Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1. Belægningsgrad: Den samlede levende vægt pr. m2 friareal for de kyllinger, der er til stede samtidig i et hus.
2. Besætning: Dyr på en virksomhed, som er af samme dyreart, som anvendes til samme formål, og som har samme operatør.
3. CHR: Centrale Husdyrbrugsregister.
4. Egenkontrol: Et system, som den ansvarlige for besætningen eller virksomheden anvender til løbende at sikre, at kravene er opfyldt, hvad angår dyrevelfærd, og, hvor det er relevant, hvad angår adskillelse og sporbarhed.
5. Egenkontrolprogram: En skriftlig beskrivelse af besætningens eller virksomhedens egenkontrol og af, hvordan egenkontrollens gennemførelse dokumenteres.
6. Flok: En gruppe kyllinger, som er anbragt i et hus og er til stede i dette hus samtidig.
7. Friareal: Areal, som kyllingerne har permanent adgang til.
8. Frilandsæg: Hønseæg produceret i overensstemmelse med kravene til frilandsæg i henhold til handelsnormerne for æg, jf. Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/2465 af 17. august 2023 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår handelsnormer for æg og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 589/2008 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/2466 af 17. august 2023 om regler for anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1308/2013 for så vidt angår handelsnormer for æg.
9. Huse: Rum eller bygninger, hvori der holdes slagtekyllinger.
10. Kalv: Et kreatur på indtil 6 måneder.
11. Kyllinger: Dyr af arten Gallus gallus fra klækning til kønsmodenhed.
12. Langsommere voksende race: Slagtekyllinger, hvor begge forældre er af langsommere voksende race, hvor gennemsnitlig daglig tilvækst (Average Daily Gain), jf. avlsselskabernes specifikationer på racen, er minimum 25 pct. mindre end Average Daily Gain for racen Ross 308. Hvor Average Daily Gain er angivet som et interval, anvendes gennemsnittet i beregningerne.
13. Overvågningsprogrammet for trædepudesvidninger: Den overvågning for trædepudesvidninger, der følger af bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion til produktion af slagtekyllinger samt om uddannelse ved hold af slagtekyllinger.
14. Primærproducent: En person, der er ansvarlig for en besætning, hvor der holdes dyr under Dyrevelfærdsmærket.
15. Samlet dødelighed: Det antal kyllinger, der, på det tidspunkt, hvor kyllingerne udtages af et hus for at blive solgt eller slagtet, er døde siden indsættelsen i huset, herunder dem, der er blevet aflivet enten på grund af sygdom eller af andre grunde, divideret med det totale antal kyllinger, der blev indsat i huset, ganget med 100.
16. Slagtekyllinger: Kyllinger, som holdes med henblik på kødproduktion.
17. Slagteri: Slagteri eller slagtehus.
18. Slagtegris: Gris, der vejer over 30 kg og opfedes med henblik på slagtning.
19. Små racer: Kvægracer og krydsninger heraf, der som fuldt udvokset har en gennemsnitsvægt på mindre end 550 kg.

1. Store racer: Kvægracer og krydsninger heraf, der som fuldt udvokset har en gennemsnitsvægt på 550 kg eller derover.
2. Ungdyr: a) Hundyr på seks måneder eller derover, som endnu ikke har kælvet (kvie). b) Tyre på seks måneder eller derover i perioden, hvor dyret opfedes med henblik på slagtning eller avl.
3. Økologi: Produktionsmetode i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/848 af 30. maj 2018 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 834/2007.
4. Ammetante: Ko, som bruges til diegivning af kalve, som er adskilt fra moderen.

§ 3. Tilmelding til Dyrevelfærdsmærket kan indgives af både en fysisk og en juridisk person og skal indgives digitalt til Fødevarestyrelsen på www.virk.dk. Besætninger, der ikke er økologicertificerede, skal auditeres, jf. § 10. Stk. 2. Ved ejerskifte af en besætning skal den nye ejer indgive en ny tilmelding, jf. stk. 1, hvis dyr og produkter fra besætningen fortsat skal mærkes med Dyrevelfærdsmærket. Besætninger, der ikke er økologicertificerede, skal auditeres, jf. § 10, og auditeringen skal ske inden to måneder efter ejerskiftet. Stk. 3. Besætninger, der er tilmeldt Dyrevelfærdsmærket, og som ophører med at være økologicertificerede, skal inden for 2 måneder efter, at økologicertificeringen er ophørt, have gennemført en auditering, jf. § 10, hvis dyr og produkter fra besætningen fortsat skal mærkes med Dyrevelfærdsmærket. Stk. 4. Besætninger, der er udelukket fra Dyrevelfærdsmærket, jf. § 24, stk. 1, kan tidligst 6 måneder efter datoen for udelukkelsen indgive en ny tilmelding til Dyrevelfærdsmærket, jf. stk. 1. Besætninger, der ikke er økologicertificerede, skal auditeres, jf. § 10.

§ 5. Fødevarestyrelsen kan efter ansøgning give tilladelse til, at der i besætningen på samme tid holdes dyr af samme art, der produceres henholdsvis ikke produceres under Dyrevelfærdsmærket, hvis dyrene holdes i enheder, der er adskilte fra hinanden, og adskillelsen beskrives i egenkontrolprogrammet. Fødevarestyrelsen fastsætter betingelserne herfor i tilladelsen. Stk. 2. Fødevarestyrelsen kan også tillade, at der på den samme besætning holdes dyr på forskellige niveauer af Dyrevelfærdsmærket. Fødevarestyrelsen fastsætter betingelserne herfor i tilladelsen.

