Tilbage
Lov om ændring af biobrændstofloven (Støtte til fremme af grønne drivmidler i transportsektoren m.v.)
DanmarkLov2024
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
LOV nr 1675 af 30/12/2024 VI FREDERIK DEN TIENDE, af Guds Nåde Danmarks Konge, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser
§ 1
(Stk. 3)
§ 1. I biobrændstofloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 2167 af 29. november 2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 673 af 11. juni 2024, foretages følgende ændringer:
- I § 7, stk. 2, indsættes efter »administrativ myndighed«: », jf. dog stk. 3«.
- I § 7 indsættes som stk. 3: »Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at stk. 2 ikke finder anvendelse for konkrete støtteordninger etableret i henhold til § 7 b.«
- Efter § 7 a indsættes: »§ 7 b. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om støtte med henblik på at fremme grønne drivmidler i transportsektoren, at reducere drivmidlers afledte klimaeffekter i transportsektoren eller at fremme power-to-x. Stk. 2. Ministeren kan afholde udbud af støtte med henblik på at fremme grønne drivmidler i transportsektoren, at reducere drivmidlers afledte klimaeffekter i transportsektoren eller at fremme power-to-x. Stk. 3. Ministeren kan i forbindelse med stk. 1 og 2 fastsætte nærmere regler om støtte eller udbud af støtte, herunder om følgende: 1) Ansøgning om tilsagn og ansøgning om udbetaling af støtte.
- Støttemodtagere.
- Støtteberettigede omkostninger, støtteintensitet, støtteloft og støttens størrelse og beregning.
- Betingelser og dokumentation, der skal tilvejebringes, for at kunne opnå tilsagn og få udbetalt støtte.
- Vilkår i tilsagn om støtte og udbetaling af støtte.
- Kriterier for udvælgelse af ansøgninger om støtte.
- Tilsyn og kontrol i forbindelse med støtteordningen.«
§ 2
§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Givet på Amalienborg Under Vor Kongelige Hånd og Segl /FREDERIK R. / Lars Aagaard/
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 2024
- Ikrafttrædelsesdato
- 30. december 2024