Lov om ændring af fondsbeskatningsloven, fusionsskatteloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Justering af reglerne om efterbeskatning af fondes ubenyttede hensættelser og uddelingsforpligtelsen ved fondes anvendelse af realisationsprincippet m.v.)
Skatteministeriet
LOV nr 1692 af 30/12/2024 VI FREDERIK DEN TIENDE, af Guds Nåde Danmarks Konge, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser
§ 1. I fondsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 700 af 20. april 2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 1180 af 8. juni 2021 og § 6 i lov nr. 679 af 3. juni 2023, foretages følgende ændringer:
- I § 3, stk. 1, og § 4, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, ændres »§ 1, nr. 1, 2 og 4« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4«.
- I § 3, stk. 2, 2. pkt., og § 5, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 1, nr. 2« til: »§ 1, stk. 1, nr. 2«.
- I § 3, stk. 3, 1. pkt., stk. 4, 1. pkt., og stk. 6, 1. pkt., § 4, stk. 7, 1. pkt., og § 15, stk. 3, ændres »§ 1, nr. 1 og 4« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1 og 4«.
- I § 3, stk. 3, indsættes efter 6. pkt. som nyt punktum: »Den skattepligtige indkomst efter 6. pkt. opgøres uden medregning af indkomst efter selskabsskattelovens § 32.«
- I § 3, stk. 7, § 8, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., og § 9, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, ændres »§ 1, nr. 3« til: »§ 1, stk. 1, nr. 3«.
- § 4, stk. 5, affattes således: »Stk. 5. Anvendes de efter stk. 3 hensatte beløb til andet end de almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål eller efter udløbet af den i stk. 4 nævnte frist, medregnes det ikke anvendte hensættelsesbeløb med et tillæg af 5 pct. for hvert år fra hensættelsesårets udløb og indtil udgangen af det år, hvori hensættelsen anvendes eller fristen udløber, i den skattepligtige indkomst for hensættelsesåret. Efter anmodning til told- og skatteforvaltningen medregnes et ikke anvendt hensættelsesbeløb med et tillæg af 5 pct. for hvert år fra hensættelsesårets udløb og indtil udgangen af det år, hvori der er anmodet om efterbeskatning, i den skattepligtige indkomst for hensættelsesåret. De samlede efterbeskattede hensættelser i et hensættelsesår kan ikke overstige det fradrag for hensættelser efter stk. 3 og 7, som er foretaget i hensættelsesåret.«
- I § 4, stk. 7, 1. pkt., udgår », men ikke konkretiserede«.
- I § 4, stk. 7, indsættes som 4. og 5. pkt.: »Efter anmodning til told- og skatteforvaltningen medregnes et ikke anvendt hensættelsesbeløb med et tillæg af 5 pct. for hvert år fra hensættelsesårets udløb og indtil udgangen af det år, hvori der er anmodet om efterbeskatning, i den skattepligtige indkomst for hensættelsesåret. Ved efterbeskatning efter 3. og 4. pkt. opgøres efterbeskatningsbeløbet før tillæg efter stk. 5, 3. pkt.«
- I § 6, stk. 1, ændres »de i §§ 4 og 5 nævnte uddelinger og hensættelser« til: »først de i § 4 nævnte uddelinger og de i § 5 nævnte hensættelser og dernæst de i § 4 nævnte hensættelser«.
- I § 9, stk. 2, ændres »§ 6« til: »§ 6, stk. 1,«.
- I § 10 indsættes efter »Selskabsskattelovens«: »§ 11, stk. 6 og 7, og«.
- I § 15, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 1, nr. 2 og 3« til: »§ 1, stk. 1, nr. 2 og 3«.
§ 2. I fusionsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 743 af 23. april 2021, foretages følgende ændringer:
- I § 12, stk. 3, 3. pkt., ændres »selskabslovens« til: »selskabsskattelovens«.
- I § 14, nr. 15, og § 15 c, stk. 8, ændres »Energinet.dk« til: »Energinet«.
- I § 14, nr. 16, og § 15 c, stk. 10, ændres »§ 1, stk. 1, nr. 2 j« til: »§ 1, stk. 1, nr. 2 c«.
