Bekendtgørelse om forbud mod transport i bulk som last, anvendelse som ballast eller transport og anvendelse som skibsbrændstof af tung olie i Antarktis og anvendelse og transport som skibsbrændstof af tung olie i Arktis
Miljø- og Ligestillingsministeriet
BEK nr 796 af 24/06/2024 I medfør af § 32, stk. 1, § 33, stk. 1, § 48, stk. 1 og 2 og § 61, stk. 1, i lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 147 af 19. februar 2024, fastsættes:
Anvendelsesområde og definitioner
(Stk. 2)
§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på danske skibe, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 1, der befinder sig i det arktiske havområde uden for den eksklusive økonomiske zone ved Grønland, eller som befinder sig i det antarktiske havområde. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på følgende:
- Orlogsskibe og andre skibe, der ejes eller benyttes af en stat, så længe skibet udelukkende benyttes i ikkekommerciel statstjeneste.
- Skibe, der er involveret i sikring af skibes sikkerhed eller i eftersøgnings- og redningsoperationer.
- Skibe, der indgår i beredskab i forbindelse med oliespild i Arktis.
§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:
- Den eksklusive økonomiske zone ved Grønland: Havområdet uden for og stødende op til det grønlandske søterritorium indtil en afstand af 200 sømil fra de til enhver tid gældende basislinjer.
- Det antarktiske havområde: Havområdet syd for 60° sydlig bredde.
- Det arktiske havområde: Havområdet, der er beliggende nord for en linje fra breddegraden 58°00᾽. 0 N og længdegraden 042°00᾽. 0 V til breddegraden 64°37᾽. 0 N, længdegraden 035°27᾽. 0 V og derfra via en kompaslinje til breddegraden 67°03᾽. 9 N, længdegraden 026°33᾽. 4 V og derfra via en kompaslinje til breddegraden 70°49᾽. 56 N og længdegraden 008°59᾽. 61 V (Sørkapp, Jan Mayen) og via den sydlige kyst af Jan Mayen til 73°31᾽. 6 N og 019°01᾽. 0 Ø ved Bjørnøya, og derfra via en stor cirkellinje til breddegraden 68°38᾽. 29 N og længdegraden 043°23᾽08 Ø (Cap Kanin Nos) og derfra via den nordlige kyst af det asiatiske kontinent østpå til Beringstrædet og derfra fra Beringstrædet vestpå til breddegraden 60° N så langt som til Il᾽pyrskiy og langs den 60. nordlige breddegrad østpå så langt som til og inklusive Etolin-strædet og derfra via den nordlige kyst af det nordamerikanske kontinent så langt sydpå som til breddegraden 60° N og derfra østpå langs breddegraden 60° N til længdegraden 056°37᾽. 1 V og derfra til breddegraden 58°00᾽. 0 N, længdegraden 042°00᾽. 0 V.
- Kategori A-skib: Et skib, der i henhold til skibets polarskibscertifikat er certificeret som et kategori A-skib af et af Søfartsstyrelsen godkendt klassifikationsselskab.
- Kategori B-skib: Et skib, der i henhold til skibets polarskibscertifikat er certificeret som et kategori B-skib af et af Søfartsstyrelsen godkendt klassifikationsselskab.
- Kyst: Den basislinje, hvorfra det ydre territorialfarvand er fastlagt i overensstemmelse med international ret.
- Ydre territorialfarvand: Ydre territorialt farvand som omfattet af definitionen i lov om beskyttelse af havmiljøet § 5, stk. 2.
- Olie: Olie som omfattet af definitionen i lov om beskyttelse af havmiljøet § 9, stk. 1.
- Råolie: Enhver flydende kulbrinteblanding, der forekommer naturligt i jorden, uanset om den er behandlet for at gøre den egnet til transport, herunder råolie, hvorfra visse destillater kan være fjernet, og råolie, hvortil visse destillater kan være tilføjet.
- Skib: Søgående fartøj af en hvilken som helst type, der opererer i havmiljøet, herunder hydrofoilbåde, luftpudefartøjer, undervandsfartøjer, flydende platforme og flydende materiel.
- Søterritoriet: Søterritoriet som omfattet af definitionen i lov om beskyttelse af havmiljøet § 5, stk. 1.
Forbud mod transport i bulk som last, anvendelse som ballast eller transport med henblik på anvendelse og anvendelse som skibsbrændstof af tung olie i det antarktiske havområde
(Stk. 2)
§ 3. Følgende er forbudt i det antarktiske havområde:
- Transport af tung olie i bulk som last.
- Anvendelse af tung olie som ballast.
- Transport af tung olie som skibsbrændstof.
- Anvendelse af tung olie som skibsbrændstof. Stk. 2. Ved tung olie i denne bestemmelses stk. 1 forstås:
- Råolie med en højere massefylde end 900 kg/m 3 ved 15° C.
- Olie, bortset fra råolie, med en højere massefylde ved 15° C end 900 kg/m 3 , eller en kinematisk viskositet ved 50° C, der er højere end 180 mm 2 /s.
- Bitumen, tjære og deres emulsioner.
Forbud mod anvendelse og transport med henblik på anvendelse af tung olie som skibsbrændstof i det arktiske havområde
(Stk. 2)
§ 4. Anvendelse af tung olie som skibsbrændstof og transport med henblik på anvendelse af tung olie som skibsbrændstof er forbudt i det arktiske havområde. Stk. 2. Ved tung olie i denne bestemmelses stk. 1 forstås olie, bortset fra råolie, med en højere massefylde end 900 kg/m 3 ved 15° C, eller en højere kinematisk viskositet end 180 mm 2 /s ved 50° C.
Fritagelse fra tank- og rørrensning
§ 5. Tank- og rørrensning er ikke påkrævet efter tidligere anvendelse eller transport af tung olie omfattet af § 3, stk. 2, nr. 1-3 i det antarktiske havområde eller § 4, stk. 2, som skibsbrændstof i det arktiske havområde.
Tilsyn
§ 6. Miljøstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af reglerne i denne bekendtgørelse, jf. lovens regler herom.
Klageadgang
§ 7. Miljøstyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke påklages til miljøministeren.
Straf
(Stk. 3)
§ 8. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der anvender eller transporterer tung olie i strid med reglerne i §§ 3 og 4. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
- voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller
- opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. lov om beskyttelse af havmiljøet § 62.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
(Stk. 2)
§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2024. Stk. 2. Bekendtgørelsens § 4 finder først anvendelse den 1. juli 2029 for følgende skibe:
- Skibe, som overholder reglerne i bilag 1 regel 12A i bekendtgørelse om forebyggelse mod forurening fra skibe.
- Kategori A- og B-skibe, som er bygget efter den 1. januar 2017 med en samlet oliebrændstofkapacitet på mindre end 600 m 3 , dog ikke under 30 m 3 .
Miljøministeriet /Magnus Heunicke / Tone Madsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2024
- Ikrafttrædelsesdato
- 25. juni 2024