Bekendtgørelse om formål, kompetencemål og opmærksomhedspunkter for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål)

§ 1. Fælles Mål omfatter de formål med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, der er fastsat i §§ 2-40, og som angiver formålet med, at eleverne undervises i faget eller det obligatoriske emne, og hvordan faget eller emnet bidrager til at opfylde folkeskolens formålsparagraf. Stk. 2. Fælles Mål omfatter endvidere de kompetencemål for bestemte klassetrin, der er fastsat i bilag 1-45, og som er retningsgivende mål for, hvilke kompetencer eleverne skal have tilegnet sig ved afslutningen af bestemte klassetrin inden for de grundlæggende faglige områder, kompetenceområder, i hvert fag eller emne, som er fastsat i bilag 1-45. Stk. 3. Fælles Mål omfatter tillige de opmærksomhedspunkter inden for udvalgte kerneområder i dansk og matematik, der er fastsat i bilag 1 og 11, og som fastsætter det forventede beherskelsesniveau af grundlæggende færdigheder og viden inden for kerneområder, som er en forudsætning for, at eleven kan få tilstrækkeligt udbytte af den efterfølgende undervisning. Stk. 4. I Fælles Mål indgår Dansk litteraturs kanon samt folkeskolens historiekanon for henholdsvis faget dansk og faget historie. Undervisningen i faget dansk og faget historie skal inddrage samtlige kanonpunkter for den kanon, der indgår i det pågældende fag.

§ 2. Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Stk. 2. Eleverne skal i faget dansk styrke deres beherskelse af sproget og fremme deres lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal udvikle en åben og analytisk indstilling til samtidens og andre perioders og kulturers udtryksformer. Eleverne skal i faget dansk udvikle deres udtryks- og læseglæde og kvalificere deres indlevelse og indsigt i litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation. Stk. 3. Eleverne skal i faget dansk have adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Engelsk

§ 3. Eleverne skal i faget engelsk udvikle sproglige, tekstmæssige og interkulturelle kompetencer, således at de kan anvende engelsk nationalt og globalt i deres aktuelle og fremtidige liv. Eleverne skal udvikle deres nysgerrighed og bevidsthed om engelsk sprog og kunne vælge egnede sproglærings- og kommunikationsstrategier som grundlag for fremmedsprogsindlæringen. Stk. 2. Eleverne skal ved at anvende varierede arbejdsmetoder, it og medier, tværfagligt samarbejde og internationale kontakter opnå oplevelse, fordybelse og virkelyst. Herved skal eleverne bevare lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres alsidige udvikling. Stk. 3. Eleverne skal arbejde med emner, der belyser, hvordan mennesker tænker og lever i den engelsksprogede verden, så de kan blive fortrolige med egen kultur i samspil med andre kulturer. Herigennem får eleverne mulighed for at udvikle deres forståelse for mennesker med forskellig kulturel baggrund og forberede sig til et liv i et globalt samfund.

Kristendomskundskab

§ 4. Eleverne skal i faget kristendomskundskab tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre. Stk. 2. Eleverne skal tilegne sig viden om kristendom i historisk og nutidig sammenhæng samt om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne på de ældste klassetrin opnå viden om andre religioner og livsopfattelser. Stk. 3. Eleverne skal kunne bruge deres faglige kompetencer i forbindelse med personlig stillingtagen, medansvar og handling i et demokratisk samfund.

Historie

§ 5. Eleverne skal i faget historie opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologisk overblik og kunne bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Eleverne skal blive fortrolige med dansk kultur og historie. Stk. 2. Eleverne skal arbejde analytisk og vurderende med historiske sammenhænge og problemstillinger for at udbygge deres forståelse af menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne og opnå indsigt i kontinuitet og forandring. Stk. 3. Elevernes historiske bevidsthed og identitet skal styrkes med henblik på, at de forstår, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte. Derved opnår eleverne forudsætninger for at leve i et demokratisk samfund.

Samfundsfag

§ 6. Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne skal opnå kompetencer til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. Stk. 2. Eleverne skal opnå forudsætninger for udvikling af kritisk tænkning og et værdigrundlag, så de kan deltage kvalificeret og engageret i samfundet. Eleverne skal opnå forståelse af, hvordan mennesker både påvirkes af og kan påvirke samfundet, og de skal kunne forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv. Stk. 3. Eleverne skal forholde sig til demokratiske grundværdier og spilleregler med henblik på deres egen deltagelse i samfundet.

Idræt

§ 7. Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle lyst til bevægelse. Idrætsfaget skal give eleverne erfaring med og indsigt i idrættens betydning for sundhed og trivsel samt i samspillet mellem samfund og idrætskultur. Stk. 2. Eleverne skal gennem alsidig idrætspraksis have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og den verden, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. Stk. 3. I faget idræt skal eleverne udvikle forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab.

Musik, herunder som valgfag

§ 8. Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for livslang og aktiv deltagelse i musiklivet og for at kunne forholde sig til samfundets mangeartede musiktilbud. Stk. 2. Eleverne skal beskæftige sig aktivt og skabende med musik. Faget skal medvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udvikling af koncentration og motorik samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab. Stk. 3. I faget musik skal eleverne udvikle forståelse af dansk og udenlandsk musiktradition som en del af kulturlivet, dels således som den indgår i det aktuelle samfundsliv, dels i dens historiske perspektiv.

Billedkunst, herunder som valgfag

§ 9. Eleverne skal i faget billedkunst udvikle kompetencer til at opleve, producere og analysere billeder. Eleverne skal blive i stand til at iagttage, reflektere og bruge billedsprog i kommunikative og innovative processer. Stk. 2. Eleverne skal i arbejdet med plane, rumlige og digitale billeder tilegne sig færdigheder i og viden om kunst, medier og andre visuelle udtryks- og kommunikationsformer som grundlag for at udtrykke sig gennem billeder og andre visuelle former. Stk. 3. I faget billedkunst skal eleverne som deltagere i og medskabere af kultur og som del af deres kreative udvikling og æstetiske dannelse udvikle deres kundskaber om kunstens og mediekulturens billedformer, som de fremstår i lokale og globale kulturer.

Håndværk og design, herunder som valgfag

§ 10. Eleverne skal i faget håndværk og design gennem praktiske og sansemæssige erfaringer udvikle håndværksmæssige kompetencer til at designe, fremstille og vurdere produkter med æstetisk, funktionel og kommunikativ værdi. Eleverne skal tilegne sig viden og færdigheder om håndværk, forarbejdning, materialer og designprocesser gennem praktisk arbejde i værksteder med forskellige håndværk, primært i tekstil, træ og metal. Faget skal styrke elevernes innovative og entreprenante kompetencer. Stk. 2. Eleverne skal i arbejdet med håndværk og design lære at forstå samspillet mellem idé, tanke og handling frem til et færdigt produkt. Gennem praktiske håndværks- og designprocesser skal eleverne lære at arbejde undersøgende, problemløsende og evaluerende, så en kreativ, innovativ og entreprenant tilgang fremmes. Eleverne skal såvel individuelt som i samarbejde gennem stillingtagen og handling opnå tillid til egne muligheder og opleve glæde ved at arbejde med hænderne. Stk. 3. Eleverne skal gennem håndværk og design opnå forståelse for materiel kultur i elevernes hverdag og i forskellige kulturer og tidsperioder. Eleverne skal tilegne sig forståelse for ressourcer, miljø og bæredygtig udvikling i relation til håndtering af materialer.

Madkundskab, herunder som valgfag

§ 11. Eleverne skal i faget madkundskab tilegne sig færdigheder og viden om mad, smag, sundhed, fødevarer, madlavning og måltider og dermed udvikle kompetencer, der gør dem i stand til at vælge og vurdere egne smags- og madvalg. Eleverne skal opnå praktiske færdigheder inden for madlavning og kunne eksperimentere med såvel råvarer, opskrifter og retter som egen smag og andre æstetiske erfaringer. Eleverne skal kunne foretage kritisk reflekterede madvalg på baggrund af viden om fødevarer, sæson, oprindelse, sundhedsværdi, produktionsformer og bæredygtighed. Stk. 2. Gennem alsidige læringsforløb skal eleverne udvikle selvværd, fantasi, madlavningsglæde og erkendelse, så de bliver i stand til begrundet at tage stilling til og handle i overensstemmelse med dette. Eleverne skal lære at forbinde viden med lyst og handling i en forpligtigende praksis. Faget skal tilrettelægges, så eleverne kan opleve værdien af et fællesskab omkring måltider. Stk. 3. Eleverne skal lære at tage del i og medansvar for problemstillinger, der vedrører mad, madvalg, madlavning og måltider i relation til kultur, trivsel, sundhed og bæredygtighed.

Matematik

§ 12. Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle og fremtidige daglig-, fritids-, uddannelses-, arbejds- og samfundsliv. Stk. 2. Elevernes læring skal baseres på, at de selvstændigt og gennem dialog og samarbejde med andre kan erfare, at matematik fordrer og fremmer kreativ virksomhed, og at matematik rummer redskaber til problemløsning, argumentation og kommunikation. Stk. 3. Faget matematik skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en historisk, kulturel og samfundsmæssig sammenhæng, og at eleverne kan forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse med henblik på at tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab.