- § 14 c, stk. 1, nr. 4, ophæves.
- I § 14 c indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Underskud som nævnt i fondsbeskatningslovens § 3, stk. 2, 4. pkt., kan ikke bringes til fradrag i den modtagende fonds eller forenings indkomstopgørelse.«
- §§ 14 h, 14 j og 14 k ophæves.
- I § 15 a, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 6, stk. 3, eller § 6, stk. 4« til: »§ 6, stk. 3 eller 4«.
- I § 15 a, stk. 1, 11. pkt., ændres »§§ 4 a, 4 b eller 4 c« til: »§§ 4 A, 4 B eller 4 C«.
- I § 15 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 5, § 6, stk. 2, 3 og 5, § 8« til: »§ 5, § 6, stk. 2, 3 og 5, og § 8«.
§ 3. I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1241 af 22. august 2022, som ændret senest ved § 12 i lov nr. 1473 af 10. december 2024, foretages følgende ændringer:
- Overalt i loven ændres »Energinet.dk« til: »Energinet«, og »Energinet.dk's« ændres til: »Energinets«.
- Overalt i loven ændres »nr. 1-2 b, 2 d-2 j« til: »nr. 1-2 i«.
- I § 1, stk. 1, indsættes efter nr. 2 b som nyt nummer: »2 c) Danpilot,« Nr. 2 c-2 h bliver herefter nr. 2 d-2 i.
- § 1, stk. 1, nr. 2 i, ophæves.
- I § 3, stk. 1, nr. 1, ændres »nr. 2 d, 2 g, 2 i og 2 j« til: »nr. 2 c, 2 d, 2 g og 2 i«.
- I § 3, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum: »Den skattefri indkomst anses dog for medgået til udlodninger til fyldestgørelse af vedtægtsmæssige formål, der kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, forinden nogen del anses for medgået til henlæggelser til sikring af eller til senere anvendelse til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål.«
- I § 3, stk. 3, indsættes som 6. pkt.: »De samlede efterbeskattede henlæggelser henlagt i et henlæggelsesår kan ikke overstige det fradrag for henlæggelser efter stk. 2, 1. pkt., som er foretaget i henlæggelsesåret.«
§ 4. I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 353 af 28. marts 2019, som ændret ved § 7 i lov nr. 679 af 3. juni 2023, foretages følgende ændring:
- I § 2 ændres »nr. 1-2 b, 2 d-2 j og 3 a-6, og § 2, stk. 1, litra a-b« til: »nr. 1-2 i og 3 a-6, og § 2, stk. 1, litra a og b«.
§ 5. I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1472 af 10. december 2024, foretages følgende ændring:
- I § 5 H, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 1-2 j« til: »nr. 1-2 i«.
§ 6. I ejendomsskatteloven, lov nr. 678 af 3. juni 2023, som ændret ved § 6 i lov nr. 1564 af 12. december 2023, § 1 i lov nr. 594 af 4. juni 2024 og § 1 i lov nr. 1214 af 26. november 2024, foretages følgende ændring:
- I § 5, stk. 1, nr. 2, ændres »Energinet.dk« til: »Energinet«.
(Stk. 5)
§ 7. Loven træder i kraft den 1. januar 2025. Stk. 2. § 1, nr. 4, har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2024 eller senere. Stk. 3. § 1, nr. 9 og 11, og § 3, nr. 6, har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2025 eller senere. Stk. 4. § 1, nr. 6 og 8, og § 3, nr. 7, har virkning for hensættelser og henlæggelser, der er hensat eller henlagt i indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2025 eller senere. For hensættelser og henlæggelser hensat eller henlagt i indkomstår, der påbegyndes før den 1. januar 2025, finder de hidtil gældende regler anvendelse. Stk. 5. § 2, nr. 5, har virkning for fusioner med fusionsdato den 1. januar 2025 eller senere.
Givet på Amalienborg Under Vor Kongelige Hånd og Segl /FREDERIK R. / Rasmus Stoklund/
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 2024
- Ikrafttrædelsesdato
- 30. december 2024