Bekendtgørelse for Grønland om advokater, der kan beskikkes i sager efter § 339 c i retsplejelov for Grønland om fravigelse af forsvarerens og sigtedes ret til aktindsigt
Justitsministeriet
BEK nr 1597 af 17/12/2024 I medfør af § 339 c, stk. 7, i retsplejelov for Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 18. september 2023, som ændret ved lov nr. 1463 af 10. december 2024, fastsættes:
(Stk. 3)
§ 1. Justitsministeren antager efter drøftelse med landsdommeren i Grønland og den administrerende dommer ved Retten i Grønland samt Advokatrådet et antal advokater, der kan beskikkes i sager efter retsplejelovens § 339 c, stk. 1-5, om fravigelse af forsvarerens og sigtedes ret til aktindsigt. Stk. 2. Advokaterne skal inden antagelsen sikkerhedsgodkendes efter reglerne i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs sikkerhedscirkulære herom. Stk. 3. Advokaterne antages for 2 år ad gangen.
(Stk. 3)
§ 2. Advokaterne må kun efter særlig godkendelse fra Justitsministeriet få bistand ved deres arbejde med sagerne. Justitsministeriet kan bestemme, at personer, der yder advokaterne bistand, ligeledes skal sikkerhedsgodkendes, jf. § 1, stk. 2. Stk. 2. Advokaterne og de personer, der eventuelt yder dem bistand, skal håndtere sagernes dokumenter og oplysningerne heri i overensstemmelse med reglerne i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs sikkerhedscirkulære herom. Stk. 3. Justitsministeriet kan bistå med opbevaring af dokumenter.
§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025. Dokumentet vedrører Færøerne og/eller Grønland og er derfor ikke tilgængeligt på retsinformation.dk. Dokumentet er offentliggjort i Lovtidende A, og kan findes ved at følge nedenstående link. BEK nr 1597 af 17/12/2024 Dokumenter, der vedrører Færøerne og/eller Grønland, er ikke sædvanlige dokumenter på retsinformation.dk, og dokumenterne har derfor ikke de samme egenskaber. Der er således ikke etableret relationer til andre dokumenter, og dokumenterne opdateres ikke. Det betyder f.eks., at oplysningen om dokumentets status, dvs. om det er gældende eller historisk, ikke findes.
Justitsministeriet /Peter Hummelgaard / Niels Dam Dengsøe Petersen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2024
- Ikrafttrædelsesdato
- 17. december 2024