TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse for Færøerne om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

DanmarkBekendtgørelse2024

Justitsministeriet

BEK nr 784 af 24/06/2024 I medfør af § 9, stk. 1, 2. pkt., § 27, § 80, stk. 2, og § 105, stk. 2, i lov nr. 719 af 13. juni 2023 for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. fastsættes:

Politiets underretning af kriminalforsorgen

§ 1

(Stk. 3)

§ 1. Landfogeden underretter kriminalforsorgen om, at en person skal

  1. udstå fængselsstraf eller forvaring, så snart der er givet fuldbyrdelsesordre, jf. retsplejelovens § 1024, stk. 1, eller
  2. udstå forvandlingsstraf for bøde, når der er truffet afgørelse om, at forvandlingsstraf skal træde i stedet for bøde. Stk. 2. Underretning efter stk. 1, nr. 1, skal ske, uanset om der verserer en ny straffesag mod den dømte. Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke, hvis der efter lov om samarbejde med Finland, Island, Norge eller Sverige angående fuldbyrdelse af straf fremsættes begæring om, at fængselsstraf, der er idømt ved dansk domstol, skal fuldbyrdes i Finland, Island, Norge eller Sverige.
leje
§ 2

§ 2. Landfogedens underretning sker til enten

  1. det kriminalforsorgsområde, hvorunder Kriminalforsorgen på Færøerne hører, eller
  2. Direktoratet for Kriminalforsorgen, hvis den pågældende person a) er idømt straf af fængsel på livstid eller forvaring, b) er idømt en fængselsstraf for overtrædelse af bestemmelser i straffelovens kapitel 12 eller 13, eller c) ifølge landfogeden har tilknytning til en rocker- eller bandegruppering m.v.
§ 3

(Stk. 3)

§ 3. For dømte, som i anledning af straffesagen har været varetægtsfængslet så længe, at der er mulighed for prøveløsladelse allerede ved ophøret af varetægtsfængslingen, skal der kun træffes afgørelse om afsoningsinstitution, hvis prøveløsladelse ikke kan ske. Stk. 2. Spørgsmål om prøveløsladelse som nævnt i stk. 1 behandles efter reglerne i løsladelsesbekendtgørelsen. Stk. 3. Hvis der skal ske afkortning i straffetiden, finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse for dømte, som i anledning af

  1. straffesagen har været anbragt i varetægtssurrogat efter retsplejelovens § 790, eller
  2. dommen har været undergivet frihedsberøvende foranstaltninger efter straffelovens § 73, stk. 1, indtil straffen måtte kunne fuldbyrdes.
leje

Afgørelse om afsoningsinstitution

§ 4

(Stk. 3)

§ 4. Det kriminalforsorgsområde, hvorunder Kriminalforsorgen på Færøerne hører, træffer afgørelse om, hvorvidt fængselsstraf eller forvandlingsstraf for bøde skal fuldbyrdes i Færøerne Arrest eller i fængsel eller arresthus i Danmark, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Afgørelse om afsoningsinstitution træffes af Direktoratet for Kriminalforsorgen, hvis den pågældende person

  1. er idømt en straf af fængsel på livstid eller forvaring,
  2. er idømt en fængselsstraf for overtrædelse af bestemmelser i straffelovens kapitel 12 eller 13, eller
  3. ifølge landfogeden har tilknytning til en rocker- eller bandegruppering m.v. Stk. 3. Afgørelse om afsoningsinstitution træffes endvidere af Direktoratet for Kriminalforsorgen, hvis der er tale om
  4. en afgørelse om anbringelse i fængsel eller arresthus i Danmark efter straffuldbyrdelseslovens § 21, stk. 2, nr. 1, sidste led,
  5. en afgørelse om anbringelse i fængsel eller arresthus i Danmark efter straffuldbyrdelseslovens § 22, hvis der foreligger sådanne omstændigheder som nævnt i straffuldbyrdelseslovens § 21, stk. 2, nr. 1, sidste led, eller
  6. en afgørelse om anbringelse i Færøerne Arrest efter straffuldbyrdelseslovens § 23, hvis der foreligger sådanne omstændigheder som nævnt i straffuldbyrdelseslovens § 21, stk. 2, nr. 1, sidste led.
§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Er der truffet afgørelse om, at den dømte skal udstå straffen i Færøerne Arrest, sker iværksættelse af straffuldbyrdelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Er der truffet afgørelse om, at den dømte skal udstå straffen i fængsel eller arresthus i Danmark, sker iværksættelsen af straffuldbyrdelsen og valget af afsoningssted i Danmark efter reglerne i den danske bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus og den danske bekendtgørelse om anbringelse af personer, som skal udstå fængselsstraf eller forvaring, jf. straffuldbyrdelseslovens § 28.

