Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til ambulancebehandler
Børne- og Undervisningsministeriet
BEK nr 307 af 25/03/2024 I medfør af § 4, stk. 2, og § 38, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 40 af 11. januar 2024, og efter bestemmelse fra Fagligt udvalg for Transporterhvervets Uddannelser (TUR) fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, nr. 13, i bekendtgørelse nr. 828 af 10. juni 2022 om delegation til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet af adgangen til udstedelse af bekendtgørelser:
Formål og opdeling
(Stk. 2)
§ 1. Erhvervsuddannelsen til ambulancebehandler har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og oplæring opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:
- Ambulancetjeneste på behandlerniveau.
- Professionel helheds- og patientorienteret indsats som ambulancebehandler i det præhospitale beredskab i et tværsektorielt og tværprofessionelt samarbejde i det sammenhængende sundhedsvæsen.
- Befordring af liggende og siddende patienter. Stk. 2. Uddannelsen afsluttes med specialet ambulancebehandler, niveau 5 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring.
Varighed
(Stk. 4)
§ 2. Uddannelsen varer 4 år og 7 måneder, jf. dog stk. 3. Uddannelsens varighed består af grundforløbets 1. og 2. del, der hver er på 20 uger, og hovedforløbet. Stk. 2. For elever, der skal gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for unge, varer uddannelsens hovedforløb 3 år og 7 måneder. Heraf udgør skoleundervisningen 49 uger fordelt på mindst syv skoleperioder. Uddannelsen skal ud over oplæring i ambulancetjenesten indeholde klinisk oplæring, som foregår på sygehus samt eventuelt på AMK-vagtcentral, i lægevagt, på plejehjem, i hjemmepleje samt ved sociale og psykiatriske institutioner. Stk. 3. For elever, der skal gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (euv-forløb) varer uddannelsens hovedforløb 3 år, 5 måneder og 3 uger. Heraf udgør skoleundervisningen 44 uger. Stk. 4. Den i stk. 3 nævnte skoleundervisning opdeles i mindst syv skoleperioder for euv-forløb efter § 66 y, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser.
Kompetencer forud for optagelse til skoleundervisning i hovedforløbet
(Stk. 2)
§ 3. For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleven, medmindre andet fremgår af stk. 5, opfylde betingelserne i stk. 2-4. Stk. 2. Eleven skal have kompetence til med præstationsstandarden begynderniveau at kunne:
- Eleven kan gengive opbygningen og ansvarsfordelingen i den præhospitale indsats i Danmark ud fra et ambulancebehandlerperspektiv.
- Eleven kan gengive de grundlæggende principper bag opbygning af det sammenhængende sundhedsvæsen.
- Eleven kan gengive basal anatomi, fysiologi og sygdomslære.
- Eleven kan gengive normalt forekommende regler, forskrifter og procedurer, som finder anvendelse ved ambulanceopgaver, herunder ved redningsberedskabet på skadesteder.
- Eleven kan under vejledning indgå i samarbejde om løsning af grundlæggende ambulanceopgaver, herunder redningsberedskabet på skadesteder i henhold til gældende regler, forskrifter og procedurer.
- Eleven kan under vejledning vurdere valgte arbejdsmetoder i forbindelse med typiske arbejdssituationer inden for ambulanceområdet, herunder redningsberedskabet på skadesteder.
- Eleven kan under vejledning identificere forskellige grundlæggende fagmetoder i forhold til behandlende og plejerelaterede aktiviteter.
- Eleven kan gengive de typiske principper inden for fagområdet i forbindelse med egen og andres sikkerhed, arbejdsmiljø, ergonomi og hygiejne.
- Eleven kan under vejledning udføre normalt forekommende arbejdsopgaver inden for fagområdet under hensyntagen til sikkerhedsmæssige, arbejdsmiljømæssige, ergonomiske og hygiejniske principper.
- Eleven kan under vejledning vurdere valgte arbejdsmetoder inden for fagområdet i forbindelse med egen og andres sikkerhed, arbejdsmiljø, ergonomi og hygiejne.
