TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om uddannelsen til færgenavigatør

DanmarkBekendtgørelse2024

Uddannelses- og Forskningsministeriet

BEK nr 422 af 23/04/2024 I medfør af § 9 j, stk. 2, § 12, stk. 1, nr. 1, 3 og 4, § 13, stk. 1, § 15, stk. 1, og § 24 i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 781 af 8. august 2019, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1397 af 29. november 2023 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen:

Uddannelsens formål, videngrundlag og varighed

§ 1

(Stk. 4)

§ 1. Formålet med uddannelsen til færgenavigatør er at eleverne gennem uddannelsen tilegner sig viden og færdigheder som navigatører, på mindre færger, som udelukkende sejler i indenrigsfart i Danmark inden for indre territorialfarvand jf. STCW-konventionens artikel II (g). Ved mindre færger forstås passagerskibe på under 500 BT. Stk. 2. Den uddannede færgenavigatør skal have viden, færdigheder og kompetencer, som angivet i bilag 1. Stk. 3. Den uddannede skal opfylde STCW-konventionen i overensstemmelse med kvalifikationskrav m.v. herom, jf. bilag 2 og 3. Stk. 4. Uanset stk. 3, omfatter uddannelsen ikke genopfriskning af kompetencer fra tidligere uddannelse m.v. med henblik på opfyldelse af kvalifikationskrav.

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Uddannelsens videngrundlag er erhvervs- og professionsbaseret. Stk. 2. Erhvervs- og professionsbasering indebærer, at uddannelsen er baseret på ny viden om centrale tendenser inden for det erhverv eller den profession, som uddannelsen retter sig mod.

§ 3

§ 3. Den uddannede har ret til at anvende titlen færgenavigatør.

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Uddannelsen til færgenavigatør er normeret til 14 måneder. Stk. 2. Uddannelsen er opdelt i emner og består af

  1. indledende emner svarende til 4 ugers uddannelse, jf. bilag 4, der giver kompetencer til praktiktid som færgepraktikant,
  2. praktiktid som færgepraktikant i 6 måneder i færger i indenrigsfart med uddannelsesbog, jf. kapitel 3 og bilag 5 og
  3. afsluttende emner svarende til 20 ugers uddannelse, jf. bilag 5.
§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Uddannelsen skal være afsluttet inden for 3 år. Uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra seneste afslutningstidspunkt, når det er begrundet i usædvanlige forhold. Stk. 2. Ansøgt orlov accepteres, hvis den er begrundet i barsel, adoption, dokumenteret sygdom, militærtjeneste, FN-tjeneste eller lignende forhold.

Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse

§ 6

§ 6. Uddannelsen til færgenavigatør er indplaceret på niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring.

§ 7

§ 7. Uddannelsen kan udbydes i et samarbejde mellem flere uddannelsesinstitutioner, der er godkendt i henhold til lov om maritime uddannelser.

§ 8

(Stk. 5)

§ 8. Uddannelsen tilrettelægges med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem forløbet. Stk. 2. Ny national og international viden og nye metoder, der er relevante for færgenavigatører, integreres i undervisningen. Stk. 3. Uddannelsen tilrettelægges, så der etableres sammenhæng mellem uddannelsens teori og de praktiske erfaringer fra elevens praktik. Stk. 4. Varierende undervisningsformer skal understøtte elevens udvikling af selvstændighed og samarbejdsevner samt evne til at skabe faglig fornyelse. Stk. 5. Uddannelsen tilrettelægges med tværfaglige elementer, der simulerer situationer og aktiviteter, som en færgenavigatør kan møde i sit arbejdsliv.

§ 9

§ 9. Uddannelsesinstitutionen er ansvarlig for gennemførelsen af uddannelsen i sin helhed, herunder for praktik samt eventuel udlagt undervisning.

Praktik

§ 10

(Stk. 5)

§ 10. Praktikken som færgepraktikant skal finde sted i en og maksimalt tre indenrigsfærger. Færgen eller færgerne skal have en besætningsfastsættelse og et fartsområde, som muliggør, at en færdiguddannet færgenavigatør ville kunne gøre tjeneste om bord. Stk. 2. Praktikken skal foregå i godkendte rederier i henhold til bekendtgørelsen om tilskud til praktikplads i skibe. Stk. 3. Praktikken skal foregå under vejledning af en kvalificeret uddannelsessofficer og skal gennemføres i henhold til en uddannelsesbog til uddannelsen til færgenavigatør. Uddannelsesofficeren har sammen med rederiet og skibsføreren ansvaret for at sikre, at færgepraktikanten får mulighed for den fornødne pratiktiktid, så bogens uddannelsesmål kan opnås. Stk. 4. Færgepraktikanten har mødepligt på de anviste tidspunkter i praktikken. Det er færgepraktikantens ansvar, at det i uddannelsesbogen dokumenteres, at læringsmålene for praktikken opfyldes. Stk. 5. Når uddannelsesinstitutionen skal godkende uddannelsesbogen, skal der lægges vægt på, at færgepraktikanten har erhvervet fornøden rutine i sikkerhedsprocedurer om bord og har deltaget i sikkerhedsøvelser om bord i fornødent omfang.

