Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i protese- og ortoseteknologi

BEK nr 86 af 24/01/2024 I medfør af § 22, stk. 1, og § 27 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 10. december 2019, som ændret ved lov nr. 363 af 9. marts 2021 og lov nr. 2622 af 28. december 2021, og § 15, stk. 1 og 2, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 24. januar 2023, og efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1397 af 29. november 2023 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen:

§ 1. Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i protese- og ortoseteknologi (bandagist) er, at kvalificere den studerende til efter endt uddannelse, selvstændigt at lede, udføre samt koordinere og kvalitetssikre protese- og ortoseteknologiske løsninger ud fra evidensbaseret og patientcentreret praksis med henblik på at fremme, optimere, vedligeholde og genskabe funktionsevne og livskvalitet for borgere gennem alle livets faser. Tillige er formålet med uddannelsen, at kvalificere den uddannede til at indgå i det danske sundhedsvæsen i relation til forsyning af individuelt tilpassede kropsbårne hjælpemidler, såvel gennem rehabiliterende og tværprofessionelt samarbejde, og medvirke til at fremme anvendelse af teknologier til sundhedsfremme og forebyggelse nationalt samt med et globalt sundhedsperspektiv. Stk. 2. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1.

§ 3. Uddannelsesinstitutionen, der udbyder uddannelsen, er ansvarlig for uddannelsen i sin helhed. Stk. 2. Institutionen godkender praktikstedet. Det er en forudsætning for godkendelse af praktikstedet, at der er tilknyttet vejledere med relevante faglige og pædagogiske kvalifikationer til at varetage undervisnings- og vejledningsopgaven på praktikstedet. Stk. 3. Institutionen og den organisation, der stiller praktiksted til rådighed, samarbejder med henblik på at sikre sammenhængen mellem den teoretiske undervisning og praktikken. Institutionen er ansvarlig for, at samarbejdet etableres og vedligeholdes. Samarbejde mellem institutionen og praktikstedet skal være beskrevet i forpligtende aftaler, som er udarbejdet i fællesskab. Stk. 4. Praktikstedet er ansvarlig for gennemførelsen af praktikken i henhold til retningslinjer fastsat af institutionen.

§ 5. Uddannelsen består af:

1. Obligatoriske uddannelseselementer med et samlet omfang på 130 ECTS-point, der er fælles for de studerende.
2. Praktik (klinisk uddannelse) med et samlet omfang på 50 ECTS-point.
3. Valgfri uddannelseselementer, der for den enkelte studerende har et samlet omfang på 10 ECTS-point.
4. Bachelorprojekt på 20 ECTS-point. Stk. 2. De obligatoriske uddannelseselementer, jf. stk. 1, nr. 1, tilrettelægges inden for følgende kerneområder:
5. Grundlæggende undersøgelse, materialelære og klinisk ræsonnering, herunder professionens grundlag, videnskab og genstandsfelt (30 ECTS).
6. Protese- og ortoseteknologi; undersøgelse, klinisk ræsonnering, beslutningstagen og ledelse af indsats samt måltagning, individuel vurdering, produktfremstilling og tilpasning (50 ECTS).
7. Teknologiforståelse, innovation, kritisk produktudvikling og risikovurdering samt evidensbaseret praksis (25 ECTS).
8. Grundlæggende sundheds- og sygdomsforståelse samt professionel kommunikation, tværprofessionelt samarbejde og rehabilitering (25 ECTS).

§ 10. Det er en forudsætning for at deltage i undervisning og praktik, at den studerende har gennemført et sikkerhedskursus i henhold til arbejdsmiljølovgivningen vedrørende arbejde med de for uddannelsen relevante stoffer og materialer. Uddannelsesinstitutionen kan foranstalte sikkerhedskurset for de studerende, der ikke forinden studiestart har gennemført et sådant kursus. Undervisning i forbindelse hermed lægges i undervisningsfri perioder. Uddannelsesinstitutionen fastsætter nærmere herom i studieordningen.