- Eleven kan under vejledning anvende normalt forekommende materiel og udstyr samt foretage det nødvendige eftersyn og vedligehold af udstyret.
- Eleven kan under vejledning vurdere anvendelse af materiel, udstyr og sundhedsteknologi i forhold til typiske arbejdssituationer inden for ambulanceområdet.
- Eleven kan demonstrere kendskab til grundprincipper i serviceorienteret kundebetjening over for patienter og pårørende f.eks. i forbindelse med ambulancetjeneste og andre serviceopgaver med fokus på særlige problemstillinger ved redningsberedskab på skadested.
- Eleven kan demonstrere kendskab til grundprincipper i forbindelse med faglig kommunikation med kolleger, herunder ved redningsberedskab på skadested.
- Eleven kan gengive regler og procedurer for arbejdet på et typisk skadested, herunder afmærkning af vejarbejder og ulykkessted.
- Eleven kan udføre korrekt afmærkning af forskellige typiske bevægelige og stationære vejarbejder i forhold til ambulance- og redningsarbejde.
- Eleven kan udføre simpel ruteplanlægning med by- og vejkort, rutetabeller og ruteplanlægningssystemer med og uden GPS ud fra kendskab til relevante transportveje, transportformer og transporttider for forskellige typer af transporter samt basale arbejdstids- og køre-/hviletidsregler.
(Stk. 5)
- Eleven kan under vejledning identificere krav og helbredsmæssige forudsætninger som grundlag for relevante kørekortskategorier, certifikater mv. samt eventuelle øvrige branchespecifikke krav.
- Eleven kan udføre simple beregninger vedrørende kørselsdynamik ud fra kendskab til betydning af køretøjsvægt, hastighed, vejgreb og udsyn samt begreberne reaktionstid, bremselængde og standselængde.
- Eleven kan udføre simple branchespecifikke risikovurderinger i forskellige trafikmønstre herunder byområder, landevej, motortrafikvej og motorvej i forhold til forskellige tidspunkter på døgnet, årstider og vejrforhold.
- Eleven kan gengive ”Den danske model”, herunder arbejdsmarkedets parter, parternes rolle og kompetencefordeling, arbejdsgivernes ledelsesret samt de faglige organisationers og A-kassers rolle i forbindelse med løn og arbejdsvilkår m.v.
- Eleven kan under vejledning identificere og vurdere egen rolle og muligheder i henhold til gældende pligter og rettigheder inden for det præhospitale område på arbejdsmarkedet, herunder udføre basal kontrol af time- og lønsedler.
- Eleven kan anvende basal IT på grundlæggende niveau, herunder tekstbehandling, regneark, kalenderfunktion, internet, mail og søgefunktion.
- Eleven kan gengive funktion af branchespecifikt udstyr og genfortælle, hvordan informationsteknologi bruges inden for branchen.
- Eleven kan betjene grundlæggende branchespecifikke informationsteknologiske værktøjer på basalt niveau. Stk. 3. Eleven skal have gennemført følgende grundfag på følgende niveau og med følgende karakter:
- Dansk på E-niveau, bestået.
- Matematik på F-niveau, bestået.
- Psykologi på F-niveau, bestået. Stk. 4. Eleven skal have opnået følgende certifikater eller lignende:
- Kompetencer svarende til ”Førstehjælp på erhvervsuddannelserne, inkl. færdselsrelateret førstehjælp” efter Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner pr. oktober 2020.
- Kompetencer svarende til elementær brandbekæmpelse efter Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts retningslinjer pr. 1. september 2014.
- Vejen som arbejdsplads, jf. Vejdirektoratets regler. Stk. 5. Elever, der skal gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne, jf. lovens § 66 y, stk. 1, nr. 2, er undtaget fra de i stk. 2-4, nævnte krav, hvis de har relevant erhvervserfaring, jf. bilag 1.
Kompetencer i hovedforløbet
§ 4. Kompetencemålene i hovedforløbet er:
- Eleven kan selvstændigt varetage funktionen som ambulancebehandler, jf. Sundheds- og Ældreministeriets gældende bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale mv.
