Bekendtgørelse om de minimis-støtte efter satsreduktioner for visse arealer i udtagningsindsatsen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
BEK nr 407 af 19/04/2024 I medfør af § 3 og § 13 i lov nr. 407 af 25. april 2023 om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., fastsættes efter bemyndigelse:
Anvendelsesområde
(Stk. 3)
§ 1. Landbrugsstyrelsen tildeler efter ansøgning støtte til tilskudsmodtagere, der har modtaget en afgørelse om tilsagn om tilskud til fastholdelse af vådområder i medfør af bekendtgørelse nr. 605 af 14. juni 2007 om tilskud til fastholdelse og pleje af vådområder, bekendtgørelse nr. 1019 af 26. august 2010 om tilskud til fastholdelse af vådområder, bekendtgørelse nr. 370 af. 26. april 2012 om tilskud til fastholdelse af vådområder og naturlige vandstandsforhold, eller bekendtgørelse nr. 1850 af 15. december 2015 om tilskud til fastholdelse af vådområder, naturlige vandstandsforhold og lavbundsområder, som Landbrugsstyrelsen efterfølgende i en ny afgørelse har genoptaget og ændret, hvorved tilskuddet til arealer omfattet af § 3 i lov om naturbeskyttelse er nedjusteret i forhold til den oprindelige afgørelse, jf. stk. 3. Stk. 2. I tilfælde af producentskifte anses erhverver af tilsagnet for også at have modtaget den første afgørelse om tilsagn, jf. stk. 1. Stk. 3. Støtte efter stk. 1 ydes som de minimis-støtte i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte i landbrugssektoren med senere ændringer.
Ansøgning om støtte
(Stk. 3)
§ 2. Ansøgning om støtte, jf. § 1, stk. 1, sker ved at udfylde og indsende en særlig blanket, der fås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside eller ved henvendelse til Landbrugsstyrelsen. Stk. 2. Ansøgning om støtte skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest den 1. juni 2024. Stk. 3. Landbrugsstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra stk. 2.
Betingelser for støtte
(Stk. 2)
§ 3. Tildeling og udbetaling af de minimis-støtte efter bekendtgørelsen forudsætter, at ansøger afgiver erklæring om følgende forhold:
- Al øvrig de minimis-støtte, som ansøgers virksomhed, jf. artikel 2, stk. 2, i Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013, har modtaget fra offentlige myndigheder i indeværende og de to forudgående regnskabsår.
- Hvilke andre virksomheder, som ansøgers virksomhed har en sådan forbindelse med som nævnt i artikel 2, stk. 2, i Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013. Stk. 2. Ansøger skal oplyse Landbrugsstyrelsen om ændringer i de forhold, der er nævnt i stk. 1, efter afgivelsen af erklæringen og inden tildeling af de minimis-støtte.
Beregning af støtte
(Stk. 3)
§ 4. Støtte efter § 1, stk. 1, tildeles med et beløb svarende til det samlede beløb af følgende, jf. dog stk. 2:
- Det tilbagebetalingskrav, der følger af den nye afgørelse, jf. § 1, stk. 1.
- Det beløb, som tilsagnshavers tilsagn er reduceret med, jf. § 1, stk. 1, i den del af tilsagnsperioden, der ikke er omfattet af nr. 1. Stk. 2. Støtten beregnes på grundlag af stk. 1, hvis det derved beregnede støttebeløb ligger inden for rammerne af bestemmelserne i Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013. I øvrige tilfælde nedsættes støtten således, at den derved beregnede støtte udgør det fulde beløb inden for rammerne af bestemmelserne i den nævnte forordning. Stk. 3. Hvis den nye afgørelse om tilsagn, jf. § 1, stk. 1, omgøres efter Landbrugsstyrelsens støttetildeling efter denne bekendtgørelse, genoptager og ændrer Landbrugsstyrelsen støttetildelingen i det omfang omgørelsen har betydning for, hvilket støttebeløb tilskudsmodtageren er berettiget til, jf. § 4, stk. 1 og 2.
Tilbagebetaling
§ 5. Uretmæssigt modtagne beløb efter denne bekendtgørelse, herunder beløb modtaget i strid med Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013, skal tilbagebetales af støttemodtageren til Landbrugsstyrelsen.
Ikrafttræden
(Stk. 2)
§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 26. april 2024. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1399 af 30. november 2023 om de minimis-støtte efter satsreduktioner for visse arealer i udtagningsindsatsen ophæves.
Landbrugsstyrelsen /Lars Gregersen / Peter Ritzau Eigaard/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2024
- Ikrafttrædelsesdato
- 22. april 2024