Bekendtgørelse om ansøgningspuljen til flere ind i fællesskaber gennem lokale partnerskaber
Social- og Boligministeriet
BEK nr 277 af 18/03/2024 I medfør af tekstanmærkning nr. 111, stk. 1, ad 15.71.11. til § 15 på finansloven for finansåret 2024 fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, nr. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 509 af 16. maj 2023 om delegation af social- og boligministerens beføjelser i lov om udlodning af overskud fra lotteri og visse beføjelser i finansloven:
Anvendelsesområde og formål
§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på Social- og Boligstyrelsens forvaltning af tilskud fra ansøgningspuljen til flere ind i fællesskaber gennem lokale partnerskaber, jf. § 15.71.11.10. på finansloven for finansåret 2024.
§ 2. Ansøgningspuljens formål er at afprøve en model for lokale partnerskaber, der skal øge mennesker i udsatte og sårbare positioners, herunder mennesker med handicaps, deltagelse i sociale fællesskaber, herunder som frivillige, og bl.a. mindske ensomhed.
§ 3. De forventede resultater for de støttede projekter er at skabe mere inkluderende fællesskaber og derigennem bl.a. mindske ensomhed.
Kompetence
§ 4. Social- og Boligstyrelsen kan yde tilskud fra ansøgningspuljen til flere ind i fællesskaber gennem lokale partnerskaber i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse.
Ansøgerkreds og målgruppe
§ 5. Tilskud kan ydes til frivilligcentre og andre civilsamfundsorganisationer, der har en lokal infrastruktur, de lokale partnerskaber kan bygge ovenpå. Der kan kun ydes tilskud til ét projekt pr. kommune.
§ 6. Målgruppen for ansøgningspuljen er mennesker i udsatte og sårbare positioner, herunder mennesker med handicap.
Tildelingskriterier
(Stk. 2)
§ 7. Der gælder følgende faglige krav for at opnå tilskud fra ansøgningspuljen:
- Ansøger skal etablere et lokalt partnerskab, der sikrer bred mobilisering af aktører på tværs af f.eks. det sociale, kulturelle og folkeoplysende område samt fritidsområdet.
- Ansøger skal indgå en samarbejdsaftale med en eller flere kommuner.
- Ansøger skal sandsynliggøre, hvordan det lokale partnerskab vil inddrage relevante aktører inden for regioner, kultur- og uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv m.v.
- Partnerskabet skal identificere eksisterende sociale fællesskaber og aktiviteter til målgruppen.
- Ansøger skal identificere, opsøge og rekruttere målgruppen til de sociale fællesskaber, som partnerskabet tilbyder. Stk. 2. Der gælder endvidere følgende organisatoriske krav for at opnå tilskud fra ansøgningspuljen:
- Ansøger skal beskrive projektets organisering og governancestruktur.
- Ansøger skal indgå i samarbejde med Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark, ekstern leverandør og Social- og Boligstyrelsen om processtøtte, fælles dokumentation og evaluering af partnerskabet og indgå i netværk.
- Ansøger skal videreformidle dele af tilskuddet til de deltagende aktører i partnerskabet. Tilskudsmodtager er ansvarlig for, at midlerne anvendes inden for formålet.
§ 8. Ansøgningen vurderes på baggrund af, hvordan den beskriver følgende tildelingskriterier:
- Ansøgningens formål falder inden for ansøgningspuljens formål.
- Ansøger falder inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds.
- Ansøgningens målgruppe falder inden for ansøgningspuljens målgruppe.
- Ansøgningen beskriver projektets sammenhæng mellem formål, målgruppe, aktiviteter, organisering m.v.
- Ansøgningen skal opfylde krav til budget, jf. § 9.
§ 9. Der gælder følgende krav til udarbejdelse af budget:
- Budgettet skal være realistisk og sparsommeligt.
- Udgifterne i budgettet skal fordeles på kvartaler i de projektår, hvor udgiften forventes afholdt.
- Budgettet skal udarbejdes på en sådan måde, at det udgør en fyldestgørende og sandfærdig beskrivelse af projektets forventede udgifter, som er afstemt i forhold til projektets aktivitetsniveau, tidsplan og organisationsstruktur.
- Indholdet af den enkelte aktivitet og forudsætningerne for udgiftens størrelse skal fremgå af ansøgningen.
- Udgifter skal specificeres i budgettet.
- Udgiften til sign-on fees til foreninger skal fremgå som en selvstændig udgiftspost i budgettet.
- Der kan ikke budgetteres med uforudsete udgifter.
- Udgifter kan ikke samles i overordnede budgetposter som overhead, administrationsbidrag og diverse.
