TheLawyer.sh
Tilbage

Ansøgningsbekendtgørelsen

Bekendtgørelse om procedurer for ansøgning til ungdomsuddannelser m.v.

BEK nr 746 af 18/06/2024

DanmarkBekendtgørelse2024

Børne- og Undervisningsministeriet

§ 1

Ansøgning om optagelse på en ungdomsuddannelse og tilmelding til 10. klasse foregår digitalt via Optagelse.dk, jf. dog stk. 3.

Stk. 2

Optagelse.dk anvendes også til at den unge kan angive andre uddannelses- og beskæftigelsesaktiviteter, f.eks. forberedende grunduddannelse, ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, udlandsophold, beskæftigelse m.v. til brug for den kommunale ungeindsats.

Stk. 3

For ansøgere, der søger om optagelse på euv1-forløb på baggrund af gennemført realkompetencevurdering, jf. § 66 y, i lov om erhvervsuddannelser og § 64, stk. 7, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, stilles der ikke krav om anvendelse af optagelse.dk.

Stk. 4

Ansøgningen skal være underskrevet af en eller flere forældremyndighedsindehaver(e) eller ansøgeren selv, hvis ansøgeren ikke er undergivet forældremyndighed, via Optagelse.dk senest den 1. marts kl. 12:00.

§ 2

Ansøgning til ungdomsuddannelser skal indeholde følgende:

  1. Uddannelsesønsker (forstået som uddannelse kombineret med uddannelsesinstitution).
  1. Beviser for ansøgerens standpunkts- og prøvekarakterer fra grundskolen og eventuelle beviser fra forberedende grunduddannelse.

§ 3

Hvis en institution ikke kan optage ansøgeren, sender institutionen ansøgningen videre.

Stk. 2

Forsendelser i forbindelse med ansøgning skal foregå via Optagelse.dk.

Stk. 3

Såfremt ansøgeren er under 25 år og ikke kan optages på nogen af de uddannelsesønsker, ansøgeren har angivet, meldes dette til kommunalbestyrelsen i ansøgerens hjemkommune.

§ 4

Institutioner, der er omfattet af bekendtgørelsen, skal på begæring meddele Børne- og Undervisningsministeriet oplysninger, der er nødvendige for koordinering af ansøgning og tilmelding, herunder oplysninger om udbud af uddannelser, ansøgere til og optagne ved uddannelserne samt oplysninger til statistiske formål.

§ 5

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2024.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 159 af 30. januar 2023 om uddannelsesparathedsvurdering og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse ophæves.


Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

/Direktør \nJulie Elm Vig Albertsen / Karina Nicolaisen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2024
Ikrafttrædelsesdato
19. juni 2024
Bekendtgørelse om procedurer for ansøgning til ungdomsuddannelser m.v. | TheLawyer.sh