Bekendtgørelse om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem

§ 1. Vælgere, der på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet, kan efter ansøgning brevstemme i hjemmet, jf. § 4, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Vælgere, der kan brevstemme i en af de institutioner, boformer m.v., der er nævnt i folketingsvalglovens § 54, stk. 2, og den kommunale og regionale valglovs § 60, stk. 2, kan ikke brevstemme efter reglerne om brevstemmeafgivning i hjemmet. Stk. 3. Ved vælgerens »hjem« forstås ikke blot det sted, hvor vælgeren har fast bopæl (er bopælsregistreret i CPR), men også det sted, hvor vælgeren midlertidigt opholder sig, forudsat at det midlertidige opholdssted har karakter af et hjem.

§ 3. Der påhviler kommunalbestyrelsen følgende opgaver:

1. Kommunalbestyrelsen skal gennem annoncering i de stedlige dagblade eller lokalaviser sørge for, at vælgerne orienteres om muligheden for at brevstemme i hjemmet og om de nærmere betingelser herfor, jf. § 4.
2. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at vælgere, der modtager personlig og praktisk hjælp m.v. i hjemmet, jf. § 83, stk. 1, i lov om social service, eller hjemmesygepleje, og som må antages at opfylde betingelserne for at stemme i hjemmet, får udleveret et ansøgningsskema. Ansøgningsskemaet udleveres af den person, der yder den personlige og praktiske hjælp m.v., eller hjemmesygeplejersken eller en anden aktivt udøvende i hjemmesygeplejerskeordningen. Den pågældende hjælper vælgeren med at udfylde og indsende skemaet, hvis det er nødvendigt.
3. Kommunalbestyrelsen skal udlevere ansøgningsskemaet på borgerservice.
4. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte den dag eller de dage, hvor der kan brevstemmes i vælgernes hjem inden for den periode, der er nævnt i § 2.
5. Kommunalbestyrelsen skal udpege stemmemodtagere, jf. § 10, og sørge for, at disse bliver oplyst om tid og adresser for brevstemmeafgivningen. Kommunalbestyrelsen skal endvidere sørge for, at stemmemodtagerne er bekendt med deres opgaver i forbindelse med gennemførelsen af brevstemmeafgivningen og med de særlige pligter, der påhviler dem efter folketingsvalglovens § 62, stk. 1, og § 100, stk. 6, og den kommunale og regionale valglovs § 68, stk. 1, samt bliver forsynet med de fortegnelser over de opstillingsberettigede partier henholdsvis opstillede kandidatlister og kandidater m.v., der er nævnt i § 21, stk. 1 og 2. Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at der i de boformer m.v., der er nævnt i folketingsvalglovens § 54, stk. 2, nr. 3 og 6, og den kommunale og regionale valglovs § 60, stk. 2, nr. 3 og 6, eller i nærmere angivne grupper af disse, ikke skal brevstemmes efter reglerne om institutionsafstemning, jf. de nævnte bestemmelser i folketingsvalgloven og den kommunale og regionale valglov, skal kommunalbestyrelsen sørge for, at vælgerne i de pågældende boformer m.v. får besked om muligheden for at brevstemme efter reglerne om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem og om de nærmere betingelser herfor. Kommunalbestyrelsen skal også sørge for, at vælgere i de pågældende boformer m.v., som må antages at opfylde betingelserne for at stemme i hjemmet, får udleveret et ansøgningsskema, og at vælgeren får hjælp til at udfylde og indsende skemaet, hvis det er nødvendigt.