- Lønniveauet for ansatte i projektet må ikke være højere end det, der er aftalt i overenskomster for arbejdet på området. Hvis området ikke er dækket af en overenskomst, må lønniveauet ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for lignende arbejde.
- Udgifter til transport i egen bil kan højst udgøre statens lave takst pr. km.
Ansøgning om tilskud og indberetning af oplysninger
§ 10. Social- og Boligstyrelsen fastsætter retningslinjer for indkaldelse af ansøgninger og for kravene til sådanne ansøgninger. Retningslinjerne offentliggøres på Social- og Boligstyrelsens elektroniske ansøgningsportal.
(Stk. 5)
§ 11. Offentlige myndigheder og offentlige institutioner m.v. skal indgive ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen og indberette oplysninger ved anvendelse af den digitale løsning, som Social- og Boligstyrelsen stiller til rådighed (Social- og Boligstyrelsens elektroniske ansøgningsportal). Stk. 2. Private ansøgere kan indgive ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen og indberette oplysninger ved anvendelse af den digitale løsning, som Social- og Boligstyrelsen stiller til rådighed (Social- og Boligstyrelsens elektroniske ansøgningsportal). Stk. 3. Ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen skal indgives på den ansøgningsblanket og i det budgetskema, som Social- og Boligstyrelsen har udarbejdet til ansøgningspuljen efter denne bekendtgørelse. Ansøgningen skal vedlægges de bilag, der fremgår af ansøgningsmaterialet. Stk. 4. Indberetning af oplysninger skal overholde eventuelle formkrav. Stk. 5. Social- og Boligstyrelsen har ret til at afvise ansøgninger og indberettede oplysninger, som ikke overholder formalia.
Ydelse og udbetaling af tilskud
(Stk. 3)
§ 12. Tilskud ydes til enten hel eller delvis dækning af projektrelaterede udgifter. Ved projektrelaterede udgifter forstås udgifter, der er nødvendige for at gennemføre projektet. Ved udgifter forstås afholdte udgifter, der er bogført, godkendt i henhold til regnskabskrav for tilskuddet og betalt, dog maksimalt det bevilligede tilskudsbeløb. Stk. 2. Tilskud kan i særlige tilfælde ydes til dækning af udgifter, som ansøgeren har afholdt eller påtaget sig at afholde, før der blev ydet tilskud, hvis de er åbenbart knyttet til projektet. Stk. 3. Tilskud ydes alene i det omfang, der ikke er opnået eller senere opnås tilskud fra anden side til dækning af de budgetposter, som har opnået tilskud fra den ansøgte ansøgningspulje.
§ 13. Der kan ydes tilskud til følgende udgifter:
- Lønudgifter, der afholdes i forbindelse med, at medarbejdere deltager i projektet.
- Konsulenthonorarer.
- Udgifter til revisor.
- Lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer.
- Udgifter til transport.
- Udgifter til aktiviteter målrettet målgruppen eller partnerskabet.
- Udgifter til specifikke uddannelses- og kursusaktiviteter.
- Udgifter til formidling.
- Udgifter til lokaler til afholdelse af aktiviteter.
- Småanskaffelser, herunder kontorhold.
- Sign-on fees til frivillige foreninger, der deltager i partnerskabet med projektrelevante aktiviteter. Tilskudsmodtager er ansvarlig for, at midlerne anvendes inden for formålet.
- Moms, hvis tilskudsmodtager er endelig bærer af udgiften.
§ 14. Der kan ikke ydes tilskud til dækning af følgende udgifter:
- Materielanskaffelser for over 50.000 kr. pr. år.
- Anskaffelse af fast ejendom.
- Anlægsudgifter, herunder ombygning og renovering.
- Dækning af underskud.
- Tilskud til enkeltpersoners underhold.
- Aktiviteter der fuldt ud er finansieret fra anden side.
- Generelle uddannelses- og kursusaktiviteter.
- Aktiviteter for personer uden lovligt ophold i Danmark.
- Udgifter til projekter forankret i udlandet samt Grønland og Færøerne.
§ 15. Social- og Boligstyrelsen fastsætter de nærmere betingelser for udbetaling, herunder betingelser med hensyn til følgende:
- Regnskab og revision vedrørende aktiviteter, hvortil der gives tilskud.
- Løbende rapportering af resultater og indberetning vedrørende aktiviteter, hvortil der gives tilskud.
- Offentliggørelse af projektets resultater.
- Evaluering af projektet, herunder om efterfølgende opfølgning og effektmåling.