Tildeling af niveauer for produktion af Dyrevelfærdsmærket i CHR

§ 7. Rugerier, der leverer til primærproducenter under Dyrevelfærdsmærket, skal sikre adskillelse og sporbarhed for æg og kyllinger af langsommere voksende racer fra andre racer. Denne adskillelse og sporbarhed skal fremgå af egenkontrolprogrammet. Som led i egenkontrollen skal eventuelle afvigelser, og de dertil knyttede korrigerende handlinger, dokumenteres skriftligt. Stk. 2. Dokumentation for egenkontrollen, herunder adskillelse og sporbarhed, skal opbevares af rugeriet i et år, og dokumentationen skal til enhver tid være tilgængelig for Fødevarestyrelsen.

Primærproducenters egenkontrol og egenkontrolprogram

§ 9. Primærproducenter, som vil have deres besætning omfattet af Dyrevelfærdsmærket, skal, udover at opfylde kravene i § 8, etablere et egenkontrolprogram og gennemføre egenkontrol. Som led i egenkontrollen skal eventuelle afvigelser i relation til Dyrevelfærdsmærket, og de dertil knyttede korrigerende handlinger, dokumenteres skriftligt. Hvis der i besætningen indgår dyr, som ikke produceres under Dyrevelfærdsmærket, jf. § 5, stk. 1, eller der indgår dyr på forskellige niveauer under Dyrevelfærdsmærket, jf. § 5, stk. 2, skal dette fremgå af egenkontrollen. Stk. 2. Primærproducenter er forpligtet til udelukkende at lade dyr indgå i Dyrevelfærdsmærket, som har levet hele livet under Dyrevelfærdsmærket, jf. dog § 13, stk. 1 og 2, og § 14.

§ 10. Primærproducenten må først levere under Dyrevelfærdsmærket, når et akkrediteret certificeringsorgan har attesteret, at besætningen opfylder de relevante krav i § 8, stk. 1, eller § 9 fastsatte betingelser for at producere under Dyrevelfærdsmærket, og denne attestering er registreret i CHR. Stk. 2. Når et akkrediteret certificeringsorgan har attesteret en besætning, jf. stk. 1, skal certificeringsorganet indberette dette til Fødevarestyrelsen med angivelse af besætningsejerens navn og adresse, besætningens CHR-nr., samt hvilket niveau besætningen er attesteret til, jf. § 6. Stk. 3. Primærproducenter skal auditeres én gang om året. Stk. 4. Dokumentation for egenkontrollen, herunder adskillelse og sporbarhed, attesteringen og auditeringen skal opbevares af primærproducenten i et år, og dokumentationen skal til enhver tid være tilgængelig for Fødevarestyrelsen. Stk. 5. Udgifter til auditering og attestering afholdes af primærproducenten.

Krav til inspektionsorganet

§ 11. Attestering og auditering, jf. § 10, stk. 1 og 3, skal foretages af et akkrediteret certificeringsorgan. Det akkrediterede certificeringsorgan skal være akkrediteret af et akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA᾽s (European co-operation for Accreditation) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Stk. 2. For at kunne foretage attestering og auditering er det endvidere en betingelse, at certificeringsorganet gennemfører mindst 20 pct. af auditeringerne under Dyrevelfærdsmærket uanmeldt. Stk. 3. Første gang et certificeringsorgan indberetter attestering af en besætning, jf. § 10, stk. 2, skal certificeringsorganet tillige fremsende dokumentation for, at det er akkrediteret i overensstemmelse med stk. 1, samt forpligte sig til at gennemføre uanmeldt auditering, jf. stk. 2. Stk. 4. Observerer certificeringsorganet forhold, som giver grund til at antage, at der er sket overtrædelser af reglerne for Dyrevelfærdsmærket, skal certificeringsorganet uden unødigt ophold informere Fødevarestyrelsen om dette, med mindre der er tale om en mindre væsentlig overtrædelse, som den ansvarlige primærproducent retter op på straks.

Kontrol med økologicertificerede besætninger

§ 12. Økologicertificerede besætninger tilmeldt Dyrevelfærdsmærket skal ikke auditeres og attesteres i henhold til § 10, da disse besætninger er underlagt Landbrugsstyrelsens økologikontrol. Stk. 2. Økologicertificerede grise- og slagtekyllingebesætninger anses for at overholde kravene til at producere til niveau 3 under Dyrevelfærdsmærket. Stk. 3. Primærproducenter på økologicertificerede besætninger anses kun for at overholde kravene til at producere under Dyrevelfærdsmærket, så længe besætningen er økologicertificeret.

§ 13. Konventionelle kvægbesætninger må påbegynde levering til producent henholdsvis slagteri eller mejeri, når samtlige for besætningen relevante kriterier er opfyldt:

1. Det i CHR er registreret, hvilket niveau i Dyrevelfærdsmærket besætningen må levere til, jf. § 6.
2. Besætningen opfylder de i § 8, stk. 1, og bilag 3 og 4 nævnte krav og betingelser.
3. Besætningen a) det seneste år har været og fortsat er underlagt et kontrolsystem, hvis indhold som minimum er sammenligneligt med det relevante niveau af Dyrevelfærdsmærket, som besætningen ønsker at være tilmeldt på, og som kontrolleres af et akkrediteret certificeringsorgan, der opfylder kravene i § 11, stk. 1, 2. punktum, eller b) er auditeret, jf. § 10, og det dyr, der skal leveres, har levet hele livet eller mindst 1 år under Dyrevelfærdsmærket, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Konventionelle kvægbesætninger, der producerer mælk, og som ikke er underlagt et kontrolsystem, jf. stk. 1, nr. 3, litra a, må påbegynde levering til mejeri, når stk. 1, nr. 1 og 2, er opfyldt, og besætningen er auditeret, jf. § 10, og når de dyr, som mælken skal leveres fra, har levet under Dyrevelfærdsmærket mindst 3 måneder forud for, at mælken leveres.