§ 4. Ansøgning om at brevstemme i hjemmet skal sendes til vælgerens opholdskommune senest kl. 18 tolv dage før valgdagen. Hvis tolv dage før valgdagen er en lørdag eller søndag, forlænges fristen for at indgive ansøgning om at brevstemme i hjemmet til førstkommende mandag kl. 12. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en senere frist for indgivelsen af ansøgningen om at brevstemme i hjemmet, dog senest tredjesidste hverdag, herunder lørdag, før valgdagen. Der kan tidligst ansøges 4 uger før valgdagen, ved folketingsvalg dog tidligst, når valget er udskrevet. Stk. 2. I ansøgningen skal der oplyses om vælgerens fulde navn, personnummer, faste bopæl og adresse på opholdsstedet i de sidste 3 uger før valgdagen samt erklæres, at vælgeren på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet på valgdagen. Stk. 3. Ansøgningen kan sendes på et ansøgningsskema, der er godkendt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Ansøgningsskemaet kan fås hos kommunen (borgerservicecentret). Ansøgning kan også ske på anden vis, f.eks. telefonisk. Stk. 4. Hvis vælgeren benytter ansøgningsskemaet, jf. stk. 3, skal ansøgningen være dateret og underskrevet af vælgeren. Hvis vælgeren ikke er i stand til at underskrive ansøgningsskemaet, kan en anden person skrive: »[stemmemodtagerens underskrift] for [vælgerens navn]«.

§ 9. Hvis en vælger ikke træffes på den dato, som vælgeren er blevet oplyst om, skal stemmemodtagerne lægge en besked herom til vælgeren med oplysning om tidspunktet for deres besøg. Stk. 2. Stemmemodtagerne skal på et skema, der er udarbejdet af kommunalbestyrelsen, notere tidspunktet for besøg hos de enkelte vælgere, om vælgeren blev truffet hjemme og brevstemmeafgivningen gennemført, samt om der forekom hændelser, der kan tænkes at give anledning til klager fra vælgeren eller dennes pårørende.

§ 10. Brevstemmer skal afgives til 2 stemmemodtagere. Stemmemodtagerne skal være ansat i kommunens forvaltning eller på boformen eller boligen eller være udpeget blandt de tilforordnede vælgere i kommunen, jf. folketingsvalglovens § 30 og den kommunale og regionale valglovs § 17, stk. 1 Stemmemodtagere, der er ansat på boformen eller boligen, skal udpeges blandt personale, der udelukkende eller fortrinsvis varetager administrative funktioner. Der skal udpeges et eller flere par stemmemodtagere. Stk. 2. Hvis begge stemmemodtagere er udpeget blandt de tilforordnede vælgere, skal stemmemodtagerne så vidt muligt være udpeget af forskellige grupper i kommunalbestyrelsen. Stk. 3. Kandidater til valget kan ikke udpeges som stemmemodtagere. Personer, der yder personlig og praktisk hjælp m.v. i hjemmet, samt hjemmesygeplejersker og andre aktivt udøvende i hjemmesygeplejerskeordningen kan ikke udpeges til at varetage hvervet som stemmemodtager i vælgerens hjem.

§ 11. Til folketingsvalg, Europa-Parlamentsvalg, landsdækkende folkeafstemning og bindende kommunal folkeafstemning består brevstemmematerialet af

1. en stemmeseddel med tilhørende konvolut,
2. et følgebrev og
3. en yderkuvert. Stk. 2. Til kommunale og regionale valg består brevstemmematerialet af
4. en stemmeseddel til kommunalbestyrelsesvalg med tilhørende konvolut,
5. en stemmeseddel til regionsrådsvalg med tilhørende konvolut,
6. et følgebrev og
7. en yderkuvert.

§ 12. Ved brevstemmeafgivningen til folketingsvalg, Europa-Parlamentsvalg, kommunale og regionale valg og landsdækkende folkeafstemning må kun bruges det brevstemmemateriale, der er fremstillet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, eller som indenrigs- og sundhedsministeren har bestemt, skal sidestilles med Indenrigs- og Sundhedsministeriets følgebreve og yderkuverter. Ved brevstemmeafgivningen til bindende kommunale folkeafstemninger må kun bruges det brevstemmemateriale, der er fremstillet af kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Før folketingsvalg, Europa-Parlamentsvalg, kommunale og regionale valg og landsdækkende folkeafstemning giver Indenrigs- og Sundhedsministeriet kommunalbestyrelsen meddelelse om indholdet og udformningen af det brevstemmemateriale, der skal bruges.

