Bekendtgørelse om beskikkelse af advokater i sager om leverandørsikkerhed i den kritiske teleinfrastruktur
Justitsministeriet
BEK nr 592 af 02/06/2024 I medfør af § 12 i lov nr. 1156 af 8. juni 2021 om leverandørsikkerhed i den kritiske teleinfrastruktur, fastsættes:
(Stk. 3)
§ 1. Justitsministeren antager efter drøftelse med præsidenterne for Østre Landsret og Københavns Byret samt Advokatrådet et antal advokater, der kan beskikkes i sager om leverandørsikkerhed i den kritiske teleinfrastruktur, der er indbragt for domstolene. Stk. 2. Advokaterne skal inden antagelsen sikkerhedsgodkendes efter reglerne i Justitsministeriets sikkerhedscirkulære herom. Stk. 3. Advokaterne antages for 2 år ad gangen.
(Stk. 3)
§ 2. Advokaterne må kun efter særlig godkendelse fra Justitsministeriet få bistand ved deres arbejde med sagerne. Justitsministeriet kan bestemme, at personer, der yder advokaterne bistand, ligeledes skal sikkerhedsgodkendes, jf. § 1, stk. 2. Stk. 2. Advokaterne og de personer, der eventuelt yder dem bistand, skal håndtere sagernes dokumenter og oplysningerne heri i overensstemmelse med reglerne i Justitsministeriets sikkerhedscirkulære herom. Stk. 3. Justitsministeriet og Forsvarsministeriet kan bistå med opbevaring af dokumenter.
§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 6. juni 2024.
Justitsministeriet /Peter Hummelgaard / Kristoffer Aagren/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2024
- Ikrafttrædelsesdato
- 3. juni 2024