§ 11

§ 11. Inden praktikken påbegyndes, skal færgepraktikanten have gennemført relevant uddannelse i søsikkerhed, førstehjælp, arbejdssikkerhed til søs, jf. STCW-kodens sektion A-VI/1, paragraf 2, mindst omfattende punkterne 2.1.1.1, og 2.1.1.3 og 2.1.1.4, og have erhvervet bevis herfor.

§ 12

§ 12. Praktik skal udføres som lønnet praktik som overtallig om bord i et skib.

Adgang og optag

§ 13

(Stk. 3)

§ 13. Uddannelsesinstitutionen træffer afgørelse om optagelse af den enkelte ansøger efter regler fastsat i denne bekendtgørelse. Stk. 2. En ansøger kan optages, hvis

  1. ansøgeren har indgået en uddannelsesaftale med et selskab med færger i almindelig indenrigsfart i Danmark, jf. § 10,
  2. ansøgeren har mindst 2 års relevant erhvervserfaring eller mindst 5 års generel erhvervserfaring,
  3. ansøgeren er i besiddelse af et sundhedsbevis som minimum gyldigt til kystfart, og
  4. ansøgeren er skikket til udkig. Stk. 3. Desuden skal ansøgeren
  5. have et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk og matematik ved folkeskolens 9. eller 10. klasseprøver eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve, eller
  6. den ansøgte uddannelsesinstitution skal ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en samtale og eventuelt en prøve vurdere, at ansøgeren kan gennemføre uddannelsen.
selskab

Studieordning

§ 14

(Stk. 4)

§ 14. Uddannelsesinstitutionen fastsætter inden for rammerne af denne bekendtgørelse nærmere regler om uddannelsen i en studieordning. Stk. 2. I studieordningen fastsættes regler for

  1. uddannelsens mål,
  2. uddannelsens struktur og opbygning,
  3. sammenhæng mellem teori og praktik, herunder retningslinjer for praktikperioder og brug af uddannelsesbog,
  4. undervisnings- og samarbejdsformer,
  5. studieplaner,
  6. prøver og anvendte bedømmelsesformer,
  7. studieaktivitet, herunder fremmøde i praktikken,
  8. merit,
  9. orlov,
  10. dispensation og
  11. samarbejde med erhverv og andre uddannelsesinstitutioner. Stk. 3. Det skal fremgå af studieordningen, at uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af uddannelsesinstitutionen. Stk. 4. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf forudsættes udarbejdet med inspiration fra erhvervets parter.
§ 15

(Stk. 2)

§ 15. Nye studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved hvert nyt årligt optags begyndelse. Samtidig fastsættes overgangsregler i studieordningen. Stk. 2. Gældende og tidligere studieordninger skal være tilgængelige på uddannelsesinstitutionens hjemmeside og dokumenteret i uddannelsesinstitutionens kvalitetssystem.

Prøver og eksamen

§ 16

§ 16. For prøver og eksamen gælder reglerne i bekendtgørelse om prøver i de maritime uddannelser og bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse i maritime uddannelser og videregående kunstneriske uddannelser.

Underviseres kvalifikationer

§ 17

(Stk. 2)

§ 17. Underviserne skal samlet set have et kvalifikationsniveau, der ligger højere end afgangsniveauet for uddannelsen. Ved kvalifikationsniveau forstås ud over pædagogisk kompetence dokumenteret teoretisk, faglig og professionsmæssig kompetence. Stk. 2. Nye undervisere skal inden for de første 3 ansættelsesår gennemføre relevant pædagogisk uddannelse svarende til 30 ECTS-point, der kan opnås ved en kombination af teoretisk undervisning og opfølgning på egen uddannelsesinstitution.

ansættelse

Merit, klage, dispensation og forsøg

Merit

§ 18

(Stk. 3)

§ 18. Beståede uddannelseselementer ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsen. Stk. 2. Eleven har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse og om beskæftigelse, der må antages at kunne give merit. Uddannelsesinstitutionen godkender i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen merit på baggrund af gennemførte uddannelseselementer og beskæftigelse, der står mål med fag, uddannelsesdele og praktikdele. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen skal på sin hjemmeside offentliggøre en statistik over afgørelser om merit, herunder forhåndsmerit.

§ 19

§ 19. Uddannelsesinstitutionens afgørelser om merit kan indbringes for Kvalifikationsnævnet.