Natur/teknologi

§ 13. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi tilegne sig færdigheder og viden om vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikle tanker, sprog og begreber om natur og teknologi, som har værdi i det daglige liv. Stk. 2. Elevernes læring skal i vidt omfang bygge på deres egne oplevelser, erfaringer, iagttagelser og undersøgelser, som skal medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknologi, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser både inde og ude skal vedligeholdes og fremmes. Stk. 3. Eleverne skal udvikle forståelse af samspillet mellem menneske og natur i deres eget og fremmede samfund samt ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling i forhold til en bæredygtig udvikling. Eleverne skal gennem faget udvikle interesse for naturfag og teknologi samt tilegne sig naturfaglige kompetencer som grundlag for det videre arbejde med fagene biologi, fysik/kemi og geografi.

Geografi

§ 14. Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan geografi – og geografisk forskning – i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i geografi tilegne sig færdigheder og viden om grundlæggende naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden med vægt på forståelse af grundlæggende geografiske begreber, sammenhænge og samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Stk. 2. Elevernes læring skal baseres på varierede arbejdsformer, som i vidt omfang bygger på deres egne iagttagelser og undersøgelser blandt andet ved feltarbejde og brug af geografiske kilder. Elevernes interesse og nysgerrighed over for natur- og kulturgeografi, naturvidenskab og teknologi skal udvikles, så de får lyst til at lære mere. Stk. 3. Eleverne skal tilegne sig forståelse af fremmede kulturer og opnå erkendelse af natur- og kulturgeografiens bidrag til vores verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknologi skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til en bæredygtig udvikling og menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt.

Biologi

§ 15. Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi – og biologisk forskning – i samspil med de andre naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i biologi tilegne sig færdigheder og viden om krop og sundhed, økosystemer, mikrobiologi, evolution og anvendelse af naturgrundlaget med vægt på forståelse af grundlæggende biologiske begreber, biologiske sammenhænge og vigtige anvendelser af biologi. Stk. 2. Elevernes læring skal baseres på varierede arbejdsformer, som i vidt omfang bygger på deres egne iagttagelser og undersøgelser, blandt andet ved laboratorie- og feltarbejde. Elevernes interesse og nysgerrighed over for natur, biologi, naturvidenskab og teknologi skal udvikles, så de får lyst til at lære mere. Stk. 3. Eleverne skal opnå erkendelse af, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for natur, miljø og sundhed skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til en bæredygtig udvikling og menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt.

Fysik/kemi

§ 16. Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan fysik og kemi – og forskning i fysik og kemi – i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i fysik/kemi tilegne sig færdigheder og viden om grundlæggende fysiske og kemiske forhold i natur og teknologi med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og kemiske begreber og sammenhænge samt vigtige anvendelser af fysik og kemi. Stk. 2. Elevernes læring skal baseres på varierede arbejdsformer, som i vidt omfang bygger på deres egne iagttagelser og undersøgelser, blandt andet ved laboratorie- og feltarbejde. Elevernes interesse og nysgerrighed over for fysik, kemi, naturvidenskab og teknologi skal udvikles, så de får lyst til at lære mere. Stk. 3. Eleverne skal opnå erkendelse af, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknologi skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til en bæredygtig udvikling og menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt.

Tysk, herunder som valgfag

§ 17. Eleverne skal i faget tysk udvikle kompetencer til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt, så de kan anvende tysk nationalt og globalt i deres aktuelle og fremtidige liv. Eleverne skal samtidig udvikle deres sproglige bevidsthed om tysk sprog og om fremmedsprogsindlæring samt styrke deres kulturelle og interkulturelle forståelse gennem kulturmøder. Stk. 2. Gennem oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken skal elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre fremmes. Eleverne skal herved få tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med tysk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling. Stk. 3. Faget tysk skal give eleverne grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse.

Fransk, herunder som valgfag

§ 18. Eleverne skal i faget fransk udvikle kompetencer til at kommunikere på fransk både mundtligt og skriftligt, så de kan anvende fransk nationalt og globalt i deres aktuelle og fremtidige liv. Eleverne skal samtidig udvikle deres sproglige bevidsthed om fransk sprog og om fremmedsprogsindlæring samt styrke deres kulturelle og interkulturelle forståelse gennem kulturmøder. Stk. 2. Gennem oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken skal elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre fremmes. Eleverne skal herved få tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med fransk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling. Stk. 3. Faget fransk skal give eleverne grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i fransktalende lande og derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse.

Dansk som andetsprog

§ 19. Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå og anvende talt og skrevet dansk. Undervisningen skal knyttes tæt til skolens øvrige fag. Stk. 2. Faget dansk som andetsprog skal gøre eleverne bevidste om sprog og sprogtilegnelse med henblik på en aktiv og ligeværdig deltagelse i skole og samfund samt forberede til videre uddannelse. Stk. 3. Faget dansk som andetsprog skal styrke elevernes følelse af selvværd og fremme deres oplevelse af sprog som kilde til udvikling af personlig identitet.

Modersmålsundervisning

§ 20. Eleverne skal i faget modersmålsundervisning udvikle kompetencer til at kommunikere på modersmålet både mundtligt og skriftligt. Modersmålsundervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed med udgangspunkt i, at de anvender to sprog i dagligdagen. Stk. 2. Faget modersmålsundervisning skal bidrage til, at elevernes lyst til at beskæftige sig med sprog og kultur i et globalt perspektiv fremmes. Stk. 3. Modersmålsundervisning skal udvikle elevernes forudsætninger for at indgå aktivt i skole- og samfundsliv samt forberede dem til videre uddannelse. Faget skal give eleverne indsigt i oprindelseslandets kultur- og samfundsforhold, blandt andet for at lette elevernes eventuelle tilbagevenden til dette land.

Færdselslære

§ 21. Eleverne skal i emnet færdselslære udvikle kompetencer til at færdes sikkert og ansvarsfuldt i trafikken uden risiko for sig selv og andre og kunne yde førstehjælp i færdselsrelaterede ulykkessituationer. Stk. 2. Eleverne skal gennem viden om og erfaring med at færdes i trafikken lære, at deres adfærd i trafikken er led i en sammenhæng, som giver dem handlemuligheder og samtidig sætter begrænsninger i forhold til egen og andre trafikanters færden. Eleverne skal gennem viden om og færdigheder i førstehjælp blive i stand til at hjælpe i forbindelse med ulykker i trafikken. Stk. 3. I færdselslære skal eleverne blive opmærksomme og ansvarlige trafikanter, der forstår deres medansvar og forpligtigelser i trafikken både i forhold til deres færden og ved ulykkestilfælde, der kræver førstehjælp.

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

§ 22. Eleverne skal i emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab udvikle kompetencer til at fremme sundhed og trivsel. Eleverne skal opnå forståelse for den betydning, som livsstil og levevilkår har for sundhed og trivsel, samt af samspillet mellem sundhed, seksualitet og familieliv. Stk. 2. Eleverne skal beskæftige sig med egne og andres erfaringer og undren i emnet for at medvirke til udvikling af engagement, selvtillid og livsglæde samt støtte den enkelte i udvikling af egen identitet i samspil med andre. Emnet skal endvidere medvirke til, at eleverne opnår erkendelse af egne grænser og rettigheder samt forståelse for andres. Stk. 3. I sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab skal eleverne udvikle forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed.

Uddannelse og job

§ 23. Eleverne skal i emnet uddannelse og job opnå kompetencer til at træffe karrievalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger, forståelse for betydningen af livslang læring samt alsidig viden om uddannelses- og erhvervsmuligheder. Stk. 2. Eleverne skal opnå viden og færdigheder, der kan forberede dem på uddannelses- og erhvervsvalg og forstå valget som en proces, der både inddrager den enkeltes ønsker og forudsætninger og de uddannelses- og erhvervsmæssige muligheder. Ved at inddrage det omgivende samfund skal eleverne få kendskab til levevilkår og livsformer samt indsigt i forhold og vilkår, der er knyttet til uddannelse, erhverv og arbejdsmarked i en global verden. Stk. 3. Emnet uddannelse og job skal udfordre eleverne på deres uddannelsesvalg og styrke deres uddannelsesparathed. Eleverne skal opnå et generelt samfundskendskab og forståelse for arbejdsmarkedet. Endvidere skal eleverne opnå viden om ungdomsuddannelserne, og hvilke job og karrieremuligheder forskellige uddannelsesforløb kan føre til.

Spansk

§ 26. Eleverne skal i faget filmkundskab opnå kompetencer til at producere og analysere levende billeder både som selvstændig udtryksform og i samspil med andre medier i et kulturelt perspektiv. Stk. 2. Eleverne skal gennem oplevelse og arbejde med æstetiske og fortællende former udvikle deres indsigt og indlevelse i film. Stk. 3. I filmkundskab skal eleverne udvikle bevidsthed om og nysgerrighed for filmmediets muligheder for oplevelse og erkendelse med henblik på at styrke elevernes kulturelle identitet som aktive deltagere i en global medieverden.

