TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger

DanmarkBekendtgørelse2024

Børne- og Undervisningsministeriet

BEK nr 361 af 08/04/2024 I medfør af § 4, stk. 2, og § 38, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 40 af 11. januar 2024, og § 4, stk. 1 og 2, og § 7, stk. 3, i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 537 af 2. maj 2022, og efter bestemmelse fra, samråd med og inddragelse af Det faglige Fællesudvalg for Struktør-, Brolægger- og Tagdækkerfaget, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, nr. 12 og 13, i bekendtgørelse nr. 828 af 10. juni 2022 om delegation til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet af adgangen til udstedelse af bekendtgørelser:

Formål og opdeling

§ 1

(Stk. 4)

§ 1. Erhvervsuddannelsen til anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger har som overordnet formål, at eleverne og lærlingene gennem skoleundervisning og oplæring opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:

  1. Planlægning og udførelse af de af samfundet til fagområdet almindeligt stillede opgaver i den forventede kvalitet og i henhold til love, regler og traditioner.
  2. Deltagelse i planlægning og udførelse af specialopgaver på fagområdet, herunder innovativt og problemløsende arbejde.
  3. Informationssøgning, valg af og vejledning om materialer, konstruktions- og montagemetoder samt faglig dokumentation, kvalitetssikring og kvalitetskontrol.
  4. Planlægning, tilrettelæggelse og udførelse af arbejdsopgaver i samarbejde med de øvrige faggrupper på arbejdspladsen.
  5. Planlægning og udførelse af arbejdet under hensyntagen til arbejdsmiljøet samt egen og andres sikkerhed.
  6. Planlægning og udførelse af opgaverne i respekt for miljøet.
  7. Branchens karriereveje og videreuddannelser samt etablering af selvstændig virksomhed. Stk. 2. Eleven eller lærlingen skal nå de uddannelsesmål, som er fastsat for det speciale, jf. stk. 3, som eleven eller lærlingen har valgt. Stk. 3. Uddannelsen afsluttes med et af følgende specialer, niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring:
  8. Anlægsstruktør.
  9. Bygningsstruktør.
  10. Brolægger. Stk. 4. Uddannelsen kan gennemføres som eux-forløb. Uddannelsen tilrettelagt som eux-forløb omfatter alle uddannelsens kompetencemål.

Varighed

§ 2

(Stk. 6)

§ 2. Uddannelsen varer fra 4 år til 5 år, jf. dog stk. 3. Uddannelsens varighed består af grundforløbets 1. og 2. del, der hver er på 20 skoleuger, og hovedforløbet. For elever eller lærlinge, der har gennemført og bestået grundforløb 2 for træfagenes byggeuddannelse, varer grundforløbets 2. del 6 uger, og grundforløbet omfatter de mål, der fremgår af § 3, stk. 2-4. Stk. 2. For lærlinge, der gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannelse for unge, varer uddannelsens hovedforløb fra 3 år til 3 år og 6 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 35 skoleuger fordelt på mindst seks skoleperioder for specialerne anlægsstruktør og bygningsstruktør og 30 skoleuger fordelt på mindst seks skoleperioder for specialet brolægger. Stk. 3. For lærlinge, der gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (euv-forløb), varer uddannelsens hovedforløb mellem 2 år og 11 måneder og 3 år og 5 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 31 skoleuger for specialerne anlægsstruktør og bygningsstruktør og 26 skoleuger for specialet brolægger. Stk. 4. Den i stk. 3 nævnte skoleundervisning tilrettelægges med mindst én skoleperiode for forløb efter § 66 y, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser (euv 2-forløb). Stk. 5. Uanset bestemmelserne i stk. 2 og 3 varer uddannelsens hovedforløb for elever og lærlinge i eux-forløb mellem 3 år og 6 måneder og 4 år, hvoraf skoleundervisningen udgør 68 skoleuger fordelt på fire skoleperioder for hvert af specialerne anlægsstruktør og bygningsstruktør og 63 skoleuger fordelt på fire skoleperioder for specialet brolægger. Stk. 6. Uanset uddannelsesspor afsluttes uddannelsens specialer anlægsstruktør og bygningsstruktør med en skoleperiode tilrettelagt således, at uddannelsen afsluttes den sidste fredag i marts eller september. Uddannelsens speciale brolægger afsluttes med en skoleperiode tilrettelagt således, at uddannelsen afsluttes primo marts eller primo september. Afslutningen kan forskydes af hensyn til helligdage.