Klageadgang

§ 20

(Stk. 3)

§ 20. Uddannelsesinstitutionernes afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Stk. 2. Klagen indgives til uddannelsesinstitutionen, som videresender klagen til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen ledsaget af en udtalelse. Uddannelsesinstitutionen skal give klageren lejlighed til inden for en frist på mindst 1 uge at kommentere udtalelsen. Eventuelle kommentarer fra klageren skal medsendes til styrelsen. Stk. 3. Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Dispensation

§ 21

§ 21. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan fravige bekendtgørelsens regler, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Forsøg

§ 22

§ 22. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsform.

Ikrafttrædelsesbestemmelse

§ 23

§ 23. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 2024.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen /Niels Christian Beier / Birgitte Borker Alberg/

Bilag 1 Mål for læringsudbyttet på uddannelsen til færgenavigatør omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en færgenavigatør skal opnå i uddannelsen

Læringsmål for viden er, at en færgenavigatør har

  1. viden om almindeligt forekommende arbejde om bord i en indenrigsfærge, både med hensyn til navigatoriske og maskintekniske arbejdsområder, 2. viden om den almindelige opbygning og udrustning af indenrigsfærger, 3. grundlæggende kendskab til maskinteknisk drift i skibe med fremdrivningseffekt under 750 kW i kystfart, 4. forståelse for navigation, vagthold og meteorologi i forhold til drift af en indenrigsfærge i fast fart mellem to eller flere havne, 5. forståelse for de faktorer, der påvirker et skibs stabilitet, og hvordan et skibs stabilitet bedømmes, 6. kendskab til elementære principper for drifts-, hyre- og skibsregnskab, 7. kendskab til dansk lovgivning på indenrigsfærgeområdet, 8. kendskab til beskyttelse af havmiljøet, og 9. viden om sundhedsmæssige og sikkerhedsmæssige risici ved arbejdets udførelse, således at ulykker og arbejdsskader kan undgås. Læringsmål for færdigheder er, at en færgenavigatør kan
  2. udføre praktiske arbejdsopgaver på en indenrigsfærge i fast fart mellem to eller flere havne i overensstemmelse med fastsatte normer for kvalitet, 2. organisere lastbehandling af passagerer og kørende enheder, 3. på sikkerhedsmæssig forsvarlig vis varetage driften af et skibs maskineri (op til 750 kW), 4. varetage bro- og vagttjeneste på en indenrigsfærge i fast fart mellem to eller flere havne, 5. beherske mundtlig og skriftlig kommunikation inden for skibs- og vagttjeneste og andre maritime discipliner, 6. søge og vurdere information i forbindelse med en praktisk arbejdsopgave på en indenrigsfærge i fast fart mellem to eller flere havne, 7. udarbejde og anvende procedurer, der gavner den personlige sikkerhed samt skibets almene sikkerhed, 8. anvende skibets sikkerhedsruller, og 9. varetage funktionen som brandleder. Læringsmål for kompetencer er, at en færgenavigatør kan
  3. selvstændigt varetage funktionen som vagthavende navigatør og som fører på en indenrigsfærge i fast fart mellem to eller flere havne, 2. selvstændigt udføre praktiske opgaver i forbindelse med almindeligt skibsarbejde, 3. håndtere de ledelsesmæssige opgaver, herunder i forhold til psykisk arbejdsmiljø, der er knyttet til funktionen som styrmand og fører på en indenrigsfærge i fast fart mellem to eller flere havne, 4. varetage ansvaret for skibets brandsikkerhed, 5. varetage funktionen som sikkerheds- og miljøansvarlig i en indenrigsfærge i fast fart mellem to eller flere havne, og 6. tage ansvar for miljørigtig skibsdrift, herunder energirigtig drift og reduktion af emissioner.

Bilag 2 Oversigt over kvalifikationskrav m.v., der skal opfyldes, når eleven har gennemført de indledende emner i uddannelsen til færgenavigatør

regnskab
§ 23
  1. teoretisk uddannelse til vagtholdsbevis, jf. STCW-konventionens reglement II/4 med undtagelse af den praktiske fartstid, 2. grundlæggende søsikkerhed, jf. STCW-kodens sektion A-VI/1, paragraf 2.1.1.1, 3. førstehjælp, jf. STCW-kodens sektion A-VI/1, paragraf 2.1.1.3, 4. arbejdssikkerhed/arbejdsmiljø til søs, jf. STCW-kodens sektion A-VI/1, paragraf 2.1.1.4, og 5. duelighedsprøve i motorpasning.