Økologicertificerede kvægbesætninger

§ 15. Slagterier, som vil slagte dyr eller markedsføre kød under Dyrevelfærdsmærket, skal forinden anmelde denne aktivitet til registrering hos Fødevarestyrelsen, jf. § 16, stk. 1, i bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. Stk. 2. Slagterier, som er registreret til at slagte dyr eller markedsføre kød under Dyrevelfærdsmærket, skal som led i deres egenkontrol have skriftlige procedurer, som sikrer, at samtlige følgende kriterier er opfyldt:

1. Der er adskillelse og sporbarhed for henholdsvis dyr og kød, omfattet af Dyrevelfærdsmærket.
2. Transporttiden til slagtning for grise og kvæg på maksimalt otte timer og for slagtekyllinger maksimalt seks timer er overholdt.
3. For griseslagterier, at de kun markedsfører kød under Dyrevelfærdsmærket fra grise, der ikke er halekuperede og som ikke har halebid.
4. For fjerkræslagterier, at de kun markedsfører kød under Dyrevelfærdsmærket a) fra besætninger, der overholder kravene til dødelighed i besætningen, b) fra slagtekyllinger, der er af langsommere voksende race, c) fra slagtekyllinger, hvor belægningsgraden er overholdt, og d) fra slagtekyllinger, hvor scoren i overvågningsprogrammet for trædepudesvidninger er inden for grænsen. Stk. 3. Dokumentation for egenkontrollen, herunder adskillelse og sporbarhed, skal opbevares af slagteriet i et år, og dokumentationen skal til enhver tid være tilgængelig for Fødevarestyrelsen. Stk. 4. Bliver et slagteri opmærksom på forhold, som giver grund til at antage, at der er sket overtrædelser af reglerne for Dyrevelfærdsmærket, skal slagteriet uden unødigt ophold informere Fødevarestyrelsen om dette.

§ 17. Engrosvirksomheder, der ikke er omfattet af kapitel 5, og detailvirksomheder, der vil opskære eller hakke fersk kød, fremstille tilberedt kød eller kødprodukter, eller mejerier, der vil fremstille mejeriprodukter eller foretage indpakning af denne type produkter, og som vil mærke produkterne som omfattet af Dyrevelfærdsmærket, skal forinden anmelde denne aktivitet til Fødevarestyrelsen, jf. § 16, stk. 2 i bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v. Stk. 2. Virksomheder skal som led i egenkontrollen have skriftlige procedurer, som sikrer adskillelse fra produkter, der ikke er omfattet af Dyrevelfærdsmærket, og sporbarhed for fersk kød, hakket kød, tilberedt kød eller kødprodukter eller for mejeriprodukter, som er omfattet af Dyrevelfærdsmærket. Stk. 3. Virksomheder skal opbevare dokumentation for adskillelse og sporbarhed i et år. Stk. 4. Bliver en virksomhed opmærksom på forhold, som giver grund til at antage, at reglerne for Dyrevelfærdsmærket ikke bliver overholdt, skal virksomheden uden unødigt ophold informere Fødevarestyrelsen om dette.

§ 19. Forud for markedsføring under Dyrevelfærdsmærket af rugeæg, levende dyr, fersk kød, hakket kød eller tilberedt kød eller mejeriprodukter, kødprodukter indeholdende kød fra andre lande eller mejeriprodukter indeholdende mælk fra andre lande, godkender Fødevarestyrelsen, at dyrene eller produkterne kan markedsføres under Dyrevelfærdsmærket. Stk. 2. Fødevarestyrelsen godkender, at dyrene eller produkterne markedsføres under Dyrevelfærdsmærket, når den for indførslen til Danmark ansvarlige virksomhed i relevant omfang har dokumenteret,

1. at primærproducenten opfylder krav, der som minimum er sammenlignelige med de i § 7, eller §§ 8 og 9, nævnte krav,
2. at økologicertificerede primærproducenter opfylder krav, der som minimum er sammenlignelige med de i § 12 nævnte krav,
3. at slagterier opfylder krav, der som minimum er sammenlignelige med de i § 15, stk. 2, nævnte krav, eller at mejerier opfylder krav, der som minimum er sammenlignelige med de i § 17, stk. 2, nævnte krav, og
4. at der i oprindelseslandet er kontrol med primærproducenter, rugerier, slagterier, mejerier og øvrige involverede virksomheder, som med hensyn til omfang, troværdighed og uafhængighed er sammenlignelig med kravene i § 10, § 12, § 15, eller § 17. Stk. 3. I det omfang den i stk. 2, nr. 4, nævnte kontrol gennemføres af myndigheder i oprindelseslandet, er de i bestemmelsen fastsatte betingelser med hensyn til kontrol opfyldt.

§ 20. Virksomheder, herunder slagterier og mejerier, som vil indføre dyr og produkter i medfør af § 19, skal være registreret hos Fødevarestyrelsen i henhold til § 15 eller § 17 og som led i egenkontrollen løbende sikre, at betingelserne, jf. § 19, stk. 2, til stadighed er opfyldt. Stk. 2. Får virksomheder, herunder slagterier og mejerier, kendskab til forhold, som giver grundlag for at antage, at betingelserne for en godkendelse efter § 19 ikke er opfyldt, skal virksomheden uden unødigt ophold informere Fødevarestyrelsen om dette.

