TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om den fagligt ansvarliges kvalifikationer og uddannelse under autorisationsordning for nedrivning af asbestholdigt materiale

DanmarkBekendtgørelse2024

Beskæftigelsesministeriet

BEK nr 708 af 12/06/2024 I medfør af § 49 h, stk. 3, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 2062 af 16. november 2021, som ændret ved lov nr. 629 af 11. juni 2024 om lov om arbejdsmiljø, fastsættes efter bemyndigelse:

§ 1

§ 1. For at opnå godkendelse som fagligt ansvarlig under autorisationsordning for nedrivning af asbestholdigt materiale efter bekendtgørelse om autorisation og godkendelse af fagligt ansvarlige på asbestområdet skal personen have gennemført

  1. en uddannelse i arbejde med nedrivning af asbestholdigt materiale i overensstemmelse med bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser med prøveaflæggelse (kompetencegivende prøve), og
  2. en uddannelse for fagligt ansvarlige under autorisationsordning for nedrivning af asbestholdigt materiale med prøveaflæggelse (autorisationsprøve).
§ 2

(Stk. 3)

§ 2. Det fremgår af bilag 1, hvilke kvalifikationer en person skal være i besiddelse af, før der kan udstedes dokumentation for bestået autorisationsprøve for uddannelsen nævnt i § 1, nr. 2. Stk. 2. Der udstedes dokumentation for bestået autorisationsprøve, jf. § 1, nr. 2, når prøven er bestået. Stk. 3. Prøvebeviset, jf. stk. 2, kan foreligge i elektronisk form.

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Uddannelse for fagligt ansvarlige, jf. § 1, nr. 2, kan gennemføres som led i en faglig erhvervsuddannelse eller som en særskilt uddannelse. Stk. 2. Personer, der har gennemført en uddannelse og aflagt en prøve, jf. § 1, nr. 2, som led i en faglig erhvervsuddannelse, kan dokumentere besiddelse af kvalifikationerne i bilag 1 ved bevis for uddannelse, hvis den pågældende uddannelse var en del af erhvervsuddannelsen på det tidspunkt, hvor denne blev gennemført.

§ 4

§ 4. Uddannelse for fagligt ansvarlige, jf. § 1, nr. 2, gennemføres efter lovgivningen om arbejdsmarkedsuddannelser og om erhvervsuddannelser.

§ 5

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2024.

Arbejdstilsynet /Sine Frederiksen / Ina Josefine Jochimsen/

Bilag 1 Kvalifikationskrav efter endt uddannelse med henblik på godkendelse som fagligt ansvarlig for autorisationskrævende nedrivning af asbestholdigt materiale

  1. Uddannelsesmål Deltageren skal kunne udføre hvervet som fagligt ansvarlig i en virksomhed, der udfører autorisationskrævende nedrivning af asbestholdigt materiale, jf. bekendtgørelse om autorisation og godkendelse af fagligt ansvarlige på asbestområdet. Det er en betingelse for deltagelse i uddannelsen, at personen forinden har gennemført en uddannelse i arbejde med nedrivning af asbestholdigt materiale i overensstemmelse med bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser og for den uddannelse kan fremvise dokumentation for bestået prøve.
  2. Kvalifikationskrav Efter endt uddannelse skal personen kunne
  1. planlægge og tilrettelægge nedrivning af asbestholdigt materiale i overensstemmelse med bekendtgørelse om asbest i arbejdsmiljøet, reglerne om unges arbejde i forhold til udsættelse for asbest i bekendtgørelse om unges arbejde og reglerne om uddannelse ved nedrivning af asbestholdigt materiale i bekendtgørelse om arbejdsmiljøfaglige uddannelser og i overensstemmelse med et kvalitetsledelsessystem, 2) instruere andre i at udføre nedrivning af asbestholdigt materiale fuldt forsvarligt, 3) føre tilsyn med udførelse af nedrivning af asbestholdigt materiale og 4) udføre egenkontrol med udførelse af nedrivning af asbestholdigt materiale ved anvendelse af et kvalitetsledelsessystem.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2024
Ikrafttrædelsesdato
13. juni 2024
Bekendtgørelse om den fagligt ansvarliges kvalifikationer og uddannelse under autorisationsordning for nedrivning af asbestholdigt materiale | TheLawyer.sh