Afgørelsen træffes af kriminalforsorgsområdet

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Er den dømte straffet med tidsbestemt fængselsstraf og er hovedforholdet i dommen en overtrædelse af straffelovens §§ 119-121, § 123, §§ 180-182, § 213, § 215, kapitel 25 (forbrydelser mod liv og legeme), kapitel 26 (forbrydelser mod den personlige frihed), § 266, § 266 a og § 288, og er der truffet afgørelse om anbringelse i Færøerne Arrest, hvor den dømte ikke kan modtages senest 30 dage efter datoen for fuldbyrdelsesordre, jf. § 24, stk. 2, skal det kriminalforsorgsområde, hvorunder arresthuset er beliggende, skaffe plads i et fængsel eller, hvis fængselsstraffen ikke overstiger 6 måneder, i et arresthus (Københavns Fængsler), i Danmark, hvis særlige omstændigheder afgørende taler herfor, jf. straffuldbyrdelseslovens § 21, stk. 2, nr. 7. Det samme gælder, hvis den dømte i forbindelse med en tidligere afsoning er udeblevet efter tilsigelse til afsoning uden lovlig grund og inden for et tidsrum af 2 år efter løsladelse fra den tidligere afsoning på ny er idømt fængselsstraf. Stk. 2. Er den dømte straffet med tidsbestemt fængselsstraf efter straffelovens § 210 eller §§ 216-236 (kapitel 24), og er der er truffet afgørelse om anbringelse i Færøerne Arrest (og ikke indledningsvis anbringelse i visitations- og observationsafdelingen i Herstedvester Fængsel), finder stk. 1 tilsvarende anvendelse.

Fængselsstraf idømt i anden straffesag

§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Er der i anledning af en anden straffesag truffet afgørelse om, at en idømt fængselsstraf eller forvandlingsstraf for bøde skal fuldbyrdes i Færøerne Arrest eller i fængsel eller arresthus i Danmark, træffer det kriminalforsorgsområde, hvorunder Kriminalforsorgen på Færøerne hører, afgørelse om, hvorvidt den nu idømte fængselsstraf og den tidligere idømte straf skal fuldbyrdes i Færøerne Arrest eller i fængsel eller arresthus i Danmark. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke, hvis den dømte nu er straffet efter straffelovens § 210 eller §§ 216-236 (kapitel 24) med fængsel i 30 dage eller derover, idet afgørelse om afsoningsinstitution i givet fald træffes i overensstemmelse med reglerne i § 3, stk. 2, i anbringelses- og overførselsbekendtgørelsen.

Indkaldelse

Indkaldelse til fuldbyrdelse af fængselsstraf eller forvaring

§ 8

(Stk. 3)

§ 8. Den dømte skal efter indkaldelse møde til udståelse af fængselsstraf eller forvaring, jf. dog § 10, stk. 2. Stk. 2. Hvis den dømte møder frem for sent eller i påvirket tilstand, kan Færøerne Arrest afvise at modtage den dømte. Anbringelse i fængsel eller arresthus i Danmark kan ske efter bestemmelse fra det kriminalforsorgsområde, hvorunder Kriminalforsorgen på Færøerne hører, hvis særlige omstændigheder i øvrigt afgørende taler herfor, jf. straffuldbyrdelseslovens § 21, stk. 2, nr. 7. I tilfælde, hvor den oprindelige afgørelse om afsoningsinstitution er truffet af Direktoratet for Kriminalforsorgen, forelægges spørgsmålet om ændring af afsoningsinstitution for direktoratet, jf. § 4, stk. 2 og 3, til afgørelse. Stk. 3. Skal den dømte først møde frem hos Færøernes Politi, kan landfogeden i de tilfælde, der er nævnt i stk. 2, 1. pkt., afvise den dømte. Stk. 2, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 9