Drama

§ 27. Eleverne skal i faget drama udvikle kompetencer og lyst til at bruge drama som udtryksmiddel. Eleverne skal fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform. Stk. 2. Eleverne skal gennem praksis udvikle deres forståelse af den dramatiske udtryksforms særlige kropslige, æstetiske og sociale muligheder. Stk. 3. I drama skal eleverne udvikle deres forståelse og brug af det dramatiske udtryk som en mulighed for at indleve sig i mennesker, situationer og miljøer.

Almindelige indvandrersprog

§ 28. Eleverne skal i faget almindelige indvandrersprog for elever med fornødent forhåndskendskab til det pågældende sprog videreudvikle en aktiv tosproget kompetence på grundlag af allerede erhvervede færdigheder i såvel dansk som indvandrersproget. Eleverne skal opnå indsigt i sprog og kulturel mangfoldighed i Danmark og i de lande, hvor indvandrersproget tales. Stk. 2. Faget skal styrke elevernes internationale forståelse og forståelse af sprog og kulturel mangfoldighed i Danmark. Stk. 3. Faget skal give eleverne viden om mulighederne for indvandrersprogets anvendelse i erhverv i Danmark, i andre lande og i internationale sammenhænge.

Arbejdskendskab

§ 30. Eleverne skal i faget naturfag udvikle naturfaglige kompetencer og arbejde med problemstillinger og sammenhænge, der knytter sig til miljø, natur, naturgrundlag, levevilkår og til menneske og samfund. Eleverne skal tilegne sig naturfaglige arbejdsformer og tankegange anvendt på problemstillinger og sammenhænge, der er vigtige for den enkelte elev og for samfundet lokalt og globalt. Stk. 2. Elevernes læring baseres på opnåede færdigheder og viden fra fagene biologi, fysik/kemi og geografi og organiseres som projekter eller temaer, der vælges i samråd med eleverne. Elevernes læring baseres på varierede arbejdsformer, som i vidt omfang bygger på egne iagttagelser, undersøgelser og feltarbejde i det omgivende samfund. Elevernes interesse og nysgerrighed over for natur, miljø, naturvidenskab og teknologi stimuleres. Stk. 3. Eleverne skal opnå erkendelse af, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes engagement og ansvarlighed over for natur, miljø og brugen af naturressourcer og teknologi skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til bæredygtig udvikling og menneskets samspil med naturen lokalt og globalt. Stk. 4. Faget skal bidrage til, at eleverne bliver fagligt kvalificerede og afklarede og motiverede til at vælge ungdomsuddannelse. Faget understøtter derved skolens generelle arbejde med udvikling af elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer, så de forbliver eller bliver uddannelsesparate.

Metal/motorværksted

§ 31. Eleverne skal i faget metal/motorværksted udvikle kompetencer inden for arbejde med motorers og bilers hovedkomponenter samt arbejde i metaller ud fra hensyn til arbejdsmiljø, sikkerhed og miljø. Stk. 2. Eleverne skal arbejde med praksisnære metoder, materialer og værktøjer inden for autobranchen og metalindustrien ud fra deres egne erfaringer og idéer. Stk. 3. Eleverne skal opnå forståelse for de grundlæggende mekanismer på en arbejdsplads samt kunne tage stilling til fremtidige karrieremuligheder inden for autobranchen og metalindustrien. Stk. 4. Faget skal bidrage til, at eleverne bliver fagligt kvalificerede og afklarede og motiverede til at vælge ungdomsuddannelse. Faget understøtter derved skolens generelle arbejde med udvikling af elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer, så de forbliver eller bliver uddannelsesparate.

Byggeværksted

§ 32. Eleverne skal i faget byggeværksted udvikle kompetencer inden for de grundlæggende elementer og processer på byggepladsen, byggeopgaver samt sikkerhed og arbejdsmiljø inden for byggebranchen. Stk. 2. Eleverne skal gennem praksisnære og anvendelsesorienterede byggeopgaver opnå viden om arbejdets planlægning, værktøjets anvendelse, god adfærd på byggepladsen og kendskab til sikkerheds- og arbejdsmiljøforhold inden for byggebranchen. Stk. 3. Eleverne skal opnå forståelse for bygge- og håndværksfags særpræg og egenart og kunne tage stilling til fremtidige karrieremuligheder inden for byggebranchen. Stk. 4. Faget skal bidrage til, at eleverne bliver fagligt kvalificerede og afklarede og motiverede til at vælge ungdomsuddannelse. Faget understøtter derved skolens generelle arbejde med udvikling af elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer, så de forbliver eller bliver uddannelsesparate.

Teknologiværksted

§ 33. Eleverne skal i faget teknologiværksted udvikle kompetencer inden for teknologiudvikling og teknologi i anvendelse. Stk. 2. Eleverne skal arbejde med praksisnære metoder, redskaber og materialer i arbejdet med teknologiudvikling og teknologi i anvendelse. Stk. 3. Eleverne skal opnå forståelse for teknologiudvikling og teknologi i anvendelse og kunne tage stilling til fremtidige karrieremuligheder inden for teknologi. Stk. 4. Faget skal bidrage til, at eleverne bliver fagligt kvalificerede og afklarede og motiverede til at vælge ungdomsuddannelse. Faget understøtter derved skolens generelle arbejde med udvikling af elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer, så de forbliver eller bliver uddannelsesparate.

Serviceværksted

§ 34. Eleverne skal i faget serviceværksted udvikle kompetencer inden for markedsføring af produkter og serviceydelser samt vejledning og rådgivning af kunder. Stk. 2. Eleverne skal arbejde med praksisnære metoder inden for markedsføring og kundebetjening med inddragelse af elevernes egne erfaringer og idéer. Stk. 3. Eleverne skal opnå forståelse for de grundlæggende mekanismer inden for markedsføring og kundebetjening for derigennem at blive en kritisk forbruger og kunne tage stilling til fremtidige karrieremuligheder inden for området afsætning. Stk. 4. Faget skal bidrage til, at eleverne bliver fagligt kvalificerede og afklarede og motiverede til at vælge ungdomsuddannelse. Faget understøtter derved skolens generelle arbejde med udvikling af elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer, så de forbliver eller bliver uddannelsesparate.

Produktudvikling og formgivning

§ 35. Eleverne skal i faget produktudvikling og formgivning udvikle kompetencer inden for produktfremstilling og designprocesser ud fra hensyn til miljø, sikkerhed og bæredygtighed. Stk. 2. Eleverne skal arbejde med praksisnære metoder, materialer og værktøjer inden for fagområdet. Elevernes egne iagttagelser og eksperimenter står centralt i undervisningen for at eleverne kan udvikle praktiske færdigheder, kreativitet og evne til refleksion. Stk. 3. Eleverne skal opnå forståelse for de grundlæggende mekanismer inden for produktudvikling og formgivningsprocesser og kunne tage stilling til fremtidige karrieremuligheder inden for området. Stk. 4. Faget skal bidrage til, at eleverne bliver fagligt kvalificerede og afklarede og motiverede til at vælge ungdomsuddannelse. Faget understøtter derved skolens generelle arbejde med udvikling af elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer, så de forbliver eller bliver uddannelsesparate.

Iværksætter

§ 36. Eleverne skal i faget iværksætter udvikle kompetencer inden for idéprocesser, produkt- og konceptudvikling samt salg og markedsføring med henblik på at give eleverne indsigt i opstart og drift af virksomhed. Stk. 2. Eleverne skal gennem praksisnære undervisningsforløb opnå grundlæggende teoretisk viden om iværksætteri. De skal indgå i sammenhængende undervisningsforløb, hvor de gennemfører processen fra idé til konkret handling. Stk. 3. Eleverne skal i faget iværksætter opnå forståelse for egne muligheder for at agere som iværksætter i sociale, økonomiske og kulturelle sammenhænge og kunne se dette som en reel karrieremulighed. Stk. 4. Faget skal bidrage til, at eleverne bliver fagligt kvalificerede og afklarede og motiverede til at vælge ungdomsuddannelse. Faget understøtter derved skolens generelle arbejde med udvikling af elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer, så de forbliver eller bliver uddannelsesparate.

Sundhed og sociale forhold

§ 37. Eleverne skal i faget sundhed og sociale forhold udvikle kompetencer inden for sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter, hygiejne og arbejdsmiljø samt kommunikation. Stk. 2. Eleverne skal arbejde med praksisnære metoder, samt udfolde og inddrage sundhedsfaglige begreber og problemstillinger. Eleverne skal inddrage egen oplevelse af sundhed og egne erfaringer i arbejdet med praksisnære problemstillinger og metoder. Stk. 3. Eleverne skal opnå forståelse for sundhed, sociale forhold og arbejdet med mennesker. De skal kunne tage stilling til fremtidige karrieremuligheder inden for det sociale og sundhedsfaglige område. Stk. 4. Faget skal bidrage til, at eleverne bliver fagligt kvalificerede og afklarede og motiverede til at vælge ungdomsuddannelse. Faget understøtter derved skolens generelle arbejde med udvikling af elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer, så de forbliver eller bliver uddannelsesparate.