§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2024. Stk. 2. Studerende, der er begyndt på uddannelsen til bandagist før den 1. august 2024, skal færdiggøre uddannelsen efter regler i vejledning nr. 123 af 20. juli 1995 om uddannelse af bandagister, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen tilrettelægger fra 1. januar 2027 en overgangsordning for studerende, der er begyndt på uddannelsen til bandagist efter reglerne i vejledning nr. 123 af 20. juli 1995 om uddannelse til bandagist, men ikke har færdiggjort uddannelsen, således at de kan ansøge om at færdiggøre uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse. Indskrivning forudsætter, at der er en ledig studieplads.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen /Martin Madsen / Emma Holm/

Bilag 1 Mål for læringsudbytte for uddannelsen til professionsbachelor i protese- og ortoseteknologi

Mål for læringsudbyttet omfatter viden, færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor i protese- og ortoseteknologi skal opnå i uddannelsen Viden Den uddannede har

1. viden om og forståelse for kroppens funktioner og anatomi og kan reflektere i et helhedsorienteret og biopsykosocialt perspektiv, 2. viden om patologier og forståelse for funktionsevnenedsættelser ud fra et humanvidenskabeligt, naturvidenskabeligt, sundhedsvidenskabeligt og samfundsvidenskabeligt perspektiv, 3. viden om folkesundhedsvidenskab og kan forstå og reflektere over professionens rolle og funktion herindenfor, 4. viden om og kan reflektere over materialers fysiske og teknologiske egenskaber og metoder ved bandagistfaglige ydelser; herunder viden om bæredygtige løsninger, 5. viden om og forståelse for digital og teknologisk udvikling i relation til protese- og ortoseteknologier samt teknologier til fremme af sundhed og forebyggelse af sygdom, 6. viden om offentlig forvaltning i forhold til borgers rettigheder ved valg af bandagistfaglige ydelser, 7. viden om, forståelse for og kan reflektere over produktionsproces, patientsikkerhed og kvalitetssikringsprocesser for at optimere hjælpemidlers effekt for bruger, organisationer og samfund, 8. viden om og kan reflektere over anvendelse af kommunikationsteorier og -metoder og kan forstå den kommunikative betydning i forhold til dialog og relationsskabelse, 9. viden om og forståelse for brugerinddragelse og sammenhængende borger- og patientforløb, 10. viden om lovgrundlag for sundhedsydelser, grundlæggende sundhedsøkonomi, forretningsforståelse og virksomhedsdrift, 11. viden om og kan reflektere over bandagistprofessionens udvikling og rolle i samfundet, set i forhold til beskæftigelsesområdet og sundhedsvæsenet, nationalt og globalt og 12. viden om forsknings- og udviklingsarbejde inden for bandagistprofessionen og andre nærliggende fagområder; herunder teknologisk udvikling. Færdigheder Den uddannede kan
2. selvstændigt og fagprofessionelt, på baggrund af klinisk ræsonnement og videnskabelige principper, demonstrere brugen af materialer og teknikker, herunder designe, udarbejde, tilpasse, udlevere samt evaluere hjælpemidler og teknologiske løsninger, der lever op til gældende standarder for kvalitet, holdbarhed, æstetik og patientsikkerhed, 2. demonstrere evnen til selvstændigt at udføre bandagistfagligt håndværk i relation til fremstilling og tilpasning af hjælpemidler, samt fungere som bandagistfaglig specialist i tværprofessionelt samarbejde, 3. analysere, kritisk forholde sig til og anvende ny evidens og erfaringsbaseret viden om humanvidenskab, samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og naturvidenskab i professionel praksis, 4. i samarbejde med patient/borger, vurdere og udvælge bedste egnede hjælpemidler og sundhedsteknologiske løsninger med henblik på at understøtte og fremme borgers funktionsevne, hverdagsliv og deltagelse i samfundet, med respekt for det enkelte individs autonomi, værdighed, sundhed og livskvalitet, 5. demonstrere socialt og professionelt ansvar og etisk adfærd i borger- og patientforløb, 6. analysere og arbejde innovativt med at optimere brugen af udstyr, materialer, komponenter og teknikker inden for protese- og ortoseteknologiske ydelser; herunder valg af komponenter eller design af proteser og ortoser i relation til at matche patient/borgers behov, 7. formidle og vælge passende omkostningseffektive materialer, komponenter og teknikker, der er relevante for den tekniske produktion og for bruger, 8. anvende og mestre situationsbestemt og professionsrelevant mundtlig og skriftlig kommunikation, vejledning og rådgivning om borger- og patientforløb i mono- og tværprofessionelt samarbejde og 9. mestre tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde og indgå professionelt i sammenhængende borger- og patientforløb.