§ 9. En indkaldelse bortfalder ikke som følge af, at der indgives ansøgning om udsættelse af straffuldbyrdelsen, om benådning eller om udståelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol efter straffuldbyrdelseslovens kapitel 13 a. Indkaldelsen bortfalder dog, hvis ansøgningen har eller tillægges opsættende virkning, jf. straffuldbyrdelseslovens § 12, stk. 1 og 2, og udsættelses- og benådningsbekendtgørelsens kapitel 2 eller kapitel 3 i bekendtgørelse om straffuldbyrdelse på bopælen, og den dømte ikke inden datoen for fremmøde har fået meddelelse om, at der er truffet afgørelse i sagen.

§ 10

(Stk. 4)

§ 10. Indkaldelse til udståelse af fængselsstraf skal ske skriftligt. Stk. 2. Er den dømte uden bopæl eller fast opholdssted, kan fuldbyrdelsen iværksættes uden indkaldelse. Stk. 3. Møder den dømte ikke frem efter indkaldelse, kan fuldbyrdelsen iværksættes uden ny indkaldelse. Tilsvarende gælder for en dømt, der udebliver fra tilsigelse til iværksættelse af strafudståelse på bopælen under intensiv overvågning og kontrol. Stk. 4. Afvises den dømte efter § 8, stk. 2 og 3, kan ny indkaldelse ske mundtligt i forbindelse med afvisningen.

§ 11

(Stk. 5)

§ 11. Den dømte skal indkaldes med en frist på mindst 1 måned før datoen for fremmøde, jf. dog stk. 2-5. Stk. 2. Indkaldelse kan ske med en frist på mindst 10 dage før datoen for fremmøde, hvis

  1. hovedforholdet i dommen er en overtrædelse af straffelovens §§ 119-121, § 123, §§ 180-182, § 210, § 213, § 215, kapitel 24 (seksualforbrydelser), kapitel 25 (forbrydelser mod liv og legeme), kapitel 26 (forbrydelser mod den personlige frihed), § 266, § 266 a og § 288,
  2. den dømte i forbindelse med betinget dom med vilkår om samfundstjeneste efter straffelovens § 64 er idømt ubetinget fængselsstraf, eller
  3. den dømte i forbindelse med en tidligere afsoning er udeblevet efter tilsigelse til afsoning uden lovlig grund og inden for et tidsrum af 2 år efter løsladelse fra den tidligere afsoning på ny er idømt fængselsstraf. Stk. 3. Indkaldelse kan desuden ske med en frist på ned til mindst 10 dage før datoen for fremmøde i tilfælde, hvor der i anledning af, at den dømte har overtrådt vilkår for betinget dom, herunder vilkår om samfundstjeneste, er truffet afgørelse om ubetinget fængselsstraf. Tilsvarende gælder, hvis den dømte inden iværksættelse af fuldbyrdelsen har fået tilbagekaldt en tilladelse til at udstå straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol efter straffuldbyrdelseslovens kapitel 13 a. Stk. 4. Er en tidligere indkaldelse bortfaldet som nævnt i § 9, kan ny indkaldelse ske med en frist på mindst 10 dage før datoen for fremmøde. Stk. 5. Afvises den dømte efter § 8, stk. 2-3, kan ny indkaldelse ske med dags varsel.
opsigelse
§ 12

(Stk. 2)

§ 12. I indkaldelsen skal den dømte gøres bekendt med, hvor denne skal møde og på hvilket tidspunkt. Stk. 2. Alle de fængselsstraffe, som den dømte skal udstå, skal anføres i indkaldelsen.