Bilag 3 Oversigt over kvalifikationskrav m.v., en færgenavigatør skal opfylde

  1. vagthold på broen, hvor der indgår Full Mission træning, jf. STCW-kodens tabel A-II/1, 2. grundlæggende søsikkerhed, jf. STCW-kodens sektion A-VI/1, paragraf 2.1.1.1, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav, 3. brandbekæmpelse i skibe, jf. STCW-kodens sektion A-VI/1, paragraf 2.1.1.2, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav, 4. brandledelse i skibe, jf. STCW-konventionens reglement VI/3, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav, 5. førstehjælp, jf. STCW-kodens sektion A-VI/1, paragraf 2.1.1.3, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav,
  2. maritim sygdomsbehandleruddannelse til medicinkiste kategori C med PAX og MFAG, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav, 7. arbejdssikkerhed/arbejdsmiljø til søs, jf. STCW-kodens sektion A-VI/1, paragraf 2.1.1.4, 8. arbejdsmiljøkursus for sikkerhedsgruppen i handelsskibe (§16-kursus), jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav, 9. sikringsberedskab og særlige sikringsopgaver i skibe, jf. STCW- konventionens reglement VI/6, paragraf 1 og paragraf 4, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav,
  3. automatic Radar Plotting Aids (ARPA), jf. STCW-kodens tabel A-II/1, 11. Electronic Chart Display and Information System (ECDIS), jf. STCW-kodens tabel A-II/1 og A-II/3, 12. restricted Operator’s Certificate (ROC) i henhold til Global Maritime Distress and Safety System (GMDSS), jf. STCW-konventionens reglement IV/2, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav,
  4. duelighedsbevis i motorpasning, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav,
  5. bestået kursus i betjening af redningsbåde, -flåder og mand-over-bord både, jf. STCW-konventionens reglement VI/2, paragraf 1, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav, og
  6. særlig sikkerhedsuddannelse for personel på passagerskibe jf. STCW-konventionens regulation V/2, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav.

Bilag 4 Centrale emner i de indledende emner af færgenavigatøruddannelsen

Fagemne: Vagt Eleven skal ved undervisningen i vagttjeneste kvalificeres til at virke som udkig og rorgænger. Skal desuden kunne gå forskellige vagter ombord og overlades ansvaret for skibet fortøjet ved kaj/færgeanlæg. Prøvekrav: Intern prøve Centrale temaer:

  1. dagligt sikkerhedsarbejde ombord 2. udkigstjeneste 3. rortjenester – rorkommandoer - relative pejlinger 4. ankervagt – havnevagt – vagt i maskinrummet 5. søvejsregler – vigeregler – lys – lyd 6. IALA – kort 1 – søkort/elektronisk søkort 7. lettere navigation Fagemne: Søsikkerhed Eleven skal leve op til STCW konventionen omkring grundlæggende søsikkerhed, jf. STCW-kodens kapitel VI, paragraf 2.1.1.1 og 2.1.1.4.
§ 23

Undervisningen er både teoretisk og praktisk. Prøvekrav: Ingen Centrale temaer:

  1. redningsmidler og – udstyr, korrekt anvendelse af personlige redningsmidler, udsætning af redningsbåd og – flåde samt af mand-over-bord-både, vedligeholdelse af mindre færgers redningsmateriel 2. sikkerhedsruller, alarmsignaler, opbygning og anvendelse af sikkerhedsruller, herunder korrekt optræden i forbindelse med rullerne 3. nødsignalmateriel, nødradioer og nødbøjer samt anvendelse af pyroteknisk nødsignalmateriel 4. søredning og evakuering, – søredningstjenestens organisation, korrekt håndtering af nødsituationer. Redningsmidler og – udstyr – korrekt anvendelse af personlige redningsmidler; udsætning af redningsbåd og – flåde samt af mand-over-bord-både, vedligeholdelse af mindre færgers redningsmateriel Fagemne: Praktisk sømandskab Eleven skal ved undervisningen i praktisk sømandskab have kendskab til de grundlæggende principper indenfor fortøjning, godt praktisk sømandskab, knob og splejs, ophold på dækket, ankomst og afgang, skibskendskab. Prøvekrav: Intern prøve Centrale temaer:
  2. skibskendskab – begreber og opbygning af skibe og færger 2. fortøjning - fortøjningsdæk havnen – snap back zones – spil – sikkerhed – gangway 3. tovværk og fortøjning – brudbelastning 4. surringer – tovværk – spændebjørne – wirer 5. råbåndsknob – flagknob – pælestik – dobbelt halvstik - øjesplejs 6. sejlads i joller – fortøje – tillægning – fralægning – mand-over-bord øvelse 7. udsætning af redningsbåd og mand-over-bord båd 8. kort intro til vedligehold og værktøj og personlige værnemidler (PPE) 9. fortøjningsanlæg Fagemne: Arbejdsmiljø og ISM Eleven skal ved undervisningen indenfor sikkerhed og miljøbeskyttelse kvalificere sig til at varetage funktionen som sikkerheds- og miljøansvarlig i et skib i kystfart, herunder leve op til STCW konventionen omkring personlig sikkerhed og socialt ansvar, jf. STCW-kodens kapitel VI, paragraf 2.1.1.4. Prøvekrav: Intern prøve Centrale temaer:
  3. miljørigtig skibsdrift og forureningsforebyggelse – forebyggelse af forurening herunder relevante procedurer, varetage ansvar for beskyttelse af det omgivende miljø. MARPOL 2. ISM-koden, arbejdsmiljø og forureningsforebyggelse – ISM (International Safety Management), arbejdsmiljø om bord, elementær praktisk viden om sikker skibsdrift og forebyggelse af forurening fra skibe 3. sikkerhedsorganisation, personlige værnemidler (PPE), arbejde i højden, lukkede rum, rengøringsmidler, farlige stoffer, maling (MAL koden) Fagemne: Førstehjælp Eleven skal gennem undervisningen opnå de nødvendige kvalifikationer, for at være i stand til at yde førstehjælp, herunder leve op til STCW konventionen omkring grundlæggende søsikkerhed, jf. STCW-kodens kapitel VI, paragraf 2.1.1.3. Undervisningen er både teoretisk og praktisk. Prøvekrav: Ingen Centrale temaer:
  4. kunne vurdere behovet for hjælp til den tilskadekomne 2. kroppens opbygninger og funktioner 3. placere den tilskadekomne korrekt 4. genoplivningsteknikker (mund til mund – mund til næse) 5. kontrollere blødninger 6. chokhåndtering 7. forbrændinger, skoldninger, ulykker forårsaget af elektrisk strøm 8. redde og transportere en tilskadekommet person 9. forbindinger, sår behandling m.v. 10. kendskab til bevidsthedstilstand, kramper, vejrtrækning og puls
§ 23