- Eleven kan agere ud fra gældende relevant lovgrundlag inden for jobområdet, herunder i forhold til patientrettigheder, persondatalovgivning mv.
- Eleven kan selvstændigt varetage funktionen som ambulanceleder, jf. Beredskabsstyrelsens retningslinjer for indsatsledelse.
- Eleven kan selvstændigt foretage præhospital patientvurdering ved forskellige ulykkestyper og i forhold til sygdomstyper af varierende kompleksitet, samt yde behandling på skadestedet og i hjemmet.
- Eleven kan udføre basalt sundhedsfagligt redningsarbejde og har kendskab til frigørelsesmetoder.
- Eleven kan selvstændigt udøve grundlæggende pleje og omsorg for alle patientgrupper som led i den præhospitale indsats.
- Eleven kan selvstændigt observere og behandle patienter under transport.
- Eleven kan dispensere og administrere medicin i henhold til gældende lovgivning samt arbejdspladsens kliniske retningslinjer og procedurer.
- Eleven kan anvende viden om relevant sundhedsteknologi i patientnære sammenhænge samt anvende nye teknologiske løsninger i forhold til patienten.
- Eleven kan anvende og vurdere situationsbestemt kommunikation/adfærd, samt udøve pædagogisk vejledning af patienter, pårørende og kolleger, herunder den nødvendige patientinddragelse og konflikthåndtering.
- Eleven kan medvirke til at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø inden for jobområdet, herunder ergonomi og forflytningsteknik.
- Eleven erhverver kørekort kategori B og kategori C samt chaufførkort til erhvervsmæssig persontransport, jf. gældende regler.
- Eleven kan planlægge og udføre skånsom og sikker køreteknisk transport, herunder i forbindelse med udrykningskørsel og defensiv kørsel af patienter under hensyntagen til patientens behov og tilstand.
- Eleven kan behandle og overvåge patienten i bårerummet under udrykningskørslen.
- Eleven kan selvstændigt anvende principper for hygiejne og afbrydelse af smitteveje i forhold til patientkontakt samt den nødvendige vedligeholdelse og rengøring af køretøjer, materiel og udstyr, der anvendes inden for jobområdet, herunder vejledning af patienter, pårørende og andre relevante personer.
- Eleven kan selvstændigt, med baggrund i eget kompetenceområde og det sammenhængende patientforløb, indgå i det tværprofessionelle samarbejde i det præhospitale beredskab som en del af det sammenhængende sundhedsvæsen.
- Eleven kan selvstændigt, tværprofessionelt og tværsektorielt anvende de fastlagte kvalitetsstandarder og procedurer, herunder UTH og procedurer for patientsikkerhed.
- Eleven kan arbejde selvstændigt og professionelt som ambulancebehandler, og kan ud fra en fagprofessionel og refleksiv tilgang arbejde innovativt og udviklende for at sikre kontinuerlig læring og udvikling, såvel på det personlige plan, som på det faglige plan.
(Stk. 4)
- Eleven kan agere selvstændigt og professionelt i forhold til fagrelevant etik, moral og kulturforståelse.
- Eleven kan selvstændigt foretage dataindsamling samt struktureret kildekritisk informationssøgning i relevante databaser o.lign.
- Eleven kan tilegne sig information om internationale forhold, herunder den internationale arbejdsdeling inden for egen branche. Stk. 2. Kompetencemålene, jf. stk. 1, gælder for alle elever i hovedforløbet. Stk. 3. Eleven fungerer i det præhospitale beredskab, jf. kompetencemålene i stk. 1, nr. 7, 8 og 14, på lægelig delegation og/eller ordination og i henhold til Sundheds- og Ældreministeriets gældende bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale m.v. Stk. 4. Samspillet mellem skole og oplæringsvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
Godskrivning
§ 5. Kriterier for skolens vurdering af, om der er grundlag for obligatorisk godskrivning på baggrund af elevens erhvervserfaring og tidligere uddannelse, er fastsat i bilag 1. Godskrivning skal i øvrigt ske efter reglerne i bekendtgørelse i erhvervsuddannelser.