§ 13. Vælgeren skal vise legitimation til stemmemodtagerne (sundhedskort, kørekort, pas eller lignende). Hvis mindst en af stemmemodtagerne har sikkert kendskab til vælgerens identitet, kan der ses bort fra kravet om forevisning af legitimation. Stk. 2. Når vælgeren er identificeret, udleveres brevstemmematerialet. Stemmemodtagerne skal påse, at vælgeren ikke forlader lokalet med brevstemmematerialet, og at stemmeafgivningen sker umiddelbart efter, at brevstemmematerialet er udleveret. Stemmemodtagerne skal også påse, at vælgeren udfylder stemmesedlen og lægger denne i konvolutten, uden at nogen kan se, hvad vælgeren har stemt, jf. dog § 19, stk. 1-3. Stk. 3. Pårørende, besøgende eller andre, bortset fra stemmemodtagerne og en eventuel hjælper, vælgeren har udpeget, jf. § 19, stk. 2 og 3, må ikke være til stede i det lokale, hvor brevstemmeafgivningen finder sted, medmindre vælgeren udtrykkeligt tilkendegiver ønske herom.

§ 14. Til folketingsvalg foregår stemmeafgivningen på følgende måde:

1. På stemmesedlen skriver vælgeren navnet eller bogstavbetegnelsen for et parti, der har kandidater opstillet i den storkreds, hvor vælgeren er optaget på valglisten (har fast bopæl). Ønsker vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, der er opstillet i vælgerens storkreds, skrives navnet på kandidaten, eventuelt med tilføjelse af partinavnet eller bogstavbetegnelsen for det parti, som kandidaten er opstillet for. Mindst én af de tre rubrikker på stemmesedlen skal udfyldes. Ønsker vælgeren at stemme på en kandidat, der opstiller uden for partierne, kan der ikke også anføres et partibogstav eller partinavn.
2. Når vælgeren har udfyldt stemmesedlen, lægger vælgeren den i konvolutten og lukker denne.
3. Derefter udfylder vælgeren følgebrevet og underskriver dette i overværelse af stemmemodtagerne. En af stemmemodtagerne kan udfylde følgebrevet, hvis vælgeren ikke er i stand til det eller ønsker hjælp.
4. En af stemmemodtagerne attesterer stemmeafgivningen med sin underskrift og angivelse af stilling på følgebrevet. Som stilling angives: »tilforordnet« hvis stemmemodtageren er udpeget blandt de tilforordnede vælgere i kommunen. Følgebrevet skal påføres kommunens stempel eller navn, hvis stemmemodtageren er ansat i kommunen eller udpeget blandt de tilforordnede vælgere i kommunen. Følgebrevet skal påføres boformens eller boligens stempel eller navn, hvis stemmemodtageren er ansat på boformen eller boligen. Hvis en af stemmemodtagerne har udfyldt følgebrevet for vælgeren, jf. nr. 3, skal attestationen foretages af den anden stemmemodtager.
5. Vælgeren lægger konvolutten med stemmeseddel samt følgebrevet i yderkuverten og udfylder og lukker yderkuverten i overværelse af stemmemodtagerne. Yderkuverten adresseres til den kommune, hvor vælgeren har fast bopæl. I rubrikken på bagsiden af yderkuverten skal vælgeren skrive sit navn, fødselsdato og bopæl. En af stemmemodtagerne kan udfylde rubrikken på bagsiden af yderkuverten, hvis vælgeren anmoder om det.
6. Yderkuverten med konvolut med stemmeseddel samt følgebrev afleveres til en af stemmemodtagerne, der sørger for, at yderkuverten afleveres til kommunen. Hvis vælgeren har fast bopæl i en anden kommune, skal kommunen sørge for, at brevstemmen snarest sendes til vedkommende kommune. Hver brevstemme skal sendes særskilt. Flere brevstemmer stilet til samme kommunalbestyrelse må ikke sendes som én forsendelse i en større konvolut eller lignende.

§ 15. Til Europa-Parlamentsvalg foregår stemmeafgivningen på følgende måde:

1. På stemmesedlen skriver vælgeren navnet eller bogstavbetegnelsen for et parti, der har opstillet kandidater til valget. Ønsker vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, skrives navnet på denne, eventuelt med tilføjelse af partinavnet eller bogstavbetegnelsen for det parti, som kandidaten er opstillet for. Mindst én af de tre rubrikker på stemmesedlen skal udfyldes.
2. Derefter følges samme fremgangsmåde som ved folketingsvalg, jf. § 14, nr. 2-6.