§ 21. Besætninger, herunder rugerier, der er tilmeldt Dyrevelfærdsmærket, og virksomheder, herunder slagterier og mejerier, der er registreret som anvender af Dyrevelfærdsmærket, må ved mærkning og markedsføring anvende det for det enkelte niveau relevante logo, jf. bilag 5. Det relevante logo med dertil knyttede betegnelser og angivelser må alene anvendes på de af Fødevarestyrelsen fastsatte vilkår og betingelser, jf. § 22. Stk. 2. Fersk kød, hakket kød, tilberedt kød, kødprodukter og mejeriprodukter må mærkes med det for det enkelte niveau relevante logo, når alt animalsk indhold i produktet opfylder kravene til det pågældende niveau, idet der dog, hvor der indgår mejeriprodukter eller kød på forskellige niveauer af Dyrevelfærdsmærket, jf. bilag 1-3, kun må mærkes med det relevante laveste niveau af Dyrevelfærdsmærket. Stk. 3. Fersk kød, hakket kød, tilberedt kød, kødprodukter og mejeriprodukter må mærkes med det for det enkelte niveau relevante logo, når alt animalsk indhold i produktet opfylder kravene til det pågældende niveau, idet der dog kan anvendes tarme, gelatine og kollagen af anden oprindelse, fisk samt frilandsæg. Stk. 4. Fersk kød, hakket kød, tilberedt kød, kødprodukter, færdigretter, m.v. og mejeriprodukter må udover de i stk. 2 nævnte tilfælde mærkes med det relevante logo, når vægtindholdet af det dyrevelfærdsmærkede kød eller mejeriprodukt udgør mindst 75 pct. af det samlede animalske indhold i det færdige produkt, og de øvrige animalske ingredienser opfylder kravene til økologi, idet der dog må anvendes tarme, gelatine og kollagen af anden oprindelse, som ikke er økologisk, fisk, som ikke er økologiske, eller frilandsæg.

§ 22. Vilkår og betingelser for anvendelsen af logoet med dertil knyttede betegnelser og angivelser vil være tilgængelig på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Dette materiale vil endvidere kunne blive tilsendt ved skriftlig henvendelse til Fødevarestyrelsen. Den grafiske udformning af Dyrevelfærdsmærket, som må benyttes, fremgår af bilag 5 samt tilhørende designmanual, der findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Stk. 2. Det er ikke tilladt at anvende Dyrevelfærdsmærkets logoer med dertil knyttede betegnelser og angivelser på produkter m.v., der ikke opfylder de i bekendtgørelsen fastsatte krav. Stk. 3. Det er ikke tilladt at anvende et logo, symbol, anden mærkning, betegnelser eller angivelser, der kan forveksles med de i stk. 1 nævnte logoer med dertil knyttede betegnelser og angivelser, på en måde, der er egnet til at vildlede forbrugerne eller andre virksomheder. Stk. 4. Dyrevelfærdsmærket må herudover anvendes i forbindelse med oplysning om og undervisning i dyrevelfærd.

§ 23. Primærproducenter og virksomheder, herunder slagterier og mejerier, som ikke længere ønsker at være tilmeldt Dyrevelfærdsmærket, skal meddele dette skriftligt til Fødevarestyrelsen. Stk. 2. Producenterne og virksomhederne, herunder slagterier og mejerier, skal endvidere oplyse dato for, hvornår de ikke længere fremover producerer eller leverer under Dyrevelfærdsmærket, og i egenkontrolprogrammet beskrive, hvordan de i en eventuel overgangsperiode sikrer adskillelse af dyr under Dyrevelfærdsmærket fra øvrige dyr. Stk. 3. Primærproducenter skal oplyse deres aftager om datoen for, hvornår primærproducenten ikke længere producerer eller leverer under Dyrevelfærdsmærket.

§ 24. Fødevarestyrelsen kan udelukke primærproducenter fra at producere under Dyrevelfærdsmærket,

1. hvis de ikke overholder de for den pågældende producent relevante krav eller betingelser, jf. § 3, stk. 2 og stk. 3, §§ 5, 7-10, 12, 13, eller 14,
2. hvis de mærker eller markedsfører i strid med § 21,
3. hvis scoren i overvågningsprogrammet for trædepudesvidninger i en flok er 81 eller derover, eller i tre på hinanden følgende flokke fra samme hus er 41-80 pr. flok, eller
4. hvis de er tilmeldt Dyrevelfærdsmærket som økologicertificeret besætning, jf. § 12, stk. 1, og besætningen ikke længere er økologicertificeret. Stk. 2. Fødevarestyrelsen kan udelukke en virksomhed, herunder slagterier og mejerier, fra Dyrevelfærdsmærket, hvis virksomhederne ikke overholder § 15, § 17, § 20 eller mærker eller markedsfører i strid med § 21. Stk. 3. Fødevarestyrelsen kan tilbagekalde en godkendelse, der er givet i medfør af § 19, til markedsføring under Dyrevelfærdsmærket, hvis betingelserne for godkendelsen, jf. § 19, stk. 2, ikke er opfyldt.

§ 25. Gennemfører Fødevarestyrelsen kontrol som opfølgning på en indberetning om forhold omfattet af § 24, stk. 1, nr. 3, eller en anmeldelse om en mulig overtrædelse af krav eller betingelser i medfør af § 11, stk. 4, § 15, stk. 4, § 17, stk. 4, eller § 20, stk. 2, og bekræftes det ved denne kontrol, at der er tale om en overtrædelse, skal den for overtrædelsen ansvarlige primærproducent eller virksomhed betale for denne kontrol i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler om betaling for ekstra kontrol i bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer, foder og levende dyr m.v.