Afsluttende prøve
(Stk. 4)
§ 6. Uddannelsens afsluttende prøve afholdes som en del af den sidste skoleperiode i uddannelsen. Prøven afholdes af skolen i samarbejde med det faglige udvalg. Prøven udgør en svendeprøve. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Prøven skal afdække elevens opnåede kompetencer inden for uddannelsen. Prøven består af en skriftlig prøve, en praktisk opgave samt en mundtlig prøve. Prøverne og opgaven gennemføres i den nævnte rækkefølge. Eleven skal inden aflæggelse af prøven efter stk. 2 være i besiddelse af de i § 4, stk. 1, nr. 12, nævnte kørekort og certifikater. Eleven kan, når det er begrundet i særlige forhold og efter det faglige udvalgs konkrete afgørelse, blive fritaget for kravet om besiddelse af kørekort og certifikater inden prøvens aflæggelse. Stk. 2. Prøven består af følgende:
- Den skriftlige prøve består af 40 multiple choice spørgsmål fordelt på en fastlagt række spørgsmålskategorier. Prøven er internetbaseret. Den skriftlige prøve løses af eleven inden for en varighed af 45 minutter.
- Den praktiske opgave består af seks elementer, som skal gennemføres i en fastlagt rækkefølge. Opgaven stilles af skolen og fordeles ved lodtrækning. Den praktiske opgave løses af eleven inden for en varighed af 3 timer. For at bestå den praktiske opgave skal eleven mindst have opnået karakteren 02 ved hver af de seks elementer. Eksaminator og censor afgiver yderligere en samlet karakter for den praktiske opgave på baggrund af en helhedsvurdering af elevens gennemførelse af de seks elementer med fokus på uddannelsens kernekompetencer.
- Den mundtlige prøve består af en lodtrukken del samt en opfølgning på kerneområder fra den praktiske opgave. Den mundtlige prøve løses af eleven inden for en varighed af 20 minutter, inklusiv votering. Den samlede bedømmelse af den mundtlige prøve udgør en helhedsvurdering. Stk. 3. Ved den samlede bedømmelse af svendeprøven afgiver eksaminator og censorer en karakter, der fremkommer som et gennemsnit af karakteren for den praktiske opgave, den mundtlige prøve og den skriftlige prøve. Karakteren for den praktiske opgave tæller dobbelt. Karakteren for hver af prøverne skal være mindst 02. Stk. 4. Den afsluttende prøve består af tre dele, som hver har følgende grundelementer:
- Den skriftlige prøves grundelementer er følgende: a) Mål og krav for prøven er, at eleven skal vise at opfyldelse af uddannelsens kompetencemål er opnået, ved at besvare prøvespørgsmålene korrekt. Besvarelsen skal vise elevens evne til at inddrage relevante praksiserfaringer samt relevante teoretiske forklaringer, viden, procedurer og lovgrundlag inden for ambulancetjeneste på behandlerniveau, ambulancebehandler i det præhospitale beredskab i det sammenhængende sundhedsvæsen samt befordring af patienter. b) Eksaminationsgrundlaget er de udtrukne prøvespørgsmål. c) Bedømmelsesgrundlaget er elevens besvarelse af spørgsmålene. d) Bedømmelseskriteriet er elevens antal korrekte svar.
- Den praktiske opgaves grundelementer er følgende: a) Mål og krav for prøven er, at eleven skal kunne planlægge, dokumentere og gennemføre den praksisrelateret opgave på et højt fagligt niveau inden for ambulancetjeneste på behandlerniveau, ambulancebehandler i det præhospitale beredskab i det sammenhængende sundhedsvæsen samt befordring af patienter. b) Eksaminationsgrundlaget er den lodtrukne opgave. c) Bedømmelsesgrundlaget er elevens individuelle og samlede præstation i udførsel af den praktiske opgave, herunder elevens mundtlige præstation i udførelsen. d) Bedømmelseskriterierne danner baggrund for en helhedsvurdering af målopfyldelsen og er følgende: i) Elevens evne til at prioritere sin indsats i forhold til opgaven, herunder have fokus på det eventuelle livstruende i opgaven. ii) Elevens evne til at udføre opgaven ved anvendelse af relevante teorier, metoder, hjælpeudstyr, procedure og lovgivning, herunder ved dialog med eksaminator. iii) Elevens evne til at udføre opgaven på en arbejdsmiljø- og sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. iv) Elevens evne til at demonstrere kvalitet, hurtighed og rutine i udførelsen af opgaven. v) Elevens evne til at redegøre for valg af løsning.