(Stk. 2)
§ 16. Udbetaling af tilskud sker efter, at Social- og Boligstyrelsen har modtaget tilkendegivelse fra tilskudsmodtager om udbetaling. Stk. 2. Tilskudsmodtagers tilkendegivelse om modtagelse af tilskuddet skal være modtaget i Social- og Boligstyrelsen senest 3 måneder efter, at Social- og Boligstyrelsen har udstedt tilskudsbrevet. Hvis tilkendegivelsen om modtagelse af tilskuddet ikke er modtaget i Social- og Boligstyrelsen inden for fristen, kan Social- og Boligstyrelsen lade tilskuddet bortfalde uden yderligere varsel, jf. § 32, nr. 7.
§ 17. Tilskud udbetales ratevis.
Ændring i projektet
§ 18. Forud for en væsentlig ændring i projektet eller budgettet skal tilskudsmodtager indsende en skriftlig og begrundet anmodning herom. Der skal også vedlægges et nyt budget. Social- og Boligstyrelsen beslutter derefter, hvorvidt ændringen kan godkendes.
Uforbrugte tilskudsbeløb
(Stk. 2)
§ 19. Forud for en overførsel af uforbrugt tilskudsbeløb i et projektår til et efterfølgende projektår, skal tilskudsmodtager indsende en skriftlig og begrundet anmodning herom. Der skal også vedlægges et budget med omdisponering inden for de samme budgetposter. Social- og Boligstyrelsen beslutter derefter, hvorvidt overførslen kan godkendes. Stk. 2. Tilskudsmodtager kan overføre det uforbrugte beløb til det efterfølgende projektår uden forudgående godkendelse fra Social- og Boligstyrelsen, hvis det uforbrugte beløb udgør mindre end 10 pct. af tilskuddet i projektåret, dog maksimalt 100.000 kr. Det er en betingelse, at tilskuddet fortsat anvendes inden for den samlede tilskudsperiode, som er fastsat i tilskudsbrevet.
Projektforlængelse
§ 20. Social- og Boligstyrelsen kan i særlige tilfælde godkende en projektforlængelse. Forud for en projektforlængelse skal tilskudsmodtager indsende en skriftlig og begrundet anmodning herom. Der skal også vedlægges et budget for den forlængede periode. Social- og Boligstyrelsen beslutter derefter, hvorvidt forlængelsen kan godkendes og i givet fald med hvilke betingelser og frister. En anmodning om forlængelse af projektperioden skal indsendes inden udgangen af den fastsatte projektperiode.
Rapportering
(Stk. 2)
§ 21. Tilskudsmodtager skal aflægge projekterklæring om gennemførte aktiviteter og resultater for de projektperioder og til de frister, som er fastsat i tilskudsbrevet. Stk. 2. Ved projektets endelige afslutning skal tilskudsmodtager indsende en afsluttende rapport inden for den i tilskudsbrevet angivne frist.
Regnskab og revision
§ 22. Tilskudsmodtager skal indsende revideret regnskab eller anden dokumentation i henhold til kravene i tilskudsbrevet.
(Stk. 3)
§ 23. Regnskabet skal opfylde følgende krav:
- Tilskudsmodtager skal anvende det regnskabsskema, som findes på Social- og Boligstyrelsens elektroniske ansøgningsportal.
- Tilskuddet skal være opført som særskilt indtægtspost.
- Tilskuddet skal være anvendt i projektperioden, som fremgår af tilskudsbrevet eller senere godkendte ændringer til projektperioden.
- Udgifter, der er afholdt af tilskuddet, skal være specificeret på samme måde som det senest godkendte budget. Væsentlige udgifter skal være yderligere specificeret.
- Eventuelt tilskud fra anden side til samme projekt, eventuel medfinansiering samt eventuelle øvrige indtægter skal opføres som særskilte indtægtsposter.
- Udgiften til sign-on fees til foreninger skal suppleres med en note over, hvilke foreninger der har modtaget tilskud. Stk. 2. Regnskabet skal underskrives af tilskudsmodtager. Stk. 3. Social- og Boligstyrelsen kan indkalde grunddokumentation, herunder bilag, for de afholdte udgifter.
(Stk. 2)
§ 24. Regnskabet for tilskud over 100.000 kr. skal være revideret af en registreret eller statsautoriseret revisor. Stk. 2. I tilfælde af revisorskift i tilskudsperioden skal den tiltrædende revisor rette henvendelse til den fratrædende revisor, der har pligt til at oplyse årsagen til fratrædelsen. Desuden skal tilskudsmodtager skriftligt give Social- og Boligstyrelsen besked om revisorskift .