Teknologi og kommunikation

§ 38. Eleverne skal i faget teknologi og kommunikation udvikle kompetencer inden for produktion, formidling og analyse af medieproduktioner. Stk. 2. Eleverne skal arbejde med designmæssige, teknologiske og kommunikative metoder i forbindelse med medieproduktion med udgangspunkt i elevernes egne idéer og erfaringer. Stk. 3. Eleverne skal opnå forståelse for teknologianvendelse og grundlæggende mediemønstre for derigennem at opnå kritisk mediebevidsthed og kunne tage stilling til fremtidige karrieremuligheder inden for mediefagene. Stk. 4. Faget skal bidrage til, at eleverne bliver fagligt kvalificerede og afklarede og motiverede til at vælge ungdomsuddannelse. Faget understøtter derved skolens generelle arbejde med udvikling af elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer, så de forbliver eller bliver uddannelsesparate.

Madværksted

§ 39. Eleverne skal i faget madværksted udvikle kompetencer til at træffe begrundede valg i forhold til sundhed, kvalitet, smag og bæredygtighed. Stk. 2. Eleverne skal gennem værkstedsorienterede læringsforløb udvikle kritisk bevidsthed, madlavningsglæde og erkendelse, så de bliver i stand til begrundet at tage stilling til og handle i overensstemmelse hermed. Stk. 3. Eleverne skal opnå forståelse for mad, madvalg, madlavning og -produktion i relation til trivsel, sundhed og bæredygtighed og kunne tage stilling til fremtidige karrieremuligheder inden for faget. Stk. 4. Faget skal bidrage til, at eleverne bliver fagligt kvalificerede og afklarede og motiverede til at vælge ungdomsuddannelse. Faget understøtter derved skolens generelle arbejde med udvikling af elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer, så de forbliver eller bliver uddannelsesparate.

Jordbrug

§ 40. Eleverne skal i faget jordbrug udvikle kompetencer inden for konventionel og økologisk produktion samt natur og miljø. Eleverne skal arbejde med problemstillinger og sammenhænge, der knytter sig til produktion inden for jordbrugserhvervene med fokus på husdyrproduktion og planteproduktion. Stk. 2. Eleverne skal arbejde med praksisnære metoder og værktøjer inden for konventionel og økologisk produktion samt natur og miljø med inddragelse af elevernes egne erfaringer og idéer. Eleverne skal arbejde videre med færdigheder og viden fra særligt biologi, fysik/kemi og geografi. Undervisningen organiseres som projekter eller temaforløb, og der anvendes varierede arbejdsformer, herunder undersøgelser i relevante virksomheder. Stk. 3. Eleverne skal opnå forståelse af og kunne tage stilling til fremtidige karrieremuligheder inden for jordbrugserhvervene og opnå færdigheder til at undersøge, perspektivere og kommunikere problemstillinger og sammenhænge i jordbruget. Arbejdet skal bidrage til at eleverne udvikler engagement, ansvarlighed og stillingtagen til væsentlige spørgsmål om menneskets samspil med naturen, udnyttelse af naturressourcer og bæredygtig udvikling. Stk. 4. Faget skal bidrage til, at eleverne bliver fagligt kvalificerede og afklarede og motiverede til at vælge ungdomsuddannelse. Faget understøtter derved skolens generelle arbejde med udvikling af elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer, så de forbliver eller bliver uddannelsesparate.

§ 42. I bilag 1-45 til denne bekendtgørelse er fastsat kompetencemål, opmærksomhedspunkter inden for udvalgte kerneområder i dansk og matematik og kanoner:

1. Bilag 1 dansk og 1 a Dansk litteraturs kanon.
2. Bilag 2 engelsk.
3. Bilag 3 kristendomskundskab.
4. Bilag 4 historie og 4 a historiekanon.
5. Bilag 5 samfundsfag.
6. Bilag 6 idræt.
7. Bilag 7 musik.
8. Bilag 8 billedkunst.
9. Bilag 9 håndværk og design.
10. Bilag 10 madkundskab.
11. Bilag 11 matematik.
12. Bilag 12 natur/teknologi.
13. Bilag 13 geografi.
14. Bilag 14 biologi.
15. Bilag 15 fysik/kemi.
16. Bilag 16 tysk.
17. Bilag 17 fransk.
18. Bilag 18 dansk som andetsprog.
19. Bilag 19 modersmålsundervisning.
20. Bilag 20 færdselslære.
21. Bilag 21 sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab.
22. Bilag 22 uddannelse og job.
23. Bilag 23 tysk som valgfag.
24. Bilag 24 fransk som valgfag.
25. Bilag 25 spansk.
26. Bilag 26 billedkunst som valgfag.
27. Bilag 27 medier.
28. Bilag 28 filmkundskab.
29. Bilag 29 drama.
30. Bilag 30 musik som valgfag.
31. Bilag 31 håndværk og design som valgfag.
32. Bilag 32 madkundskab som valgfag.
33. Bilag 33 almindelige indvandrersprog.
34. Bilag 34 arbejdskendskab.
35. Bilag 35 naturfag.
36. Bilag 36 metal/motorværksted.
37. Bilag 37 byggeværksted.
38. Bilag 38 teknologiværksted.
39. Bilag 39 serviceværksted.
40. Bilag 40 produktudvikling og formgivning.
41. Bilag 41 iværksætter.
42. Bilag 42 sundhed og sociale forhold.
43. Bilag 43 teknologi og kommunikation.
44. Bilag 44 madværksted.
45. Bilag 45 jordbrug.
46. Bilag 46 skabelon for kommunale valgfag.

§ 43. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 699 af 7. juni 2023 om formål, kompetencemål, færdigheds- og vidensområder og opmærksomhedspunkter for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) ophæves.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet /Vicedirektør \nCathrine Lindberg Bak / Melike Ugur/

Bilag 1 Dansk

Kompetencemål for faget dansk Kompetencemål for faget dansk efter 2. klassetrin Læsning Eleven kan læse enkle tekster sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge. Fremstilling Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i nære og velkendte situationer. Fortolkning Eleven kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster. Kommunikation Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer. Opmærksomhedspunkter for faget dansk efter 2. klassetrin Afkodning Opmærksomhedspunkt: Eleven kan læse lydrette (fx to, bus og sofa) og almindelige ikke-lydrette ord på to stavelser (fx pige, komme). Fremstilling Opmærksomhedspunkt: Eleven kan formulere sammenhængende tekster på mindst 3 linjer i en kendt teksttype. Korrektur Opmærksomhedspunkt: Eleven kan stave til lydrette (fx ti, bil og kano) og almindelige ikke-lydrette ord (fx siger, døren). Kompetencemål for faget dansk efter 4. klassetrin Læsning Eleven kan læse multimodale tekster med henblik på oplevelse og faglig viden. Fremstilling Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i velkendte faglige situationer. Fortolkning Eleven kan forholde sig til velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster. Kommunikation Eleven kan følge regler for kommunikation i overskuelige formelle og sociale situationer. Opmærksomhedspunkter for faget dansk efter 4. klassetrin Afkodning Opmærksomhedspunkt: Eleven kan læse tekster med et velkendt fagligt indhold med ca. 120 ord/minuttet. Fremstilling Opmærksomhedspunkt: Eleven kan formulere en sammenhængende tekst med en tydelig tekststruktur, fx en beretning eller en beskrivelse af et velkendt fænomen. Kompetencemål for faget dansk efter 6. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge. Fremstilling Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer. Fortolkning Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster. Kommunikation Eleven kan kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i overskuelige formelle og sociale situationer. Opmærksomhedspunkter for faget dansk efter 6. klassetrin Tekstforståelse Opmærksomhedspunkt: Eleven kan opdage egne forståelsesproblemer og anvende relevante strategier til at afhjælpe dem og få overblik over teksten (fx afklare ukendte ords betydning, anvende grafiske modeller eller stille spørgsmål til tekstens indhold). Kompetencemål for faget dansk efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst.

Fremstilling Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation. Fortolkning Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster. Kommunikation Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer. Opmærksomhedspunkter for faget dansk efter 9. klassetrin Korrektur Opmærksomhedspunkt: Eleven kan foretage basal korrektur på sprog, stavning, tegnsætning og layout. Kompetencemål for faget dansk efter 10. klassetrin Læsning Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i kontekst. Fremstilling Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form der passer til genre og situation. Fortolkning Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster. Kommunikation Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer.