(Stk. 7)
- Den mundtlige prøves grundelementer er følgende: a) Mål og krav for prøven er, at eleven i den lodtrukne del skal besvare denne på et højt fagligt niveau inden for ambulancetjeneste på behandlerniveau, ambulancebehandler i det præhospitale beredskab i det sammenhængende sundhedsvæsen samt befordring af patienter. Desuden skal eleven i sin uddybning af den praktiske opgave kunne argumentere for de trufne valg og forventede konsekvenser heraf samt besvare eksaminators uddybende spørgsmål hertil. b) Eksaminationsgrundlaget er det lodtrukne prøvespørgsmål samt opfølgningen på kerneområder fra den praktiske opgave. c) Bedømmelsesgrundlaget er elevens mundtlige præstation ved prøven. d) Bedømmelseskriterierne danner baggrund for en helhedsvurdering af målopfyldelsen og er følgende: i) Elevens evne til at inddrage relevante praksiserfaringer. ii) Elevens evne til at redegøre for samarbejdsrelationer ved redningsarbejde på skadesteder. iii) Elevens evne til at inddrage relevante teoretiske forklaringer, viden, procedurer og lovgrundlag. iv) Elevens evne til at argumentere fagligt herunder have fokus på det evt. livstruende i opgaven. v) Elevens evne til at reflektere over faglig praksis. vi) Elevens evne til at redegøre for valg af løsning. Stk. 5. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have bestået alle de obligatoriske uddannelsesspecifikke fag samt de valgfri specialefag, herunder arbejdsmarkedsuddannelser på hovedforløbet. Eleven skal desuden have opnået mindst 02 i grundfaget psykologi på niveau C og den afsluttende prøve. For arbejdsmarkedsuddannelser, som indgår i uddannelsen, anvendes bedømmelsen ”Bestået/Ikke bestået”. Stk. 6. Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et svendebrev som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. På svendebrevet anføres karakteren for svendeprøven. Stk. 7. Den uddannede skal autoriseres i medfør af lov om autorisation af sundhedspersoner om sundhedsfaglig virksomhed. Ved væsentlige ændringer af uddannelsen orienteres relevant autorisationsmyndighed.
Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser
(Stk. 4)
§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2024. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 503 af 22. april 2022 om erhvervsuddannelsen til ambulancebehandler ophæves. Stk. 3. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for elever, som er påbegyndt eller overgået til uddannelsen før bekendtgørelsens ikrafttræden. For sådanne elever finder de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 503 af 22. april 2022 om erhvervsuddannelsen til ambulancebehandler anvendelse. Stk. 4. Elever, som nævnt i stk. 3, med specialet ambulanceassistent, kan i overensstemmelse med overgangsordninger fastsat af skolen i den lokale undervisningsplan og aftale med oplæringsvirksomheden overgå til uddannelse efter denne bekendtgørelse.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet /Andreas Bosmann Engsig\nVicedirektør / Vibeke Overvad Jensen/
Bilag 1 Kriterier for godskrivning
- Kriterier for vurdering af, om eleven har 2 års relevant erhvervserfaring ) , jf. § 66 y, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser For specialet ambulancebehandler: Det er et krav, at ansøgeren kan dokumentere erhvervserfaring med vægt på følgende områder: Ambulancetjeneste suppleret med klinisk erfaring fra sygehus samt eventuelt i lægevagt, på plejehjem, i hjemmepleje samt ved sociale og psykiatriske institutioner. Professionel helheds- og patientorienteret ambulancetjeneste i det præhospitale beredskab i et tværsektorielt og tværprofessionelt samarbejde i det sammenhængende sundhedsvæsen. Selvstændig observering og behandling af patienter under transport, herunder i forbindelse med udrykningskørsel. Dispensere og administrere medicin efter lægelig delegation/ordination og i henhold til gældende lovgivning samt arbejdspladsens kliniske retningslinjer og procedurer. ) Note: Elever, der er fyldt 25 år, når uddannelsen påbegyndes, og som har mindst 2 års relevant erhvervserfaring, skal gennemføre et standardiseret uddannelsesforløb for voksne uden grundforløb og uden oplæring, men med mulighed for at modtage undervisning i og afslutte fag fra grundforløbet med sigte på at opnå certifikater, som er en forudsætning for overgang til uddannelsens hovedforløb, jf. lovens § 66 y, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af § 3, stk. 4, hvilke certifikater og lignende eleven skal have opnået i denne uddannelse.
