TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse for Grønland om børnebidrag

DanmarkBekendtgørelse2024

Social- og Boligministeriet

BEK nr 320 af 27/03/2024 I medfør af § 21, stk. 3, i anordning nr. 259 af 15. marts 2024 om ikrafttræden for Grønland af lov om børns forsørgelse fastsættes:

Bekendtgørelsens anvendelsesområde

§ 1

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på Rigsombudsmandens og social- og boligministerens behandling af sager om bidrag til børns forsørgelse m.v. (børnebidrag) efter lov om børns forsørgelse, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning.

Kompetence

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Rigsombudsmanden kan behandle en sag om fastsættelse eller forhøjelse af børnebidrag, når barnet eller bidragsbetaleren bor i Grønland, eller ansøgningen indgives under Rigsombudsmandens behandling af en sag om faderskab eller medmoderskab til barnet. Stk. 2. Rigsombudsmanden kan behandle en sag om nedsættelse eller bortfald af børnebidrag, når barnet bor i Grønland.

Fastsættelse af børnebidrag

§ 3

§ 3. Børnebidrag efter anordningens § 14, stk. 1, fastsættes fra den relevante ændring i barnets forhold, der udløste ansøgningen om bidrag, hvis ansøgningen er indgivet inden 2 måneder efter den pågældende begivenhed, jf. dog § 8.

§ 4

§ 4. Når en sag om faderskab eller medmoderskab til barnet er indledt i forbindelse med barnets fødsel, og ansøgningen om fastsættelse af børnebidrag er indgivet inden 2 måneder efter afslutningen af sagen om faderskab eller medmoderskab, fastsættes børnebidrag efter anordningens § 14, stk. 1, fra barnets fødsel, jf. dog 2. pkt. og § 8. Bidraget fastsættes fra afslutningen af sagen om faderskab eller medmoderskab, hvis sagen om faderskab eller medmoderskab først afsluttes mere end 2 år efter barnets fødsel, jf. dog § 8.

§ 5

§ 5. Når en sag om faderskab eller medmoderskab ikke er indledt i forbindelse med barnets fødsel, fastsættes børnebidrag efter anordningens § 14, stk. 1, fra afslutningen af sagen om faderskab eller medmoderskab, hvis ansøgningen er indgivet inden 2 måneder efter sagens afslutning, jf. dog § 8.

§ 6

§ 6. Uddannelsesbidrag efter anordningens § 14, stk. 3, fastsættes fra tidspunktet for uddannelsens begyndelse, hvis ansøgningen er indgivet inden 2 måneder efter dette tidspunkt, jf. dog § 8. Er uddannelsen påbegyndt inden barnets fyldte 18. år, fastsættes bidraget fra fødselsdagen, hvis ansøgningen er indgivet inden 2 måneder efter dette tidspunkt, jf. dog § 8.

§ 7

§ 7. Overskrides ansøgningsfristerne i §§ 3-6, fastsættes bidraget fra det tidspunkt, hvor Rigsombudsmanden modtog ansøgningen om bidrag, jf. dog § 8.

§ 8

§ 8. Uanset §§ 3-7 kan bidraget fastsættes fra et tidligere eller senere tidspunkt, hvis der foreligger helt særlige omstændigheder.

§ 9

§ 9. Der fastsættes normalt kun bidrag til udgifterne ved fødslen og ved barnets navngivning, herunder ved dåb, og bidrag til moderens underhold før og efter fødslen efter anordningens § 19, stk. 1, hvis de tidsmæssige betingelser i §§ 4 og 5, jf. § 8, for at fastsætte bidrag til barnet fra fødslen er opfyldt.

§ 10

§ 10. Der fastsættes normalt kun bidrag til dækning af de ved en abort forvoldte særlige udgifter efter anordningens § 19, stk. 2, hvis ansøgningen er indgivet inden 2 måneder efter aborten.