§ 27. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2024. Stk. 2. Bestemmelserne i bilag 3, nr. 5-9, vedrørende grænseværdier for dødelighed i besætningen, finder først anvendelse fra den 1. januar 2028. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 1441 af 4. december 2019 om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning ophæves.

Fødevarestyrelsen /Nikolaj Veje / Anne Marie Wegersleff Hansen/

Bilag 1 Dyrevelfærdsmærkets krav til grisebesætninger

Grundkrav for grisebesætninger, som er omfattet af niveau 1 Tildeling af rode- og beskæftigelsesmateriale

1. Alle grise skal tildeles halm som rode- og beskæftigelsesmateriale. Halmen skal tildeles dagligt og være permanent til stede i tilstrækkelig mængde. Halekupering og halebid
2. Halekupering af pattegrise er ikke tilladt.
3. I tilfælde af udbrud af halebid kan halekupering af enkelte grise foretages, såfremt det vurderes nødvendigt af veterinære hensyn.
4. Uanset nr. 3, eller § 8, stk. 2, må grise, der er halekuperede eller har halebid, ikke leveres til slagtning under Dyrevelfærdsmærket. Besætningsejeren skal forud for levering til slagtning af halekuperede grise give oplysning herom til slagteriet. Søer og gylte
5. Søer skal være løsgående i grupper fra fravænning og indtil mindst syv dage før forventet faring. Tilsvarende gælder for gylte fra indsættelse i stald eller staldafsnit med henblik på løbning.
6. Uanset bestemmelsen i nr. 5 kan enkelte grise, som er aggressive, er blevet angrebet af andre grise, er syge eller kommet til skade, opstaldes i individuelle stier eller i aflastningsstier. I disse tilfælde finder de relevante bestemmelser i bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise anvendelse.
7. Søer og gylte skal være løsgående i farestalden.
8. På niveau 1 kan en sos eller en gylts bevægelsesfrihed, uanset bestemmelsen i nr. 7 begrænses ved brug af farebøjle i tidsrummet fra faringen og til højst fire dage efter faring, såfremt det vurderes, at soens eller gyltens adfærd kan være til fare for pattegrisene.
9. Søer og gylte skal tildeles en tilstrækkelig mængde redebygningsmateriale i form af halm senest fem dage før forventet faring. Arealkrav for smågrise og slagtegrise
10. Smågrise og slagtegrise skal tildeles et større frit tilgængeligt gulvareal end det, der følger af § 34 i bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise. Omfanget afhænger af den enkelte besætnings konkrete produktionstilrettelæggelse, herunder kravet om at halekupering ikke er tilladt. Transport til slagtning
11. Transporttiden til slagtning må højst være otte timer. Supplerende krav for grisebesætninger, som er omfattet af niveau 2 Tildeling af rode- og beskæftigelsesmateriale
12. Halm som rode- og beskæftigelsesmateriale skal tildeles på gulv. Halmen skal tildeles dagligt og være permanent til stede i tilstrækkelig mængde. Søer og gylte
13. Uanset bestemmelsen i nr. 7 ovenfor kan en sos eller en gylts bevægelsesfrihed begrænses ved brug af farebøjle i tidsrummet fra faringen og til højst to dage efter faring, såfremt det vurderes, at soens eller gyltens adfærd kan være til fare for pattegrisene.

Fravænning 3) Pattegrise må tidligst fravænnes, når de er 28 dage gamle, med mindre det går ud over soens eller pattegrisenes velfærd eller sundhed. Arealkrav for smågrise og slagtegrise 4) Smågrise og slagtegrise skal tildeles et frit tilgængeligt gulvareal, der er mindst 30 pct. større end standardproduktionen, jf. tabel 1. Tabel 1. Grisenes gennemsnitsvægt Frit tilgængeligt stiareal pr. dyr i m 2 (minimum) Fra fravænning til 10 kg 10 – 20 kg 20 – 30 kg 30 – 50 kg 50 – 85 kg 85 – 110 kg Over 110 kg 0,20 0,26 0,39 0,52 0,72 0,85 1,30 Supplerende krav for grisebesætninger, som er omfattet af niveau 3 Strøet hvileareal

1. Alle grise skal have tildelt halm som strøelse på hvilearealet. Halmen skal tildeles dagligt og være permanent til stede i tilstrækkelig mængde. Halmen kan samtidig fungere som rode- og beskæftigelses-materiale. Søer og gylte
2. Søer og gylte skal være løsgående i grupper, jf. grundkrav nr. 5 og 7 ovenfor. De løsgående grupper kan holdes enten på friland med adgang til hytter eller indendørs i løsdrift.
3. Senest fem dage før forventet faring skal søer og gylte indsættes i hytter på friland. Søerne skal opholde sig på friland mindst indtil fravænning af pattegrisene. Smågrise og slagtegrise
4. Smågrise og slagtegrise kan opstaldes på friland med adgang til hytter eller indendørs i stier med strøet hvileareal og med fri adgang til et udeareal. Ved opstaldning indendørs skal grisene mindst have adgang til et frit tilgængeligt totalareal, hvileareal og udeareal, jf. tabel 2. Tabel 2. Grisenes gennemsnits-vægt Totalareal pr. gris i m 2 (minimum) Hvileareal pr. gris i m 2 (minimum) Udeareal pr. gris i m 2 (minimum) Fra fravænning til 25 kg 25 – 35 kg 35 – 45 kg 45 – 55 kg 55 – 65 kg 65 – 75 kg 75 – 85 kg 85 – 95 kg 95 – 110 kg Over 110 kg 0,40 0,52 0,60 0,72 0,82 0,90 1,00 1,10 1,20 1,30 0,18 0,24 0,28 0,33 0,38 0,41 0,46 0,50 0,55 0,60 0,17 0,22 0,25 0,30 0,34 0,38 0,42 0,46 0,50 0,54

• I perioden fra fravænning til 25 kg kan det strøede hvileareal tilpasses grisenes størrelse for at skabe et ideelt miljø for grisene, dog således at der minimum er 0,18 m 2 pr. gris ved 25 kg.
• Udearealet skal mindst være på 10 m 2 for grise op til 40 kg. For øvrige grise skal udearealet være mindst 20 m 2 .

