Bekendtgørelse for Færøerne om tilladelse til strafafbrydelse (strafafbrydelsesbekendtgørelsen)
Justitsministeriet
BEK nr 780 af 24/06/2024 I medfør af § 76, stk. 4 og § 105, stk. 2, i lov nr. 719 af 13. juni 2023 for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. fastsættes:
(Stk. 3)
§ 1. Kriminalforsorgsområdet kan tillade, at straffuldbyrdelsen midlertidigt afbrydes efter reglerne i straffuldbyrdelseslovens § 76, stk. 1-2, for indsatte, der udstår fængselsstraf i under 8 år og for dømte, der udstår straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol efter straffuldbyrdelseslovens kapitel 13 a. Spørgsmålet om strafafbrydelse afgøres dog af Direktoratet for Kriminalforsorgen, hvis strafafbrydelsen gives med henblik på benådning. Stk. 2. Direktoratet for Kriminalforsorgen træffer afgørelse om midlertidig afbrydelse af straffuldbyrdelsen for indsatte, der udstår fængselsstraf i 8 år eller derover eller forvaring. Stk. 3. Hvis den indsatte udstår fængselsstraf i mere end 1 år, eller hvis strafudståelsen skal afbrydes for en længere periode end 3 måneder, skal der udvises særlig forsigtighed ved vurderingen af, om der antages at foreligge fare for misbrug, og om hensynet til retshåndhævelsen antages at tale imod strafafbrydelse, jf. straffuldbyrdelseslovens § 76, stk. 1.
§ 2. Det er i almindelighed en forudsætning for strafafbrydelse, at den dømte tilvejebringer fornøden dokumentation for de omstændigheder, der begrunder strafafbrydelsen.
(Stk. 2)
§ 3. Tilladelse til strafafbrydelse gives for et bestemt tidsrum og for mindst 1 døgn. Stk. 2. For indsatte i Færøernes Arrest skal mulighederne for at tillade udgang efter reglerne herom være udtømte, før der gives tilladelse til strafafbrydelse. Strafafbrydelsen regnes i givet fald først fra udløbet af det tidspunkt, hvor den indsatte har fået tilladelse til udgang.
§ 4. Eventuelle rejseudgifter afholdes af den indsatte efter tilsvarende retningslinjer som ved udgang.
§ 5. Kriminalforsorgsområdet udleverer et bevis for strafafbrydelsen til den dømte og underretter Kriminalregistret om afgørelsen.
§ 6. En tilladelse til strafafbrydelse kan tilbagekaldes i overensstemmelse med bestemmelserne i straffuldbyrdelseslovens § 76, stk. 3.
(Stk. 2)
§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2024. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 928 af 22. juni 2023 for Færøerne om tilladelse til strafafbrydelse (strafafbrydelsesbekendtgørelsen) ophæves. Dokumentet vedrører Færøerne og/eller Grønland og er derfor ikke tilgængeligt på retsinformation.dk. Dokumentet er offentliggjort i Lovtidende A, og kan findes ved at følge nedenstående link. BEK nr 780 af 24/06/2024 Dokumenter, der vedrører Færøerne og/eller Grønland, er ikke sædvanlige dokumenter på retsinformation.dk, og dokumenterne har derfor ikke de samme egenskaber. Der er således ikke etableret relationer til andre dokumenter, og dokumenterne opdateres ikke. Det betyder f.eks., at oplysningen om dokumentets status, dvs. om det er gældende eller historisk, ikke findes.
Justitsministeriet /Peter Hummelgaard / Ina Eliasen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2024
- Ikrafttrædelsesdato
- 19. september 2025