Fagemne: Maskinlære og ellære Eleven skal gennem undervisningen opnå kendskab til de væsentligste maskinkomponenter, der indgår i et skibsmaskinanlæg med hensyn til formål og primær funktion. Endvidere skal eleven opnå kendskab til normale driftstilstande for fremdrivnings- og hjælpemaskineri med tilhørende systemer. Prøvekrav: Ekstern prøve Centrale temaer:

  1. dieselmotorens konstruktion og virkemåde – totakts- og firtaktsmotorer, trunk- og krydshovedmotorer, turboladere 2. dieselmotorens supplerende elementer – pumper, filtre og afspærringsmidler, smøre- og brændselsolie, luft- og kølevandssystemer 3. dieselmotorens drift – de normale driftstilstande, klargøring, start, stop og afrigning 4. benzinmotoren – konstruktion og virkemåde, normale driftstilstande, klargøring, start, stop Fagemne: Kundeservice Eleven får viden om, hvordan man håndterer passagerer professionelt, så de får en god oplevelse. Eleven får kendskab til, hvordan man kommunikerer med passagerer under stress, så konflikter helst undgås. Eleven opnår forståelse for, at kundepleje er meget vigtig, da en god oplevelse sælger bedre og kunden vil fortælle den gode historie, som kan være med til at opnå flere kommende kunder. Prøvekrav: Ingen Centrale temaer:
  2. service 2. politikker og procedurer 3. hvem er kunden? 4. kulturforståelse 5. kontakten 6. kommunikation Fagemne: Manøvrering Eleven får viden om, hvordan man manøvrerer en mindre færge. Får kendskab til hvordan man manøvrerer en mindre færge ved hjælp af fast skrue, vendbarpropel samt roret. Derudover får man kendskab til de ydre påvirkninger, så som vind og strøm. Prøvekrav: Ingen Centrale temaer:
  3. fast skrue 2. vendbarpropel 3. rorets påvirkning 4. vindens påvirkning 5. strømmens påvirkning

Bilag 5 Beskrivelse af praktik og de afsluttende emner i uddannelsen til færgenavigatør

PRAKTIK I de tilfælde, hvor fartstiden opnås i henhold til § 4, stk. 2, nr. 2, og gennemføres som praktik, skal det foregå i henhold til følgende: Praktikforløbet består af mindst 6 måneders praktik på en færge. I løbet af praktiktiden skal eleven indgå i brovagten under opsyn af en kvalificeret officer for at erhverve vagtholdsbevis i henhold til STCW-konventionens reglement II/4. Eleven skal i løbet af den samlede praktik have gennemgået minimum 2 måneders brovagtstjeneste under opsyn af skibsføreren eller en kvalificeret officer i henhold til STCW-konventionens reglement II/4. Brovagtstjenesten bør tilrettelægges således, at eleven får lejlighed til at gå vagt ved sejlads i trafikerede farvande samt under manøvrer, og der skal lægges stor vægt på forståelse af nødvendigheden af at overholde god disciplin på broen, jf. STCW-konventionens kapitel VIII. Der skal i løbet af praktikken tilrettelægges maskinrumstjeneste, der tilgodeser familiarisering med maskinrum og praktiske færdigheder i forhold til varetagelse af drift af mindre skibsmaskineri i skibe, hvor der ikke er krav om maskinbesætning. Under praktikforløbet skal følgende fagemner gennemføres:

leje
§ 23

Fagemne: §5 – Krisestyring og menneskelig adfærd Eleven skal leve op til læringsmålene i STCW-kodens afsnit A-V/2. Prøvekrav: Ingen Centrale temaer:

  1. organisering af nødprocedurer om bord 2. optimering af brug af ressourcer 3. kontrol af reaktion på nødsituationer 4. ledelse af passagerer og andet personel under nødsituationer 5. etablering og opretholdelse af effektiv kommunikation 6. krisestyring, psykiske chok-reaktioner, psykisk førstehjælp 7. øvelse i ledelse under stress 8. menneskelig adfærd 9. kommunikation i forbindelse med nødsituationer Fagemne: Brandbekæmpelse Eleven skal gennem undervisningen opnå kendskab til forebyggelse og bekæmpelse af brand. Eleven skal opnå forståelse for etablering af brandsikring i forbindelse med vedligeholdelsesarbejder og skal kunne udvise ansvarlig adfærd ved omgang med åben ild og brandfarlige stoffer. Endelig skal eleven kunne anvende transportable brandslukkere, have kendskab til brandslukningsudstyr på skibe samt opnå forståelse for skibes brandruller. Prøvekrav: Gennemført kursus i brandbekæmpelse i skibe, jf. jSTCW-kodens sektion A-VI/1, §2.1.1.2 Centrale temaer:
  2. forebyggelse af brand og brandslukning i skibe:
  • egnede transportable brandslukkere - varslings- og brandslukningsanlæg på skibe
  1. forholdsregler, brandsikring og brandruller:
  • formålet med brandruller og retningslinjer for afholdelse af brandmanøvrer - forholdsregler ved opdagelse af brand - brandsikring i forbindelse med vedligeholdelsesarbejde Fagemne: Global Maritime Distress and Safety System (GMDSS) Restricted Operator’s Certificate (ROC) Eleven skal gennem undervisningen i GMDSS ROC kvalificere sig til at forestå afviklingen af den radiokommunikation, som forekommer i forbindelse med en brovagt Prøvekrav: Ekstern prøve og gennemført kursus i Restricted Operator’s Certificate (ROC), jf. STCW-konventionens reglement IV/2 Praktikken skal endvidere tilrettelægges, så eleven særligt tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer til at udføre færgestyrmands og færgeførers opgaver i færger under 500 BT i indenrigsfart, herunder planlægning og organisering af arbejdet om bord AFSLUTTENDE EMNER NAVIGATION OG VAGTTJENESTE (0,35 semester) Eleven skal gennem undervisningen i navigation, vagthold og meteorologi kvalificeres til at virke som færgestyrmand og færgefører i færger under 500 BT i indenrigsfart samt kunne varetage funktionen som vagthavende maskinofficer i skibe, hvor der ikke findes maskinbesætning Fagemne: Navigation Prøvekrav: Ekstern prøve Centrale temaer:
  1. stedbestemmelse:
  • stedbestemmelse ved anvendelse af kendemærker – bestik samt navigationsudstyr i skibe i kystfart
  1. navigationsudstyr:
  • magnet- og gyrokompas, herunder bestemmelse af fejlvisning på disse - radar, ARPA og ECDIS - anvendelse af almindeligt forekommende navigationsudstyr for skibe i kystfart
  1. søkort og håndbøger:
  • vedligeholdelse af beholdning af søkort og håndbøger, herunder elektronisk opdatering (ECDIS) - planlægning og gennemførelse af skibets sikre sejlads – farvandsafmærkning efter IALA A samt IAMSAR - orientering om anvendelse af skibsdagbøger, tidevandsforhold
§ 23
  1. manøvrering:
  • skibets manøvrekarakteristika og -egenskaber - fortøjning og ankring under forskellige forhold - mand-over-bord Fagemne: Vagttjeneste Prøvekrav: Ekstern prøve Centrale temaer:
  1. søvejsregler
  • de internationale søvejsregler, samt nationale særregler
  1. kollisionsforebyggelse
  • radar og ARPA under fuld hensyntagen til de internationale søvejsregler og vagtholdsbekendtgørelsen – Situationsvurdering og afvikling af manøvrer til forebyggelse af kollision
  1. vagtholdsprocedurer
  • vagtholdsbekendtgørelsen, tjeklister, procedurer og instrukser - Full Mission bro-træning, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav
  1. kommunikation
  • nød- og redningssignaler, skibsmeldesystemer og VTS Fagemne: Meteorologi Prøvekrav: Intern prøve Centrale temaer:
  1. vejrsystemer
  • relevante vejrsystemer i kystfartsområdet
  1. informationsindsamling
  • informationsindsamling af meteorologiske oplysninger
  1. ruteplanlægning
  • i forhold til meteorologiske fænomener ADMINISTRATION OG KOMMUNIKATION (0,20 semester) Fagemne: Søret og administration Eleven skal gennem undervisningen inden for relevante love og bekendtgørelser kvalificere sig til at virke som færgestyrmand og færgefører i skibe under 500 BT i indenrigsfart. Dette indebærer, at eleven skal kunne forstå almindeligt forekommende brugsanvisninger og udfylde fortrykte formularer i henhold til skriftlig vejledning samt udfærdigelse af rapporter og skrivelser, som førere af sådanne skibe skal kunne udfylde. Prøvekrav: Intern prøve Centrale temaer :
  1. ansættelsesret
  • lov om søfarendes ansættelse mv. - skibstjenesten, tvist om tjenesteforhold og straffebestemmelser - forhold vedrørende arbejdsskader
  1. søret og skibsførerens pligter
  • ladningsdokumenter, samt ansvar og pligter i forbindelse med passagerer - søforklaring, og den maritime havarikommission
  1. kundekontakt og branchekendskab 4. teknisk drift og administraiton
  • syn, skibes måling og certificering i henhold til internationale konventioner
  1. it og administration
  • anvendelse af administrative programmer Fagemne: Maritimt engelsk Eleven skal gennem undervisningen i maritimt engelsk kvalificere sig til at kunne forstå almindeligt forekommende skriftlige vejledninger og anvisninger samt til at kunne kommunikere mundtligt vedrørende den daglige skibstjeneste, herunder vagttjeneste, sikkerhed og arbejdsmiljø. Prøvekrav: Intern prøve Institutionen kan vælge at lade engelsk indgå som en del af den øvrige undervisning, men skal sikre sig, at elevens engelskkundskaber evalueres ved en prøve. Centrale temaer:
  1. maritimt engelsk
  • relevante maritime udtryk der benyttes i forbindelse med det daglige arbejde som fører på en færge under 500 BT i indenrigsfart - navigatoriske, skibstekniske og sundhedsmæssig kommunikation med ansatte såvel som kunder
  1. sikkerhedskommunikation
  • sikkerhedsruller, sikkerhedsinformaitoner og afmærkninger - flugtveje og alarmsignaler MARITIM SIKKERHED OG SUNDHED (0,20 semester) Fagemne: Sikkerhed og miljøbeskyttelse Eleven skal gennem undervisningen inden for sikkerhed og miljøbeskyttelse kvalificere sig til at varetage funktionen som sikkerheds- og miljøansvarlig i en færge under 500 BT i indenrigsfart.
ansættelse
§ 23