Kompetencer forud for optagelse til skoleundervisning i hovedforløbet

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleven eller lærlingen, medmindre andet fremgår af stk. 5, opfylde betingelserne i stk. 2-4. Stk. 2. Eleven eller lærlingen skal have kompetence til med præstationsstandarden begynderniveau at kunne

  1. udvise kendskab til begreberne grøn omstilling og bæredygtighed, herunder den tredobbelte bundlinje - miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed,
  2. referere de væsentligste regler for sortering og bortskaffelse af affald, herunder udvise kendskab til affaldshierarkiet og processer for affaldsforebyggelse, forberedelse til genbrug, genanvendelse og bortskaffelse,
  3. planlægge og udføre en overskuelig arbejdsproces, samarbejde med andre om løsning af opgaver samt vælge kommunikationsformer og -metoder, der er afpasset modtageren,
  4. udvise kendskab til, hvordan de forskellige fagligheder spiller sammen i forhold til at bygge bæredygtigt,
  5. udføre målfaste arbejdstegninger, diagrammer og visualiseringer af enkle konstruktioner i 2D ved brug af digitale tegneprogrammer med korrekt brug af branchens symboler, standarder og illustrationsmetoder, herunder afbilde, dreje og udfolde i plan og lodret billede,
  6. udføre enkle håndtegnede skitser og diagrammer til illustration af konstruktive løsninger og som kommunikationsmiddel,
  7. læse og anvende skitser og målfaste arbejdstegninger og diagrammer ved udførelse af praktiske opgaver, herunder forklare de anvendte symboler og illustrationer,
  8. anvende praktisk geometri i tegnings- og værkstedsarbejde, herunder konstruere, afsætte, beregne og kontrollere de almindeligste vinkler, trekanter og firkanter, samt anvende de almindeligste geometriske betegnelser for bestanddelene i trekant, firkant, kvadrat, prisme, kegle og cirkel,
  9. foretage opmåling og beregning af materialer samt udarbejde materiale- og styklister til enkle opgaver på uddannelsens faglige område med anvendelse af materialebetegnelser, antal, mængde, længde og areal,
  10. udvælge og anvende relevant værktøj til en given opgave på uddannelsens faglige område, samt vedligeholde almindeligt forekommende håndværktøj,
  11. finde og anvende relevante anvisninger på uddannelsens faglige område om konstruktioner, værktøj, materialer, arbejdsmiljø og sikkerhed i skriftlige og elektroniske opslagsværker,
  12. varetage egen og andres sikkerhed i kendte arbejdssituationer, demonstrere brug af kroppen i forskellige arbejdsstillinger, bevægelser og arbejdsgange og valg heraf med henblik på at forebygge belastninger, samt identificere farer og ulykker før løsning af opgaver,
  13. referere formål med og regler for APV, herunder, hvad der forstås ved begrebet seksuel chikane og hvordan det håndteres,
  14. udvælge materialer til en given opgave på uddannelsens faglige område, herunder materialer behæftet med fejl og mangler samt anvende de almindeligste begreber og ord om belægninger, kloakering, beton og armering,
  15. anvende materialer til en given simpel opgave på uddannelsens faglige område med et minimum af materialespild,
§ 3

(Stk. 8)