Bilag 1a Dansk litteraturs kanon

Folkeviser Ludvig Holberg Adam Oehlenschläger N. F. S. Grundtvig St. St. Blicher H. C. Andersen Herman Bang Henrik Pontoppidan Johannes V. Jensen Martin Andersen Nexø Tom Kristensen Karen Blixen Peter Seeberg Tove Ditlevsen Henrik Ibsen

Bilag 2 Engelsk

Kompetencemål for faget engelsk Kompetencemål for faget engelsk efter 4. klassetrin Mundtlig kommunikation Eleven kan deltage i korte og enkle samtaler om konkrete hverdagsemner på engelsk. Skriftlig kommunikation Eleven kan forstå og skrive hyppige ord og udtryk samt korte tekster om hverdagsemner på engelsk. Kultur og samfund Eleven kan sammenligne børns hverdag i engelsksprogede lande med egen hverdag. Kompetencemål for faget engelsk efter 7. klassetrin Mundtlig kommunikation Eleven kan deltage i kortere samtaler og give korte, sammenhængende fremstillinger af almindelige situationer og emner på engelsk. Skriftlig kommunikation Eleven kan forstå og skrive kortere tekster i forskellige genrer på engelsk. Kultur og samfund Eleven kan indgå i enkle kulturmøder ved brug af forskellige medier. Kompetencemål for faget engelsk efter 9. klassetrin Mundtlig kommunikation Eleven kan deltage i længere, spontane samtaler og argumentere for egne synspunkter på engelsk. Skriftlig kommunikation Eleven kan forstå og skrive længere, sammenhængende tekster med forskellige formål på engelsk. Kultur og samfund Eleven kan agere selvstændigt i internationale kulturmøder på baggrund af forståelse af kulturelle og samfundsmæssige forhold. Kompetencemål for faget engelsk efter 10. klassetrin Mundtlig kommunikation Eleven kan deltage i længere, spontane samtaler og argumentere for egne synspunkter på engelsk. Skriftlig kommunikation Eleven kan forstå og skrive længere sammenhængende tekster med forskellige formål på engelsk. Kultur og samfund Eleven kan agere selvstændigt i internationale kulturmøder på baggrund af forståelse af kulturelle og samfundsmæssige forhold.

Bilag 3 Kristendomskundskab

Kompetencemål for faget kristendomskundskab Kompetencemål for faget kristendomskundskab efter 3. klassetrin Livsfilosofi og etik Eleven kan udtrykke sig om den religiøse dimension ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper. Bibelske fortællinger Eleven kan udtrykke sig om centrale bibelske fortællinger. Kristendom Eleven kan udtrykke sig om, hvad kristendom er og om centrale begivenheder i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark. Kompetencemål for faget kristendomskundskab efter 6. klassetrin Livsfilosofi og etik Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper. Bibelske fortællinger Eleven kan genkende temaer fra centrale bibelske fortællinger i kulturelle udtryk. Kristendom Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark. Kompetencemål for faget kristendomskundskab efter 9. klassetrin Livsfilosofi og etik Eleven kan forholde sig til den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper. Bibelske fortællinger Eleven kan tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger. Kristendom Eleven kan forholde sig til, hvad kristendom er og til hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark. Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser Eleven kan forholde sig til hovedtanker og problemstillinger i de store verdensreligioner og livsopfattelsers oprindelse, historie og nutidige fremtrædelsesformer. Kompetencemål for faget kristendomskundskab/religion efter 10. klassetrin Livsfilosofi og etik Eleven kan forholde sig til relationer mellem religiøsitet og etik i tilværelsesspørgsmål, der angår individ og samfund. Bibelske fortællinger Eleven kan forholde sig til bibelske motiver og temaer i tydningen af centrale tilværelsesspørgsmål og i kulturelle udtryk. Kristendom Eleven kan forholde sig til kristendommens betydning for menneske- og samfundsliv før og nu. Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser Eleven kan forholde sig til ikke-kristne religioner og livsopfattelsers betydning i Danmark og i verden, samt deres udlægninger af centrale tilværelsesspørgsmål.

Bilag 4 Historie

Kompetencemål for faget historie Kompetencemål for faget historie efter 4. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv. Kildearbejde Eleven kan anvende kilder til at opnå viden om fortiden. Historiebrug Eleven kan fortælle om, hvordan mennesker er påvirket af og bruger historie. Kompetencemål for faget historie efter 6. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder. Kildearbejde Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber til at gøre rede for fortolkninger af fortiden. Historiebrug

Eleven kan perspektivere egne og andres historiske fortællinger i tid og rum. Kompetencemål for faget historie efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger. Kildearbejde Eleven kan vurdere løsningsforslag på historiske problemstillinger. Historiebrug Eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid.

Bilag 4a Historiekanon

Historiekanon Kanonliste – folkeskolens historiekanon Ertebøllekulturen Tutankhamon Solvognen Kejser Augustus Jellingstenen Absalon Kalmarunionen Columbus Reformationen Christian 4. Den Westfalske Fred Statskuppet 1660 Stavnsbåndets ophævelse Stormen på Bastillen Ophævelse af slavehandlen Københavns bombardement Grundloven 1849 Stormen på Dybbøl 1864 Slaget på Fælleden Systemskiftet 1901 Kvinders valgret Genforeningen Kanslergadeforliget Holocaust, jødeaktionen og augustoprøret i 1943 FN's Verdenserklæring om Menneskerettigheder Energikrisen 1973 Murens fald Maastricht 1992 Nordatlanten og rigsfællesskabet 11. september 2001

Bilag 5 Samfundsfag

Kompetencemål for faget samfundsfag Kompetencemål for faget samfundsfag efter 9. klassetrin Politik Eleven kan tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme med forslag til handlinger. Økonomi Eleven kan tage stilling til økonomiske problemstillinger og handle i forhold til egen økonomi og samfundsøkonomien. Sociale og kulturelle forhold Eleven kan tage stilling til og handle i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger. Samfundsfaglige metoder Eleven kan anvende samfundsfaglige metoder.

Bilag 6 Idræt

Kompetencemål for faget idræt Kompetencemål for faget idræt efter 2. klassetrin Alsidig idrætsudøvelse Eleven kan deltage aktivt i basale, alsidige bevægelser i leg. Idrætskultur og relationer Eleven kan samarbejde om idrætslige aktiviteter og lege. Krop, træning og trivsel Eleven kan beskrive reaktioner på fysisk aktivitet. Kompetencemål for faget idræt efter 5. klassetrin Alsidig idrætsudøvelse Eleven kan anvende grundlæggende, sammensatte bevægelser i idrætspraksis. Idrætskultur og relationer Eleven kan deltage aktivt i idrættens kultur og fællesskab. Krop, træning og trivsel Eleven kan samtale om fysisk aktivitets betydning for kroppens grundform, sundhed og trivsel. Kompetencemål for faget idræt efter 7. klassetrin Alsidig idrætsudøvelse Eleven kan anvende sammensatte bevægelser i udvikling af idrætsaktiviteter. Idrætskultur og relationer Eleven kan analysere idrætskulturelle normer, værdier og relationer. Krop, træning og trivsel Eleven kan analysere samspil mellem krop, træning og trivsel. Kompetencemål for faget idræt efter 9. klassetrin Alsidig idrætsudøvelse Eleven kan anvende komplekse bevægelsesmønstre i udvikling af en alsidig idrætspraksis. Idrætskultur og relationer Eleven kan vurdere idrætskulturelle normer, værdier og relationer i et samfundsmæssigt perspektiv. Krop, træning og trivsel

Eleven kan vurdere samspil mellem krop, træning og trivsel i et aktuelt og fremtidigt perspektiv. Kompetencemål for faget idræt efter 10. klassetrin Alsidig idrætsudøvelse Eleven kan anvende idrættens kvaliteter og historiske udvikling i en alsidig idrætspraksis. Idrætskultur og relationer Eleven kan vurdere idrætskulturelle normer, værdier og relationer i et internationalt perspektiv. Krop, træning og trivsel Eleven kan vurdere samspil mellem krop, træning og trivsel i forskellige idrætter.

Bilag 7 Musik

Kompetencemål for faget musik Kompetencemål for faget musik efter 2. klassetrin Musikudøvelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse. Musikalsk skaben Eleven kan deltage eksperimenterende i musikalske aktiviteter. Musikforståelse Eleven kan lytte til og udtrykke sig om musik. Kompetencemål for faget musik efter 4. klassetrin Musikudøvelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse. Musikalsk skaben Eleven kan udtrykke sig skabende i musikalske aktiviteter. Musikforståelse Eleven kan lytte opmærksomt til og udtrykke sig varieret om musik. Kompetencemål for faget musik efter 6. klassetrin Musikudøvelse Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Musikalsk skaben Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk. Musikforståelse Eleven kan lytte opmærksomt til og udtrykke sig varieret om musik fra forskellige genrer, kulturer og perioder.

