Bekendtgørelse om tilsyn med det nationale standardiseringsorgan og fastsættelse af niveau for fællesomkostninger
Erhvervsministeriet
BEK nr 84 af 19/01/2024 I medfør af § 18, stk. 4, § 19, stk. 2 og 3 og § 20, stk. 1 og 3, i lov nr. 1518 af 18. december 2018 om erhvervsfremme, som ændret ved lov nr. 782 af 4. maj 2021 og lov nr. 607 af 31. maj 2023, fastsættes:
Anvendelsesområde
(Stk. 2)
§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på det eller de organer, der udgør det nationale standardiseringsorgan og Erhvervsstyrelsens tilsyn hermed. Erhvervsministeren har i medfør af § 16, stk. 1, i lov om erhvervsfremme udpeget Fonden Dansk Standard som det nationale standardiseringsorgan i Danmark. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder også anvendelse på øvrige juridiske organer, som ikke er udpeget som nationale standardiseringsorganer, men afledes eller opnår aktiviteter eller ydelser efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering.
Definitioner
§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:
- Opgaver: Alle opgaver, som varetages i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering, samt opgaver relateret til standardisering, som løses på vegne af offentlige myndigheder og andre aktører.
- Følgeindtægter: Indtægter der følger af de ydelser, aktiviteter og salg af europæiske og internationale standarder, som hidrører fra opgaver.
- Fællesomkostninger: Fællesomkostninger omfatter de udgifter, der er beskrevet i Økonomistyrelsens vejledning “Regelgrundlag for generelle fællesomkostninger”. Fællesomkostninger er udgifter, der vedrører hele det nationale standardiseringsorgan og som ikke kan isoleres til organets specifikke faglige opgaver. Vederlag til det nationale standardiseringsorgans bestyrelsesmedlemmer henregnes ikke som en fællesomkostning.
Fællesomkostninger og sparsommelighed mv.
(Stk. 3)
§ 3. Udgifter til fællesomkostninger må maksimalt udgøre 30 pct. af den samlede omsætning. Stk. 2. Udgifter til fællesomkostninger skal opgøres i overensstemmelse med den til enhver tid gældende vejledning »Regelgrundlag for generelle fællesomkostninger« fra Økonomistyrelsen. Såfremt udgifterne til fællesomkostninger udgør mere end 30 pct. af den samlede omsætning, skal der ske nedbringelse af fællesomkostningerne til det i stk. 1 fastsatte niveau. Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan i tilfælde af overskridelse af det fastsatte niveau i stk. 1 udstede et påbud om nedbringelse, så fællesomkostningerne bringes i overensstemmelse med stk. 1.
§ 4. Det nationale standardiseringsorgan skal udvise økonomisk sparsommelighed og agere omkostningsbevidst ved forvaltningen af sine midler.
Revisionsinstruks
(Stk. 4)
§ 5. Revision af de i § 1 nævnte organers årsregnskab foretages efter en af Erhvervsstyrelsen udarbejdet revisionsinstruks. Stk. 2. Revisionsinstruksen efter stk. 1 er et supplement til den regulering, som de i § 1 nævnte organer til enhver tid måtte være underlagt ved aflæggelse af årsrapport efter årsregnskabsloven. Stk. 3. Revisionsinstruksen efter stk. 1 skal indeholde krav til revisionen af fællesomkostninger, og kan derudover indeholde krav om juridisk-kritisk revision. Stk. 4. Erhvervsstyrelsen kan i revisionsinstruksen efter stk. 1 fastsætte krav om, at det nationale standardiseringsorgans revisor skal kontrollere, at det nationale standardiseringsorgan har udvist økonomisk sparsommelighed og ageret omkostningsbevidst.
Årlig rapportering
(Stk. 2)
§ 6. Der skal årligt indsendes en rapport til Erhvervsstyrelsen om varetagelsen af opgaver, som det nationale standardiseringsorgan løser, og om følgeindtægterne heraf. Det kan f.eks. være i det nationale standardiseringsorgans årsrapport. Stk. 2. Såfremt rapporten vurderes utilstrækkeligt at belyse varetagelsen af opgaver, som det nationale standardiseringsorgan løser, og følgeindtægterne deraf, jf. stk. 1, skal rapporten efter anmodning fra Erhvervsstyrelsen uddybes.
Granskning
§ 7. Erhvervsstyrelsen kan igangsætte en granskning af nærmere angivne forhold, herunder forvaltning og årsrapporter, vedrørende det nationale standardiseringsorgan, hvis denne ikke efterkommer reglerne i kapitel 8 i lov om erhvervsfremme.
§ 8. Den eller de personer, Erhvervsstyrelsen udpeger til at foretage granskningen, jf. § 20, stk. 1 i lov om erhvervsfremme, skal være uafhængige af Erhvervsstyrelsen og af det nationale standardiseringsorgan.
§ 9. Granskningens resultat skal udfærdiges i en granskningsrapport, og forelægges Erhvervsstyrelsen og det nationale standardiseringsorgan.
(Stk. 3)
§ 10. Erhvervsstyrelsen kan anmode den eller de personer, som foretager granskningen, om at besvare supplerende spørgsmål til granskningsrapporten. Det nationale standardiseringsorgan kan indstille spørgsmål til Erhvervsstyrelsen, som Erhvervsstyrelsen kan give til de personer, som foretager granskningen. Stk. 2. Den samlede rapport og eventuelle supplerende spørgsmål samt svar skal inden én uge fra besvarelsen af det sidste spørgsmål til rapporten offentliggøres på Erhvervsstyrelsens og det nationale standardiseringsorgans hjemmesider. Den samlede rapport skal være tilgængelig i minimum 5 år fra rapportens datering. Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan beslutte, at hele eller dele af granskningsrapporten skal undtages fra kravet om offentliggørelse, jf. stk. 2. Beslutningen træffes af Erhvervsstyrelsen på baggrund af en konkret vurdering, hvoraf hensynet til det offentliges og det nationales standardiseringsorgans interesser indgår.
Ikrafttræden
(Stk. 2)
§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2024. Stk. 2. Hvis der på ikrafttrædelsestidspunktet, jf. stk. 1, er en overskridelse af niveauet for fællesomkostninger efter § 3, stk. 1, skal fællesomkostningerne nedbringes med minimum 1 procentpoint pr. år indtil niveauet på 30 pct. opnås.
Erhvervsstyrelsen /Katrine Winding / Camilla Hjermind/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2024
- Ikrafttrædelsesdato
- 29. januar 2024