Bekendtgørelse om tilskud til bevaring af brun Læsøbi
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
BEK nr 1721 af 30/12/2024 I medfør af tekstanmærkning nr. 106, stk. 1-4 og 6-8, ad 24.21.02 til § 24 på Finansloven for finansåret 2025 fastsættes efter bemyndigelse:
Anvendelsesområde
(Stk. 2)
§ 1. Inden for rammerne af den årlige bevilling, kan der ydes tilskud til bevaring af populationen af brun Læsøbi af underarten Apis mellifera mellifera efter følgende prioritetsrækkefølge:
- Brune Læsøbidronninger parret og holdt i et renparringsområde eller holdt på hele Læsø (bidronningetilskud), jf. § 4.
- Etablering af et nyt godkendt renparringsområde med brune Læsøbidronninger (etableringstilskud), jf. § 5.
- Avlsforeninger, der har til formål at bevare brun Læsøbi (foreningstilskud), jf. § 6. Stk. 2. Tilskuddet ydes som de minimis -støtte efter Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december 2013 med senere ændringer om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis -støtte i landbrugssektoren.
Ansøgning
(Stk. 2)
§ 2. Ansøgning om tilskud skal indgives til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen ved brug af de ansøgningsskemaer, som er tilgængelig for ordningen på Landbrugs- og Fiskeristyrelsens hjemmeside. Stk. 2. Ansøgning om tilskud skal indgives fra den 1. marts til og med den 1. april i bevillingsåret.
(Stk. 3)
§ 3. Ansøgning om tilskud skal indeholde et udfyldt og underskrevet ansøgningsskema. Stk. 2. Ansøgningsskemaet skal indeholde identifikation af ansøger ved angivelse af CBR Biavler ID samt navn og adresse. Stk. 3. Ansøgningen skal indeholde følgende oplysninger:
- For ansøgninger om bidronningetilskud, skal skemaet indeholde data fra ”Den danske stambog over brune Bier” for hver af de indvintrede bidronninger, der søges om tilskud for samt oplysning om, hvor bierne holdes, og angivelse af i hvilket område parringerne har fundet sted.
- For ansøgninger om etableringstilskud, skal der vedlægges dokumentation for udgifterne for købssummen af bidronninger, data fra ”Den danske stambog over brune Bier” samt oplysning om i hvilket renparringsområde bierne holdes, og oplysning om, i hvilket område parringerne har fundet sted.
- For ansøgninger om foreningstilskud, skal der vedlægges dokumentation for, at ansøger i sine vedtægter eller tilsvarende arbejder for bevaring af brun Læsøbi samt dokumentation for hvilke udgifter, der er eller skal afholdes i ansøgningsåret.
- Udfyldt erklæring om tildelt de minimis -støtte og om al øvrig de minimis-støtte, som er ydet til ansøger i løbet af det pågældende regnskabsår og de forudgående to regnskabsår, jf. § 1, stk. 2.
Tilskud og prioritering
(Stk. 5)
§ 4. Bidronningetilskud, på 500 kr. pr. bidronning for op til 38 bidronninger, kan ydes til private personer, private institutioner eller offentlige institutioner, som er ejere af bidronninger af populationen brun Læsøbi, som defineret i § 1, stk. 2 og 3, i bekendtgørelse nr. 122 af 19. februar 2009 om biavl på Læsø. Tilskud ydes for brune Læsøbidronninger indvintret i det foregående kalenderår, der er parret og holdt i et godkendt renparringsområde og derudover til brune bier, der bliver holdt på hele Læsø. For at undgå genetisk drift kan der endvidere gives tilskud til afkom af stambogsførte bidronninger af underarten brun bi, som ikke tilhører populationen af brun Læsøbi. Stk. 2. Det er en betingelse for ydelse af tilskud, at biavleren kan dokumentere bidronningens afstamning i ”Den danske stambog over brune Bier”. Stk. 3. Bidronningerne skal være indvintret i et godkendt renparringsområde eller på Læsø. Stk. 4. Det er endvidere en betingelse for ydelse af tilskud, at tilskudsmodtager forpligter sig til uden beregning at levere avlsmateriale til Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi, med henblik på forskning. Stk. 5. Tilskudsmodtager forpligtiger sig til at indsende data fra ”Den danske stambog over brune Bier” for bidronninger, der er opnået tilskud til, samt oplysninger om placering af årets indvintrede bifamilier senest den 1. oktober i bevillingsåret.