§ 16. Til kommunale og regionale valg foregår stemmeafgivningen på følgende måde, jf. dog stk. 2:

1. På stemmesedlen til kommunalbestyrelsesvalget skriver vælgeren listebetegnelsen (partinavnet) eller bogstavbetegnelsen for en kandidatliste, der er opstillet til kommunalbestyrelsesvalget i den kommune, hvor vælgeren har fast bopæl. Ønsker vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, der er opstillet i kommunen, skrives navnet på kandidaten, eventuelt med tilføjelse af listebetegnelsen (partinavnet) eller bogstavbetegnelsen for den kandidatliste, som kandidaten er opstillet på. Mindst én af de tre rubrikker på stemmesedlen skal udfyldes. Stemmesedlen lægges derefter i den tilhørende konvolut, der lukkes.
2. På stemmesedlen til regionsrådsvalget skriver vælgeren listebetegnelsen (partinavnet) eller bogstavbetegnelsen for en kandidatliste, der er opstillet til regionsrådsvalget i den region, hvor vælgeren har fast bopæl. Ønsker vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, der er opstillet i regionen, skrives navnet på kandidaten, eventuelt med tilføjelse af listebetegnelsen (partinavnet) eller bogstavbetegnelsen for den kandidatliste, som kandidaten er opstillet på. Mindst én af de tre rubrikker på stemmesedlen skal udfyldes. Stemmesedlen lægges derefter i den tilhørende konvolut, der lukkes.
3. Derefter følges samme fremgangsmåde som ved folketingsvalg, jf. § 14, nr. 3-6. Begge konvolutter med stemmesedler samt følgebrevet lægges i én yderkuvert. Stk. 2. Hvis en vælger kun ønsker at stemme til kommunalbestyrelsesvalget eller regionsrådsvalget, kan vælgeren enten undlade at udfylde den anden stemmeseddel og i øvrigt følge samme fremgangsmåde som angivet i stk. 1 (afgive blank stemme) eller tilbagelevere den ubenyttede stemmeseddel med tilhørende konvolut til en af stemmemodtagerne. Den ubenyttede stemmeseddel og konvolut påtegnes »Ikke benyttet« og afleveres til kommunalbestyrelsen, der tilintetgør det ikke benyttede stemmemateriale. I øvrigt følges samme fremgangsmåde som angivet i stk. 1.