  1. opsøge viden om konstruktioner, materialer og arbejdsteknikker inden for faget, herunder have kendskab til bæredygtige materialevalg,
  2. under opsyn og vejledning, foretage udgravning til huskloak og samle og understøtte en huskloak ved brug af PVC-materialer,
  3. under vejledning, opstille en simpel forskallingskonstruktion, placere og udføre binding af armering samt efter instruktion, udføre udstøbning af in-situ beton og efterbehandling af in-situ betonoverfladen,
  4. under vejledning, udføre simple belægningsopgaver, herunder bearbejde de almindeligt forekommende typer belægningssten i beton og granit, samt opbygge og foretage komprimering af belægningsbunden,
  5. medvirke ved udførelsen af almindelige bygge- og anlægsaktiviteter, herunder etablering, indretning og vedligeholdelse af byggepladsens forskellige velfærdsmæssige og produktionsmæssige installationer og
  6. anvende nivelleringsinstrumenter til afsætning af højder. Stk. 3. Eleven eller lærlingen skal have gennemført følgende grundfag på følgende niveau og med følgende karakter:
  7. Matematik på F-niveau, bestået.
  8. Teknologi på F-niveau, bestået. Stk. 4. Eleven eller lærlingen skal have opnået følgende certifikater eller lignende mv.:
  9. Rulle- og bukkestilladsopstilling mv., jf. Arbejdstilsynets uddannelseskrav.
  10. Vejen som arbejdsplads, jf. med Arbejdstilsynets uddannelseskrav.
  11. Kompetencer svarende til ”Førstehjælp på erhvervsuddannelserne" efter Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner pr. oktober 2020.
  12. Kompetencer svarende til elementær brandbekæmpelse efter Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts retningslinjer pr. 1. september 2014.
  13. Personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater, jf. Arbejdstilsynets uddannelseskrav.
  14. Sikkerhed ved arbejde med kold asfalt og bitumen, jf. Arbejdstilsynets uddannelseskrav.
  15. Kompetencer svarende til Byggeriets Uddannelsers ”Maskinkørekort – Anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger”.
  16. Det uddannelsesspecifikke fag i grundforløbet med mindst 02 som standpunktskarakter. Stk. 5. Elever og lærlinge, der skal gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne efter erhvervsuddannelseslovens § 66 y, stk. 1, nr. 2, er undtaget fra det i stk. 4, nr. 8 nævnte karakterkrav. Stk. 6. For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i eux-hovedforløbet skal eleven eller lærlingen, ud over kravene i stk. 2-4, have gennemført følgende grundfag:
  17. Dansk på C-niveau.
  18. Engelsk på C-niveau.
  19. Samfundsfag på C-niveau.
  20. Matematik på C-niveau.
  21. Teknologi på C-niveau.
  22. Fysik på C-niveau. Stk. 7. For elever og lærlinge, der opnår de i stk. 6 nævnte kompetencer i et grundforløb, skal fagene nævnt i bestemmelsens nr. 1-3 være gennemført i grundforløbets 1. del med varigheder på henholdsvis 2,5 uger, 3 uger og 2,5 uger, og fagene nævnt i nr. 4-6 være gennemført i grundforløbets 2. del med varigheder på henholdsvis 4 uger, 2 uger og 2 uger. Stk. 8. Er der i stk. 3 fastsat karakterkrav for et eller flere fag, gælder disse krav tilsvarende for eux- elever eller –lærlinge på det niveau af grundfaget, som eleven eller lærlingen skal have for at kunne påbegynde skoleundervisningen i hovedforløbet, jf. stk. 6, uanset en eventuel forskel mellem de pågældende niveauer.
§ 3

(Stk. 8)

Kompetencer m.v. i hovedforløbet

§ 4

§ 4. Kompetencemålene for hovedforløbet er:

  1. Lærlingen kan indgå i generelle drøftelser om og udføre bæredygtigt byggeri, der inddrager valg af konstruktioner, byggematerialer, vedligeholdelse og drift samt potentialet for genbrug og genanvendelse ud fra et livscyklusperspektiv.
  2. Lærlingen kan indrette en mindre byggeplads under hensyn til arbejdsmiljø, sikkerhed, adgangsveje, affaldssortering, vejrligsforanstaltninger og velfærdsordninger.
  3. Lærlingen kan indgå i det forebyggende sikkerhedsarbejde, herunder organisering på byggepladsen eller i virksomheden.
  4. Lærlingen kan varetage egen og andres sikkerhed i alle arbejdssituationer.
  5. Lærlingen kan foretage kvalitetsstyring og dokumentation ved modtagekontrol, proceskontrol og slut- kontrol, herunder identificere de almindeligste byggefejl på specialets område.
  6. Lærlingen kan under hensyntagen til bæredygtigt byggeri, foretage styk- og mængdeberegninger af materialer til almindeligt forekommende arbejdsopgaver på specialets område, herunder bruge relevante digitale hjælpeprogrammer.
  7. Lærlingen kan foretage informationssøgning i skriftlige og digitale opslagsværker efter materiale-, sikkerheds-, arbejds- og brugsanvisninger samt love og regler.
  8. Lærlingen kan udføre tegninger i digitale tegneprogrammer til brug for udførelse og dokumentation af en praktisk arbejdsopgave på specialets område samt udføre frihåndstegning og skitser til problemløsning af detaljer.
  9. Lærlingen kan forholde sig til valg af materialer og konstruktion til en arbejdsopgave under hensyn til stilart, pris, tidsplan, vedligeholdelse og bæredygtighed.
  10. Lærlingen kan planlægge og udføre arbejdet i samarbejde med og i respekt for de øvrige faggrupper i byggeriet og under hensyntagen til den samlede byggeproces.
  11. Lærlingen kan kommunikere og træffe aftaler med kunder ud fra kendskab til kundeservice og personlig optræden.
  12. Lærlingen kan vælge og anvende værktøj og sikkerhedsudstyr til en given opgave.
  13. Lærlingen kan deltage i drøftelser om, hvilken betydning de sociale, økonomiske og politiske kræfter har for den aktuelle samfundsudvikling og udviklingen i virksomhederne, herunder de miljø- og klimamæssige konsekvenser.
  14. Lærlingen kan redegøre for arbejdsmarkedets opbygning, overenskomstmæssige forhold og det fagretlige system.
  15. Lærlingen kan nivellere flader, afsætte koter og vandrette og lodrette linjer samt vælge måleinstrumenter.
  16. Lærlingen kan planlægge og tilrettelægge konstruktioner og beskrivelser i henhold til gældende byggelove og regler.
  17. Lærlingen kan udføre opbygning, armering, udstøbning, vibrering og efterbehandling af simple in-situ jernbetonkonstruktioner, med et minimum af materialespild.
  18. Lærlingen kan udføre arbejde med betonfliser og belægningssten, med et minimum af materialespild.
  19. Lærlingen kan foretage anhugning i forhold til byrdens størrelse og vægt, opbevare, kontrollere og anvende almindeligt forekommende anhugningsgrej, vurdere det i forhold til belastningsregler, mærkning og kassationsgrænser samt dirigere anhugnings- og transportprocessen ved standardiseret visuel tegngivning og radiokommunikation.
§ 4

(Stk. 4)

