Bekendtgørelse om læreplaner for visse fag og forløb i de gymnasiale uddannelser
Børne- og Undervisningsministeriet
BEK nr 710 af 12/06/2024 I medfør af § 23, stk. 3, § 24, stk. 3, § 25, stk. 8, § 37, stk. 7, § 41, stk. 5, § 52 og § 65, stk. 5, i lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 41 af 12. januar 2024, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, nr. 9, i bekendtgørelse nr. 828 af 10. juni 2022 om delegation til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet af adgangen til udstedelse af bekendtgørelser:
§ 1. Bekendtgørelsen gælder for undervisningen m.v. i følgende fag og forløb:
- Dans B som valgfag.
- Dans C i uddannelsen til hf-eksamen.
- Eksamensprojektet til brug for en højere forberedelseseksamen.
- Engelsk A i uddannelsen til almen studentereksamen.
- Engelsk A i uddannelsen til merkantil studentereksamen.
- Engelsk A i uddannelsen til teknisk studentereksamen.
- Engelsk B i uddannelsen til almen studentereksamen.
- Engelsk B i uddannelsen til hf-eksamen.
- Engelsk B i uddannelsen til teknisk studentereksamen.
- Engelsk C som hf-enkeltfag.
- Fysik A i uddannelsen til almen studentereksamen.
- Fysik A i uddannelsen til teknisk studentereksamen.
- Fysik B i uddannelsen til almen studentereksamen.
- Fysik B i uddannelsen til teknisk studentereksamen.
- Geografi C som hf-enkeltfag.
- Geovidenskab A i uddannelsen til almen studentereksamen.
- Geovidenskab A i uddannelsen til teknisk studentereksamen.
- Historie B til A i uddannelsen til hf-eksamen.
- Historie B i gymnasiale indslusningskurser for flygtning og indvandrere (GIF).
- Historie C i gymnasiale indslusningskurser for flygtning og indvandrere (GIF).
- Idræt B i uddannelsen til teknisk studentereksamen.
- Idræt B som valgfag.
- Idræt C i uddannelsen til almen studentereksamen.
- Idræt C i uddannelsen til hf-eksamen.
- Latin C som valgfag.
- Mediefag A i lokal studieretning.
- Naturgeografi B i uddannelsen til almen studentereksamen.
- Naturgeografi C i uddannelsen til almen studentereksamen.
§ 2. For det fag, der er nævnt i § 1, nr. 26, gælder det, at det udelukkende kan udbydes og oprettes som et studieretningsfag og som en del af en godkendt lokal studieretning, jf. § 26, stk. 3, i lov om de gymnasiale uddannelser.
§ 3. Institutionen tilrettelægger undervisningen i fagene og forløbene i overensstemmelse med de læreplaner med blandt andet mål og indhold for fagene og forløbene, som er fastsat og offentliggjort samtidigt med bekendtgørelsen på ministeriets hjemmeside www.uvm.dk med virkning fra bekendtgørelsens ikrafttrædelsestidspunkt.
§ 4. De regler om de gymnasiale uddannelser, som er fastsat i medfør af loven, gælder tilsvarende for institutionens undervisning i fagene og forløbene.
Ikrafttræden
§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2024.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet /Direktør \nJulie Elm Vig Albertsen / Lisbeth Bryld Mortensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2024
- Ikrafttrædelsesdato
- 13. juni 2024