Bilag 2 Dyrevelfærdsmærkets krav til slagtekyllingebesætninger

Grundkrav for slagtekyllingebesætninger, som er omfattet af niveau 1 Race

1. Alle slagtekyllinger skal være af en langsommere voksende race. Belægningsgrad
2. Den gennemsnitlige belægningsgrad over tre på hinanden følgende flokke må ikke overstige 38 kg levende vægt pr. m 2 friareal. Belægningsgraden i det enkelte hold må på intet tidspunkt overstige 39 kg levende vægt pr. m² friareal. Dødelighed
3. Den samlede dødelighed skal i de seneste syv på hinanden følgende kontrollerede flokke fra det relevante hus have været mindre end 1 pct. tillagt 0,06 pct. ganget med flokkens slagtealder i dage. Delslagtninger
4. Det er ikke tilladt at udføre delslagtninger, hvor formålet med delslagtningen er at undgå at overstige den maksimalt tilladte belægningsgrad.

Trædepudesvidninger 5) Scoren i overvågningsprogrammet for trædepudesvidninger i en flok må højst være 41-80 i to på hinanden følgende flokke fra samme hus, men ikke 81 eller derover, jf. § 24, stk. 1, nr. 3. Transport til slagtning 6) Transporttiden til slagtning må højst være seks timer (eksklusive indfangning, på- og aflæsning). Supplerende krav for slagtekyllingebesætninger, som er omfattet af niveau 2 Miljøberigelse

1. Slagtekyllingerne skal have grovfoder eller andre former for miljøberigelse. Miljøberigelsen skal være permanent til stede i tilstrækkeligt omfang. Belægningsgrad 2a) Ved ren indendørsproduktion må den gennemsnitlige belægningsgrad over tre på hinanden følgende flokke ikke overstige 32 kg levende vægt pr. m 2 friareal. Belægningsgraden i det enkelte hold må på intet tidspunkt overstige 33 kg levende vægt pr. m² friareal. 2b) Ved produktion, hvor slagtekyllingerne har adgang til veranda eller udeareal, jf. nr. 4, må den gennemsnitlige belægningsgrad indendørs over tre på hinanden følgende flokke ikke overstige 38 kg levende vægt pr. m 2 . Belægningsgraden i det enkelte hold må på intet tidspunkt overstige 39 kg levende vægt pr. m² friareal. Verandaen medregnes ikke i indendørsarealet. Veranda og udearealer
2. Ved adgang til veranda eller udeareal jf. nr. 2b), skal disse udgøre minimum 15 pct. af indendørsarealet. De sidste 10–12 dage af produktionen skal adgangen til verandaen eller udearealet være permanent i dagtimerne. Det er dog tilladt at lade kyllinger være indendørs uden adgang til veranda eller udeareal, hvis vejrliget kan være skadeligt for dyrenes sundhed eller velfærd, eller ved udbrud af eller mistanke om smitsomme husdyrsygdomme, hvor myndighederne kræver fugle indelukket. Indeklima
3. Indeklimaet skal leve op til kravet, der gælder for produktion af slagtekyllinger på over 33 kg levende vægt pr. m 2 friareal, jf. bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af slagtekyllinger, rugeægsproduktion til produktion af slagtekyllinger samt om uddannelse ved hold af slagtekyllinger. Supplerende krav for slagtekyllingebesætninger, som er omfattet af niveau 3 Miljøberigelse
4. Slagtekyllingerne skal have grovfoder og andre former for miljøberigelse. Grovfoder og andre former for miljøberigelse skal være permanent til stede i tilstrækkeligt omfang. Belægningsgrad
5. Den gennemsnitlige belægningsgrad over tre på hinanden følgende flokke må ikke overstige 27,5 kg levende vægt pr. m 2 friareal. Belægningsgraden i det enkelte hold må på intet tidspunkt overstige 28,5 kg levende vægt pr. m² friareal. Udeareal
6. Udeareal skal udgøre mindst 1 m 2 pr. slagtekylling. Mindst 25 pct. af minimumsarealkravet for udear-ealet skal være dækket af vegetation, heraf mindst 18 procentpoint beplantning med buske og/eller træer og mindst 7 procentpoint med bunddække. Der må højst være 15 m fra huset til den første beplantning af buske og/eller træer. For den beplantede del af arealet må der højst være 15 m mellem buske og/eller træer. Vegetationskravet skal som minimum være opfyldt i den del af udearealet, der ligger tættest på udgangshullerne.

