TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om regler for det nationale standardiseringsorgan og oprettelse af Forum for Standardisering

DanmarkBekendtgørelse2024

Erhvervsministeriet

BEK nr 85 af 19/01/2024 I medfør af § 19, stk. 1, og § 21 i lov nr. 1518 af 18. december 2018 om erhvervsfremme, som ændret ved lov nr. 782 af 4. maj 2021 og lov nr. 607 af 31. maj 2023, fastsættes:

Anvendelsesområde

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på det eller de organer, der udgør det nationale standardiseringsorgan i Danmark. Erhvervsministeren har i medfør af § 16, stk. 1, i lov om erhvervsfremme udpeget Fonden Dansk Standard som det nationale standardiseringsorgan i Danmark. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder også anvendelse på øvrige juridiske organer, som ikke er udpeget som nationale standardiseringsorganer, men afledes eller opnår aktiviteter eller ydelser efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering.

Definitioner

§ 2

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

  1. Direktion: det første ledelsesniveau under det øverste ledelsesorgan, bestyrelsen og de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen i overensstemmelse med § 41, stk. 4, i lov om erhvervsdrivende fonde og selskabslovens § 139 c, stk. 4.
  2. Det samlede vederlag: fast og variabel løn, bonus og lignende ordninger samt eventuelle indbetalinger til pension, men også andre ydelser, som f.eks. fri bil, bolig, telefon, internet eller lignende.
selskab

Regler for vederlag til direktionen i det nationale standardiseringsorgan

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Det samlede vederlag for de enkelte medlemmer af direktionen i det nationale standardiseringsorgan skal tage udgangspunkt i statens bevillingslønramme 40. Vederlaget skal fastsættes således, at det ikke kan anses for at være lønførende. Stk. 2. Forud for ansættelse af nye medlemmer af direktionen forhåndsgodkender Erhvervsministeriet rammen for det samlede vederlag.

ansættelse

Forum for Standardisering

Formål mv.

§ 4

§ 4. Erhvervsministeren nedsætter Forum for Standardisering som rådgivende organ til det nationale standardiseringsorgan.

§ 5

§ 5. Forum for Standardisering har til formål at samle interessenter til det nationale standardiseringsorgan med henblik på at styrke samspillet og fremme synergi mellem organet og dets interessenter. Forum for Standardisering skal derudover rådgive organet således, at der sikres en varetagelse af rollen som standardiseringsorgan i overensstemmelse med interessenterne og det omgivende samfunds interesser.

§ 6

§ 6. Forum for Standardisering varetager følgende opgaver:

  1. Rådgiver det nationale standardiseringsorgan konkret om emner af strategisk betydning vedrørende standardisering, for organet såvel som medlemmerne, f.eks. indsatser vedrørende national og international standardisering.
  2. Bidrager med viden og inspiration om relevante strukturelle, politiske og økonomiske forhold inden for standardisering nationalt såvel som internationalt, herunder drøfter emner indenfor standardisering som har medlemmernes interesse og er relevant for organet.
  3. Arbejder for at eksperter i Danmark bidrager til standardisering, understøtter det nationale standardiseringsorgan i dets forpligtelse til at gøre adgangen til standardisering lettere for brugerne, samt skaber synergi mellem medlemmernes og organets respektive standardiseringsaktiviteter.

Ledelsesmæssige forhold

§ 7

(Stk. 4)

§ 7. Forum for Standardisering består af en formand og en næstformand og sammensættes blandt det nationale standardiseringsorgans væsentligste interessenter. Stk. 2. Følgende organisationer indstiller en person til Forum for Standardisering i en periode på 3 år. Organisationerne kan udpege en person fra deres organisation til at deltage i Forum for Standardiserings arbejde:

  1. Dansk Industri.
  2. Dansk Erhverv.
  3. Fagbevægelsens Hovedorganisation.
  4. Forbrugerrådet Tænk.
  5. Tekniq Arbejdsgiverne.
  6. IDA.
  7. En repræsentant for GTS-institutterne udpeget af GTS-foreningen.
  8. SMV Danmark.
  9. Klima energi og forsyningsministeriet.
  10. Sikkerhedsstyrelsen.
  11. Social- og Boligstyrelsen. Stk. 3. Den person, som de enkelte medlemmer udpeger til at deltage i Forum for Standardisering, bør have standardiseringspolitisk indsigt fra arbejde med standardisering eller deltagelse i standardisering nationalt eller internationalt således, at medlemmerne aktivt kan bidrage med rådgivning, viden og indsigt om standardiseringspolitiske spørgsmål. Stk. 4. Optagelse af nye medlemmer i Forum for Standardisering sker ved simpelt flertal. Det nationale standardiseringsorgan skal oplyse Forum for Standardisering om henvendelser vedrørende medlemskab. Medlemmet indstilles til den organisation, der varetager sekretariatsbetjeningen af Forum for Standardisering.

Tilrettelæggelse af Forum for Standardiserings arbejde

ansættelse
§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Formandskabet tilrettelægger Forum for Standardiserings arbejde og udarbejder sammen med medlemmerne en forretningsorden. Stk. 2. Formand og næstformand vælges af de siddende medlemmer for en periode på 2 år.

§ 9

§ 9. Erhvervsstyrelsen kan varetage sekretariatsbetjening af Forum for Standardisering, og kan efter aftale med det nationale standardiseringsorgan delegere opgaven til dem.

§ 10

§ 10. Møder i Forum for Standardisering er ikke offentligt tilgængelige.

§ 11

(Stk. 2)

§ 11. Forum for Standardisering er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne inklusive formanden er mødt frem ved fysisk eller digital deltagelse. Stk. 2. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.

§ 12

(Stk. 3)

§ 12. Forum for Standardisering afholder som minimum to ordinære møder om året. Stk. 2. Udover afholdelse af de ordinære møder efter stk. 1, afholder formandskabet for Forum for Standardisering mindst én gang årligt et møde med formandskabet for bestyrelsen til det nationale standardiseringsorgan. Medlemmer fra direktionen i det nationale standardiseringsorgan deltager på dette møde. Stk. 3. Erhvervsstyrelsen deltager i Forum for Standardiserings møder efter stk. 1 som observatør.

Ikrafttræden

§ 13

§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2024.

Erhvervsministeriet /Morten Bødskov / Katrine Winding/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2024
Ikrafttrædelsesdato
29. januar 2024