Prøvekrav: Intern prøve Centrale temaer:

  1. miljørigtig skibsdrift og forureningsforebyggelse
  • forebyggelse af forurening, herunder relevante procedurer - beskyttelse af det omgivende miljø
  1. maritim sikkerhedsledelse, herunder arbejdsmiljøkursus for sikkerhedsgruppen i handelsskibe
  • tilrettelæggelse og gennemførelse af instruktion af personer om bord - planlægning og afholdelse af sikkerhedsøvelser om bord
  1. betjening af redningsbåde,-flåder og mand-over-bord-både, jf. STCW-kodens sektion A-VI/2
  • planlægning og afholdelse af sikkerhedsøvelser om bord, jf. bekendtgørelse om særlige kvalifikationskrav m.m. til personel i passagerskibe
  1. ISM-koden, arbejdsmiljø og forureningsforebyggelse
  • ISM-koden - arbejdsmiljø om bord, jf. STCW-kodens kap VI, paragraf 2.1.1.4 og bekendtgørelse om sikkerhedsarbejde i handelsskibe (Arbejdsmiljø i skibe) - elementær praktisk viden om sikker skibsdrift - forebyggelse af forurening fra skibe, Jf. STCW-kodens kap VI, paragraf 2.1.1.4 Fagemne: Brandledelse Eleven skal kvalificere sig til at kunne varetage funktionen som brandleder om bord på et skib. Prøvekrav: Gennemført kursus i brandledelse i skibe, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav og STCW-kodens A-VI/3 Centrale temaer:
  1. organisering af brandforebyggelse
  • vurdering af brandsikring i forhold til arbejdssituationerne
  1. instruktion vedrørende brandberedskab
  • udarbejdelse, vedligeholdelse og formidling af instruktion til besætningen
  1. brandbekæmpelse og evaluering af brandberedskabet
  • planlægning, organisering og ledelse af brandbekæmpelsen samt efterfølgende evaluering og forbedring af brandberedskabet Fagemne: Sygdomsbehandleruddannelse Eleven skal gennem sygdomsbehandleruddannelsen kvalificere sig til at kunne varetage funktionen som sygdomsbehandler om bord i skibe, der skal være forsynet med medicinkiste kategori C med PAX-modul og MFAG-modul Prøvekrav: Gennemført sygdomsbehandleruddannelse til medicinkiste kategori C med PAX-modul og MFAG-modul, jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav. SKIBSTEKNIK (0,25 semester) Fagemne: Skibsteknik og lastbehandling Eleven skal gennem undervisningen i skibsteknik og lastbehandling og stuvning kvalificere sig til at virke og have ansvaret som styrmand og fører i færger under 500 BT i indenrigsfart, herunder ved undervisning i internationale maritime konventioner, specielt SOLAS, MARPOL og den internationale lasteliniekonvention samt kunne anvende disse regler i praktiske problemstillinger. Prøvekrav: Ekstern prøve Centrale temaer:
  1. skibstypers opbygning
  • indretning, udrustning og karakteristika
  1. stabilitet
  • tyngdepunkt, opdriftscenter, dybgang og trim samt beregning af skibets stilling på vandet - faktorer, der har indflydelse på et skibs stabilitet
  1. kraftpåvirkninger på skibet og dets udrustning
  • overbelastning ved lokale kraftpåvirkninger
  1. lastbehandling generelt, og hvor lasten udgør en sikkerheds- eller miljømæssig risiko
  • lastning, losning, stuvning, sikring og opbevaring af ladningen i henhold til procedurer - gennemførelse af nødvendig instruktion af personer om bord, herunder om brug af sikkerheds- og beskyttelsesudstyr
§ 23
  1. international regulering af farligt gods