- Erhvervserfaring, der giver grundlag for godskrivning for alle elever Relevant erhvervserfaring Varighed Afkortning af euv (skoleuger) Afkortning af euv (oplæring måneder) Afkortning af eud (skoleuger) Afkortning af eud (oplæring måneder) Reddere uddannet før den 31/12/2016 med speciale ambulanceassistent, jf. følgende bekendtgørelser: BEK nr. 135 (bilag 5) af 28/02/2008 BEK nr. 1199 (bilag 5) af 09/12/2009 BEK nr. 202 (bilag 5) af 09/03/2011 BEK nr. 338 af 27/03/2015 BEK nr. 585 af 29/04/2015 BEK nr. 256 af 14/03/2016 2 års erhvervserfaring i ambulancetjenesten inden for de seneste 4 år. 32 Maks. 22 37 Maks. 22 Redder med speciale ambulanceassistent – uddannet, jf. uddannelsesbekendtgørelser fra før 2008 2 års erhvervserfaring i ambulancetjenesten inden for de seneste 4 år. 28 Maks. 16 Sygeplejerske 2 års erhvervserfaring inden for de seneste 4 år. 6 Maks. 4 Fysioterapeut 2 års erhvervserfaring inden for de seneste 4 år. Ingen Maks. 2 Ergoterapeut 2 års erhvervserfaring inden for de seneste 4 år. Ingen Maks. 2 SOSU assistent 2 års erhvervserfaring inden for de seneste 4 år. Ingen Maks. 2 Radiograf 2 års erhvervserfaring inden for de seneste 4 år. Ingen Maks. 2
(Stk. 4)
- Uddannelse, der giver grundlag for godskrivning for alle elever Uddannelse Titel Uddan- nelses- kode Afkortning af euv (skoleuger) Afkortning af euv (oplæring) Afkortning af eud (skoleuger) Afkortning af eud (oplæring måneder) EUD Redder med speciale ambulanceassistent uddannet i perioden 01/01/2017 til 31/12/2018 1570 32 Min. 15 mdr. 37 Min. 18 mdr. GYM Gymnasial eksamen med bestået matematik C-niveau og dansk A-niveau Grundforløbet afkortes med 8 skoleuger Grundforløbet afkortes med 8 skoleuger Kørekort Kørekort, kategori B Maks. 1,8 Maks. 2 uger - - Kørekort Kørekort kategori C Maks. 1,8 Maks. 2 uger - - Arbejdsmarkeds- uddannelse Introduktion til offentlig servicetrafik (1 dag) 46803 47874 Maks. 0,2 Maks. 1 uge - - Arbejdsmarkeds- uddannelse Befordring af sygdoms- og alderssvækkede passagerer (2 dage) 46941 48104 Maks. 0,4 Maks. 1 uge - - Arbejdsmarkeds- uddannelse Befordring af fysisk handicappede passagerer (2 dage) 46943 48105 Maks. 0,4 Maks. 1 uge - -
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2024
- Ikrafttrædelsesdato
- 26. marts 2024