Bilag 8 Billedkunst

Kompetencemål for faget billedkunst Kompetencemål for faget billedkunst efter 3. klassetrin Billedfremstilling Eleven kan udtrykke sig i plane, rumlige og digitale billeder. Billedanalyse Eleven kan samtale om egne og andres billeder. Billedkommunikation Eleven kan kommunikere med billeder. Kompetencemål for faget billedkunst efter 6. klassetrin Billedfremstilling Eleven kan eksperimentere med og udtrykke sig i billeder med vægt på tematisering. Billedanalyse Eleven kan analysere og vurdere billeders anvendelse inden for forskellige kultur- og fagområder. Billedkommunikation Eleven kan kommunikere idéer og betydninger visuelt.

Bilag 9 Håndværk og design

Kompetencemål for faget håndværk og design Kompetencemål for faget håndværk og design efter 6. klasse Håndværk – forarbejdning Eleven kan anvende værktøjer, redskaber og maskiner forsvarligt til forarbejdning af materialer. Håndværk – materialer Eleven kan forarbejde materialer i forhold til produktets form, funktion og udtryk. Design Eleven kan arbejde med enkle designprocesser knyttet til egen produktfremstilling.

Bilag 10 Madkundskab

Kompetencemål for faget madkundskab Kompetencemål for faget madkundskab efter 6. klassetrin Mad og sundhed Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed. Fødevarebevidsthed Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til kvalitet, smag og bæredygtighed. Madlavning Eleven kan anvende madlavningsteknikker og omsætte idéer i madlavningen. Måltid og madkultur Eleven kan fortolke måltider med forståelse for værdier, kultur og levevilkår.

Bilag 11 Matematik

Kompetencemål for faget matematik Kompetencemål for faget matematik efter 3. klassetrin Matematiske kompetencer Eleven kan handle hensigtsmæssigt i situationer med matematik. Tal og algebra Eleven kan udvikle metoder til beregninger med naturlige tal. Geometri og måling Eleven kan anvende geometriske begreber og måle. Statistik og sandsynlighed Eleven kan udføre enkle statistiske undersøgelser og udtrykke intuitive chancestørrelser. Opmærksomhedspunkter for faget matematik efter 3. klassetrin Tal Opmærksomhedspunkt: Elevene kan anvende trecifrede tal til at beskrive antal og rækkefølge. Regnestrategier Opmærksomhedspunkt: Eleven kan addere og subtrahere enkle naturlige tal med hovedregning og lommeregner. Måling Opmærksomhedspunkt: Eleven kan anslå og måle længde, tid og vægt i enkle hverdagssammenhænge. Kompetencemål for faget matematik efter 6. klassetrin Matematiske kompetencer Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Tal og algebra Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger. Geometri og måling Eleven kan anvende geometriske metoder og beregne enkle mål. Statistik og sandsynlighed Eleven kan udføre egne statistiske undersøgelser og bestemme statistiske sandsynligheder. Opmærksomhedspunkter for faget matematik efter 6. klassetrin Kommunikation Opmærksomhedspunkt: Eleven kan uddrage relevante oplysninger i enkle matematikholdige tekster. Regnestrategier Opmærksomhedspunkter: Eleven kan vælge hensigtsmæssig regningsart til løsning af enkle hverdagsproblemer og opstille et simpelt regneudtryk. Eleven kan gennemføre regneprocesser inden for alle fire regningsarter med inddragelse af overslag og lommeregner. Kompetencemål for faget matematik efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer Eleven kan handle med dømmekraft i komplekse situationer med matematik. Tal og algebra Eleven kan anvende reelle tal og algebraiske udtryk i matematiske undersøgelser. Geometri og måling Eleven kan forklare geometriske sammenhænge og beregne mål. Statistik og sandsynlighed Eleven kan vurdere statistiske undersøgelser og anvende sandsynlighed. Opmærksomhedspunkter for faget matematik efter 9. klassetrin Tal Opmærksomhedspunkt: Eleven kan gennemføre simple procentberegninger med overslag og lommeregner. Formler og algebraiske udtryk Opmærksomhedspunkt: Eleven kan sætte tal i stedet for variable i en simpel formel. Kompetencemål for faget matematik efter 10. klassetrin Matematiske kompetencer Eleven kan handle med dømmekraft i komplekse situationer med matematik. Tal og algebra Eleven kan anvende reelle tal og algebraiske udtryk i matematiske undersøgelser. Geometri og måling Eleven kan undersøge anvendelser af geometriske sammenhænge og måling i omverdenen. Statistik og sandsynlighed Eleven kan vurdere anvendelser af statistik og sandsynlighed.

Bilag 12 Natur/teknologi

Kompetencemål for faget natur/teknologi Kompetencemål for faget natur/teknologi efter 2. klassetrin Undersøgelse Eleven kan udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål.

Modellering Eleven kan anvende naturtro modeller. Perspektivering Eleven kan genkende natur og teknologi i sin hverdag. Kommunikation Eleven kan beskrive egne undersøgelser og modeller. Kompetencemål for faget natur/teknologi efter 4. klassetrin Undersøgelse Eleven kan gennemføre enkle undersøgelser på baggrund af egne forventninger. Modellering Eleven kan anvende modeller med stigende abstraktionsgrad. Perspektivering Eleven kan relatere natur og teknologi til andre kontekster. Kommunikation Eleven kan beskrive enkle naturfaglige og teknologiske problemstillinger. Kompetencemål for faget natur/teknologi efter 6. klassetrin Undersøgelse Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Modellering Eleven kan designe enkle modeller. Perspektivering Eleven kan perspektivere natur/teknologi til omverdenen og aktuelle hændelser. Kommunikation Eleven kan kommunikere om natur og teknologi.

Bilag 13 Geografi

Kompetencemål for faget geografi Kompetencemål for faget geografi efter 9. klassetrin Undersøgelse Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i geografi. Modellering Eleven kan anvende og vurdere modeller i geografi. Perspektivering Eleven kan perspektivere geografi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Kommunikation Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med geografi.

Bilag 14 Biologi

Kompetencemål for faget biologi Kompetencemål for faget biologi efter 9. klassetrin Undersøgelse Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi. Modellering Eleven kan anvende og vurdere modeller i biologi. Perspektivering Eleven kan perspektivere biologi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Kommunikation Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med biologi.

Bilag 15 Fysik/kemi

Kompetencemål for faget fysik/kemi Kompetencemål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Undersøgelse Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi. Modellering Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Perspektivering Eleven kan perspektivere fysik/kemi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Kommunikation Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med fysik/kemi. Kompetencemål for faget fysik/kemi efter 10. klassetrin Undersøgelse Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi. Modellering Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Perspektivering Eleven kan perspektivere fysik/kemi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Kommunikation Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med fysik/kemi.

Bilag 16 Tysk

Kompetencemål for faget tysk Kompetencemål for faget tysk efter 7. klassetrin Mundtlig kommunikation Eleven kan kommunikere på tysk mundtligt om nære emner i et meget enkelt og forståeligt sprog. Skriftlig kommunikation

Eleven kan kommunikere på tysk skriftligt om nære emner i et meget enkelt og forståeligt sprog. Kultur og samfund Eleven kan sammenligne eksempler på tysksproget kultur og egen kultur. Kompetencemål for faget tysk efter 9. klassetrin Mundtlig kommunikation Eleven kan kommunikere på tysk mundtligt i et forståeligt og sammenhængende sprog. Skriftlig kommunikation Eleven kan kommunikere på tysk skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog. Kultur og samfund Eleven kan forstå og anvende forståelse for kultur. Kompetencemål for faget tysk efter 10. klassetrin Mundtlig kommunikation Eleven kan kommunikere på tysk mundtligt i et forståeligt og sammenhængende sprog. Skriftlig kommunikation Eleven kan kommunikere på tysk skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog. Kultur og samfund Eleven kan forstå og anvende forståelse for kultur.

Bilag 17 Fransk

Kompetencemål for faget fransk Kompetencemål for faget fransk efter 7. klassetrin Mundtlig kommunikation Eleven kan kommunikere på fransk mundtligt om nære emner i et meget enkelt og forståeligt sprog. Skriftlig kommunikation Eleven kan kommunikere på fransk skriftligt om nære emner i et meget enkelt og forståeligt sprog. Kultur og samfund Eleven får viden om sig selv som en del af et fransktalende fællesskab. Kompetencemål for faget fransk efter 9. klassetrin Mundtlig kommunikation Eleven kan kommunikere på fransk mundtligt i et forståeligt og sammenhængende sprog. Skriftlig kommunikation Eleven kan kommunikere på fransk skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog. Kultur og samfund Eleven kan agere som en del af et fransktalende fællesskab. Kompetencemål for faget fransk efter 10. klassetrin Mundtlig kommunikation Eleven kan kommunikere på fransk mundtligt i et forståeligt og sammenhængende sprog. Skriftlig kommunikation Eleven kan kommunikere på fransk skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog. Kultur og samfund Eleven kan agere som en del af et fransktalende fællesskab.