§ 13

(Stk. 3)

§ 13. Den dømte skal i indkaldelsen endvidere vejledes om reglerne om ansøgning om udsættelse med fuldbyrdelsen eller benådning, herunder om opsættende virkning af en sådan ansøgning, samt om reglerne i § 9. Stk. 2. Endvidere skal indkaldelsen indeholde oplysning om, at

  1. den dømte kan afvises, hvis denne møder frem for sent eller i påvirket tilstand,
  2. afsoningsinstitutionen kan ændres fra Færøerne Arrest til fængsel eller arresthus i Danmark, hvis den dømte møder frem i påvirket tilstand eller udebliver, herunder møder frem for sent, og særlige omstændigheder i øvrigt afgørende taler herfor, jf. straffuldbyrdelseslovens § 21, stk. 2, nr. 7,
  3. muligheden for udgang fratages i et tidsrum af 3 måneder fra indsættelsen, hvis den dømte uden lovlig grund udebliver, herunder møder frem for sent, jf. udgangsbekendtgørelsens § 21, stk. 1,
  4. det tillægges betydning ved vurderingen af risikoen for misbrug af en eventuel senere udgangstilladelse, hvis den dømte ikke er mødt frem i overensstemmelse med indkaldelsen,
  5. den dømte skal medbringe billedlegitimation,
  6. den dømte vil blive anholdt af politiet, hvis den pågældende ikke møder frem i overensstemmelse med indkaldelsen,
  7. det vil tale imod eventuel tidlig prøveløsladelse efter straffuldbyrdelseslovens § 79 d, i sager hvor der i øvrigt er mulighed herfor, hvis den dømte ikke er mødt frem i overensstemmelse med indkaldelsen, og
  8. kriminalforsorgen arrangerer transport til og fra Tórshavn til Færøerne Arrest, hvis den dømte ikke selv har mulighed for at forestå transporten. Udgifter til rejse med offentlige transportmidler mellem den dømtes bopæl på Færøerne og Tórshavn vil blive refunderet mod dokumentation, hvorimod den dømte selv skal sørge for transport af medbragte genstande. Stk. 3. Skal den dømte selv møde frem i Færøerne Arrest uden først at møde hos Færøernes Politi, skal denne desuden have oplysning om arresthusets adresse og den rejserute, der skal benyttes. Udgifter til rejse med offentlige transportmidler mellem den dømtes bopæl på Færøerne og Tórshavn refunderes mod dokumentation af arresthuset. Den dømte skal selv sørge for transport af medbragte genstande.
§ 14

(Stk. 3)

§ 14. Skal den dømte først møde frem hos Færøernes Politi for derefter selv at rejse til Færøerne Arrest, skal den pågældende have oplysning om arresthusets adresse og den rejserute, der skal benyttes. Udgifter til rejse med offentlige transportmidler mellem den dømtes bopæl på Færøerne og den relevante politistation samt mellem den relevante politistation og Tórshavn, hvis politistationen er beliggende uden for Tórshavn, refunderes mod dokumentation af arresthuset. Den dømte skal selv sørge for transport af medbragte genstande. Stk. 2. Finder landfogeden eller det kriminalforsorgsområde, hvorunder Kriminalforsorgen på Færøerne hører, det uforsvarligt, at den dømte rejser selv, skal den pågældende i stedet transporteres til Færøerne Arrest. Stk. 3. Der skal gøres notat om tidspunktet for den dømtes fremmøde hos Færøernes Politi.

§ 15

(Stk. 2)

§ 15. Indkaldelse foretages af kriminalforsorgsområdet. Stk. 2. Indkaldelse kan foretages af landfogeden, hvis dette er aftalt med kriminalforsorgsområdet.

Indkaldelse til fuldbyrdelse af forvandlingsstraf for bøde

§ 16

(Stk. 2)

§ 16. Reglerne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse for indkaldelse af personer, der skal udstå forvandlingsstraf for bøde. Stk. 2. Indkaldelse kan ske med en frist på mindst 10 dage før datoen for fremmøde.

Iværksættelse af straffuldbyrdelsen

§ 17

(Stk. 3)

§ 17. Fuldbyrdelse af fængselsstraf eller forvaring iværksættes, når den dømte modtages i Færøerne Arrest, jf. straffuldbyrdelseslovens § 8, stk. 2. Stk. 2. Der skal gøres notat om tidspunktet for modtagelsen af den dømte i arresthuset. Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for personer, der skal udstå forvandlingsstraf for bøde. Forvandlingsstraf for bøde, der skal fuldbyrdes i forbindelse med fængselsstraf, skal dog først iværksættes på det senest mulige tidspunkt inden datoen for den pågældendes løsladelse, herunder prøveløsladelse, eller for forvandlingsstraffens bortfald, jf. straffelovens § 97 a, stk. 2.