(Stk. 2)
§ 25. Revisionen foretages i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, således som dette begreb er fastlagt i § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012, samt i Rigsrevisionens standarder for offentlig revision (SOR). Stk. 2. Ved revisionen efterprøves, om projektregnskabet er retvisende, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Der foretages endvidere en vurdering af, hvorvidt der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler, der er omfattet af projektregnskabet.
§ 26. Revisionens omfang afhænger af tilskudsmodtagers administrative struktur og forretningsgange, herunder den interne kontrol og andre forhold af betydning for regnskabsaflæggelsen. Desuden har tilskuddets størrelse betydning for revisionens omfang.
(Stk. 3)
§ 27. Ved revisionen skal revisor efterprøve, om
- projektregnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler, herunder at dispositionerne er inden for de godkendte satser for løn, transport og konsulentbistand,
- tilskudsbetingelserne er opfyldt,
- tilskuddet er anvendt til formålet,
- tilskudsmodtagers ledelse har foretaget en afrapportering, og
- tilskudsmodtager har udvist sparsommelighed. Stk. 2. For tilskud over 500.000 kr. skal der gennemføres forvaltningsrevision. Stk. 3. Revisionen udføres ved stikprøvevise undersøgelser.
§ 28. Tilskudsmodtager skal give revisor de oplysninger, som må anses for at have betydning for bedømmelsen af regnskabet samt for revisors vurdering af forvaltningen. Tilskudsmodtager skal give revisor adgang til at foretage de undersøgelser, denne finder nødvendige og skal sørge for, at revisor får de oplysninger og den bistand, som revisor anser for nødvendig for udførelsen af sit hverv.
(Stk. 2)
§ 29. Bliver revisor opmærksom på lovovertrædelser eller tilsidesættelser af forskrifter af væsentlig betydning i forbindelse med midlernes forvaltning, påhviler det revisor straks at give tilskudsmodtager meddelelse herom, samt påse, at tilskudsmodtagers ledelse inden 3 uger foretager underretning til Social- og Boligstyrelsen. I modsat fald er det revisors pligt at orientere Social- og Boligstyrelsen. Revisors bemærkninger indsendes sammen med meddelelsen. Stk. 2. Hvis revisor under sin revision eller på anden måde bliver opmærksom på, at projektets gennemførelse er usikker af økonomiske eller andre grunde, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse.
(Stk. 3)
§ 30. Det reviderede regnskab forsynes med en erklæring, hvoraf det fremgår, at regnskabet er revideret i overensstemmelse med reglerne om revision og regnskab. Eventuelle forbehold og supplerende oplysninger skal fremgå af erklæringen. Stk. 2. Revisor skal afgive en revisionsprotokol med sin vurdering og konklusion af den udførte revision, jf. § 27. Stk. 3. Genpart af revisionsprotokollen indsendes af tilskudsmodtager til Social- og Boligstyrelsen sammen med det påtegnede regnskab.
Midlertidig indstilling, bortfald og tilbagebetaling af tilskud
(Stk. 2)
§ 31. Social- og Boligstyrelsen kan beslutte, at udbetaling af tilskud indstilles midlertidigt, hvis
- tilskudsmodtager ikke har indsendt relevante dokumenter, rapporter m.v. i overensstemmelse med de vilkår, der er fastsat i tilskudsbrevet,
- Social- og Boligstyrelsen ikke kan godkende tilkendegivelsen om modtagelse af tilskuddet, statusrapport, løbende regnskab, budget for resterende tilskudsperiode, det endelige regnskab eller den afsluttende rapport,
- en forfalden tilbagebetaling for et tilskud fra Social- og Boligstyrelsen ikke er indbetalt til Social- og Boligstyrelsen senest 2 måneder efter forfaldsdagen,
- Social- og Boligstyrelsen bliver bekendt med forhold, som rejser tvivl om, hvorvidt tilskudsmodtager anvender tilskud i overensstemmelse med de givne vilkår, eller
- forudsætningerne for tilskud i øvrigt er ændrede. Stk. 2. Udbetaling af tilskud genoptages, når Social- og Boligstyrelsen træffer beslutning herom.
