TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse for Grønland om godkendte revisorers og revisionsvirksomheders tilrettelæggelse af arbejdet

DanmarkBekendtgørelse2024

Erhvervsministeriet

BEK nr 385 af 10/04/2024 I medfør af § 16, stk. 5, og § 54, stk. 2, i anordning nr. 219 af 7. marts 2023 om ikrafttræden for Grønland af lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder fastsættes:

regnskab

Anvendelsesområde

§ 1

§ 1. Denne bekendtgørelse regulerer krav til revisionsvirksomhedens og revisors tilrettelæggelse af arbejdet ved udførelse af revision af årsregnskaber og eventuelle koncernregnskaber. Kravene gælder ikke for revisioner udført efter Erhvervsstyrelsens erklæringsstandardard, jf. § 135, stk. 1, 2. pkt., i årsregnskabsloven, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning.

regnskab

Udpegning af revisor og opgaveteam

§ 2

(Stk. 3)

§ 2. Er revisionsvirksomheden valgt til at udføre revision af årsregnskabet eller et eventuelt koncernregnskab, udpeger virksomheden en eller flere revisorer til at forestå revisionen. Den eller de udpegede revisorer har det endelige ansvar for revisionsopgaven. Stk. 2. Revisionsvirksomheden skal ved udpegning af en eller flere revisorer særligt tage hensyn til revisionskvalitet, uafhængighed og kompetence. Stk. 3. Revisionsvirksomheden skal give den eller de udpegede revisorer tilstrækkelige ressourcer samt tilknytte eventuelle andre personer, der har de nødvendige kompetencer og evner til at udføre revisionsopgaven. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis en revisor er personlig valgt som revisor for en virksomhed.

regnskab
§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Revisor skal afsætte tilstrækkelig tid og ressourcer til udførelse af revisionsopgaven. Stk. 2. Anmoder revisor eller andre personer tilknyttet revisionsopgaven eksterne eksperter om rådgivning, skal anmodningen og den modtagne rådgivning kunne dokumenteres.

regnskab

Revisors ansvar

§ 4

(Stk. 4)

§ 4. Revisor skal deltage aktivt i udførelsen af revision af årsregnskaber og eventuelle koncernregnskaber. Stk. 2. Revisor skal tage ansvar for den overordnede kvalitet af de revisioner, som revisor er udpeget til. Revisors ansvar omfatter i det mindste:

  1. Ledelse, tilsyn og udførelse af revisionsopgaven.
  2. Gennemgang af dokumentationen.
  3. Foretagelse af passende konsultationer i forbindelse med revisionen.
  4. Gennemførelse af kvalitetssikringsgennemgang for revision af årsregnskaber og eventuelle koncernregnskaber for virksomheder af interesse for offentligheden eller for andre revisionsopgaver, hvor kvalitetssikringsgennemgang er krævet efter lovgivningen, eller hvor virksomheden har fastslået, at en sådan gennemgang er krævet. Stk. 3. Stk. 2 finder anvendelse, uanset at revisor anvender arbejde udført af andre revisorer. Stk. 4. Outsourcing af opgaver berører ikke revisionsvirksomhedens og den underskrivende revisors ansvar og pligter efter denne bestemmelse.
regnskab

Dokumentation og overvågning

§ 5

(Stk. 5)

§ 5. Revisionsvirksomheden skal føre registre over:

  1. Overtrædelser, der konstateres i forbindelse med revisionsvirksomhedens efterfølgende interne kontrol, af revisorlovgivningen og for virksomheder af interesse for offentligheden jf. revisorloven som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, bilag 1.
  2. Eventuelle konsekvenser af overtrædelser nævnt i nr. 1, herunder de tiltag, der er truffet for at afhjælpe konstaterede overtrædelser og for at ændre revisionsvirksomhedens kvalitetsstyringssystem.
  3. Skriftlige klager over resultatet af en udført revisionsopgave. Stk. 2. Stk. 1, nr. 1, omfatter ikke mindre overtrædelser, som konstateres ved en efterfølgende intern eller ekstern kvalitetskontrol. Stk. 3. Ved revision af årsregnskaber for små virksomheder finder stk. 1, nr. 1, kun anvendelse ved grove overtrædelser, herunder overtrædelse af uafhængighedsreglerne. Stk. 4. Stk. 1, nr. 3, finder ikke anvendelse ved revision af årsregnskaber for små virksomheder. Uanset 1. pkt. skal revisor dog kunne fremvise klagerne ved intern og ekstern kvalitetskontrol. Stk. 5. Revisionsvirksomheden skal udarbejde en årlig oversigt over de tiltag, der er truffet i medfør af stk. 1, nr. 2, inden 3 måneder efter årsregnskabets udløb. Oversigten skal udleveres internt i revisionsvirksomheden.
regnskab