Bilag 3 Dyrevelfærdsmærkets krav til kvægbesætninger

Grundkrav for kvægbesætninger, som er omfattet af niveau 1 Aflivning af kalve

1. Kalve må ikke aflives, medmindre det sker af hensyn til sygdoms- eller dyrevelfærdsproblemer. Grovfoder
2. Kvæg, der er ældre end to uger, skal have adgang til grovfoder af god kvalitet i mindst 20 timer af døgnet. Strøelse betragtes ikke som grovfoder. Smertelindring
3. Ved relevante behandlingskrævende lidelser skal der anvendes smertelindring. Ved afhorning skal der anvendes længerevarende smertelindring. Handlingsplan vedrørende dødelighed i besætningen
4. Besætningsejeren skal skriftligt udarbejde og følge en handlingsplan, der skal sikre lav dødelighed i besætningen. Besætningsejeren skal opdatere handlingsplanen halvårligt. Handlingsplanen skal indgå som en del af egenkontrolprogrammet. Til brug for dette skal mindst registreres: i. Livslængde for køerne. ii. Afgangsårsager for køerne. Grænseværdier for dødelighed i besætningen (Bestemmelserne i nr. 5-9 finder først anvendelse fra den 1. januar 2028)
5. Ved tilmelding til Dyrevelfærdsmærket må der gennemsnitligt over de seneste 24 måneder frem til tilmeldingstidspunktet højst have været en dødelighed i besætningen på 8,0 pct. for køer og 10,0 pct. for kalve.
6. For at besætningen kan opretholde tilladelse til at producere under Dyrevelfærdsmærket, må der til enhver tid gennemsnitligt over de seneste 24 måneder højst have været en dødelighed i besætningen på 8,0 pct. for køer og 10,0 pct. for kalve.
7. Dødeligheden beregnes ud fra registreringer i CHR som et gennemsnit over de seneste 24 måneder efter principperne i bilag 4.
8. Malkekvægsbesætninger, der producerer kalve under Dyrevelfærdsmærket, men som ikke i øvrigt producerer under mærket, er undtaget fra kravet om grænseværdier for dødelighed i besætningen.
9. Besætninger på op til 20 køer med kalve er undtaget fra kravet om grænseværdier for dødelighed i besætningen. Transport til slagtning
10. Transporttiden til slagtning må højst være otte timer. Mælkefodring
11. I de første otte uger af kalvens levetid skal den tildeles mælk eller mælkeerstatning i en mængde svarende til dens fysiologiske behov mindst to gange dagligt. Nedtrapning af mælkefodring i den sidste uge af mælkefodringsperioden er tilladt. Opstaldning
12. Kvæg må ikke bindes. Dog kan de opbindes i perioder på højst en time på det tidspunkt, hvor de fodres, eller hvis det er nødvendigt kortvarigt at binde dyret i forbindelse med undersøgelser, behandling af sygdom, forebyggende behandling m.v. eller i forbindelse med malkning.
13. Det er ikke tilladt at opstalde kvæg på fuldspaltegulv.
14. Lejearealet skal være tørt, bekvemt og rent.
15. Kalve må ikke opstaldes i enkeltboks, fra de er syv dage gamle.
16. Kalve og ungdyr, der opstaldes i sengebåsestald, skal have mindst en bås pr. dyr.
17. Kalve og ungdyr, der er ældre end 7 dage, skal opstaldes i grupper, der er ensartede i alder og vægt, medmindre de holdes sammen med deres mor eller en ammetante. Kalve og ungdyr, der på grund af sygdom eller utrivelighed ikke længere har alderssvarende kropsvægt, skal opstaldes, så deres behov tilgodeses bedst muligt.

Arealkrav 18) Ved flokvis opstaldning (tre eller flere dyr sammen) i fællesboks med strøelse i hele boksen skal det frie gulvareal pr. dyr være mindst: a) 1,8 m 2 for dyr mellem 60-100 kg levende vægt. b) 2,2 m 2 for dyr mellem 100-150 kg levende vægt. c) 2,6 m 2 for dyr mellem 150-200 kg levende vægt. d) 3,2 m 2 for dyr mellem 200-300 kg levende vægt. e) 3,8 m 2 for dyr mellem 300-400 kg levende vægt. f) 4,4 m 2 for dyr mellem 400-500 kg levende vægt. g) 5,0 m 2 for dyr over 500 kg levende vægt, dog mindst 1,0 m 2 pr. 100 kg for dyr over 540 kg levende vægt. 19) Ved flokvis opstaldning (tre eller flere dyr sammen) i fællesboks med ustrøet ædeareal skal det frie gulvareal pr. dyr være mindst: a) 2,7 m 2 for dyr mellem 150-200 kg levende vægt. b) 3,4 m 2 for dyr mellem 200-300 kg levende vægt. c) 4,2 m 2 for dyr mellem 300-400 kg levende vægt. d) 4,8 m 2 for dyr mellem 400-500 kg levende vægt. e) 5,4 m 2 for dyr over 500 kg levende vægt, dog mindst 1,0 m 2 pr. 100 kg for dyr over 540 kg levende vægt. Supplerende krav for kvægbesætninger, som er omfattet af niveau 2 Mælkefodring