§ 32. Social- og Boligstyrelsen kan beslutte, at tilskuddet bortfalder helt eller delvist, hvis
- projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med vilkårene for tilskuddet,
- tilskudsmodtager har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for afgørelsen om ydelse af tilskud eller beslutningen om udbetaling af tilskud,
- projektet ikke er påbegyndt inden 6 måneder efter godkendt startdato,
- projektet indstilles,
- tilskudsmodtager går konkurs, træder i likvidation, standser sine betalinger, indleder forhandlinger om tvangsakkord, eller hvis der foretages udlæg eller arrest hos tilskudsmodtager,
- aktiviteten eller de opnåede resultater i projektet afviger markant fra det beskrevne i ansøgningen,
- tilskudsmodtager ikke har indsendt relevante dokumenter, herunder tilkendegivelsen om modtagelse af tilskuddet, rapporter m.v. i overensstemmelse med vilkår, der er fastsat i tilskudsbrevet,
- Social- og Boligstyrelsen ikke kan godkende statusrapport, løbende regnskab, budget for resterende tilskudsperiode, tilkendegivelsen om modtagelse af tilskuddet, det endelige regnskab eller den afsluttende rapport,
- en forfalden tilbagebetaling for et tilskud fra Social- og Boligstyrelsen ikke er indbetalt til Social- og Boligstyrelsen senest 2 måneder efter forfaldsdagen,
- de samlede godkendte, bogførte og faktiske projektrelaterede udgifter, fratrukket eventuelle indtægter i det endelige regnskab, er mindre end tilskuddet, herunder at tilskud fra anden side m.v. viser sig at overstige det forudsatte ved ydelsen af tilskuddet, eller
- forudsætningerne for tilskud i øvrigt er ændrede.
(Stk. 2)
§ 33. Social- og Boligstyrelsen kan beslutte, at udbetalte tilskud skal tilbagebetales helt eller delvis, hvis
- der er sket helt eller delvist bortfald af tilskud i henhold til § 32,
- tilskudsmodtager efterfølgende får ydet tilskud fra anden side til dækning af de budgetposter, som har opnået tilskud fra ansøgningspuljen,
- der i forbindelse med projektet udvikles teknologier m.v., der af tilskudsmodtager efterfølgende udnyttes erhvervsmæssigt, eller
- hele beløbet ikke er brugt og ikke ønskes overført til næste periode. Stk. 2. Ved hel eller delvis tilbagebetaling af udbetalt tilskud opkræves det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.
Underretnings- og dokumentationspligt
§ 34. Tilskudsmodtager skal straks, og senest inden for 3 uger, underrette Social- og Boligstyrelsen skriftligt, hvis tilskudsmodtager bliver bekendt med forhold, der kan medføre midlertidigt ophør, bortfald, reduktion eller tilbagebetaling af tilskud, jf. §§ 31-33, eller hvis tilskudsmodtager skifter revisor i løbet af projektperioden, jf. § 24, stk. 2.
(Stk. 3)
§ 35. Social- og Boligstyrelsen kan pålægge tilskudsmodtager at dokumentere, at betingelserne for udbetaling af tilskud fortsat er opfyldt. Stk. 2. Tilskudsmodtager kan pålægges at indsende nærmere oplysninger om projektet, herunder statusrapporter, projektregnskaber, reviderede regnskaber, budgetter og revisionserklæringer m.v. Stk. 3. Hvis Social- og Boligstyrelsen skal have mulighed for at offentliggøre projektresultater, skal det fremgå af tilskudsbrevet.
§ 36. Tilskudsmodtager er forpligtet til at opbevare regnskabsmaterialet på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører.
Projektets anskaffede materiel ved projektophør
(Stk. 5)
§ 37. Når projektet ophører, kan tilskudsmodtager eller projektmedarbejder erhverve tiloversblevet materiel. Stk. 2. Det afsluttende regnskab skal indeholde indtægter fra eventuelt salg af tiloversblevet materiel ved projektophør. Stk. 3. Projektet kan uden forudgående beslutning fra Social- og Boligstyrelsen beholde anskaffet materiel, hvis projektet fortsætter efter tilskuddets ophør, og hvis værdien af materiellet er til og med 10.000 kr. Stk. 4. Social- og Boligstyrelsen kan beslutte, at projektet kan beholde anskaffet materiel til en værdi på over 10.000 kr., hvis projektet fortsætter efter tilskuddets ophør. Stk. 5. Der kan ikke foretages afskrivning af materiellet. Værdien fastsættes af den revisor, der reviderer regnskabet.
Ikrafttrædelsesbestemmelser
(Stk. 2)
§ 38. Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. marts 2024. Stk. 2. For tilskud, der ydes i medfør af denne bekendtgørelse, finder bekendtgørelse nr. 97 af 27. januar 2014 om regnskab og revision m.v. af regnskaber for modtagere af tilskud fra puljer under Social-, Børne- og Integrationsministeriets område ikke anvendelse.
Social- og Boligstyrelsen /Ellen Klarskov Lauritzen / Anja Marie Toxværd Rasmussen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2024
- Ikrafttrædelsesdato
- 21. august 2025