TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om jordemødres forbeholdte virksomhedsområde

DanmarkBekendtgørelse2024

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

BEK nr 575 af 28/05/2024 I medfør af § 55, stk. 5, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 24. januar 2023, som ændret ved lov nr. 1778 af 28. december 2023, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1 i bekendtgørelse nr. 1810 af 28. december 2023 om delegation til Styrelsen for Patientsikkerhed af adgangen til udstedelse af bekendtgørelser efter lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed:

Anvendelsesområde og definition

§ 1

§ 1. Bekendtgørelsen fastsætter regler om jordemødres forbeholdte virksomhedsområde, herunder jordemødres anvendelse af vacciner og øvrige lægemidler.

§ 2

§ 2. Ved anvendelse af visse nærmere bestemte lægemidler, herunder vacciner, forstås både ordination og administration af de pågældende lægemidler.

Jordemødres forbeholdte virksomhedsområde

§ 3

§ 3. Følgende opgaver er forbeholdt en jordemoder at udføre på eget initiativ og ansvar, jf. § 55, stk. 4, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed:

  1. Manuel palpation af livmoder og indførelse af apparatur i skeden med henblik på konstatering af svangerskab samt varetagelse af forebyggende helbredsmæssige graviditetsundersøgelser under svangerskabet.
  2. Behovsundersøgelser og undersøgelser med henblik på at diagnosticere risikosvangerskaber.
  3. Udtagelse af blodprøver fra kvinden under graviditeten og i tilknytning til fødslen og fra det nyfødte barn.
  4. Udførelse af hindeløsning med henblik på fødselsmodning.
  5. Fødselshjælp til den fødende kvinde og barnet under spontane fødsler, der forløber uden komplikationer.
  6. Anlægge steriltvandspapler til smertelindring under fødslen.
  7. Anlæggelse af kort perifert venekateter.
  8. Punktur af fosterhinderne i fødslens aktive fase.
  9. Anlæggelse af kateter med henblik på tømning af urinblæren hos kvinden.
  10. Anlæggelse af episiotomi og varetagelse af sutureringer i forbindelse med fødslen.
  11. Sugning af nyfødte i forbindelse med fødslen for fostervand og sekret.
§ 4

§ 4. En jordemoder må i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel:

  1. Anlægge infiltrations- og overfladeanalgesi af perineum og i vagina samt anlægge pudendusblokade.
  2. Give isotonisk saltvand gennem intravenøs adgang.
  3. Anvende ilt og inhalationsanalgesi med dinitrogenoxid-oxygen (N 2 O-O 2 ) i en blanding med mindst 50 % ilt.
  4. Anvende uteruskontraherende midler efter fødslen.
  5. Give barnet K-vitamin.
  6. Give kvinden injektion med anti-D immunoglobulin og adrenalin.
  7. Give svage smertestillende lægemidler.
  8. Anvende de af Sundhedsstyrelsen anbefalede vacciner til gravide kvinder, hvor de pågældende vacciner har en markedsføringstilladelse gældende i Danmark.
§ 5

§ 5. En jordemoder kan selvstændigt anvende de i bilag 1 nævnte lægemidler.

§ 6

§ 6. En jordemoder skal være fagligt kvalificeret og udvise omhu og samvittighedsfuldhed ved udførelsen af de i § 3 og § 4 nævnte opgaver og ved anvendelsen af de i bilag 1 nævnte lægemidler.

Pligt til at henvise til eller tilkalde læge

§ 7

§ 7. En jordemoders pligt til at henvise til eller tilkalde en læge ved patologiske tilstande, komplikationer eller øget risiko herfor hos kvinden, fosteret eller barnet, gælder både under graviditet, fødsel og barsel.

Ikrafttræden mv.

§ 8

(Stk. 3)

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2024. Stk. 2. § 4, nr. 8, og § 5 har virkning fra den 1. juli 2025. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 1817 af 28. december 2023 om jordemodervirksomhed ophæves.

Styrelsen for Patientsikkerhed /Anette Lykke Petri / Helle Borg Larsen/

Bilag 1 Lægemidler

ATC kode Lægemiddel Dispenseringsform B05, Blodsubstitutter og perfusionsvæsker B05BB01 Natriumchlorid, isotonisk (9mg/ml) Infusionsvæske G02, Urogenitalsystem og kønshormoner G02AB01 Methylergometrin Injektionsvæske, opløsning med 0,2 mg /ml methylergometrin H01, Hypofyse- og hypothalamushormoner H01BB02 Oxytocin Koncentrat til injektions- og infusionsvæske, opløsning 10 IE/ml M01, Antiinflammatoriske og antirheumatiske midler M01AE01 Ibuprofen Filmovertrukne tabletter Depottabletter M01AE02 Naproxen Tabletter Enterotabletter Oral suspension M01AB05 Diclofenac Suppositorier Enterotabletter Depottabletter N01, Anæstetika N01BB02 Lidocain Gel Intrauterin gel Injektionsvæske Plastre Kutanspray Salve N01BB20 Lidocain, Prilocain Plastre Creme Periodontalgel N01BB52 Adrenalin, Lidocain Injektionsvæske N01BB53 Mepivacain Injektionsvæske 10 mg/ml+5 mikrog/ml N02, Analgetika N02BE01 Paracetamol Tabletter Filmovertrukne tabletter Dispergible tabletter Smeltetabletter Oral suspension Tabletter modificeret udløsning Pulver til suspension Suppositorier Depottabletter V03, Andre terapeutiske midler V03AB15 Naloxon Sublinguale resoribletter Injektionsvæske Infusionsvæske Næsespray opløsning Sublinguale filmovertrukne tabletter Depottabletter V07AB Natriumchlorid, isotonisk Infusionsvæske Infusionskoncentrat Infusionsemulsion Oral opløsning Parental solvens V07AB Vand (sterilt) Parental solvens

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2024
Ikrafttrædelsesdato
31. maj 2024