  1. Lærlingen kan udvælge, anvende og vedligeholde tekniske hjælpemidler samt store og små entreprenørmaskiner.
  2. Lærlingen kan træffe ergonomiske og sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger, herunder vælge og anvende personlige værnemidler ved forskellige typer arbejde samt udføre arbejde med kold asfalt, bitumen, epoxy og isocyanatprodukter i overensstemmelse med regler og uddannelseskrav fastsat af Arbejdstilsynet.
  3. Lærlingen kan udføre rørlæggerarbejde som udførende medarbejder i autoriseret kloakmestervirksomhed i overensstemmelse med Sikkerhedsstyrelsens regler.
  4. Lærlingen kan vurdere og udføre bundopbygning af vej, afretning, sætning af kant- og belægningssten i beton og granit, med et minimum af materialespild.
  5. Lærlingen kan udføre, bearbejde og behandle betonbelægningsprodukter.
  6. Lærlingen kan udarbejde tegninger/projektskitser og udføre kloakinstallationer, nedsivnings-, pumpe- og udskilleranlæg samt kloakering i landbruget i overensstemmelse med Sikkerhedsstyrelsens praktiske uddannelseskrav til den ansvarshavende i en autoriseret kloakmestervirksomhed.
  7. Lærlingen kan montere store rør og brønde under iagttagelse af løftegrej, materiel og opgave.
  8. Lærlingen kan ud fra fastlagt jordbundstype vælge og udføre bundopbygning til en vej- og anlægsopgave.
  9. Lærlingen kan foretage dimensionering, opstilling og sikring af forskalling og det tilhørende armerings- arbejde samt foretage udstøbning, bearbejdning og efterbehandling af in-situ beton under forskellige vejrligsforhold ud fra beskrivelser og elektroniske arbejdstegninger.
  10. Lærlingen kan planlægge og udføre specialkonstruktioner ved anvendelse af specialforskalling, specialarmering og specialbeton.
  11. Lærlingen kan planlægge, opstille og montere præfabrikerede bygningselementer.
  12. Lærlingen kan udføre støttemure og trapper.
  13. Lærlingen kan udføre granitbelægning på torve, pladser og vejarealer.
  14. Lærlingen kan udføre arbejde med forskellige granitsten og granitfliser.
  15. Lærlingen kan vurdere og udføre bundopbygning til en brolægningsopgave ud fra fastlagt jordbundstype. Stk. 2. Kompetencemålene nr. 1-21, jf. stk. 1, gælder for alle elever og lærlinge i uddannelsens specialer på hovedforløbet. Stk. 3. Kompetencemålene nr. 22-27, jf. stk. 1, gælder for specialet anlægsstruktør. Kompetencemålene nr. 28-30, jf. stk. 1, gælder for specialet bygningsstruktør. Kompetencemålene nr. 22 og nr. 23 samt nr. 31-34, jf. stk. 1, gælder for specialet brolægger. Stk. 4. I eux-forløb skal følgende fag m.v. gennemføres ud over de i stk. 2 og 3 fastsatte mål:
  16. Dansk på A-niveau fra uddannelsen til teknisk studentereksamen, dog med undervisningstiden 175 timer svarende til 7 uger.
  17. Engelsk på B-niveau fra uddannelsen til teknisk studentereksamen, dog med undervisningstiden 130 timer svarende til 5,2 uger.
  18. Matematik på B-niveau fra uddannelsen til teknisk studentereksamen, dog med undervisningstiden 140 timer svarende til 5,6 uger.
  19. Fysik på B-niveau fra uddannelsen til teknisk studentereksamen dog med undervisningstiden 105 timer svarende til 4,2 uger.
§ 4

(Stk. 5)

  1. Kemi på C-niveau fra hf-enkeltfag eller bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag, erhvervsrettet andetsprogsdansk og kombinationsfag i erhvervsuddannelserne og om adgangskurser til erhvervsuddannelserne, dog med undervisningstiden 75 timer svarende til 3 uger.
  2. Teknologi på B-niveau, jf. læreplanen udviklet til brug for tekniske eux-forløb, dog med undervisningstiden 75 timer svarende til 3 uger.
  3. Teknikfag på B-niveau, byggeri og energi, jf. læreplanen udviklet til brug for tekniske eux-forløb, dog med undervisningstiden 100 timer svarende til 4 uger.
  4. Erhvervsområdeprojekt, jf. læreplanen om erhvervsområdet udviklet til brug for tekniske eux-forløb, med undervisningstiden 20 timer og fordybelsestiden 30 timer svarende til 2 uger.
  5. Valgfag i form af et løft af niveau i et fag, undervisningstid 125 timer svarende til 5 uger. Stk. 5. Skolen skal som minimum udbyde følgende valgfag: Matematik på A-niveau.

Godskrivning

§ 5

§ 5. Kriterier for skolens vurdering af, om der er grundlag for obligatorisk godskrivning på baggrund af lærlingens erhvervserfaring og tidligere uddannelse, er fastsat i bilag 1. Godskrivning skal i øvrigt ske efter reglerne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

Afsluttende prøve

§ 6

(Stk. 5)

§ 6. Uddannelsens afsluttende prøve afholdes som en del af sidste skoleperiode . Prøven afholdes af skolen i samråd med det faglige udvalg. Prøven udgør en svendeprøve. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Prøven skal afdække lærlingens opnåede kompetencer inden for uddannelsen. For at kunne deltage i prøven skal lærlingen have bestået alle fag i hovedforløbet og virksomheden have udstedet afsluttende erklæring om oplæring med indstilling til svendeprøve. Stk. 2. Prøven består af en teoretisk og en praktisk del, som har følgende indhold og varighed mv.:

  1. Den teoretiske del består af en mundtlig prøve, der varer 30 minutter inklusive votering. Prøven tager udgangspunkt i lærlingens arbejde med en caseopgave, der indgår i undervisningen på sidste skoleperiode. Lærlingens arbejde med caseopgaven udføres inden for en varighed af en uge. Caseopgaven danner grundlag for den i nr. 2-4 benævnte fremstillingsopgave. Den mundtlige prøve afholdes i forbindelse med bedømmelsen af fremstillingsopgaven, jf. nr. 2-4. Lærlingen skal under den mundtlige prøve anvende rids eller modeller og demonstrere teknikker, værktøjer m.v. Der gives én karakter for den mundtlige del.
  2. Den praktiske prøve i specialet bygningsstruktør består af en fremstillingsopgave, der løses inden for en varighed af 35 timer fordelt på fem dage. Der gives én karakter for prøven.
  3. Den praktiske prøve i specialet brolægger består af en fremstillingsopgave, der løses inden for en varighed af 16 timer fordelt på minimum to dage. Der gives én karakter for prøven.
  4. Den praktiske prøve i specialet anlægsstruktør består af en fremstillingsopgave i belægning, der løses inden for en varighed af 24 timer fordelt på minimum tre dage. Der gives én karakter for prøven. Stk. 3. Censorerne er til stede under den mundtlige prøve og ved bedømmelsen af fremstillingsopgaven. Stk. 4. Den mundtlige prøves grundelementer er følgende:
  5. Mål og krav for den mundtlige prøve er, at lærlingen skal kunne planlægge, dokumentere og kvalitetssikre en projektopgave inden for sit speciale svarende til uddannelsens kompetencemål ved at redegøre for konstruktive løsninger og valg af materialer med henvisning til projekttegningen og love og regler, samt redegøre for kvalitetssikring, sikkerhed, arbejdsmiljø og arbejdsplanlægning.
  6. Eksaminationsgrundlaget er den stillede caseopgave.
  7. Bedømmelsesgrundlaget er lærlingens præstation ved den mundtlige fremlæggelse af projektopgaven.
  8. Bedømmelseskriterierne danner grundlag for en helhedsvurdering af målopfyldelsen. Skolen fastsætter nærmere bedømmelseskriterier inden for følgende generelle rammer: a) Fremlæggelse og faglig sikkerhed. b) Dokumentation og tegninger. c) Arbejdsmiljø/sikkerhed. d) Valg af materialer og værktøj. e) Kvalitetssikring. f) Gældende normer og standarder. g) Arbejds- og tidsplan. h) Byggepladsindretning. Stk. 5. Den praktiske prøves grundelementer er følgende:
  9. Mål og krav for den praktiske prøve er, at lærlingen skal kunne planlægge, kvalitetssikre, dokumentere og udføre en opgave inden for sit speciale svarende til uddannelsens kompetencemål ved at udføre opgavetegninger, vælge og opmåle materialer, opstille og udføre kvalitetsdokumentation samt ved den håndværksmæssige udførelse af opgaven.
§ 6

(Stk. 8)

