TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Bemyndigelse til at fastsætte regler om teknologier til husdyrproduktion og samlet godkendelse eller tilladelse af husdyrbrug)

DanmarkLov2024

Ministeriet for Grøn Trepart

LOV nr 176 af 27/02/2024 VI FREDERIK DEN TIENDE, af Guds Nåde Danmarks Konge, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. I lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 1. maj 2019, som ændret bl.a. ved lov nr. 415 af 5. april 2022 og senest ved lov nr. 419 af 25. april 2023, foretages følgende ændringer:

  1. § 16 c affattes således: »§ 16 c. Er et husdyrbrug, der er omfattet af godkendelses- eller tilladelsespligten efter §§ 16 a eller 16 b, forureningsmæssigt og teknisk eller driftsmæssigt forbundet med et andet husdyrbrug, skal husdyrbrugene godkendes eller tillades samlet. Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan undtage husdyrbrug fra samlet godkendelse eller tilladelse efter stk. 1.«
  2. Efter § 34 a indsættes: »§ 34 b. Miljøministeren kan fastsætte regler om teknologier til husdyrproduktion, som har en dokumenteret miljøeffekt.«
  3. I § 72, stk. 1, indsættes som 3. pkt.: »Reglerne om gebyrer kan endvidere omfatte omkostninger ved administration og godkendelse af teknologier til husdyrproduktion, som har en dokumenteret miljøeffekt.«
§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Loven træder i kraft den 1. april 2024. Stk. 2. Klagesager over afgørelser, der er truffet før den 1. april 2024, behandles efter de hidtil gældende regler. Hjemvises afgørelsen i klagesagen til fornyet behandling i første instans, skal den hjemviste sag behandles efter de hidtil gældende regler.

Givet på Christiansborg Slot Under Vor Kongelige Hånd og Segl /FREDERIK R. / Magnus Heunicke/

Metadata

Type
Lov
År
2024
Ikrafttrædelsesdato
27. februar 2024