Stamkort og opgavearkiv

§ 6

§ 6. Revisionsvirksomheden skal fastsætte politikker og procedurer, der sikrer, at der oprettes et stamkort for hver revisionskunde. Stamkortet skal i det mindste omfatte følgende oplysninger:

  1. Navn, adresse og hjemsted.
  2. Navn på den eller de revisorer, der er valgt til at udføre revisionsopgaven og har det endelige ansvar for afgivelse af revisionspåtegningen.
  3. Vederlag i et givent regnskabsår for den udførte revisionsopgave og for andre ydelser til kunden.
regnskab
§ 7

(Stk. 5)

§ 7. Revisionsvirksomheden skal fastsætte politikker og procedurer, der sikrer, at der oprettes et opgavearkiv for hver enkelt revisionsopgave. Stk. 2. Opgavearkivet skal indeholde fyldestgørende dokumentation, der dokumenterer grundlaget for den afgivne revisionspåtegning, jf. § 19 i revisorloven, som sat i kraft ved kongelig anordning, og for virksomheder af interesse for offentligheden rapportering anordningens bilag 1, artikel 10 og 11. Stk. 3. Opgavearkivet skal endvidere som minimum indeholde dokumentation for:

  1. Accept og fortsættelse af en revisionsopgave, jf. § 15 a i revisorloven, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning.
  2. Forberedelse af revisionen, jf. revisorloven, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, anordningens bilag 1, artikel 6 i forordning nr. 537/2014 om specifikke krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden.
  3. Uregelmæssigheder, jf. revisorloven, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, anordningens bilag 1, artikel 7 i forordning nr. 537/2014 om specifikke krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden.
  4. Kvalitetssikringsgennemgang, jf. revisorloven, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, anordningens bilag 1, artikel 8 i forordning nr. 537/2014 om specifikke krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden. Stk. 4. Samlingen af det endelige opgavearkiv skal afsluttes senest 60 dage efter underskrivelsen af revisionspåtegningen. Stk. 5. Dokumentationen skal opbevares i 5 år fra tidspunktet for underskrivelsen af revisionspåtegningen.
regnskab

Foranstaltninger

§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Overtrædelse af § 7 foranstaltes med bøde. Stk. 2. Er en overtrædelse begået af et aktieselskab, et anpartsselskab, et andelsselskab eller lignende (juridiske personer), kan der pålægges selskabet som sådant et bødeansvar efter reglerne i kapitel 5 i kriminallov for Grønland.

selskab

Ikrafttræden

§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. april 2024. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse for revision af årsregnskaber og eventuelle koncernregnskaber, hvis regnskabsår begynder efter den 15. april 2024. Dokumentet vedrører Færøerne og/eller Grønland og er derfor ikke tilgængeligt på retsinformation.dk. Dokumentet er offentliggjort i Lovtidende A, og kan findes ved at følge nedenstående link. BEK nr 385 af 10/04/2024 Dokumenter, der vedrører Færøerne og/eller Grønland, er ikke sædvanlige dokumenter på retsinformation.dk, og dokumenterne har derfor ikke de samme egenskaber. Der er således ikke etableret relationer til andre dokumenter, og dokumenterne opdateres ikke. Det betyder f.eks., at oplysningen om dokumentets status, dvs. om det er gældende eller historisk, ikke findes.

Erhvervsstyrelsen /Jørgen Wissing Jensen / Philip Frey/

regnskab

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2024
Ikrafttrædelsesdato
12. april 2024