  1. Eksaminationsgrundlaget er den stillede praktiske fremstillingsopgave.
  2. Bedømmelsesgrundlaget er det produkt, som lærlingen har fremstillet under den praktiske prøve.
  3. Bedømmelseskriterierne for den praktiske prøve danner baggrund for en helhedsvurdering af målopfyldelsen. a) For specialet bygningsstruktør fastlægger skolen nærmere bedømmelseskriterier inden for følgende overordnede rammer: i) Målfasthed. ii) Lod. iii) Vage. iv) Vinkler. v) Forskalling. vi) Armering. vii) Beton. viii) Helhedsindtryk. ix) Kvalitetssikring. x) Arbejdsmiljø. b) For specialet brolægger fastlægger skolen nærmere bedømmelseskriterier inden for følgende overordnede rammer: i) Målfasthed. ii) Flugter. iii) Højder. iv) Forbandter. v) Jævnhed. vi) Kvalitetssikring. vii) Helhedsindtryk. viii) Arbejdsmiljø. c) For specialet anlægsstruktør fastlægger skolen nærmere bedømmelseskriterier inden for følgende overordnede rammer: i) Afsætning. ii) Fald. iii) Målbarhed. iv) Jævnhed. v) Overgangsløsninger. vi) Fuger. vii) Skæringer. viii) Modulmål. ix) Helhedsindtryk. x) Arbejdsmiljø. Stk. 6. For at der kan udstedes skolebevis, skal lærlingen have bestået alle fag på hovedforløbet. jf. dog stk. 7, og hver af delprøverne i den afsluttende svendeprøve skal være bestået. Stk. 7. Lærlinge i eux-forløb er fritaget for det i stk. 6 nævnte beståkrav i grundfag, der afløses af gymnasiale fag. Stk. 8. Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et svendebrev til lærlingen som dokumentation for, at lærlingen har opnået kompetence inden for uddannelsen. På svendebrevet anføres delkaraktererne og den samlede karakter for prøven, som er et vægtet gennemsnit af prøvekaraktererne. I det vægtede gennemsnit indgår den mundtlige prøve med 1/3 og den praktiske prøve med 2/3. Det faglige udvalg kan påtegne svendebrevet udmærkelse for veludført svendeprøve med betegnelserne: ”antaget med ros”, ”bronze” eller ”sølv”.
§ 7

§ 7. Afsluttende standpunktskarakterer og prøver i fag på gymnasialt niveau indgår i eux-bevis efter reglerne herom i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. og bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

§ 8

(Stk. 4)

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2024. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 632 af 16. maj 2022 om erhvervsuddannelsen til anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger ophæves. Stk. 3. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for elever, som er påbegyndt eller overgået til uddannelsen før bekendtgørelsens ikrafttræden. For sådanne elever finder de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 632 af 16. maj 2022 om erhvervsuddannelsen til anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger anvendelse. Stk. 4. Elever, som nævnt i stk. 3, kan i overensstemmelse med overgangsordninger fastsat af skolen i den lokale undervisningsplan og efter aftale med den eventuelle oplæringsvirksomhed overgå til uddannelsen efter denne bekendtgørelse.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet /Andreas Bosmann Engsig\nVicedirektør / Ida Thomsen/

Bilag 1 Kriterier for godskrivning

  1. Kriterier for vurdering af, om eleven eller lærlingen har 2 års relevant erhvervserfaring ) , jf. § 66 y, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser Specialet Anlægsstruktør: Eleven eller lærlingen kal have arbejdet med anlægsarbejde, heraf have mindst 4 måneders erfaring med hver af følgende områder: Vejudbygning af vejkasser og fortovsarealer. Lægning og renovering af forskellige typer belægninger. Lægning af huskloakker, omfangsdræn, regnvandsledninger og stikledninger. Tegningslæsning og kvalitetssikring. Kørsel med entreprenørmaskiner. Specialet Bygningsstruktør: Eleven eller lærlingen skal have arbejdet med bygnings- /betonarbejde, heraf have mindst 4 måneders erfaring med hver af følgende områder: System og traditionel forskalling. Udstøbning med armering, glitte- og flydebeton. Anhugning af elementer. Tegningslæsning og kvalitetssikring. Specialet Brolægger: Eleven eller lærlingen skal have arbejdet med brolægning, heraf have mindst 4 måneders erfaring med hver af følgende områder: Vejudbygning af vejkasser og fortovsarealer. Brolægning og belægninger. Tegningslæsning og kvalitetssikring. Nivellering og afsætning. For alle specialer gælder: Arbejdsopgaverne skal have været varierede og foregået i samarbejde med eller under vejledning af fagkyndige. Eleven eller lærlingen skal kunne udføre arbejdsopgaver selvstændigt og rutinemæssigt. ) Note: Elever, der er fyldt 25 år når uddannelsen påbegyndes, og som har mindst 2 års relevant erhvervserfaring, skal gennemføre et standardiseret uddannelsesforløb for voksne uden grundforløb og uden praktikuddannelse, men med mulighed for at modtage undervisning i og afslutte fag fra grundforløbet med sigte på at opnå certifikater, som er en forudsætning for overgang til uddannelsens hovedforløb, jf. lovens § 66 y, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af § 3, stk. 4, hvilke certifikater og lignende eleven eller lærlingen skal have opnået i denne uddannelse.
  2. Erhvervserfaring, der giver grundlag for godskrivning for alle elever og lærlinge Relevant erhvervserfaring Varighed Afkortning af euv (skoleuger) Afkortning af euv (oplæring måneder) Arbejdsmiljørepræsentant 3 måneders erfaring 1 -
§ 8

