TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af lov om tjenestemænd (Ændring af rigsadvokatens ansættelsesvilkår)

DanmarkLov2024

Justitsministeriet

LOV nr 663 af 11/06/2024 VI FREDERIK DEN TIENDE, af Guds Nåde Danmarks Konge, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser

§ 1

(Stk. 3)

§ 1. I lov om tjenestemænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 511 af 18. maj 2017, foretages følgende ændring:

  1. Efter kapitel 6 a indsættes: »Kapitel 6 b Særbestemmelse om rigsadvokaten § 33 e. Rigsadvokaten ansættes som tjenestemand på åremål for en periode på 10 år uden mulighed for forlængelse eller genansættelse. Stk. 2. §§ 33 a-33 c finder ikke anvendelse for stillingen som rigsadvokat. Stk. 3. Har den pågældende ikke tidligere haft varig ansættelse som tjenestemand, fastsættes der i henhold til §§ 45-47 et pensionsgivende skalatrin til brug for beregningen af pensionen.«
ansættelse
§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Loven træder i kraft den 1. juli 2024. Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse for ansættelsesforhold indgået før lovens ikrafttræden. For sådanne ansættelsesforhold finder de hidtil gældende regler anvendelse.

ansættelse
§ 3

§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg Slot Under Vor Kongelige Hånd og Segl /FREDERIK R. / Peter Hummelgaard/

Metadata

Type
Lov
År
2024
Ikrafttrædelsesdato
11. juni 2024
Lov om ændring af lov om tjenestemænd (Ændring af rigsadvokatens ansættelsesvilkår) | TheLawyer.sh