Etableringstilskud
(Stk. 3)
§ 5. Etableringstilskud kan ydes til den ansvarlige for et godkendt parringsområde, jf. bekendtgørelse nr. 280 af 25. april 2008 om godkendte parringsområder for honningbier, som etablerer et nyt godkendt parringsområde med en population af brun Læsøbi eller udskifter populationen i et eksisterende godkendt parringsområde til brun Læsøbi. Stk. 2. Tilskuddet på op til 300 kr. per indkøbt bidronning for op til 38 bidronninger ydes til hel eller delvis dækning af omkostningerne ved erhvervelse af parrede dronninger af underarten brun Læsøbi. Stk. 3. Det er endvidere en betingelse for ydelse af tilskud, at tilskudsmodtager forpligter sig til uden beregning at levere avlsmateriale til Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi, med henblik på forskning.
Foreningstilskud
(Stk. 3)
§ 6. Foreningstilskud kan ydes til foreninger, der har avlsarbejde med brun Læsøbi som formål, og som understøtter bevarelsen og fremmer udbredelsen af populationer af brun Læsøbi i Danmark. Stk. 2. Tilskud kan ydes til hel eller delvis dækning af foreningens omkostninger til rimelige udgifter i forbindelse med bevaringsarbejdet for brun Læsøbi til honorarer, transportudgifter samt materialer. Stk. 3. Tilskudsmodtager skal indsende dokumentation for de afholdte og betalte udgifter samt en kort slutrapport om de støttede aktiviteter i bevillingsåret senest den 31. marts i det efterfølgende år.
Prioritering
(Stk. 2)
§ 7. Ved overansøgning prioriteres bidronninge- og etableringstilskud, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, forud for foreningstilskud, jf. § 1, stk. 1, nr. 3. Stk. 2. Foreningstilskud vil blive prioriteret i følgende rækkefølge:
- Vurdering, selektion og registrering af bidronninger af populationen brun Læsøbi.
- Overvågning af bestandsstrukturen for brun Læsøbi.
- Kursusaktiviteter i Danmark for avlere af brun Læsøbi.
- Formidling af viden til befolkningen om brun Læsøbi.
- Øvrige relevante aktiviteter.
- Vedligehold af bygninger og materiel, som ejes eller forvaltes af den ansøgende forening i Danmark.
Udbetaling af tilskud
(Stk. 2)
§ 8. Udbetaling sker én gang årligt for hvert af de tre indsatsområder. Stk. 2. Tilskud tl den enkelte modtager kan ikke overstige de grænser, der er fastsat i henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december 2013 med senere ændringer om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis -støtte i landbrugssektoren.
Offentliggørelse
§ 9. Tilskudsmodtagers navn og tilskudsbeløb kan offentliggøres på Landbrugs- og Fiskeristyrelsens hjemmeside.
Bortfald, tilbagebetaling af tilskud
(Stk. 2)
§ 10. Tilskud bortfalder eller kan kræves tilbagebetalt, hvis
- tilskudsmodtager ikke opfylder betingelserne for at få tilskud, jf. §§ 4-6, eller
- tilskudsmodtager har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for ydelse af tilskuddet. Stk. 2. Ved krav om tilbagebetaling tillægges en årlig rente svarende til den rente, der er fastsat i henhold til rentelovens § 5, fra forfaldsdagen at regne. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr.
Ikrafttrædelse
(Stk. 3)
§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2025. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1863 af 8. december 2020 om tilskud til bevaring af brun Læsøbi ophæves. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 1863 af 8. december 2020 om tilskud til bevaring af brun Læsøbi finder dog fortsat anvendelse for ansøgninger indgivet før den 1. januar 2025.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen /Kenneth Vang Joensen / Kristine Riskær/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2024
- Ikrafttrædelsesdato
- 30. januar 2025