(Stk. 4)

3.1 Uddannelse, der giver grundlag for godskrivning for alle elever og lærlinge Uddannelse Titel Uddannelses- kode Afkortning af euv (skoleuger) Afkortning af euv (oplæring måneder) Arbejdsmarkeds- uddannelser Affaldshåndtering og sortering på byggepladsen. 47464 0,6 - Byggepladslogistik 43749 0,4 - Nivellering 49318 1,0 - Anvendelse af bygge- og anlægstegninger 45542 0,6 - Praktisk kvalitetssikring af entreprenørarbejde 47370 1,0 - Anden kompetencegivende uddannelse Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse 1,0 - 3.2 Uddannelse, der giver grundlag for godskrivning for specialet Bygningsstruktør Uddannelse Titel Uddannelses- kode Afkortning af euv (skoleuger) Afkortning af euv (oplæring måneder) Arbejdsmarkeds- uddannelser Forskalling – udførelse af enkelte løsninger 49079 1,0 - Forskalling – udførelse af specielle løsninger 49079 1,0 - Betonoverflader – udførelse af afslutninger 49182 1,0 - Betonrenovering – reparation af beton 42849 1,0 - Formbygning til beton- støbning – enkle løsninger 49179 1,0 - Formbygning til beton- støbning – specialløsninger 49183 1,5 - Anden kompetence- givende uddannelse Betonmager - 12,0 - 3.3 Uddannelse, der giver grundlag for godskrivning for specialet Anlægsstruktør Uddannelse Titel Uddannelses- kode Afkortning af euv (skoleuger) Afkortning af euv (oplæring måneder) Erhvervs- uddannelse Anlægsgartner 1605 6,0 - Arbejdsmarkeds- uddannelser Kabelarbejde – etablering af nyanlæg 49316 1,0 - Maskinudgravning til større anlæg m. gravekasser 47369 1,0 - Opmåling og afsætning af bygge- og anlægsopgaver 47515 1,0 - Vejbygning – bygning af fortovsarealer 45775 1,0 - Vejbygning – bygning af mindre veje- ubundne mat. 40493 1,0 - Kabelarbejde – retablering af belægninger 43718 1,0 - Kloakering – Aut. Kloak- mesterarbejde i praksis 49290 1,5 - Kloakering – i det åbne land 47146 0,5 - Kloakering – projektering og dimensionering 49289 2,0 - Kloakering – udførelse af afløbsinstallationer 49282 2,0 - Kloakering – Funktionen fagligt ansvarlig 48444 2,0 - 3.4 Uddannelse, der giver grundlag for godskrivning for specialet Brolægger Uddannelse Titel Uddannelses- kode Afkortning af euv (skoleuger) Afkortning af euv (oplæring måneder) Arbejdsmarkeds- uddannelser Brolægning – mønsterbrolægning 49299 1,0 - Brolægning – udførelse af støttemure og trapper 49314 1,0 - Betjening af minigravere og minilæsser 44490 1,0 - Vejbygning – bygning af mindre veje- ubundne mat. 40493 1,0 - Vejbygning – bygning af fortovsarealer 45775 1,0 -

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2024
Ikrafttrædelsesdato
10. april 2024
Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til anlægsstruktør, bygningsstruktør og brolægger | TheLawyer.sh