Ændring af børnebidrag

§ 11

(Stk. 4)

§ 11. Ændring af et børnebidrag har virkning fra den første forfaldsdag efter afgørelsen, jf. dog stk. 2-4 og §§ 12 og 13. Stk. 2. I følgende situationer har ændring af et bidrag virkning fra et tidligere tidspunkt end efter stk. 1, jf. dog stk. 3 og 4:

  1. Sagsbehandlingen er trukket urimeligt længe ud på grund af Rigsombudsmanden eller en af sagens parter.
  2. Bidragsbetalerens indtægt reduceres på grund af arbejdsledighed.
  3. Et bidrag, der tilkommer det offentlige, nedsættes eller bortfalder.
  4. Barnet flytter fra den ene forælder til den anden.
  5. Et barn, der har været anbragt uden for hjemmet, tager ophold hos bidragsbetaleren.
  6. Bidragsbetaleren anses ikke som far eller medmor til barnet efter børneloven som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning.
  7. En aftale om ikke at skulle betale børnebidrag tilsidesættes. Stk. 3. Modtager et barn børnepension, der hidrører fra bidragsbetalerens pensionsordning eller lignende, bortfalder eller nedsættes børnebidraget fra det tidspunkt, børnepensionen har virkning, hvis ansøgningen er indgivet inden 2 måneder efter tidspunktet for børnepensionens udbetaling, jf. dog stk. 4. Stk. 4. Foreligger der særlige omstændigheder, har ændring af et bidrag virkning fra et tidligere eller senere tidspunkt end efter stk. 1-3.
§ 12

§ 12. Uddannelsesbidrag efter anordningens § 14, stk. 3, bortfalder senest fra det tidspunkt, hvor uddannelsen afsluttes eller i øvrigt ophører.

§ 13

(Stk. 3)

§ 13. Har Rigsombudsmanden genoptaget behandlingen af en påklaget afgørelse, jf. § 15, stk. 1, har social- og boligministeren hjemvist en påklaget afgørelse til fornyet behandling hos Rigsombudsmanden, eller ændrer social- og boligministeren et bidrag, har ændring af bidraget virkning fra første forfaldsdag efter den nye afgørelse, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. I følgende situationer har ændring af bidraget virkning fra et tidligere tidspunkt end efter stk. 1, jf. dog stk. 3:

  1. Den pågældende afgørelse er forkert, fordi en part under behandlingen af sagen har givet Rigsombudsmanden eller social- og boligministeren urigtige oplysninger eller har undladt at give Rigsombudsmanden eller social- og boligministeren relevante oplysninger.
  2. Den påklagede afgørelse er åbenbart urigtig.
  3. Behandlingen af sagen har trukket urimeligt længe ud på grund af Rigsombudsmanden, social- og boligministeren eller en af sagens parter. Stk. 3. Foreligger der særlige omstændigheder, har ændring af et bidrag virkning fra et tidligere eller senere tidspunkt end efter stk. 1 og 2.

Klage

§ 14

§ 14. Klager over Rigsombudsmandens afgørelser efter anordningen indgives til Rigsombudsmanden, der videresender klagen og sagens akter til Familieretshuset, der forbereder behandlingen af klagesagen og derefter fremsender den til social- og boligministeren til afgørelse.

§ 15

(Stk. 2)

§ 15. Rigsombudsmanden kan i følgende situationer genoptage behandlingen af en sag, hvis klagen er indgivet inden udløb af fristen i anordningens § 21, stk. 2, 1. pkt.:

  1. Klagen indeholder en ansøgning, som Rigsombudsmanden ikke har taget stilling til.
  2. Klagen indeholder væsentlige nye oplysninger.
  3. Sagen indeholder væsentlige oplysninger, som Rigsombudsmanden ikke har taget stilling til.
  4. Der er begået sagsbehandlingsfejl, der kan have betydning for afgørelsen. Stk. 2. Klageren kan til social- og boligministeren påklage Rigsombudsmandens beslutning om at genoptage sagen. § 14 finder tilsvarende anvendelse for klager efter 1. pkt.

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser

§ 16

§ 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2024.

§ 17

§ 17. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for ansøgninger, der er indgivet inden bekendtgørelsens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse. Dokumentet vedrører Færøerne og/eller Grønland og er derfor ikke tilgængeligt på retsinformation.dk. Dokumentet er offentliggjort i Lovtidende A, og kan findes ved at følge nedenstående link. BEK nr 320 af 27/03/2024 Dokumenter, der vedrører Færøerne og/eller Grønland, er ikke sædvanlige dokumenter på retsinformation.dk, og dokumenterne har derfor ikke de samme egenskaber. Der er således ikke etableret relationer til andre dokumenter, og dokumenterne opdateres ikke. Det betyder f.eks., at oplysningen om dokumentets status, dvs. om det er gældende eller historisk, ikke findes.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet /Pernille Rosenkrantz-Theil / Henriette Braad Olesen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2024
Ikrafttrædelsesdato
27. marts 2024