Iværksættelse af straffuldbyrdelse

§ 18

(Stk. 3)

§ 18. Fuldbyrdelsen af fængselsstraf eller forvaring iværksættes, når det kriminalforsorgsområde, hvorunder Kriminalforsorgen på Færøerne hører, giver meddelelse til den dømte herom, jf. straffuldbyrdelseslovens § 8, stk. 3. Stk. 2. Meddelelsen skal gives snarest muligt efter, at kriminalforsorgen har modtaget underretning som nævnt i §§ 1 og 2. Den dømte skal samtidig vejledes om reglerne om ansøgning om udsættelse med straffuldbyrdelsen eller om benådning samt om reglerne om strafafbrydelse. Der skal gøres notat om, hvornår meddelelsen er givet. Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for personer, der skal udstå forvandlingsstraf for bøde. Forvandlingsstraf for bøde, der skal fuldbyrdes i forbindelse med fængselsstraf, skal dog først iværksættes på det senest mulige tidspunkt inden datoen for den pågældendes løsladelse, herunder prøveløsladelse, eller for forvandlingsstraffens bortfald, jf. straffelovens § 97 a, stk. 2.

Afgørelse om afsoningsinstitution

§ 19

(Stk. 3)

§ 19. Det kriminalforsorgsområde, hvorunder Kriminalforsorgen på Færøerne hører, træffer afgørelse om, hvorvidt fængselsstraf skal fuldbyrdes i Færøerne Arrest eller i fængsel eller arresthus i Danmark, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Afgørelse om afsoningsinstitution træffes af Direktoratet for Kriminalforsorgen, hvis den pågældende person

  1. er idømt en straf af fængsel på livstid eller forvaring,
  2. er idømt en fængselsstraf for overtrædelse af bestemmelser i straffelovens kapitel 12 eller 13, eller
  3. ifølge landfogeden har tilknytning til en rocker- eller bandegruppering m.v. Stk. 3. Afgørelse om afsoningsinstitution træffes endvidere af Direktoratet for Kriminalforsorgen, hvis der er tale om
  4. en afgørelse om anbringelse i fængsel eller arresthus i Danmark efter straffuldbyrdelseslovens § 21, stk. 2, nr. 1, sidste led,
  5. en afgørelse om anbringelse i fængsel eller arresthus i Danmark efter straffuldbyrdelseslovens § 22, hvis der foreligger sådanne omstændigheder som nævnt i straffuldbyrdelseslovens § 21, stk. 2, nr. 1, sidste led, eller
  6. en afgørelse om anbringelse i Færøerne Arrest efter straffuldbyrdelseslovens § 23, hvis der foreligger sådanne omstændigheder som nævnt i straffuldbyrdelseslovens § 21, stk. 2, nr. 1, sidste led.

Afgørelsen træffes af kriminalforsorgsområdet

§ 20

(Stk. 2)

§ 20. Er der i anledning af en anden straffesag truffet afgørelse om, at en idømt fængselsstraf skal fuldbyrdes i Færøerne Arrest eller i fængsel eller arresthus i Danmark, træffer kriminalforsorgsområdet, hvorunder Kriminalforsorgen på Færøerne hører, afgørelse om, hvorvidt den nu idømte fængselsstraf og den tidligere idømte straf skal fuldbyrdes i Færøerne Arrest eller i fængsel eller arresthus i Danmark. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke, hvis den dømte er straffet efter straffelovens § 210 eller §§ 216-236 (kapitel 24) med fængsel i 30 dage eller derover, idet afgørelse om afsoningsinstitution i givet fald træffes i overensstemmelse med reglerne i § 3, stk. 2, i anbringelses- og overførselsbekendtgørelsen.