Bilag 18 Dansk som andetsprog

Kompetencemål for faget dansk som andetsprog Kompetencemål for faget dansk som andetsprog - basisundervisning efter 2. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle tekster. Skrivning Eleven kan skrive enkle ord og sætninger som middel til kommunikation. Lytning Eleven kan lytte aktivt med forståelse til talt dansk udtrykt i enkle former. Tale Eleven kan udtrykke sig i et enkelt talesprog afpasset efter situation, fag og samtalepartner. Kompetencemål for faget dansk som andetsprog – supplerende undervisning efter 2. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle tekster. Skrivning Eleven kan skrive enkle ord og sætninger som middel til kommunikation. Lytning Eleven kan lytte aktivt med forståelse til talt dansk udtrykt i enkle former. Tale Eleven kan udtrykke sig i et enkelt talesprog afpasset efter situation, fag og samtalepartner. Kompetencemål for faget dansk som andetsprog – supplerende undervisning efter 5. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå fiktive og ikke-fiktive tekster.

Skrivning Eleven kan skrive fiktive og ikke-fiktive tekster. Lytning Eleven kan lytte aktivt med forståelse til varieret talt dansk. Tale Eleven kan udtrykke sig i et tydeligt talesprog afpasset efter situation, fag og samtalepartner. Kompetencemål for faget dansk som andetsprog – supplerende undervisning efter 7. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå tekster i forhold til genre og fag. Skrivning Eleven kan skrive i forhold til genre og fag. Lytning Eleven kan lytte aktivt med forståelse til nuanceret talt dansk. Tale Eleven kan udtrykke sig i et varieret talesprog afpasset efter situation, fag og samtalepartner. Kompetencemål for faget dansk som andetsprog – supplerende undervisning efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse, forstå og vurdere tekster i forhold til genre og fag. Skrivning Eleven kan skrive reflekteret i forhold til genre og fag. Lytning Eleven kan lytte aktivt med forståelse til kompleks talt dansk. Tale Eleven kan udtrykke sig i et nuanceret talesprog afpasset efter situation, fag og samtalepartner. Kompetencemål for faget dansk som andetsprog – basis undervisning efter 10. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå tekster i forhold til genre og fag. Skrivning Eleven kan skrive nuanceret i forhold til genre og fag. Lytning Eleven kan lytte aktivt med forståelse til kompleks talt dansk. Tale Eleven kan udtrykke sig i et nuanceret talesprog afpasset efter situation, fag og samtalepartner. Kompetencemål for faget dansk som andetsprog – supplerende undervisning efter 10. klassetrin Læsning Eleven kan vurdere tekster i forhold til genre og fag. Lytning Eleven kan lytte med forståelse til talt dansk med flertydige budskaber. Skrivning Eleven kan skrive komplekst i forhold til situation, genre og fag. Tale Eleven kan udtrykke sig i et nuanceret talesprog afpasset efter situation, fag og samtalepartner.

Bilag 19 Modersmålsundervisning

Kompetencemål for faget modersmålsundervisning Kompetencemål for faget modersmålsundervisning efter 3. klasse Mundtlig kommunikation Eleven kan samtale om egne oplevelser og kendte emner. Skriftlig kommunikation Eleven kan forstå og skrive enkle tekster. Kultur og samfund Eleven kender til forskelle og ligheder i kultur- og samfundsforhold i hverdagen i Danmark og målsprogets land(e). Kompetencemål for faget modersmålsundervisning efter 6. klassetrin Mundtlig kommunikation Eleven kan deltage i samtaler og diskussioner om kendte og ukendte emner. Skriftlig kommunikation Eleven kan forstå og anvende skriftsprog i forskellige tekstformer. Kultur og samfund Eleven kan sammenligne kultur- og samfundsmæssige forskelle og ligheder mellem Danmark og målsprogets lande. Kompetencemål for faget modersmålsundervisning efter 9. klasse Mundtlig kommunikation Eleven kan tale et nuanceret og præcist modersmål med andre modersmålstalende. Skriftlig kommunikation Eleven kan forstå og anvende et præcist og nuanceret skriftsprog i forskellige tekstformer. Kultur og samfund Eleven kan reflekteret sammenligne kultur- og samfundsforhold i Danmark og målsprogslande.

Bilag 20 Færdselslære

Kompetencemål for faget færdselslære Kompetencemål for det obligatoriske emne færdselslære efter 3. klassetrin Trafikal adfærd Eleven kan færdes sikkert i trafikken i lokalområdet. Ulykkeshåndtering Eleven kan hjælpe i forbindelse med tilskadekomst på skolens område. Kompetencemål for det obligatoriske emne færdselslære efter 6. klassetrin Trafikal adfærd Eleven kan færdes sikkert i trafikken. Ulykkeshåndtering Eleven kan give førstehjælp ved tilskadekomst i trafikken. Kompetencemål for det obligatoriske emne færdselslære efter 9. klassetrin Trafikal adfærd Eleven kan færdes sikkert og ansvarsfuldt i trafikken. Ulykkeshåndtering Eleven kan give livreddende førstehjælp ved tilskadekomst i trafikken.

Bilag 21 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Kompetencemål for faget sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Kompetencemål for det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter 3. klassetrin Sundhed og trivsel Eleven kan forklare, hvad der fremmer sundhed og trivsel i eget liv. Køn, krop og seksualitet Eleven kan samtale om mangfoldighed i forhold til krop og køn med udgangspunkt i eget liv. Kompetencemål for det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter 6. klassetrin Sundhed og trivsel Eleven kan fremme sundhed og trivsel på skolen. Køn, krop og seksualitet Eleven kan analysere mangfoldighed i krop, køn og seksualitet. Kompetencemål for det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter 9. klassetrin Sundhed og trivsel Eleven kan fremme egen og andres sundhed og trivsel med udgangspunkt i demokrati og rettigheder. Køn, krop og seksualitet Eleven kan vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv.

Bilag 22 Uddannelse og job

Kompetencemål for faget uddannelse og job Kompetencemål for det obligatoriske emne uddannelse og job efter 3. klassetrin Personlige valg Eleven kan beskrive egne drømme og forventninger. Fra uddannelse til job Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job. Arbejdsliv Eleven kan beskrive forskellige typer arbejde og arbejdsformer. Kompetencemål for det obligatoriske emne uddannelse og job efter 6. klassetrin Personlige valg Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job. Fra uddannelse til job Eleven kan beskrive sammenhæng mellem uddannelser og job. Arbejdsliv Eleven kan beskrive sammenhænge mellem job, arbejdsliv og fritidsliv. Kompetencemål for det obligatoriske emne uddannelse og job efter 9. klassetrin Personlige valg Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger. Fra uddannelse til job Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder. Arbejdsliv Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere.

Bilag 23 Tysk som valgfag

Kompetencemål for faget tysk som valgfag Kompetencemål for faget tysk som valgfag efter 9. klassetrin

Mundtlig kommunikation Eleven kan kommunikere på tysk mundtligt i et forståeligt og sammenhængende sprog. Skriftlig kommunikation Eleven kan kommunikere på tysk skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog. Kultur og samfund Eleven kan sammenligne eksempler på tysksproget kultur og egen kultur og forstå og formidle forståelse for kultur.

Bilag 24 Fransk som valgfag

Kompetencemål for faget fransk som valgfag Kompetencemål for faget fransk som valgfag efter 9. klassetrin Mundtlig kommunikation Eleven kan kommunikere på fransk mundtligt i et forståeligt og sammenhængende sprog. Skriftlig kommunikation Eleven kan kommunikere på fransk skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog. Kultur og samfund Eleven kan agere som en del af et fransktalende fællesskab.

Bilag 25 Spansk

Kompetencemål for valgfaget spansk Kompetencemål for valgfaget spansk efter 7. /8. /9. klassetrin Kommunikation Eleven kan kommunikere på et elementært spansk. Kultur og samfund Eleven kan bruge sit spansk i kulturelle sammenhænge.

Bilag 26 Billedkunst som valgfag

Kompetencemål for faget billedkunst som valgfag Kompetencemål for faget billedkunst som valgfag efter 7. - 8./8. - 9. klassetrin Billedfremstilling Eleven kan eksperimentere med udtryksformer, teknikker og materialer med vægt på tematisering. Billedanalyse Eleven kan analysere billeder fra forskellige tidsperioder, kulturer og medier med vægt på nutidige billedudtryk. Billedkommunikation Eleven kan formidle egne projekter med visuelle udtryk.

Bilag 27 Medier

Kompetencemål for valgfaget medier Kompetencemål for valgfaget medier efter 7. /8. /9. klassetrin Medieproduktion Eleven kan kommunikere med digitale medier i egne og fælles produktioner. Medieanalyse Eleven kan vurdere medieproduktioner i et kulturelt perspektiv.

Bilag 28 Filmkundskab

Kompetencemål for valgfaget filmkundskab Kompetencemål for valgfaget filmkundskab efter 7. /8. /9. klassetrin Filmproduktion Eleven kan udtrykke sig i levende billeder i varierede filmgenrer. Filmanalyse Eleven kan vurdere filmproduktioner i et kulturelt perspektiv.

Bilag 29 Drama

Kompetencemål for valgfaget drama Kompetencemål for valgfaget drama efter 7. /8. /9. klassetrin Dramaproduktion Eleven kan agere i dramaproduktioner med forskellige virkemidler. Dramaanalyse Eleven kan analysere teater- og dramaproduktioner.

