Erhvervspuljebekendtgørelsen

Denne bekendtgørelse finder anvendelse for tilskud til virksomheder, der gennemfører projekter med henblik på at opnå energibesparelser, energieffektiviseringer og CO 2 -reduktioner i det endelige energiforbrug i Danmark.

Tilskud til virksomheder, der gennemfører projekter med henblik på at opnå energibesparelser, energieffektiviseringer og CO 2 -reduktioner efter denne ordning, udgør statsstøtte i medfør af artikel 107, stk. 1, i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Støtteordningen er anmeldt til Europa-Kommissionen i henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (den generelle gruppefritagelsesforordning), EU-Tidende 2014, nr. L 187, s. 1, og Kommissionens forordning (EU) nr. 2022/2473 af 14. december 2022 om forenelighed med det indre marked efter artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde af visse kategorier af statsstøtte til virksomheder, der beskæftiger sig med fremstilling, forarbejdning og afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter (gruppefritagelsesforordningen for fiskeri og akvakultur), EU-Tidende 2022, nr. L 327, s. 82, og administreres i overensstemmelse hermed.

I denne bekendtgørelse forstås ved:

1. Arbejdets påbegyndelse: Som defineret i den generelle gruppefritagelsesforordnings artikel 2, nr. 23.

1. CO 2 -sparetiltag: Tiltag, som er aktiviteter, der medfører CO 2 -reduktioner i de energirelaterede udledninger i virksomhedernes endelige energiforbrug.

1. Efter-forbrug: Det årlige energiforbrug i efter-situationen.

1. Efter-situation: Projektets anlæg, der som følge af projektet skal undergå en ændring, som det eller de fremstår ved projektafslutning.

1. Endeligt energiforbrug: Al energi leveret til industri, tjenesteydelser, landbrug, fiskeri, gartneri og skovbrug, dog ikke leverancer til energiomdannelsessektoren og energiindustrien selv.

1. Energi: Alle former for energiprodukter, brændsel, varme, vedvarende energi, elektricitet og andre former for energi som defineret i artikel 2, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 af 22. oktober 2008 om energistatistik.

1. Energiforbrug til transport: Energiforbrug, som anvendes til al vejtransport med indregistrerede køretøjer, togdrift, herunder elforbrug til tog, signaler m.v. samt luft- og skibsfart.

1. Energirelaterede udledninger: De CO 2 -udledninger, som fremkommer ved forbrug af energi til produktionsprocesser, rumopvarmning, intern transport m.v.

1. Energisparetiltag: Tiltag, som er aktiviteter, der medfører energibesparelser eller energieffektiviseringer i virksomheders endelige energiforbrug.

1. Energi- og CO 2 -spareprojekt: Et projekt, som består af et eller flere konkrete energi- og/eller CO 2 -sparetiltag.

1. Fossile brændstoffer: Ikke-vedvarende kulstofbaserede energikilder, såsom faste brændsler, naturgas og olie.

1. Før-forbrug: Det årlige energiforbrug i før-situationen.

1. Før-situation: Projektets anlæg, der som følge af projektet skal undergå en ændring, som det eller de fremstår inden projektets påbegyndelse.

1. Første års energibesparelse og CO 2 -reduktion: Energibesparelsen eller CO 2 -reduktionen fra projektets realisering og 12 måneder frem.

1. Kriseramt: Som defineret i den generelle gruppefritagelsesforordnings artikel 2, nr. 18.

1. Levetider: De af Energistyrelsen fastsatte levetider, som fremgår af bilag 1.

1. Nyanlæg: Etablering af nye bygninger eller anlæg, herunder helt nye produktionssteder, nye produktionslinjer m.v.

1. Organer inden for den offentlige forvaltning: Statslige myndigheder og statsfinansierede selvejende institutioner, der er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, i bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen m.v., kommuner og regioner, kommunale og regionale organisationer og selskaber m.v., som er oprettet i henhold til lov om kommunernes styrelse, samt institutioner hvor statsligt, regionalt eller kommunalt tilskud til drift udgør halvdelen eller mere og forventes vedvarende at dække halvdelen eller mere af institutionens ordinære driftsudgifter.

1. Prioriteringsfaktor: En faktor, som vægter energi- og CO 2 -reduktioner ved konvertering mellem energiarter som fastlagt i bilag 2.

De støtteberettigede omkostninger er de yderligere investeringsomkostninger, der er nødvendige for at nå et højere energieffektivitets- eller miljøbeskyttelsesniveau, som er direkte relateret til gennemførelsen af projektet. De støtteberettigede omkostninger beregnes ved at sammenligne investeringsomkostningerne med omkostningerne ved en kontrafaktisk investering, der ville være foretaget uden støtten.

De investeringsomkostninger, som kan medregnes som en del af de støtteberettigede omkostninger, omfatter

1. rådgivning, projektudvikling, herunder udarbejdelse af ansøgningsmateriale, projektering forbundet med anlægsomkostninger og eventuel ekstern kvalitetssikring af ansøgningen, hvis påkrævet af Energistyrelsen,

1. miljøgodkendelse,

1. anskaffelse af nødvendige anlægskomponenter,

1. entreprenørydelser og installation og

1. revision af regnskab som krævet af Energistyrelsen.

De støtteberettigede omkostninger opgøres som de nettoomkostninger, der er forbundet med gennemførelsen af projektet, jf. stk. 1, dvs. fratrukket moms, som ikke bæres endeligt af tilskudsmodtager, samt tilbagekrediteringer, rabatter, salg af eksisterende udstyr og lignende.

De støtteberettigede omkostninger omfatter ikke omkostninger forbundet med internt arbejde samt afledte omkostninger af projektet, herunder driftsomkostninger.

Der ydes et tilskud på 10 øre pr. kWh pr. år eller 500 kr. pr. ton CO 2 pr. år over tiltagenes levetid, jf. bilag 1, tilbagediskonteret til nutidsværdi med den til enhver tid af Finansministeriet anbefalede samfundsøkonomiske diskonteringsrente for samfundsøkonomiske analyser for perioden 0-35 år.

Der kan ydes tilskud afhængig af virksomhedens størrelse, jf. § 3, nr. 23. Der kan ydes tilskud på op til 30 pct. af de støtteberettigede omkostninger for store virksomheder, op til 40 pct. for mellemstore virksomheder og op til 50 pct. for små virksomheder.

Det samlede tilskud kan maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro pr. virksomhed pr. investeringsprojekt, jf. dog stk. 4.

For virksomheder omfattet af gruppefritagelsesforordningen for fiskeri og akvakultur kan det samlede tilskud maksimalt udgøre et beløb svarende til 1,25 mio. euro pr. virksomhed pr. år.

Såfremt projektets tilbagebetalingstid er mindre end 2 år, nedsættes det beregnede tilskudsbeløb til et beløb, der indebærer en beregnet tilbagebetalingstid på 2 år.

Der kan ikke gives tilsagn om mindre end 10.000 kr.

Energistyrelsen kan give tilsagn om tilskud til virksomheder, der har søgt om støtte til gennemførelse af projekter med henblik på at opnå energibesparelser, energieffektiviseringer og CO 2 -reduktioner i det endelige energiforbrug i Danmark.

Der ydes ikke tilskud til organer inden for den offentlige forvaltning.

For at opnå tilsagn om tilskud skal følgende betingelser være opfyldt:

1. Ansøger må ikke have modtaget et krav om tilbagebetaling af tilskud ydet af den samme medlemsstat, som Europa-Kommissionen ved en tidligere afgørelse har erklæret ulovlig og uforenelig med det indre marked, som ikke er fuldt ud efterkommet.

1. Ansøger må ikke være kriseramt, jf. § 3, nr. 15.

1. Aftale om indkøb må ikke være indgået, og arbejdet på projektet ikke påbegyndt, førend Energistyrelsen har kvitteret for modtagelse af ansøgningen, jf. § 15, stk. 4.

1. Anlæg skal være funktionsdygtige og som minimum have været i drift på virksomheden i de seneste 2 år forud for ansøgningstidspunktet.

1. Projektet ville ikke være gennemført i fravær af tilskuddet.

Der kan ikke ydes tilskud til projekter, hvortil der ydes tilskud fra anden statsstøtte.

Der må ikke ydes tilskud, hvis forbedringerne skal sikre, at virksomheden efterkommer EU-standarder, der allerede er vedtaget, selv hvis de endnu ikke er trådt i kraft.

Energibesparelsen opgøres som nettoforskellen mellem energiforbruget før og energiforbruget efter gennemførelsen af energispareprojektet. CO 2 -reduktionen opgøres som nettoforskellen mellem de energirelaterede udledninger før og de energirelaterede udledninger efter gennemførelsen af CO 2 -spareprojektet.

Energibesparelsen og CO 2 -reduktionen skal opgøres i forhold til situationen før gennemførelsen af projektet og kan ikke være større end forbruget eller udledningen før gennemførelsen af projektet.

Følgende tiltag kan ikke medregnes i projektet som en energibesparelse eller CO 2 -reduktion:

1. Effekten af øget produktionskapacitet og -volumen.

1. Energibesparelser og CO 2 -reduktioner, som alene skyldes sammenlægning, hel- eller delvis nedlæggelse af produktionen eller flytning af produktionen til en anden produktionsenhed.

1. Energibesparelser og CO 2 -reduktioner i forbindelse med etablering af nye bygninger og nyanlæg, herunder helt nye produktionssteder, nye produktionslinjer m.v.

1. Energibesparelser og CO 2 -reduktioner, der opstår ved almindelig vedligeholdelse.

1. Energibesparelser og CO 2 -reduktioner i forbindelse med energiforbruget i transportsektoren, jf. § 3, nr. 7.

1. Energibesparelser og CO 2 -reduktioner i forbindelse med energiforbruget til IT- og serverudstyr, herunder projekter vedrørende køleanlæg i serverrum og UPS-anlæg i tilknytning til serverrum.

1. Energibesparelser og CO 2 -reduktioner opnået ved at reducere varme- eller elforbruget alene ved sænkning af temperatur, belysningsstyrke eller ventilationsmængde, hvor der ikke gennemføres andet end en manuel sænkning.

1. Energibesparelser og CO 2 -reduktioner opnået på baggrund af ændret adfærd.

1. Energibesparelser og CO 2 -reduktioner i forbindelse med etablering af energiproducerende anlæg, herunder solceller, solvarme, vindmøller, vandkraftanlæg, biogasanlæg og andre anlæg, der kan sidestilles med disse.

1. Energibesparelser og CO 2 -reduktioner som følge af optimering af energiproducerende anlæg, som ikke reducerer virksomhedens mængde af tilført energi eller energirelaterede udledninger.

1. Energibesparelser og CO 2 -reduktioner i forbindelse med etablering af anlæg, udstyr og maskiner, der producerer eller anvender brint, medmindre a) den producerede eller anvendte brint er produceret på elektricitet, b) den producerede eller anvendte brint reducerer virksomhedens mængde af tilført energi eller reducerer virksomhedens energirelaterede udledninger, og c) det kan påvises, at den producerede eller anvendte brint opnår besparelser i vugge-til-grav-emissionerne af drivhusgasser på mindst 70 % i forhold til en værdi for fossile brændstoffer på 94 gCO2eq/MJ.

1. Energibesparelser og CO 2 -reduktioner i forbindelse med installation og optimering af gaskedel, gasbrænder og tilhørende reguleringsudstyr.

1. Energibesparelser og CO 2 -reduktioner i forbindelse med installation af udstyr, maskiner og industrielle produktionsanlæg mv., der anvender fossile brændstoffer.

Energistyrelsen kan fastsætte vilkår i tilsagn, herunder om

1. afrapporteringer om projektets gennemførelse,

1. seneste tidspunkt for projektets påbegyndelse og afslutning,

1. frist for ansøgning om udbetaling af tilskud efter afslutning af projektet og

1. at tilsagnsmodtager skal stå til rådighed for erfaringsopsamling og evaluering af ordningen.

Før-forbruget opgøres ved repræsentative og retvisende fakturaer, medmindre andet følger af stk. 2-3.

Før-forbruget opgøres ved repræsentativ og retvisende måling eller repræsentativ og retvisende teoretisk beregning, såfremt et faktureret forbrug

1. ikke med tilstrækkelig sikkerhed begrænser sig til før-forbruget, eller

1. ikke kan dokumenteres, fordi der anvendes eget-produceret brændsel.

Såfremt en valgfri eller obligatorisk standardløsning, jf. § 13, anvendes, opgøres før-forbruget som forudsat i den pågældende standardløsning.

Ved opgørelsen af før-forbruget, jf. stk. 1-2, skal standardforudsætningerne i bilag 3 og 6-9, jf. § 12, stk. 4 og 7-10, benyttes i det omfang, de finder anvendelse.

Efter-forbruget opgøres ved repræsentativ og retvisende måling eller repræsentativ og retvisende teoretisk beregning.

Såfremt en valgfri eller obligatorisk standardløsning anvendes, opgøres efter-forbruget som forudsat i den pågældende standardløsning.

Ved opgørelsen af efter-forbruget, jf. stk. 1, skal standardforudsætningerne i bilag 3 og 6-9, jf. § 12, stk. 4 og 7-10, benyttes i det omfang, de finder anvendelse.

Hvis en obligatorisk standardforudsætning finder anvendelse på et tiltag, jf. stk. 2-10, skal dennes værdier og metoder benyttes, jf. dog stk. 13.

Standardforudsætning for levetider, jf. bilag 1, finder anvendelse på alle tiltag og benyttes ved beregningen af de enkelte tiltags energibesparelser, energieffektiviseringer og CO 2 -reduktioner og støtteberettigede omkostninger.

Standardforudsætning for prioriteringsfaktor, jf. bilag 2, finder anvendelse på alle tiltag, der indebærer konvertering fra naturgas til el, fjernvarme, biomasse og brint, og benyttes ved beregningen af de enkelte tiltags tilskudsbeløb, jf. § 5, stk. 1.

Standardforudsætning for brændværdier, jf. bilag 3, finder anvendelse på alle tiltag, hvis forbrug er opgjort i kilogram, liter eller kubikmeter, og benyttes ved beregningen af før- og efterforbrug.

Standardforudsætning for CO 2 -emissionsfaktorer, jf. bilag 4, finder anvendelse på alle tiltag og benyttes ved beregningen af CO 2 -reduktioner.

Standardforudsætning for standardenergipriser, jf. bilag 5, finder anvendelse på alle tiltag og benyttes ved beregningen af den økonomiske værdi af før- og efterforbrug.

Standardforudsætning for udetemperaturer, jf. bilag 6, finder anvendelse på alle tiltag, hvis energiforbrug beregnes på baggrund af udetemperaturen, og benyttes ved beregningen af før- og efterforbrug.

Standardforudsætning for graddage, jf. bilag 7, finder anvendelse på alle tiltag, hvis energiforbrug påvirkes af udetemperaturen, og hvis før- og/eller efter-forbrug graddagskorrigeres. Standardforudsætningen kan dog ikke finde anvendelse, såfremt standardløsning 2, jf. § 13, stk. 3, (bilag 12), standardløsning 3, jf. § 13, stk. 4, (bilag 13) eller standardløsning 4, jf. § 13, stk. 5 (bilag 14) finder anvendelse.

Standardforudsætning for varmeforbrug, jf. bilag 8, finder anvendelse på tiltag, der vedrører rumopvarmning og opvarmning af konventionelle slagtekyllinge- og grisestalde, såfremt forbrug ikke kan dokumenteres ved faktura. Standardforudsætningen benyttes ved beregningen af før- og efterforbrug.

Standardforudsætning for virkningsgrader, jf. bilag 9, finder anvendelse på

1. tiltag, der indebærer udskiftning af brændselskedler, kaloriferer og strålevarmere, hvis brændsel er naturgas, LPG, olie, træpiller, flis, kul, koks eller halm. Standardforudsætningen benyttes i disse tilfælde til opgørelse af virkningsgraden i før-situationen,

1. tiltag, der via optimering af udstyr, der ikke er kedler, brændere eller tilhørende reguleringsudstyr, giver en energibesparelse på en kedels energiforbrug. Standardforudsætningen benyttes i disse tilfælde til opgørelse af virkningsgraden i både før- og efter-situationen, og

1. tiltag, der optimerer på en kedel, brænder og tilhørende reguleringsudstyr. Standardforudsætningen benyttes i disse tilfælde til opgørelse af virkningsgraden i både før- og efter-situationen.

Ved anvendelsen af en standardforudsætning er karakteren af tiltaget afgørende for, hvilken eller hvilke af standardforudsætningens værdier og metoder, der skal benyttes.

Hvis en obligatorisk standardløsning finder anvendelse på et tiltag, jf. stk. 2-7, skal denne benyttes, jf. dog stk. 8. De obligatoriske standardløsninger kan ikke benyttes ved andre tiltag, end hvad der følger af stk. 2-7.

Standardløsning 1, jf. bilag 10, finder anvendelse på tiltag, der indebærer udskiftning af ældre almen belysning til LED-belysning.

Standardløsning 2, jf. bilag 11, finder anvendelse på tiltag, der indebærer udskiftning af varmeforsyning, hvor:

1. Varmeforsyningen udskiftes til fjernvarme, varmepumper, elkedler, træfliskedler, halmkedler eller træpillekedler.

1. Varmeforsyningen i før-situationen består af brændselskedler, kaloriferer eller strålevarmere, hvis brændsel er naturgas, olie eller træpiller, med et årligt forbrug lig med eller mindre end 15.000 liter olie, 15.000 kubikmeter naturgas eller 32.000 kg træpiller.

1. Det er muligt at dokumentere et repræsentativt og retvisende forbrug med faktura.

Standardløsning 3, jf. bilag 12, finder anvendelse på tiltag, der indebærer udskiftning af varmeforsyning, der i før-situationen består af brændselskedler, kaloriferer eller strålevarmere, hvor:

1. Brændsel er LPG, træ eller træaffald.

1. Brændslet er olie, naturgas eller træpiller med et årligt forbrug større end 15.000 liter olie, 15.000 kubikmeter naturgas eller 32.000 kg træpiller.

1. Varmeforsyningen udskiftes til fjernvarme, varmepumper, elkedler, træfliskedler, halmkedler eller træpillekedler.

1. Det er muligt at dokumentere et repræsentativt og retvisende forbrug med faktura.

Standardløsning 4, jf. bilag 13, finder anvendelse på tiltag, der indebærer udskiftning af varmeforsyning til rumopvarmning og brugsvand, hvor:

1. Varmeforsyningen i før-situationen består af brændselskedler, kaloriferer eller strålevarmere, hvis brændsel er naturgas, LPG, olie, træpiller halm eller træ og træaffald.

1. Varmeforsyningen udskiftes til fjernvarme, varmepumper, elkedler, træfliskedler, halmkedler eller træpillekedler.

1. Det ikke er muligt at dokumentere et repræsentativt og retvisende forbrug med faktura, fordi det fakturerede forbrug enten ikke med tilstrækkelig sikkerhed begrænser sig til før-forbruget, eller der anvendes eget-produceret brændsel.

Standardløsning 5, jf. bilag 14, finder anvendelse på tiltag, der indebærer udskiftning af varmeforsyning til opvarmning og udtørring i konventionelle svinestalde, hvor:

1. Varmeforsyningen i før-situationen består af brændselskedler, hvis brændsel er naturgas, LPG, olie, træpiller, halm, træ og træaffald eller olievarmekanoner.

1. Varmeforsyningen udskiftes til fjernvarme, varmepumper, elkedler, træfliskedler, halmkedler eller træpillekedler.

1. Det ikke er muligt at dokumentere et repræsentativt og retvisende forbrug med faktura, fordi det fakturerede forbrug enten ikke med tilstrækkelig sikkerhed begrænser sig til før-forbruget, eller der anvendes eget-produceret brændsel.

Standardløsning 6, jf. bilag 15, finder anvendelse på tiltag, der indebærer udskiftning af varmeforsyning til rumopvarmning i konventionelle slagtekyllingestalde, hvor:

Energistyrelsen indkalder ansøgninger om tilskud på Statens-tilskudspuljer.dk og på Energistyrelsens hjemmeside.

Tilskudsordningen er åben for ansøgninger i den periode, som annonceres på Energistyrelsens hjemmeside og Statens-tilskudspuljer.dk.

Energistyrelsen offentliggør en vejledende tilsagnsramme for årets midler.

Ansøgning om tilsagn om tilskud skal indsendes digitalt via den ansøgningsportal, som offentliggøres på Energistyrelsens hjemmeside, og underskrives med digital signatur.

Ansøgning om tilsagn om tilskud skal indeholde følgende:

1. Et ansøgningsskema, hvor de påkrævede oplysninger er afgivet.

1. Dokumentation for de oplysninger, der fremgår i ansøgningsskemaet vedrørende det konkrete tiltag, herunder dokumentation af før-forbruget og før-situationen, dokumentation for den forventede besparelses størrelse efter projektets gennemførelse samt beskrivelse af, hvordan besparelsen endeligt vil opgøres.

1. Budget over projektets investeringsomkostninger.

Ud over de i ansøgningsskemaet angivne dokumentationskrav kan Energistyrelsen anmode om supplerende dokumentation, herunder stille krav til ansøger om ekstern energifaglig kvalitetssikring af ansøgningen.

Energistyrelsen kvitterer for, at ansøgningen er modtaget og giver tilladelse til, at projektet kan sættes i gang for egen regning og risiko.

Et tiltag må kun fremgå af én aktiv ansøgning.

Energistyrelsen behandler ansøgninger i den rækkefølge, som Energistyrelsen modtager dem. Energistyrelsen kan træffe afgørelse om tilsagn om tilskud inden for den bevillingsmæssige ramme, der er afsat på finansloven for det pågældende år.

Energistyrelsen kan meddele afslag, hvis der ikke er midler til rådighed.

På grundlag af oplysningerne i indkomne ansøgninger vurderer Energistyrelsen, om ansøgningen kan godkendes efter § 7, og der kan meddeles tilsagn om tilskud til det ansøgte projekt.

Ansøgninger, der er godkendt i medfør af stk. 1, kan få tilsagn om tilskud inden for den vejledende tilsagnsramme.

Energistyrelsen kan stille krav om, at en virksomheds ansøgninger skal indgives og behandles samlet, såfremt projekterne ikke uden væsentlig ulempe kan vurderes adskilt.

Energistyrelsen kan stille krav om, at ansøger skal acceptere et tilsagn inden 14 dage efter tilsagnsdato.

Energistyrelsen kan meddele bortfald af tilsagn om tilskud, hvis ansøger undlader at acceptere et tilsagn, jf. stk. 4.

Energistyrelsen kan efter begrundet ansøgning godkende, at et projekt ændres, selvom projektet er igangsat, men ikke afsluttet. Ved vurderingen af denne ansøgning lægges vægt på, at projektet i det væsentlige er indeholdt i den oprindelige projektansøgning, og det oprindelige projekts målsætning om energibesparelse, energieffektivisering eller CO2-reduktion helt eller delvist vil kunne gennemføres. Energistyrelsen kan i den forbindelse nedjustere det tilskudsbeløb, der følger af det oprindelige tilsagn.

Ansøgning om projektændring, jf. stk. 1, skal være modtaget i Energistyrelsen inden den dato, hvor projektet senest skal være afsluttet. Ansøgningen skal indsendes forud for ændringen.

Energistyrelsen kan efter begrundet skriftlig ansøgning tillade, at en ny ejer indtræder i rettigheder og pligter, der følger af en indsendt ansøgning eller et allerede meddelt tilsagn, også selv om projektet er påbegyndt. Ansøgningen skal være underskrevet af både overdrager og erhverver af den virksomhed eller ejendom, som projektet vedrører.

Ansøger skal gøre Energistyrelsen opmærksom på ansøgerens ændrede forhold, der kan være af betydning for tilsagn om tilskud eller udbetaling af tilskud, eller som strider imod de af Energistyrelsen fastsatte betingelser og vilkår.

Energistyrelsen træffer efter ansøgning afgørelse om udbetaling af tilskud.

Ansøgning om udbetaling af tilskud skal indsendes digitalt via den ansøgningsportal, som offentliggøres på Energistyrelsens hjemmeside. Ansøgningen skal indsendes senest tre måneder efter fristen for projektets afslutning, medmindre der i tilsagnet er fastsat vilkår om anden frist, jf. § 9, nr. 3.

Hvis ansøgning om udbetaling, jf. stk. 1, ikke er indgivet rettidigt, kan Energistyrelsen træffe afgørelse om, at tilsagnet bortfalder helt eller delvist.

Energistyrelsen kan dispensere fra fristen i stk. 1 på baggrund af en begrundet skriftlig anmodning. Ved vurdering af denne anmodning lægges vægt på, at projektet opfylder tilsagnets betingelser og vilkår, samt at ansøgning om udbetaling har været forbundet med betydelige vanskeligheder. Anmodning om dispensation skal være modtaget i Energistyrelsen, inden der træffes afgørelse om bortfald af tilsagn.

Ansøgning om udbetaling af tilskud skal indeholde dokumentation for, at betingelser for tilsagn og vilkår i tilsagnet vedrørende det konkrete projekt er opfyldt, herunder dokumentation for efter-forbruget og efter-situationen, samt besparelsens størrelse efter projektets gennemførelse. Ansøgning om udbetaling skal desuden indeholde et projektregnskab med oplysninger om de af ansøgeren afholdte og betalte støtteberettigede omkostninger. Regnskabet skal være vedlagt en liste over regnskabsbilagene og en ansøgererklæring udformet efter Energistyrelsens anvisning, jf. § 26.

Regnskabet skal revideres i overensstemmelse med en revisionsinstruks udarbejdet af Energistyrelsen, jf. dog stk. 3.

Udgør tilskudsbeløbet under 500.000 kr., kan ansøger vælge at vedlægge kopi af regnskabsbilagene samt dokumentation for betaling.

Regningsbilag, der anvendes som dokumentation for afholdte og betalte støtteberettigede omkostninger, jf. § 4, for projektet, skal af den udførende virksomhed være påført oplysninger om følgende:

1. Den udførende virksomheds CVR-nummer eller andet nationalt identifikationsnummer.

1. Hvilken virksomhed og hvilken adresse arbejdet vedrører.

1. Hvilket arbejde, der er udført i forhold til det tilskudsberettigede projekt.

Såfremt et regnskabsbilag dækker over både tilskudsberettigede og ikke-tilskudsberettigede omkostninger, skal det klart fremgå, hvilke omkostninger der er de tilskudsberettigede omkostninger.

Energistyrelsen skal på forlangende have originale bilag inkl. ordrebekræftelser forevist.

Udbetaling af tilskud er betinget af, at

1. projektet er gennemført som beskrevet i tilsagnet med tilhørende vilkår, og

1. der efter anmodning kan fremvises supplerende klar, detaljeret og ajourført dokumentation herfor.

Tilskud udbetales til NemKonto.

Ansøger kan i ansøgning om udbetaling blive bedt om at erklære:

1. At virksomhedens størrelse på ansøgningstidspunktet var lille eller mellemstor som anført i ansøgningen, jf. § 3, nr. 23.

1. At ansøger ikke var kriseramt på tilsagnstidspunktet, jf. § 3, nr. 15.

1. At ansøger har efterkommet ethvert krav om tilbagebetaling af støtte, som Europa-Kommissionen ved en tidligere afgørelse har fundet ulovlig og uforenelig med det indre marked.

1. At projektet ikke har modtaget støtte fra anden statsstøtte.

1. At projektet ikke indeholder tiltag, som ansøgeren er forpligtet til at foretage i henhold til anden lovgivning, herunder hvis tiltagene skal sikre, at ansøgeren efterkommer EU-standarder, der allerede er vedtaget, selv hvis de endnu ikke er trådt i kraft.

1. At de tiltag, som fremgår af ansøgningen, ikke indgår i andre aktive ansøgninger.

1. At de tiltag, som fremgår af ansøgningen, ikke ville være gennemført uden det ansøgte tilskud.

1. At indkøb ikke var foretaget, og arbejdet på projektet ikke var påbegyndt, inden datoen for kvittering for ansøgning.

1. At projektregnskabet er rigtigt, udarbejdet i overensstemmelse med god regnskabsskik og kun indeholder tilskudsberettigede udgifter.

1. At ansøger har afholdt og betalt alle udgifter til projektet.

1. At eventuelt vedlagte kopier af ordrebekræftelser og andre bilag svarer til originalerne.

1. At moms, som ikke bæres endeligt af ansøger, samt opnåede eller forventede tilbagekrediteringer, rabatter og lignende er modregnet i projektregnskabet.

1. At ansøger siden ansøgning om tilsagn har overholdt reglerne i EU´s fælles fiskeripolitik.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med

1. ansøgning om tilskud, jf. § 15, stk. 1,

1. ansøgning om udbetaling af tilskud, jf. § 23, stk. 1-6, eller

1. ansøgers underretningspligt, jf. § 20.

Ansøger kan straffes med bøde for ikke at yde fornøden vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse i overensstemmelse med lovens § 9, stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2024.

Bekendtgørelse nr. 1442 af 1. december 2023 om tilskud til energibesparelser, energieffektiviseringer og CO2-reduktioner i erhvervsvirksomheder ophæves.

Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på ansøgninger indgivet før bekendtgørelsens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 1442 af 1. december 2023 om tilskud til energibesparelser, energieffektiviseringer og CO2-reduktioner i erhvervsvirksomheder anvendelse.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

/Lars Aagaard / Iben Møller Søndergård/

Bilag 1 Standardforudsætning for levetider

Standardforudsætningen finder anvendelse på alle tiltag og benyttes ved beregningen af de enkelte tiltags energibesparelser og CO 2 -reduktioner og støtteberettigede omkostninger.

Levetidskategorier 1. Forsynings-, service- og procesanlæg Levetid (år) 1.1. Optimering af styring og regulering af forsynings-, service- og procesanlæg 4 1.2. Ombygning/optimering af forsynings-, service- og procesanlæg 8 1.3. Udskiftning af forsynings-, service- og procesanlæg 10 2. Energiforbrugende apparater Levetid (år) 2.1 Optimering og udskiftning af energiforbrugende apparater 4 3. Bygninger Levetid (år) 3.1. Optimering/styring af belysning 4 3.2. Udskiftning af belysning 8 3.3. Optimering af klimaskærm 12 4. Arbejdsrelateret transport Levetid (år) 4.1. Optimering og udskiftning af intern transport 5

Bilag 2 Standardforudsætning for prioriteringsfaktorer

Standardforudsætningen finder anvendelse på tiltag, der indebærer konvertering fra naturgas til el, fjernvarme, biomasse eller brint, og benyttes ved beregningen af de enkelte tiltags tilskudsbeløb.

Konvertering fra Konvertering til Prioriteringsfaktor Naturgas Elektricitet 1,25 Fjernvarme Biomasse Brint

Bilag 3 Standardforudsætning for brændværdier

Standardforudsætningen finder anvendelse på tiltag, hvis forbrug er opgjort i kilogram, liter eller kubikmeter, og benyttes ved beregningen af før- og efterforbrug.

Tabel 1: Brændværdier på massebasis angivet som nedre brændværdi Brændselstype kJ/kg GJ/ton kWh/kg Koks 28.500 28,5 7,92 Stenkul 5.600 – 30.700 5,6 – 30,7 1,56 - 8,53 Naturgas 47.200 47,2 13,11 Fuelolie 40.000 40 11,11 Gas/dieselolie 42.300 42,3 11,75 LNG 45.190 45,19 12,55 LPG 46.000 46 12,78 Motorbenzin 44.000 44 12,22 Petroleum 43.500 43,5 12,08 Petroleumskoks 31.400 31,4 8,72 Halm 14.500 14,5 4,03 Træpiller/ træbriketter 16.800 16,8 4,67 Træ og træaffald (inkl. træflis) 13.800 13,8 3,83 Brint 120.000 120 33,3

Tabel 2 : Brændværdier på volumenbasis Brændselstype Energi Enhed Fuelolie 10,89 kWh/liter Gas-/dieselolie 9,87 kWh/liter Motorbenzin 9,17 kWh/liter Petroleum 9,66 kWh/liter Naturgas 11,00 kWh/Nm 3

Bilag 4 Standardforudsætning for CO 2 -emissionsfaktorer

Standardforudsætningen finder anvendelse på alle tiltag og benyttes ved beregningen af CO 2 -reduktioner.