1. I de første ti uger af kalvens levetid skal den tildeles mælk eller mælkeerstatning i en mængde svarende til dens fysiologiske behov mindst to gange dagligt. Nedtrapning af mælkefodring i den sidste uge af mælkefodringsperioden er tilladt. Opstaldning
2. Lejearealet skal være tørt, bekvemt, rent og med strøelse.
3. Kalve under fire måneder skal opstaldes på velstrøet hvileareal.
4. Kalve under fire måneder må ikke opstaldes i sengebåse. Arealkrav
5. Ved flokvis opstaldning (tre eller flere dyr sammen) i fællesbokse skal det frie gulvareal pr. dyr være mindst: a) 2,4 m 2 for dyr mellem 100-150 kg levende vægt. b) 2,8 m 2 for dyr mellem 150-200 kg levende vægt. c) 3,4 m 2 for dyr mellem 200-300 kg levende vægt. d) 4,2 m 2 for dyr mellem 300-400 kg levende vægt. e) 4,8 m 2 for dyr mellem 400-500 kg levende vægt. f) 5,4 m 2 for dyr over 500 kg levende vægt, dog mindst 1,0 m 2 pr. 100 kg for dyr over 540 kg levende vægt.
6. Totalarealet for det område, hvor køerne opholder sig i stalden mellem malkningerne, skal pr. malkeko være mindst 6,0 m 2 . Adgang til ude- og græsareal
7. Kalve over fire måneder, som ikke opdrættes med henblik på slagtning, og som ikke er registreret som slagtekalve i det Centrale Husdyrregister (CHR), skal, såfremt kalvenes fysiologiske konstitution og vejrliget tillader det, have adgang til udeareal i perioden 1. maj til 1. september.
8. Kvier over seks måneder, som ikke opdrættes med henblik på slagtning, og som ikke er registreret som slagtekvier i det Centrale Husdyrregister (CHR), skal have adgang til udeareal i perioden 1. maj til 1. november (sommerhalvåret). Enkelte dyr kan dog holdes på stald i en kortere periode, herunder i forbindelse med inseminering, løbning, levering til slagteri, eller hvis dyret skal undersøges eller behandles af veterinære årsager.
9. Køer skal have adgang til græsarealer i minimum 150 dage fra 1. april til 1. november (sommerhalvåret). Enkelte dyr kan dog holdes på stald i en kortere periode, herunder i forbindelse med løbning, goldning, levering til slagteri, eller hvis dyret skal undersøges eller behandles af veterinære årsager.

Supplerende krav for kvægbesætninger, som er omfattet af niveau 3 Ko-kalvtid efter kælvning

1. Ko og kalv skal gå sammen i de første 24 timer efter kælvning. Mælkefodring
2. I de første 12 uger af kalvens levetid skal den tildeles mælk eller mælkeerstatning i en mængde svarende til dens fysiologiske behov mindst to gange dagligt. Mælketildelingen skal ske via suttespand eller yver. Nedtrapning af mælkefodring i den sidste uge af mælkefodringsperioden er tilladt. Arealkrav
3. Totalarealet for det område, hvor køerne opholder sig i stalden mellem malkningerne, skal pr. malkeko være mindst 6,6 m 2 for små racer og 8,0 m² for store racer. Dog kan 2,0 m² af arealet udgøres af udeareal, der er til rådighed til motion.
4. Ved flokvis opstaldning (tre eller flere dyr sammen) skal det frie gulvareal pr. dyr være mindst: a) 2,5 m 2 for dyr mellem 100-150 kg levende vægt. b) 3,0 m 2 for dyr mellem 150-200 kg levende vægt. c) 4,0 m 2 for dyr mellem 200-300 kg levende vægt. d) 4,2 m 2 for dyr mellem 300-350 kg levende vægt. e) 5,0 m 2 for dyr mellem 350-500 kg levende vægt. Adgang til ude- og græsareal
5. Med nedenstående undtagelser skal kvæg over fire måneder have adgang til græsarealer i perioden 1. maj til 1. november (sommerhalvåret): a) Enkelte dyr kan holdes på stald i en kortere periode, herunder i forbindelse med løbning, inseminering, goldning, levering til slagteri, eller hvis dyret skal undersøges eller behandles af veterinære årsager. b) I en periode på højst tre måneder inden slagtning er det tilladt at opfede kvæg (handyr over ni måneder, hundyr over 24 måneder, der ikke har kælvet, og hundyr, der har kælvet) på stald. c) Kalve over fire måneder skal, såfremt kalvenes fysiologiske konstitution og vejrliget tillader det, have adgang til græsarealer i perioden 1. maj til 1. september. d) Tyre over 12 måneder, såfremt de har adgang til udendørsareal (f.eks. løbegård) hele året.

Bilag 4 Principper for beregning af dødelighed i kvægbesætninger

1. Dødelighed for køer beregnes som summen af antal døde køer i de seneste 12 måneder divideret med summen af antal dyr pr. dag i en besætning de seneste 12 måneder, dvs. efter følgende formel: Dødelighed = (antal døde pr. år/antal dyredage pr. år) 365 100
2. Dødelighed for kalve beregnes efter følgende formel: Hvor: Di: Antal døde på dag i. F1,2,4,9: Antal levendefødte i en 180 dages periode. I1,2[1]: Antal kalve aflivet som spæd trækkes først fra dag i=2. Di-1: Summen af døde til og med dag i-1. Ci-17,16,17: Summen af censurerede kalve til og med dag i-1. F9[i>1]: Antal kalve aflivet som spæd trækkes først fra dag i=2. I: Multiplikationsoperatoren pi angiver multiplikation af produkter fra 1 til 180. Døde kalve sættes i forhold til levende kalve i besætningen. Levende kalve beregnes som to komponenter: Levendefødte i besætningen samt kalve, der indsættes i besætningen inden 180. levendedøgn fratrukket kalve, som er døde, aflivede som spæde eller taget ud af besætningen inden 180. levedøgn. For at sikre fuld viden om alle kalves skæbne op til 180 dages alderen beregnes dødeligheden først 180 dage efter sidste dag i beregningsperioden. Overlevelsesprocenten fremkommer ved, at de 180 brøker for hver besætning for hver beregningsperiode ganges sammen. Dødeligheden fås ved at fratrække overlevelsesprocenten fra 1.