Bilag 30 Musik som valgfag

Kompetencemål for faget musik som valgfag Kompetencemål for faget musik som valgfag efter 7. - 8./8. - 9. klassetrin Musikudøvelse Eleven kan udtrykke sig musikalsk i fællesskab med andre. Musikalsk skaben Eleven kan arbejde eksperimenterende med kreative processer i musik. Musikforståelse Eleven kan forholde sig kvalificeret til musikalsk praksis og musiks betydning.

Bilag 31 Håndværk og design

Kompetencemål for faget håndværk og design som valgfag Kompetencemål for faget håndværk og design som valgfag efter 7.-8./8.-9. klassetrin Håndværk - forarbejdning Eleven kan målrettet og sikkert anvende værktøjer, redskaber og maskiner til forarbejdning af materialer.

Håndværk - materialer Eleven kan selvstændigt forarbejde mangeartede materialer i forhold til produktets funktion og udtryk. Design Eleven kan arbejde med komplekse designprocesser knyttet til produktfremstillinger.

Bilag 32 Madkundskab som valgfag

Kompetencemål for faget madkundskab som valgfag Kompetencemål for faget madkundskab som valgfag efter 7. - 8./8. - 9. klassetrin Mad og sundhed Eleven kan foretage madvalg ud fra målgruppe og forholde sig kritisk til madkommunikation. Fødevarebevidsthed Eleven kan foretage begrundede valg af fødevarer i forhold til produktion, kvalitet og madoplevelse. Madlavning Eleven kan eksperimentere ud fra grundlæggende madlavningsteknikker. Måltid og madkultur Eleven kan opbygge måltider med forståelse for forskellige madkulturer og levevilkår.

Bilag 33 Almindelige indvandrersprog

Kompetencemål for valgfaget almindelige indvandrersprog Kompetencemål for valgfaget almindelige indvandrersprog efter 7. /8. /9. klassetrin Kommunikation Eleven kan kommunikere på flere sprog. Kultur og samfund Eleven kan bruge sin flersprogethed i kulturelle og erhvervsmæssige sammenhænge.

Bilag 34 Arbejdskendskab

Kompetencemål for faget arbejdskendskab Kompetencemål for valgfaget arbejdskendskab efter 7. /8. /9. klassetrin Virksomhed og arbejdsmarked Eleven kan vurdere forhold af betydning for arbejdsmarked og virksomhed. Job og karriere Eleven kan vurdere vilkår og muligheder i erhverv og beskæftigelse.

Bilag 35 Naturfag

Kompetencemål for valgfaget naturfag Kompetencemål for valgfaget naturfag efter 10. klassetrin Undersøgelse Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i naturfag. Modellering Eleven kan anvende og vurdere modeller i naturfag. Perspektivering Eleven kan perspektivere naturfag til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Kommunikation Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold. Uddannelsesafklaring Eleven kan forholde sig til egne uddannelses- og erhvervsmuligheder og ønsker inden for fagområdet.

Bilag 36 Metal/motorværksted

Kompetencemål for valgfaget metal/motorværksted Kompetencemål for valgfaget metal/motorværksted efter 10. klassetrin Køretøjers opbygning Eleven kan udføre simpelt mekanisk arbejde på motorers opbygning og køretøjers hovedkomponenter. Metalbearbejdning Eleven kan fremstille produkter i metaller ved brug af simple fremstillingsprocesser. Miljø og arbejdsmiljø Eleven kan begå sig hensigtsmæssigt på værkstedet ud fra hensyn til arbejdsmiljø, sikkerhed og miljø. Uddannelsesafklaring Eleven kan forholde sig til egne uddannelses- og erhvervsmuligheder og ønsker inden for fagområdet.

Bilag 37 Byggeværksted

Kompetencemål for valgfaget byggeværksted Kompetencemål for valgfaget byggeværksted efter 10. klassetrin Byggepladsen Eleven kan beskrive de grundlæggende elementer og planlægge processer på byggepladsen. Håndværk Eleven kan udføre konkrete byggeopgaver med brug af relevante materialer, værktøjer og metoder. Sikkerhed og arbejdsmiljø

Eleven kan begå sig hensigtsmæssigt på byggepladsen ud fra hensyn til arbejdsmiljø og sikkerhed. Uddannelsesafklaring Eleven kan forholde sig til egne uddannelses- og erhvervsmuligheder og ønsker inden for fagområdet.

Bilag 38 Teknologiværksted

Kompetencemål for valgfaget teknologiværksted Kompetencemål for valgfaget teknologiværksted efter 10. klassetrin Teknologiudvikling Eleven kan arbejde med teknologiudvikling med udgangspunkt i problemstillinger. Teknologi i anvendelse Eleven kan anvende teknologier til produktfremstilling. Uddannelsesafklaring Eleven kan forholde sig til egne uddannelses- og erhvervsmuligheder og ønsker inden for fagområdet.

Bilag 39 Serviceværksted

Kompetencemål for valgfaget serviceværksted Kompetencemål for valgfaget serviceværksted efter 10. klassetrin Markedsføring Eleven kan arbejde med markedsføring af produkter til målgrupper. Kundebetjening Eleven kan betjene kunder med udgangspunkt i kundens behov og de lovgivningsmæssige rammer. Uddannelsesafklaring Eleven kan forholde sig til egne uddannelses- og erhvervsmuligheder og ønsker inden for fagområdet.

Bilag 40 Produktudvikling og formgivning

Kompetencemål for faget produktudvikling og formgivning Kompetencemål for faget produktudvikling og formgivning efter 10. klassetrin Håndværk Eleven kan anvende værktøjer, maskiner og teknologier i produktfremstilling. Design og dokumentation Eleven kan arbejde med designprocesser og dokumentation af produktudvikling og formgivning. Miljø og arbejdsmiljø Eleven kan begå sig hensigtsmæssigt på værkstedet ud fra hensyn til miljø, sikkerhed og bæredygtighed. Uddannelsesafklaring Eleven kan forholde sig til egne uddannelses- og erhvervsmuligheder og ønsker inden for fagområdet.

Bilag 41 Iværksætter

Kompetencemål for faget iværksætter Kompetencemål for faget iværksætter efter 10. klassetrin Idéprocesser Eleven kan udvikle værdiskabende nye og eksisterende idéer. Produkt- og konceptudvikling Eleven kan gennemføre værdiskabende processer. Salg og markedsføring Eleven kan udvikle en markedsføringsstrategi. Uddannelsesafklaring Eleven kan forholde sig til egne uddannelses- og erhvervsmuligheder og ønsker inden for fagområdet.

Bilag 42 Sundhed og sociale forhold

Kompetencemål for sundhed og sociale forhold Kompetencemål for faget sundhed og sociale forhold efter 10. klassetrin Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter Eleven kan udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed. Hygiejne og arbejdsmiljø Eleven kan anvende strategier der fremmer trivsel og sundhed i arbejdet med det fysiske, psykiske og sociale miljø. Kommunikation Eleven kan analysere kommunikationens rolle for fremme af sundhed. Uddannelsesafklaring Eleven kan forholde sig til egne uddannelses- og erhvervsmuligheder og ønsker inden for området.

Bilag 43 Teknologi og kommunikation

Kompetencemål for faget teknologi og kommunikation Kompetencemål for faget teknologi og kommunikation efter 10. klassetrin Produktion og formidling Eleven kan kommunikere i egne og fælles produktioner ved hjælp af digital teknologi.

Analyse Eleven kan analysere medieproduktioner. Uddannelsesafklaring Eleven kan forholde sig til egne uddannelses- og erhvervsmuligheder og ønsker inden for fagområdet.

Bilag 44 Madværksted

Kompetencemål for faget madværksted Kompetencemål for faget madværksted efter 10. klassetrin Mad og sundhed Eleven kan træffe begrundede valg ift. fremstilling af sund mad til udvalgte målgrupper. Fødevarebevidsthed Eleven kan træffe begrundede valg ift. kvalitet, smag og bæredygtighed. Madlavning Eleven kan anvende madlavningsteknikker af forskellig sværhedsgrad. Uddannelsesafklaring Eleven kan forholde sig til egne uddannelses- og erhvervsmuligheder og ønsker inden for fagområdet.

Bilag 45 Jordbrug

Kompetencemål for faget jordbrug Kompetencemål for faget jordbrug efter 10. klassetrin Konventionel produktion Eleven kan forklare konventionelle produktionsformer. Økologisk produktion Eleven kan forklare principperne i økologiske produktionsformer. Natur og miljø Eleven kan diskutere forskellige produktionsformers påvirkning af natur og miljø. Uddannelsesafklaring Eleven kan forholde sig til egne uddannelses- og erhvervsmuligheder og ønsker inden for fagområdet.

Bilag 46 Kommunale valgfag

Skabelon for kommunale valgfag Fagformål:

1. Kompetenceområde: Kompetencemål:
2. Kompetenceområde: Kompetencemål: