Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser i patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker)
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
LOV nr 647 af 11/06/2024 VI FREDERIK DEN TIENDE, af Guds Nåde Danmarks Konge, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser
§ 1. I lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2023, som ændret ved § 3 i lov nr. 737 af 13. juni 2023 og § 5 i lov nr. 1778 af 28. december 2023, foretages følgende ændringer:
- I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres »sundhedsvæsenets« til: »behandlingssteders«, og efter »kapitel 4-9« indsættes: »og afsnit IV«.
- I § 1, stk. 2, ændres »sundhedsvæsenet« til: »behandlingsstedet«, og efter »kapitel 4-9« indsættes: »eller afsnit IV«.
- I § 1, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »tandlæger,«: »mægle forlig mellem parterne og«.
- I § 1, stk. 7, 3. pkt., ændres »eller flere private institutioner« til: »privat institution«.
- I § 1 indsættes som stk. 11: »Stk. 11. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om varetagelsen af og budgettet for bisidderordningen, jf. stk. 7.«
- § 2, stk. 1, affattes således: »Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed, herunder personer autoriseret til specifikke opgaver, og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 og afsnit IV, når klagen angår en sag, som vurderes at indeholde skærpende omstændigheder, jf. stk. 6. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan herudover behandle klager, hvor Styrelsen for Patientklager, jf. § 1, stk. 2, har udtalt kritik af behandlingsstedets sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 og afsnit IV. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan herudover behandle klager, hvor behandlingsstedet er ophørt, eller hvor den sundhedsfaglige virksomhed ikke er udført i tilknytning til et behandlingssted. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan ikke behandle klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang.«
- I § 2 indsættes som stk. 6: »Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, hvornår en klage angår en sag, som indeholder skærpende omstændigheder efter stk. 1.«
- Overskriften før § 12 a ophæves.
- § 12 a ophæves.
- I § 58 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »3 næstformænd« til: »1 næstformand«.
- § 58 a, stk. 7, ophæves. Stk. 8-11 bliver herefter stk. 7-10.
- I § 58 a indsættes som stk. 12: »Stk. 12. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om, at Styrelsen for Patientklager i sin egenskab af sekretariat for Ankenævnet for Patienterstatningen træffer afgørelse på vegne af ankenævnet i sager, hvor styrelsen skønner, at der ikke er tvivl.«
§ 2. I lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 24. januar 2023, som ændret ved § 1 i lov nr. 737 af 13. juni 2023, § 2 i lov nr. 739 af 13. juni 2023 og § 1 i lov nr. 1778 af 28. december 2023, foretages følgende ændring:
- § 25, stk. 4, 3. pkt., ophæves.
(Stk. 4)
§ 3. Loven træder i kraft den 1. juli 2024, jf. dog stk. 2. Stk. 2. § 1, nr. 1-3, 6, 7 og 10, træder i kraft den 1. januar 2025. Stk. 3. For klager modtaget af Ankenævnet for Patienterstatningen før den 1. juli 2024 finder de hidtil gældende regler i § 58 a i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet anvendelse. Stk. 4. § 1, nr. 1-3, 6 og 7, finder ikke anvendelse for klager modtaget før den 1. januar 2025. For sådanne klager finder de hidtil gældende regler anvendelse.
(Stk. 2)
§ 4. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 . Stk. 2. §§ 1 og 2 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. Bestemmelserne kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.
Givet på Christiansborg Slot Under Vor Kongelige Hånd og Segl /FREDERIK R. / Sophie Løhde/
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 2024
- Ikrafttrædelsesdato
- 20. august 2024