§ 19. Hvis en vælger, der ønsker at stemme, ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen, følgebrevet eller yderkuverten, eller hvis vælgeren i øvrigt ønsker hjælp i forbindelse med stemmeafgivningen, skal stemmemodtagerne yde den fornødne hjælp hertil, jf. dog stk. 2-5. Stk. 2. I stedet for den ene af stemmemodtagerne kan vælgeren forlange personlig bistand til stemmeafgivningen af en person, der er udpeget af vælgeren selv, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Personlig bistand til stemmeafgivningen kan ydes alene af en person, der er udpeget af vælgeren selv, hvis vælgeren over for stemmemodtageren udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegiver et ønske herom, og vælgerens ønske er begrundet i en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, jf. § 61, stk. 4, 4. pkt., jf. § 100, stk. 1, i lov om valg til Folketinget, § 26 i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet og § 67, stk. 4, 4. pkt., i lov om kommunale og regionale valg. Vælgeren skal således have en funktionsnedsættelse, som umiddelbart kan ses, f.eks. i form af brækkede lemmer, brug af kørestol, krykkestokke, Demenssymbolet, mobilitystok eller førerhund og lignende, eller en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, som vælgeren kan dokumentere, f.eks. i form af et ledsagekort eller parkeringskort for personer med handicap udstedt af Danske Handicaporganisationer, en lægeerklæring eller en erklæring eller attest udstedt af en offentlig myndighed. Stk. 4. Personlig bistand til at udfylde stemmesedlen efter stk. 1-3 kan kun ydes, hvis vælgeren umiddelbart over for den eller dem, der yder personlig bistand, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilket parti (kandidatliste) eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme, eller for så vidt angår folkeafstemninger, hvorvidt vælgeren ønsker at stemme ja eller nej. Stk. 5. Det er stemmemodtagerne, der vurderer, om personlig bistand kan ydes efter stk. 1-4. Stk. 6. Hvis der er ydet personlig bistand til at udfylde stemmesedlen, skal dette fremgå af følgebrevet, idet dette påføres ordene »Stemme udfyldt med personlig bistand« eller lignende efterfulgt af underskrift af den eller dem, der har ydet personlig bistand. Stk. 7. Hvis vælgeren ikke er i stand til at underskrive følgebrevet, skal den ene af stemmemodtagerne på det sted på følgebrevet, der er beregnet til vælgerens underskrift, skrive: »[stemmemodtagerens underskrift] for [vælgerens navn]«. Den anden stemmemodtager underskriver attesten på følgebrevet. Stk. 8. Medvirker en person, der er udpeget af vælgeren selv, til vælgerens stemmeafgivning, ydes den fornødne personlige bistand til at udfylde stemmesedlen, følgebrevet eller yderkuverten af enten i forening mellem stemmemodtageren og den person, der er udpeget af vælgeren selv, jf. stk. 2, eller alene af den person, der er udpeget af vælgeren selv, jf. stk. 3. Det er dog stemmemodtageren, der sikrer sig vælgerens identitet, jf. § 13, attesterer stemmeafgivningen på følgebrevet, jf. § 14, nr. 4, og giver vejledning m.v. efter kapitel 8. Hvis vælgeren ikke er i stand til at underskrive følgebrevet, underskriver den personligt udpegede hjælper eller, hvis dette ikke er muligt, stemmemodtageren følgebrevet på vælgerens vegne, jf. stk. 7.

§ 21. Stemmemodtagerne skal sørge for, at vælgeren i forbindelse med stemmeafgivningen har adgang til:

1. Ved folketingsvalg: den fortegnelse over opstillingsberettigede partier, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet sender til alle kommunalbestyrelser, når der er udskrevet folketingsvalg.
2. Ved Europa-Parlamentsvalg: den fortegnelse over de opstillede kandidatlister (partier) og de opstillede kandidater, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet sender til alle kommunalbestyrelser senest 6 uger før valgdagen.
3. Ved kommunale og regionale valg: en fortegnelse over de godkendte kandidatlister, herunder samtlige kandidaters navne, samt oplysning om anmeldte valgforbund, såvel til det pågældende kommunalbestyrelsesvalg som det pågældende regionsrådsvalg, jf. den kommunale og regionale valglovs § 43.
4. Ved folkeafstemning: den vejledning om brevstemmeafgivning ved folkeafstemningen, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet sender til alle kommunalbestyrelser forud for folkeafstemningen. Stk. 2. Hvis brevstemmeafgivningen til folketingsvalg finder sted senere end 10 dage før valgdagen, skal vælgeren så vidt muligt have adgang til en fortegnelse over de kandidater til valget, der er opstillet i storkredsen. Stk. 3. Stemmemodtagerne må ikke uopfordret give vælgerne andre oplysninger om de opstillede partier (kandidatlister) og kandidater m.v. end de oplysninger, der fremgår af de fortegnelser, der er nævnt i stk. 1 og 2. Stemmemodtagerne kan besvare eventuelle spørgsmål fra vælgerne om, hvorvidt bestemte personer er opstillet som kandidater til valget, hvis stemmemodtagerne har kendskab hertil. Stk. 4. I tilfælde, hvor vælgeren til folketingsvalg eller kommunale og regionale valg tilkendegiver at ville stemme på en bestemt person, hvorom det ikke med sikkerhed vides, om vedkommende er kandidat til valget eller er kandidat til valget i den storkreds henholdsvis kommune eller region, hvor vælgeren har fast bopæl, kan stemmemodtagerne vejlede vælgeren om, at der på stemmesedlen ud over kandidatens navn også bør skrives bogstavbetegnelsen eller navnet på det parti (kandidatliste), som kandidaten tilhører, hvis vælgeren eller stemmemodtagerne er bekendt med dette.