Kompetencer Den uddannede kan

1. selvstændigt håndtere og tage ansvar for klinisk lederskab og beslutningstagen i udførelse og formidling i klinisk undersøgelse og -ræsonnement, målsætning, vurdering, måltagning, iværksættelse og evaluering af behandling og genoptræning, sundhedsfremme, forebyggelse, habilitering, rehabilitering og palliation, 2. selvstændigt håndtere og indgå i vurdering af borgers behov, herunder vurdering af bedst egnede hjælpemidler, samt selvstændigt kunne udvælge relevante, valide, pålidelige og følsomme måleredskaber og screeningsmetoder til at vurdere borgers/patientens funktionsevne og effekt af indsats, 3. selvstændigt håndtere og tage ansvar for vurdering af udstyr, materialer, komponenter og teknikker inden for protese- og ortoseteknologiske ydelser, 4. selvstændigt håndtere professions- og forskningsbaseret viden i professionelle sammenhænge og kunne følge, anvende og deltage i forsknings- og udviklingsarbejde inden for såvel tværprofessionelle som protese- og ortoserelaterede professionsområder, 5. udøve selvstændig professionel klinisk vurdering i unikke og komplekse situationer, og i samarbejde med øvrige sundhedsprofessionelle, bidrage til at udnytte de samfundsmæssige ressourcer effektivt og sikkert gennem evaluering, dokumentation og kvalitetssikring, 6. selvstændigt lede og udvikle nye virksomhedsområder og sundhedsteknologier i relation til samfund og sundhed gennem innovativ og entreprenant tilgang, 7. selvstændigt indgå i situationsbestemt relation i borgercentrerede ydelser, med udgangspunkt i etiske retningslinjer, patientsikkerhed og krav til journalføring samt identificere og håndtere de etiske dilemmaer, der opstår under professionsudøvelsen, 8. påtage sig selvstændigt ansvar som ledende og koordinerende inden for de bandagistfaglige og sundhedsmæssige interventioner i behandlende, sundhedsfremmende, forebyggende, habiliterende og rehabiliterende praksis, 9. tilpasse sig nye situationer og tage aktiv del i innovative løsninger og beslutningstagning individuelt og i samarbejde med borgere, pårørende og andre samarbejdspartnere, 10. selvstændigt anvende og integrere national og international forskningsbaseret litteratur og resultater med henblik på at integrere disse i professionsudøvelsen og udviklingen af professionen, 11. selvstændigt håndtere og indgå i professionel mundtlig og skriftlig kommunikation i forskellige kontekster, herunder indgå i en ligeværdig, dialogbaseret og værdiskabende relation med borger/patient, pårørende og tværprofessionelle samarbejdspartnere, 12. anvende anerkendt sundhedsfaglig dokumentation og resultat af bandagistfaglige ydelser, herunder behandlingsplan og patientforløb samt følge op på dette ved hjælp af evidensbaseret praksis, 13. selvstændigt indgå i tværprofessionelt- og tværsektorielt samarbejde, 14. håndtere og anvende professionsrelevant teknologi, herunder informations- og kommunikationsteknologi i relevant kontekst, 15. selvstændigt håndtere og påtage sig ansvar for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling i professionsudøvelsen og 16. udvise ansvarlighed, identificere egne læringsbehov og holde sig fagligt ajour ud fra en forståelse for og identifikation af egne læreprocesser, samt kontinuerligt udvikle egen viden og færdigheder gennem livslang læring.