Dømte, der allerede udstår fængselsstraf

§ 21

(Stk. 2)

§ 21. Udstår den dømte allerede fængselsstraf i Færøerne Arrest i anledning af en anden straffesag, træffer det kriminalforsorgsområde, hvorunder Kriminalforsorgen på Færøerne hører, afgørelse om, hvorvidt den nu idømte fængselsstraf og den tidligere idømte straf skal fuldbyrdes i Færøerne Arrest eller fængsel eller arresthus i Danmark. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke, hvis den dømte tillige er straffet efter straffelovens § 210 eller §§ 216-236 (kapitel 24) med fængsel i 30 dage eller derover, idet afgørelse om afsoningsinstitution i givet fald træffes i overensstemmelse med reglerne i § 3, stk. 2, i anbringelses- og overførselsbekendtgørelsen.

Forvandlingsstraf for bøde

§ 22

§ 22. Udstår den pågældende allerede fængselsstraf i Færøerne Arrest, træffer kriminalforsorgsområdet, hvorunder Kriminalforsorgen på Færøerne hører, afgørelse om, hvorvidt forvandlingsstraffen for bøde og den tidligere idømte fængselsstraf skal fuldbyrdes i Færøerne Arrest eller fængsel eller arresthus i Danmark.

Afgørelse om afsoningsinstitution og iværksættelse af straffuldbyrdelsen

§ 23

(Stk. 4)

§ 23. Kapitel 2 og 4 finder tilsvarende anvendelse for dømte, der

  1. i anledning af dommen er anbragt i varetægtssurrogat efter retsplejelovens § 790, eller
  2. har været undergivet frihedsberøvende foranstaltninger efter straffelovens § 73, stk. 1, indtil straffen måtte kunne fuldbyrdes. Stk. 2. Kapitel 2-4 finder tilsvarende anvendelse for personer, der er varetægtsfængslet i anledning af en anden straffesag. Stk. 3. § 19 finder tilsvarende anvendelse for dømte, der allerede er anbragt i forvaring. Iværksættelse af fuldbyrdelse af den nu idømte fængselsstraf kan ikke ske, så længe den dømte er anbragt i forvaring. Stk. 4. De i stk. 1 nævnte personer transporteres til Færøerne Arrest, når den pågældende kan modtages dér. Findes det forsvarligt, kan den pågældende selv rejse til arresthuset. § 14, stk. 1-2, finder tilsvarende anvendelse.
leje

Fastsættelse af datoen for fremmøde eller modtagelse

§ 24

(Stk. 4)

§ 24. Dømte, der i anledning af dommen er varetægtsfængslet eller anbragt i varetægtssurrogat efter retsplejelovens § 790, skal modtages i Færøerne Arrest forud for dømte på fri fod, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. For dømte på fri fod, hvor hovedforholdet i dommen er en overtrædelse af straffelovens §§ 119-121, § 123, §§ 180-182, § 210, § 213, § 215, kapitel 24 (seksualforbrydelser), kapitel 25 (forbrydelser mod liv og legeme), kapitel 26 (forbrydelser mod den personlige frihed), § 266, § 266 a og § 288, skal datoen for fremmøde fastsættes således, at fuldbyrdelsen kan iværksættes senest 30 dage efter datoen for fuldbyrdelsesordre. Det samme gælder, hvis den dømte i forbindelse med en tidligere afsoning er udeblevet efter tilsigelse til afsoning uden lovlig grund og inden for et tidsrum af 2 år efter løsladelse fra den tidligere afsoning på ny er idømt fængselsstraf. Stk. 3. For dømte på fri fod, som i forbindelse med betinget dom med vilkår om samfundstjeneste efter straffelovens § 64 er idømt ubetinget fængselsstraf, skal datoen for fremmøde fastsættes således, at fuldbyrdelsen så vidt muligt kan iværksættes 1 måned efter datoen for fuldbyrdelsesordre. Stk. 4. Dømte, som i anledning af dommen har været undergivet frihedsberøvende foranstaltninger efter straffelovens § 73, stk. 1, indtil straffen måtte kunne fuldbyrdes, skal modtages i Færøerne Arrest i forbindelse med, at foranstaltningerne bringes til ophør.

leje
§ 25

(Stk. 4)

§ 25. Datoen for, hvornår en dømt kan modtages i Færøerne Arrest, skal normalt fastsættes således, at de dømte modtages i rækkefølge i forhold til, hvornår enten

