TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om foder og fodervirksomheder, og om straffebestemmelser for overtrædelse af relaterede EU-retsakter

DanmarkBekendtgørelse2024

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

BEK nr 583 af 30/05/2024 I medfør af § 1, stk. 1-3, § 1 a, stk. 1 og 2, og § 6, stk. 2, i lov om foderstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 60 af 19. januar 2024, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 1721 af 30. november 2020 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser:

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Denne bekendtgørelse omfatter aktiviteter vedrørende foder, herunder fremstilling, transport, oplagring, markedsføring, indførsel og anvendelse. Stk. 2. Denne bekendtgørelse supplerer:

  1. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (TSE-forordningen).
  2. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderstofhygiejne (foderhygiejneforordningen).
  3. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (fodertilsætningsstofforordningen).
  4. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 2019/4 af 11. december 2018 om fremstilling, markedsføring og anvendelse af foderlægemidler, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 og ophævelse af Rådets direktiv 90/167/EØF.
  5. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002.
  6. Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011 af 25. februar 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om gennemførelse af Rådets direktiv 97/78/EF for så vidt angår visse prøver og genstande, der er fritaget for veterinærkontrol ved grænsen som omhandlet i samme direktiv.
§ 2

§ 2. Definitionerne i de forordninger, der er nævnt i § 1, stk. 2, finder anvendelse i denne bekendtgørelse. Desuden forstås i denne bekendtgørelse ved:

  1. Uønsket stof: Ethvert stof eller produkt, bortset fra patogener, der forekommer i og/eller på produkter bestemt til foder, og som udgør en potentiel fare for dyrs og menneskers sundhed, dyrevelfærd eller for miljøet, eller som kan påvirke den animalske produktion ugunstigt.
  2. Produkter bestemt til foder: Fodermidler, forblandinger, tilsætningsstoffer, foderstoffer og alle andre produkter, der er bestemt til anvendelse i, eller som anvendes i foder.
  3. Dyr: Dyr, der tilhører arter, som mennesker normalt fodrer og holder eller anvender til konsum, og dyr, der lever frit i naturen, hvis de fodres med foderstoffer.
  4. Besætning: En samling af dyr af samme dyreart, som anvendes til et bestemt formål, som er knyttet til en bestemt geografisk beliggenhed, og som har en ejer i form af en juridisk eller fysisk person.
  5. Besætningsnummer: Et unikt nummer indenfor hver dyreart, der anvendes i det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR) til identifikation af en besætning.

Fodertilsætningsstoffer og forblandinger

§ 3

§ 3. Fodertilsætningsstoffer, der er godkendt i henhold til Rådets direktiv 70/524/EØF af 23. november 1970 om tilsætningsstoffer til foderstoffer, skal fremstilles, markedsføres og anvendes i overensstemmelse med artikel 10 i fodertilsætningsstofforordningen, og skal opfylde bestemmelserne såvel i bilag 1 i denne bekendtgørelse som i godkendelsen.

Uønskede stoffer og pesticidrester

§ 4

(Stk. 3)

§ 4. Produkter bestemt til foder må kun indføres til Unionen, bringes i omsætning eller anvendes til fodring, hvis de er af sund og sædvanlig handelskvalitet og derfor, når de anvendes korrekt, ikke udgør nogen fare for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet eller ikke kan påvirke den animalske produktion ugunstigt. Stk. 2. Navnlig kan produkter bestemt til foder, hvis indhold af uønskede stoffer ikke overholder de maksimumsindhold, der er fastsat i bilag I i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/32/EF af 7. maj 2002 om uønskede stoffer i foderstoffer, ikke anses for at være i overensstemmelse med stk. 1. Stk. 3. Er der ikke fastsat noget tilladt maksimumindhold af uønskede stoffer i tilskudsfoder, må mængden af uønskede stoffer ikke overstige det maksimumindhold, der er fastsat for fuldfoder, under hensyn til den mængde, der foreskrives for anvendelsen af tilskudsfoderet.

§ 5

§ 5. Produkter bestemt til foder, som indeholder uønskede stoffer i større mængder end det maksimumindhold, som fastlagt i bilag I i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/32/EF af 7. maj 2002, må ikke blandes med det samme eller andre produkter med henblik på fortynding.

§ 6

§ 6. For at mindske eller fjerne kilder til uønskede stoffer i produkter bestemt til foder skal lederen af en fodervirksomhed i samarbejde med Fødevarestyrelsen foretage undersøgelser for at identificere kilderne til uønskede stoffer i tilfælde, hvor det fastsatte maksimumsindhold overskrides, og hvor der påvises et forhøjet indhold af visse stoffer under hensyntagen til baggrundsværdier, herunder hvis de fastsatte indgrebstærskler i bilag II i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/32/EF af 7. maj 2002 er overskredet.

§ 7

§ 7. For pesticider, der tilhører gruppen »organiske chlorforbindelser (undtagen dioxiner og pcb’er)«, gælder de maksimumindhold, der er fastsat i bilag I, del IV, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/32/EF af 7. maj 2002.

Salmonella

§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Fodervirksomheder skal effektivt forebygge og bekæmpe salmonellabakterier i foder. Stk. 2. Fodervirksomheder skal serotype alle salmonella-isolater fra foder- og miljøprøver.

§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Ved fund af salmonellabakterier i foder, uanset serotype, må foderet ikke markedsføres. Stk. 2. Ved fund af salmonellabakterier i foder, som vurderes at udgøre en fare for menneskers eller dyrs sundhed, er foderet farligt.

§ 10

(Stk. 3)

§ 10. Fodervirksomheder skal sikre, at foder til høns eller kyllinger af arten »Gallus gallus« eller kalkuner, er varmebehandlet, så foderet har opnået en temperatur på 81° C i procesforløbet, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Undtaget fra varmebehandlingskravet er

  1. hele kerner af korn og hele kerner af frø, såfremt disse ikke er olieholdige,
  2. hø, halm, frisk grønt, rå frugt, grøntsager, rodfrugter, afskårne grene, løv og ensilageprodukter,
  3. findelte kerner af korn og kerner af frø, såfremt disse ikke er olieholdige, og kun anvendes til fodring på den ejendom, hvor de er findelt, samt andre ejendomme med samme ejer, og
  4. vitaminer, provitaminer og kemisk veldefinerede stoffer med tilsvarende virkning, mineralstoffer og sporelementer, enzymer, aromastoffer samt vegetabilske olier der tilsættes i flydende form til coatning, der ikke anses for at udgøre en risiko for introduktion af salmonella. Stk. 3. Fodervirksomheder, der producerer foder til høns eller kyllinger af arten »Gallus gallus« eller kalkuner, skal udarbejde og følge et egenkontrolprogram, der er tilstrækkelig til at forebygge, at salmonella introduceres i produktionskæden, og til at sikre, at eventuelt introduceret salmonella fjernes effektivt fra produktionskæden.
§ 11

§ 11. Fødevarestyrelsen kan ved modtagelse af behørig dokumentation og efter en konkret vurdering dispensere fra kravet om varmebehandling i § 10, stk. 1, hvis Fødevarestyrelsen vurderer, at hensynet bag bestemmelsen som helhed ikke tilsidesættes, herunder at der ikke derved opstår en risiko for smitte til dyr eller opstår en risiko for forringelse af fødevaresikkerheden.

§ 12

(Stk. 2)

§ 12. Hvis der findes salmonellabakterier i foder til høns eller kyllinger af arten »Gallus gallus« eller kalkuner, skal fodervirksomheden underrette aftagere af foderet. Stk. 2. Ved fund af salmonellabakterier, uanset serotype, på produktionsudstyr efter varmebehandling af foder til høns eller kyllinger af arten »Gallus gallus« eller kalkuner, skal fodervirksomheden underrette aftagere af foder, når der er en risiko for, at foderet kan være blevet forurenet med salmonellabakterier.

Mærkning

§ 13

§ 13. Ved den specifikke angivelse af fodermidler i foderblandinger til dyr, der ikke bruges i fødevareproduktionen, undtagen pelsdyr, kan de i bilag 2 i denne bekendtgørelse, anførte kategoribetegnelser anvendes.

Fodervirksomheders registrering, godkendelse og tilladelser

§ 14

(Stk. 3)

§ 14. Fodervirksomheder, herunder virksomheder med primærproduktion, skal efter artikel 9 og 10 i foderhygiejneforordningen registreres eller godkendes hos Fødevarestyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Fodervirksomheder med primærproduktion, der producerer op til 5 tons foderstoffer årligt, må levere dette direkte til bedrifter inden for en radius af 50 km fra primærproducenten uden at være omfattet af bestemmelserne i foderhygiejneforordningen. Stk. 3. Fodervirksomheder med primærproduktion må levere op til 5 tons foderstoffer årligt direkte til bedrifter inden for en radius af 50 km fra primærproducenten, uden at denne aktivitet er omfattet af bestemmelserne i foderhygiejneforordningen.

§ 15

(Stk. 2)

§ 15. Fodervirksomheder, herunder virksomheder med primærproduktion, skal efter artikel 7, jf. bilag IV i TSE-forordningen, registreres, godkendes eller have en tilladelse hos Fødevarestyrelsen. Stk. 2. Fodervirksomheder i led efter primærproduktionen skal anmelde til registrering eller ansøge om godkendelse eller tilladelse hos Fødevarestyrelsen. Der skal benyttes blanketter, som tilgås via Fødevarestyrelsens hjemmeside, jf. dog § 19.

§ 16

(Stk. 3)

§ 16. Fodervirksomheder, der fremstiller, opbevarer, transporterer eller markedsfører foderlægemidler eller mellemprodukter, skal være godkendt af Fødevarestyrelsen til de pågældende aktiviteter, inden aktiviteterne påbegyndes, jf. artikel 13 i Rådets forordning (EU) Nr. 2019/4 af 11. december 2018 om fremstilling, markedsføring og anvendelse af foderlægemidler, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Detailhandlere af foderlægemidler til selskabsdyr skal alene registreres af Fødevarestyrelsen. Stk. 3. Virksomheder skal anmelde registrering eller ansøge om godkendelse ved at anvende blanketten, som tilgås via Fødevarestyrelsens hjemmeside, jf. dog § 19.

selskab
§ 17

§ 17. Virksomheder i led efter primærproduktion skal anvende blanketten om registrering og godkendelse som fodervirksomhed, som tilgås via Fødevarestyrelsens hjemmeside i følgende tilfælde, jf. dog § 19:

  1. Anmeldelse til registrering af fodervirksomhed, jf. § 14, stk. 1.
  2. Ansøgning om godkendelse af fodervirksomhed, jf. § 14, stk. 1.
§ 18

§ 18. Virksomheder med primærproduktion skal anvende blanketten på Landbrugsstyrelsens hjemmeside www.landbrugsindberetning.dk i følgende tilfælde, jf. dog § 19:

  1. Anmeldelse til registrering af fodervirksomhed, jf. § 14, stk. 1, eller § 15, stk. 1.
  2. Anmeldelse til registrering efter TSE-forordningen, jf. § 15, stk. 1.
  3. Give meddelelse om væsentlige ændringer, jf. § 21.
  4. Anmeldelse af ophør af fodervirksomhed, jf. § 23.
§ 19

(Stk. 2)

§ 19. Kravet i §§ 15-18, §§ 21-22, §§ 26-27 og § 29 om at anvende digital blanket eller om kontakt via Fødevarestyrelsens hjemmeside, gælder ikke for virksomheder og fysiske personer, der af kommunalbestyrelsen er fritaget for tilslutning til Offentlig Digital Post, eller som ikke er omfattet af krav om CVR-nummer og derfor ikke er omfattet af krav om tilslutning til Offentlig Digital Post. Stk. 2. Virksomheder og fysiske personer, der er fritaget for tilslutning til Offentlig Digital Post, jf. stk. 1, eller virksomheder uden CVR-nummer skal kontakte Fødevarestyrelsen telefonisk eller ved brug af kontaktformularen på Fødevarestyrelsens hjemmeside, for enten at få udleveret en anmeldelsesblanket i papirform eller give de oplysninger, som Fødevarestyrelsen anmoder om til behandlingen af ansøgningen om godkendelse eller anmeldelsen til registrering m.v., herunder oplysninger om navn og adresse, ejerforhold, påtænkte aktiviteter m.v.

§ 20

(Stk. 4)

§ 20. Indførsel af foder fra tredjelande med henblik på markedsføring må kun foretages af virksomheder, der er registreret hos Fødevarestyrelsen. Stk. 2. Mobile blandere, som er godkendt til fremstilling af foderlægemidler i en anden medlemsstat, og som vil markedsføre foderlægemidlerne i Danmark, skal give Fødevarestyrelsen meddelelse om denne aktivitet ved brug af kontaktformularen på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Stk. 3. Virksomheder, som fra tredjelande indfører produkter, der er nævnt i artikel 2, litra a-d, eller artikel 7, stk. 2, litra a-c, i Kommissionens Direktiv 95/69/EF, til Danmark anses for tredjelandsvirksomhedens repræsentant i Unionen jf. artikel 6, stk. 1, i Kommissionens Direktiv 98/51/EF. Stk. 4. Fodervirksomheder, der vil indføre hampefrø til andre formål end udsæd hørende under KN kode 1207 99 91 fra et tredjeland, skal være registreret eller godkendt til denne aktivitet hos Fødevarestyrelsen, inden i indførslen påbegyndes.

§ 21

(Stk. 2)

§ 21. Fodervirksomheder skal via Fødevarestyrelsens hjemmeside give Fødevarestyrelsen meddelelse om væsentlige ændringer i aktiviteterne efter artikel 9, stk. 2, litra b, i foderhygiejneforordningen. Stk. 2. Fodervirksomheder skal via Fødevarestyrelsens hjemmeside give Fødevarestyrelsen meddelelse om væsentlige ændringer i aktiviteterne efter artikel 7, jf. bilag IV i TSE-forordningen.

§ 22

(Stk. 2)

§ 22. Ved ejerskifte i en fodervirksomhed, der er registreret eller godkendt hos Fødevarestyrelsen, skal den, der overtager virksomheden, senest på overtagelsestidspunktet skriftligt anmelde ejerskiftet til Fødevarestyrelsen ved at anvende blanketten, som tilgås via Fødevarestyrelsens hjemmeside. Stk. 2. Fodervirksomheden kan fortsætte efter ejerskifte med de aktiviteter, der er omfattet af den tidligere ejers registrering eller godkendelse. Fodervirksomheden må ikke påbegynde andre aktiviteter, før Fødevarestyrelsen har meddelt godkendelse eller registreret dem.

§ 23

§ 23. Ved ophør af fodervirksomhed skal virksomheder, der er registreret eller godkendt hos Fødevarestyrelsen, skriftligt anmelde ophøret til Fødevarestyrelsen senest på ophørsdagen efter artikel 9, stk. 2, litra b, i foderhygiejneforordningen.

§ 24

§ 24. Fødevarestyrelsen kan suspendere en virksomheds registrering eller godkendelse midlertidigt i de tilfælde, der er omfattet af artikel 14 i foderhygiejneforordningen.

§ 25

§ 25. Fødevarestyrelsen kan tilbagekalde en fodervirksomheds registrering eller godkendelse i de tilfælde, der er omfattet af artikel 15 i foderhygiejneforordningen.

Indberetning til VetStat

§ 26

(Stk. 7)

§ 26. Husdyrbrugere skal ved køb af forblandinger og foderblandinger med indhold af coccidiostatika oplyse sælgeren om besætningsnummeret på det husdyrbrug, hvor de pågældende foderstoffer skal anvendes. Disse husdyrbrugere er slutbrugere af de nævnte fodertilsætningsstoffer. Stk. 2. Fodervirksomheder, som leverer forblandinger og foderblandinger med indhold af coccidiostatika, til slutbrugere (landbrugere), skal for hvert af fodertilsætningsstofferne indberette de oplysninger, der er nævnt i stk. 6, til Fødevarestyrelsen via VetStat på https://vetstat.fvst.dk. Indberetningen skal indeholde oplysninger om den forudgående måneds leverancer til slutbrugerne (landbrugere), jf. stk. 1. Indberetning skal ske senest den 10. i hver efterfølgende måned. Leverancerne skal indberettes på de oplyste besætningsnumre. Leverancer uden besætningsnummer skal indberettes på det fiktive besætningsnummer 999999. Indberetningen skal i dette tilfælde ske samlet for samme fodertilsætningsstof i samme koncentration. Stk. 3. Ved indberetninger efter stk. 2 skal fodervirksomheden benytte eget CVR-nummer som indberetter-identifikation. Stk. 4. Fødevarestyrelsen kan tildele slutbrugere (landbrugere), som er forpligtet til at indberette de oplysninger, der er nævnt i stk. 6, adgang til VetStat på https://vetstat.fvst.dk. Stk. 5. For slutbrugere (landbrugere), der direkte fra andre EU-lande eller tredjelande indfører forblandinger eller foderblandinger med indhold af coccidiostatika, gælder følgende:

  1. For hvert af fodertilsætningsstofferne skal indberettes de oplysninger, der er nævnt i stk. 6, til VetStat på https://vetstat.fvst.dk.
  2. Indberetningen skal ske senest den 10. i hver efterfølgende måned.
  3. Indberetningen skal indeholde oplysninger om den forudgående måneds indkøb af forblandinger eller foderblandinger med indhold af coccidiostatika.
  4. Leverancerne skal indberettes på besætningsnummeret på det husdyrbrug, hvor foderstofferne anvendes.
  5. Som indberetter-identifikation skal slutbrugerne (landbrugerne) benytte eget CVR-nummer. Stk. 6. Fodervirksomheder, som leverer forblandinger og foderblandinger med indhold af coccidiostatika, og slutbrugere (landbrugere), der direkte fra andre EU-lande eller tredjelande indfører forblandinger eller foderblandinger med indhold af coccidiostatika skal, jf. stk. 2 og 5, indberette følgende oplysninger til Fødevarestyrelsen via VetStat på https://vetstat.fvst.dk som forblandinger og foderblandinger med indhold af coccidiostatika:
  6. Fodertilsætningsstoffets identifikationsnummer.
  7. Mængde foderstof angivet som kg forblanding eller foderblanding.
  8. Indhold af aktivt stof angivet i mg/kg.
  9. Udleveringsdato.
  10. Dyreart, som foderstoffet er beregnet til. Stk. 7. Fodervirksomheder, som leverer forblandinger og foderblandinger med indhold af coccidiostatika, og slutbrugere (landbrugere), der direkte fra andre EU-lande eller tredjelande indfører forblandinger eller foderblandinger med indhold af coccidiostatika, jf. stk. 2 og 5, skal ved fejlindberetning af de oplysninger, der er nævnt i stk. 6, rette egne fejlindberetninger, som der modtages besked om via fejlhåndteringsmodulet i VetStat på https://vetstat.fvst.dk. Fejl skal være rettet senest en måned efter indberetningen.
§ 27

(Stk. 3)

§ 27. Virksomheder, der fremstiller eller markedsfører foderlægemidler skal mindst en gang månedligt indberette følgende oplysninger til VetStat på https://vetstat.fvst.dk:

  1. Den ordinerende dyrlæges autorisationsnummer.
  2. Dato for udlevering.
  3. Besætningsnummer på modtageren af foderlægemidlet, hvis et sådant findes, samt ved koder angivet dyreart, aldersgruppe og ordineringsgruppe i overensstemmelse med bilag 3 til denne bekendtgørelse.
  4. For så vidt angår fisk, oplysning om fiskeart.
  5. Varenummer på det godkendte veterinærlægemiddel, dettes koncentration af foderlægemidlet (g/kg) og mængden af foderlægemidlet angivet i kg. Stk. 2. Samtlige data, jf. stk. 1, for en kalendermåned skal være indberettet til VetStat på https://vetstat.fvst.dk senest den 10. i den efterfølgende måned. Stk. 3. Virksomhederne skal ved fejlindberetning af de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, rette egne fejlindberetninger, som der modtages besked om via fejlhåndteringsmodulet i VetStat på https://vetstat.fvst.dk. Fejl skal være rettet senest en måned efter indberetningen.

Registrering, som skal foretages af pelsdyrholdere

§ 28

(Stk. 4)

§ 28. Pelsdyrholdere skal registrere, hvilke foderlægemidler de anvender. Stk. 2. De i stk. 1 omhandlede registreringer omfatter:

  1. Dato for første indgivelse af foderlægemidlet til dyrene.
  2. Foderlægemidlets navn.
  3. Den indgivne mængde af foderlægemidlet.
  4. Leverandørens navn eller firmanavn og faste adresse eller registrerede forretningssted.
  5. Dokumentation for erhvervelsen af de foderlægemidler, de anvender.
  6. Identifikation af det/de behandlede dyr eller grupper af dyr.
  7. Den ordinerende dyrlæges navn og kontaktoplysninger.
  8. Behandlingens varighed. Stk. 3. Hvis de oplysninger, der skal registreres i overensstemmelse med stk. 2, allerede foreligger på kopien af en dyrlægerecept eller i et register på bedriften, skal de ikke registreres særskilt. Stk. 4. Disse registre opbevares i mindst fem år efter datoen for anvendelsen af foderlægemidlerne, herunder hvis det dyr, der anvendes i produktionen, aflives i denne femårsperiode.

Tilladelse til videnskabelige forsøg med ikke EU-godkendte fodertilsætningsstoffer

§ 29

(Stk. 4)

§ 29. Ansøgning om tilladelse til anvendelse af ikke EU-godkendte fodertilsætningsstoffer i videnskabelige forsøg skal indgives til Fødevarestyrelsen ved brug af det ansøgningsskema, som kan tilgås via Fødevarestyrelsens hjemmeside. Stk. 2. Ansøgningen skal indeholde ansøgningsskemaet, jf. stk. 1, hvor de påkrævede oplysninger er afgivet, samt relevant dokumentation. Fødevarestyrelsen kan om nødvendigt anmode om supplerende oplysninger til ansøgningen. Stk. 3. Ansøgning om tilladelse, jf. stk. 1-2, skal senest være indgivet 60 kalenderdage, før det videnskabelige forsøg igangsættes. En ansøgning anses først for indsendt, når samtlige relevante oplysninger er modtaget i Fødevarestyrelsen. Stk. 4. Videnskabelige forsøg må ikke igangsættes før tilladelsen er modtaget, og det ikke EU-godkendte fodertilsætningsstof må kun anvendes i overensstemmelse med oplysningerne i tilladelsen.

§ 30

§ 30. Fødevarestyrelsen kan til enhver tid tilbagekalde eller ændre en tilladelse givet i henhold til § 29, hvis det er nødvendigt af hensyn til dyr og menneskers sundhed eller miljøet.

Straffebestemmelser

§ 31

(Stk. 2)

§ 31. Med bøde straffes den, der overtræder §§ 3-9, § 10, stk. 1 eller 3, § 12, § 14, stk. 1, §§ 15-18, § 20, stk. 1, 2 eller 4, §§ 21-23, § 26, stk. 1-3 og 5-7, og §§ 27-28. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

selskab
§ 32

§ 32. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

  1. overtræder artikel 2, artikel 7, stk. 1-3, eller bilag IV i TSE-forordningen,
  2. overtræder artikel 11, artikel 12, artikel 15, artikel 16, artikel 17, stk. 1, artikel 18 eller artikel 20 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed,
  3. overtræder artikel 16, stk. 1-2, eller artikel 25, stk. 2-3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer,
  4. overtræder artikel 4, stk. 1, 3 eller 4, eller artikel 5, stk. 1, litra b, eller stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1830/2003 af 22. september 2003 om sporbarhed og mærkning af genetisk modificerede organismer og sporbarhed af fødevarer og foder fremstillet af genetisk modificerede organismer og om ændring af direktiv 2001/18/EF,
  5. overtræder artikel 3, stk. 1-4, artikel 11, stk. 2, artikel 12, stk. 1, eller artikel 16, stk. 1, 3 eller 6, i fodertilsætningsstofforordningen,
  6. overtræder artikel 4, artikel 5, stk. 1-3, 5 eller 6, artikel 6-7, artikel 9, stk. 1-2, artikel 10-11, eller artikel 23-25 i foderhygiejneforordningen,
  7. overtræder artikel 4, artikel 5, stk. 1-2, artikel 6, stk. 1, artikel 8, stk. 1, artikel 9, artikel 11-12, artikel 13, stk. 1-3, artikel 14, stk. 1-2, artikel 15-16, artikel 17, stk. 1-2, artikel 18-19, artikel 20, stk. 1, artikel 21, stk. 1, 2, 5-6 eller 7, artikel 22, stk. 1, artikel 23, artikel 24, stk. 5-6, artikel 25, stk. 4, eller bilag II, punkt 1-2, 4 eller 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2009 af 13. juli 2009 om markedsføring og anvendelse af foder, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 og ophævelse af Rådets direktiv 79/373/EØF, Kommissionens direktiv 80/511/EØF, Rådets direktiv 82/471/EØF, 83/228/EØF, 93/74/EØF, 93/113/EF og 96/25/EF og Kommissionens beslutning 2004/217/EF,
  8. overtræder bilaget, del A, punkt 1-4, 6-9, eller 14-15 i Kommissionens forordning (EU) nr. 68/2013 af 16. januar 2013 om fortegnelsen over fodermidler,
  9. overtræder artikel 2, artikel 3, stk. 2, artikel 4, stk. 2, artikel 5, stk. 2, eller artikel 6, stk. 1, i Kommissionens forordning (EU) 2015/786 af 19. maj 2015 om fastsættelse af kriterier for godkendelse af de rensningsprocesser, der anvendes for produkter bestemt til foder som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/32/EF,
  10. overtræder artikel 3, stk. 1, eller artikel 4, stk. 1, i Rådets forordning (Euratom) 2016/52 af 15. januar 2016 om fastsættelse af de maksimalt tilladte niveauer for radioaktivitet i fødevarer og foder som følge af nukleare ulykker eller andre tilfælde af strålingsfare og om ophævelse af Rådets forordning (Euratom) nr. 3954/87 og Kommissionens forordning (Euratom) nr. 944/89 og (Euratom) 770/90,
§ 32

(Stk. 2)

  1. overtræder artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 141/2007 af 14. februar 2007 om krav om godkendelse efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 af fodervirksomheder, der fremstiller eller markedsfører fodertilsætningsstoffer af kategorien coccidiostatika og histomonostatika,
  2. overtræder bilag V, del B, kapitel II, nr. 1, eller kapitel III, nr. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 152/2009 af 27. januar 2009 om prøveudtagnings- og analysemetoder til offentlig kontrol af foder,
  3. overtræder artikel 1 eller artikel 2 i Kommissionens forordning (EU) 2020/354 af 4. marts 2020 om udarbejdelse af en liste over påtænkte anvendelser for foder med særlige ernæringsformål og om ophævelse af direktiv 2008/38/EF, eller
  4. overtræder artikel 4, stk. 1, artikel 5, artikel 6, stk. 1, artikel 7, stk. 1 eller 4, artikel 8, artikel 9, stk. 1 eller 2, artikel 10, stk. 1, artikel 11-12, artikel 13, stk. 1 eller 4, eller artikel 16-17 i Rådets forordning (EU) nr. 2019/4 af 11. december 2018 om fremstilling, markedsføring og anvendelse af foderlægemidler. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
selskab

Ikrafttræden

§ 33

(Stk. 2)

§ 33. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2024. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 2227 af 30. november 2021 om foder og fodervirksomheder ophæves.

Fødevarestyrelsen /Nikolaj Veje / Camilla Asta Hansen/

Bilag 1 Overgangsbestemmelser om anvendelse af fodertilsætningsstoffer

(Til § 3) Fodertilsætningsstoffer, der er godkendt efter Rådets direktiv 70/524/EØF, skal foruden at opfylde bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer også opfylde bestemmelserne i dette bilag og i godkendelsen. I. Generelle bestemmelser om anvendelse af tilsætningsstoffer: A. Tilsætningsstoffer må kun anvendes til fremstilling af foder med de begrænsninger, der er anført i godkendelsen om dyreart eller dyrekategori, henholdsvis mindste- og størsteindhold i foderet og den kategori af foder, som tilsætningsstofferne må anvendes til. Hvis intet er anført om ”Dyreart eller dyrekategori” i godkendelsen, må tilsætningsstoffet anvendes til alle dyrearter eller dyrekategorier. B. Tilsætningsstoffer må kun anvendes til andet end foderblandinger, hvis der i godkendelsen af tilsætningsstoffet, er angivet ”Alle foderstoffer” i kolonnen ” Bestemmelser i øvrigt”. C. De fastsatte mindste- og størsteindhold gælder for fuldfoder med et vandindhold på 12 %, medmindre andet er anført i godkendelsen. D. Tilsætningsstofferne skal anvendes efter betingelserne i bilag IV, nr. 1 og 2, i fodertilsætningsstofforordningen. II. Supplerende bestemmelser for coccidiostatika: A. Ved fremstilling af foderblandinger med indhold af coccidiostatika til dyr, der anvendes i fødevareproduktionen og pelsdyr, skal disse tilsætningsstoffer tilsættes i form af forblandinger med et bærestof. B. Coccidiostatika må ikke blandes indbyrdes, når de har samme virkning, medmindre der er tale om en blanding fastsat i godkendelsen. C. Coccidiostatika må ikke blandes med mikroorganismer, medmindre dette er tilladt ved godkendelsen af den pågældende mikroorganisme.

Bilag 2 Kategoribetegnelser for fodermidler i foderblandinger til dyr, der ikke bruges i fødevareproduktion, undtagen pelsdyr

(Til § 13) Ved mærkning med indholdet af fodermidler i foderblandinger til dyr, der ikke bruges i fødevareproduktion, undtagen pelsdyr, kan fodermidlernes navn erstattes af navnet på den kategori, som fodermidlerne tilhører. Betingelserne herfor er, at der ikke benyttes andre kategorier end anført nedenfor. Betegnelse Beskrivelse 1. Kød og animalske biprodukter Alle køddele af slagtede, varmblodede landdyr, friske eller konserverede ved en passende behandling samt alle produkter og biprodukter fra bearbejdning af dyrekroppe eller dele af dyrekroppe af varmblodede landdyr. 2. Mælk og mejeriprodukter Alle mejeriprodukter, friske eller konserverede ved en passende behandling, samt biprodukter fra deres forarbejdning. 3. Æg og ægprodukter Alle ægprodukter, friske eller konserverede ved en passende behandling, samt biprodukter fra deres forarbejdning. 4. Olie og fedtstoffer Alle animalske og vegetabilske olier og fedtstoffer. 5. Gær Al gær, hvor gærcellerne er dræbt og tørret. 6. Fisk og fiskeprodukter Fisk og dele af fisk, friske eller konserverede ved en passende behandling, samt biprodukter fra deres forarbejdning. 7. Korn Alle kornarter og kornprodukter uanset deres præsentationsform samt produkter fremkommet ved forarbejdning af kornarternes stivelsesholdige kerner. 8. Grønsager Alle grønsager og bælgfrugter, friske eller konserverede ved en passende behandling. 9. Vegetabilske biprodukter Biprodukter fremkommet ved behandling af vegetabilske produkter, navnlig korn, grønsager, bælgfrugter og olieholdige frø. 10. Vegetabilsk proteinekstrakt Alle vegetabilske produkter, hvori proteinet er blevet koncentreret ved en passende behandling og eventuelt er blevet struktureret, således at råproteinindholdet udgør mindst 50 % i tørstoffet. 11. Mineralstoffer Alle uorganiske stoffer, der kan indgå i foderstoffer. 12. Sukker Alle former for sukker. 13. Frugt Al slags frugt, frisk eller konserveret ved en passende behandling. 14. Nødder Alle kerner af stenfrugter og nødder. 15. Frø Alle slags frø, hele eller groft formalede. 16. Alger Alle alger, friske eller konserveret ved en passende behandling. 17. Bløddyr og skaldyr Alle bløddyr, muslinger, skaldyr og krebs, friske eller konserverede ved en passende behandling, samt biprodukter fra deres forarbejdning. 18. Insekter Alle slags insekter på alle udviklingstrin. 19. Bagværk Alle former for bagværk, brød og kager samt dejvarer.

§ 33

(Stk. 2)

Bilag 3 Koder til anvendelse ved indberetning af oplysninger til VetStat

(Til § 27) Dyreart Ved ordinering anvendes følgende koder for dyreart: Dyr, ej specificeret (herunder zoodyr m.fl.) Kvæg Får Geder Svin Vildsvin Hjortedyr Lamaer Ræve Mink Chinchilla Mårhunde (Finnracoon) Kaniner Ilder Fritter Fjerkræ, generelt Høns af æglægningstype Høns af slagtetype Kalkuner Gæs Ænder Fjervildt, generelt Perlehøns Vagtler Duer Fasaner Agerhøns Gråænder Strudsefugle Rødhøns Stenhøns Fisk, generelt Laksefisk Gedder Ål Pighvar Krebs Blåmuslinger Torsk Sandarter Koldtvandskarper Tunger og skrubber Stører Europæisk østers Stillehavsøsters Rejer Bier Heste Hobby-/kæledyr 00 12 13 14 15 16 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 71 11 90 Aldersgruppe Ved ordinering anvendes fælgende koder for aldersgruper: Svin Pattegrise, søer, gylte og orner Fravænnede smågrise op til 30 kg Slagtesvin og polte 55 56 57 Kvæg Køer, samt tyre, kvier og stude over 24 mdr. Kalve under 12 mdr. Ungdyr mellem 12 og 24 mdr. 61 62 63 Får og geder Dyr over 12 mdr Lam/kid under 12 mdr. 68 69 Fjerkræ, alle Kød, generelt Kød, økologisk Æg fra fjerkræ på friland Æg fra burfjerkræ, stimulusberigede Skrabeæg Æg, økologisk Opdrætning, produktion, økologisk Stalddørsalg Avl, generelt Opdrætning, avl Opdrætning, produktion Formering Formering, avl Hobbydyr 11 13 21 22 23 24 29 34 41 45 46 47 49 53 For andre produktionsdyr, heste og hobby-/kæledyr udfyldes feltet med erstatningskoden 00 Ordineringsgruppe For svin, kvæg, får, geder, alle typer pelsdyr, andre produktionsdyr, heste og hobby-/kæledyr anvendes følgende ordineringsgrupper: Reproduktion, urogenitalsystem Yver Gastrointestinale lidelser Respirationsvejslidelser Led, lemmer, klove, centralnervesystem, hud Stofskifte, fordøjelse, kredsløb 10 11 12 13 14 15 For alle typer akvakultur anvendes følgende ordineringsgrupper: Rødmundsyge Furunkulose Yngeldødelighedssyndrom Vibriose Tarmbetændelse Hudlidelser Bedøvelse/sedation 20 21 22 23 24 25 26 For alle typer fjerkræ anvendes følgende ordineringsgrupper: Coccidiose Enteritis Hepatitis Salpingitis Respirationsveje og -organer 30 31 32 33 35 For alle typer dyr anvendes følgende ordineringsgrupper: Erstatningskode Andet Vacciner og sera 00 98 99

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2024
Ikrafttrædelsesdato
31. maj 2024
Bekendtgørelse om foder og fodervirksomheder, og om straffebestemmelser for overtrædelse af relaterede EU-retsakter | TheLawyer.sh