  • IMDG-koden og deres praktiske anvendelse Fagemne: Farligt gods incl. Østersøaftalen Eleven, som er beskæftiget med transport af farlige stoffer, får en øget viden og indsigt i at kunne udføre transportopgaver på korrekt og sikker vis, herunder gældende internationale bestemmelser for transport af farligt gods. Da farlige stoffer dækker tusindvis af forskellige stoffer, er det umuligt at behandle enkelte stoffer, hvorimod opgaven må være at indøve brugen af håndbøger og koder, hvoraf oplysninger om enkeltstoffer eller stofgrupper kan udtages. I dette modul vil endvidere behandle emner som sikring af ulykkessted, sikring mod forurening og forgiftning og brandslukning, hvis en ulykke eller et uheld måtte indtræffe. Prøvekrav: Ingen Centrale temaer:
  1. elementær kemi, kemisk terminologi IMDG-klassernes kemi 2. fysiske og kemiske egenskaber. Oplysningsskema 3. IMO, Dangerous Goods Code (IMDG-code) 4. ADR-konventionen 5. klassificering 6. mærkning af godset 7. sundhedsfare 8. håndbøger 9. sikkerhed ved arbejde i lukkede rum 10. måleapparater 11. brandslukning 12. stuvning og adskillelse af farligt gods Fagemne: Batteri-eldrift basic Batteri-eldrift basic kurset omfatter tilsammen viden om batteriteknologi, driftsfilosofi og sejladsplanlægning samt færdigheder og kompetencer i batteridrift for den ledende besætning i skibe med fokus på sikkerhed, driftsoptimering og vedligehold, herunder også hybride løsninger. Prøvekrav: Ingen Centrale temaer:
  2. kan identificere driftssituationer, der er skadelige for batterisystemet, og situationer der kan lede til thermal runaway 2. kan vurdere overordnede handlemuligheder i tilfælde af nødsituation, herunder brand i eller omkring batterisystem 3. kan formidle basal viden om batterisystemets rækkevidde og reserver i normaltilstanden 4. kan forestå den daglige sejladsplanlægning i batteriskibe og hybride skibe, herunder sikre at krav til SOC, SOH, nødbalance og safe return to port overholdes 5. kan varetage en sikker drift af batteribanker og ladesystemer i den daglige skibsdrift i samarbejde med skibets besætning og leverandører i land Fagemne: Passagersikkerhed & stabilitet ('§ 6-kursus'), j f. STCW-kodens afsnit A-V/2 og bekendtgørelse om særlige kvalifikationskrav m.m. til personel i passagerskibe Eleven får viden om stabilitet i forhold til passagersikkerhed, lastsikkerhed og skrogintegritet. Eleven opnår de færdigheder, som er i overensstemmelse med de pligter og det ansvar, vedkommende har om bord i forbindelse med beregninger af stabilitet, trim, kraftpåvirkninger og sikring af last, herunder farligt gods. Prøvekrav: Ingen Centrale temaer:
  3. beregning af stabilitet, trim og kraftpåvirkning 2. virkning af ændring af ballast og brændstof 3. kontrol af stabilitet, lækstabilitet, havarikontrol- og overlevelsesplaner 4. belastning på dæk 5. gennemgang af indholdet i aktuelle trim- og stabilitetsbøger 6. sikring af last, herunder farligt gods Fagemne: Manøvrering Eleven får viden om hvordan man manøvrerer en mindre færge. Eleven får kendskab til, hvordan man manøvrerer en mindre færge med dobbeltskrue, azimutpropel samt thruster. Derudover får eleven kendskab til de ydre påvirkninger, så som bankeeffekt og squat.
§ 23

Prøvekrav: Ingen Centrale temaer:

  1. dobbeltskruet skib 2. azimutpropel 3. thruster 4. bankeeffekt 5. squat

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2024
Ikrafttrædelsesdato
25. april 2024