  1. underretning fra landfogeden eller afgørelse om afsoningsinstitution fra Direktoratet for Kriminalforsorgen er kommet frem til det kriminalforsorgsområde, hvorunder Kriminalforsorgen på Færøerne hører, hvis den dømte er på fri fod, eller
  2. dommen er afsagt, hvis den dømte i anledning af dommen er anbragt i varetægtssurrogat efter retsplejelovens § 790. Stk. 2. Ved fastsættelsen af datoen for, hvornår en dømt skal modtages i Færøerne Arrest, kan det endvidere tillægges betydning, om den dømte
  3. skal udstå en fængselsstraf af længere varighed, eller
  4. er straffet for farlig kriminalitet. Stk. 3. Ansøger en dømt på fri fod om særlig hurtig påbegyndelse af straffuldbyrdelsen, skal ansøgningen så vidt muligt imødekommes, jf. straffuldbyrdelseslovens § 9, stk. 2. Stk. 4. Taler særlige omstændigheder for det, kan en dømt i øvrigt modtages forud for andre dømte.
leje
§ 26

§ 26. Er den dømte på fri fod, skal datoen for, hvornår denne kan modtages, endvidere fastsættes således, at fristen for indkaldelse, jf. § 11, kan overholdes.

§ 27

(Stk. 2)

§ 27. Har en dømt, der venter på at blive flyttet til afsoning i lukket fængsel i Danmark, gennemført mindst én uledsaget udgang uden misbrug som led i et regelmæssigt udgangsforløb, skal det kriminalforsorgsområde, hvorunder Kriminalforsorgen på Færøerne hører, underrette det kriminalforsorgsområde i Danmark, som har truffet afgørelsen om anbringelse i lukket fængsel, med henblik på, at der træffes afgørelse om, hvorvidt fængselsstraffen i stedet skal udstås i åbent fængsel, jf. dog stk. 2 og § 28. Stk. 2. Hvis Direktoratet for Kriminalforsorgen har truffet afgørelsen om afsoningsinstitution, skal underretning efter stk. 1 ske til direktoratet.

§ 28

§ 28. Personer, der opholder sig i Færøerne Arrest, mens den pågældende venter på at blive flyttet til afsoningsinstitution i Danmark i overensstemmelse med afgørelsen derom, skal ikke flyttes, hvis der er under 30 dage til datoen for løsladelse, herunder prøveløsladelse, selv om datoen for den pågældendes modtagelse i afsoningsinstitutionen i Danmark er fastsat. Den pågældende kan dog flyttes, hvis hensynet til udnyttelsen af pladserne i Færøerne Arrest, og særlige omstændigheder i øvrigt afgørende taler herfor, jf. straffuldbyrdelseslovens § 21, stk. 2, nr. 7.

Ikrafttræden

§ 29

(Stk. 3)

§ 29. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2024. Stk. 2. § 6, stk. 1, 2. pkt., § 11, stk. 2, nr. 3, og § 24, stk. 2, 2. pkt., finder anvendelse i tilfælde, hvor udeblivelse efter tilsigelse til afsoning i forbindelse med en tidligere afsoning er foregået fra og med den 1. juli 2023. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 892 af 22. juni 2023 for Færøerne om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) ophæves. Dokumentet vedrører Færøerne og/eller Grønland og er derfor ikke tilgængeligt på retsinformation.dk. Dokumentet er offentliggjort i Lovtidende A, og kan findes ved at følge nedenstående link. BEK nr 784 af 24/06/2024 Dokumenter, der vedrører Færøerne og/eller Grønland, er ikke sædvanlige dokumenter på retsinformation.dk, og dokumenterne har derfor ikke de samme egenskaber. Der er således ikke etableret relationer til andre dokumenter, og dokumenterne opdateres ikke. Det betyder f.eks., at oplysningen om dokumentets status, dvs. om det er gældende eller historisk, ikke findes.

Justitsministeriet /Peter Hummelgaard / Ina Eliasen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2024
Ikrafttrædelsesdato
19. september 2025
Bekendtgørelse for Færøerne om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) | TheLawyer.sh