Bekendtgørelse om godkendelse og kvalitetssikring af maritime kursusudbydere, kurser og prøver

BEK nr 861 af 19/06/2024 I medfør af § 24 b, § 24 d, § 24 f, § 25 a og § 25 b, stk. 2, i lov om skibes besætning, jf. lovbekendtgørelse nr. 74 af 17. januar 2014, § 4, stk. 2, og § 18 a, stk. 2, i lov om dykkerarbejde og dykkermateriel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 69 af 17. januar 2014, § 3, stk. 1, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 11. februar 2022, og § 28, jf. § 45, stk. 2, i lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 151 af 27. januar 2021, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, stk. 1, nr. 2, 3 og 5, i bekendtgørelse nr. 261 af 23. marts 2020 om henlæggelse af visse beføjelser til Søfartsstyrelsen og om klageadgang m.v., og § 1 og § 2 i bekendtgørelse nr. 143 af 1. marts 2000 om henlæggelse af beføjelser vedr. regelfastsættelsen for visse prøver til Søfartsstyrelsen og Statens Luftfartsvæsen:

§ 2. En virksomhed eller organisation, der ønsker godkendelse som kursusudbyder efter denne bekendtgørelse, skal ansøge Søfartsstyrelsen herom. I ansøgningen skal der redegøres for ansøgning om kursusudbud efter § 3. Stk. 2. Ansøgningen skal indsendes elektronisk. Stk. 3. En uddannelsesinstitution, som er godkendt til at udbyde en uddannelse af Uddannelses- og Forskningsministeriet efter lov om maritime uddannelser skal kun ansøge Søfartsstyrelsen om godkendelse i de tilfælde, hvor institutionen ønsker at udbyde et kursus, som ikke indgår i maritime uddannelser, som uddannelsesinstitutionen er godkendt til at udbyde.

§ 3. En kursusudbyder, der ønsker godkendelse af kursus, der er omfattet af denne bekendtgørelse, skal ansøge Søfartsstyrelsen herom. I ansøgningen skal der redegøres for, hvordan udbyderen opfylder:

1. Formål og mål samt øvrige bestemmelser fastsat for det pågældende kursus.
2. Søfartsstyrelsens standard for kvalitetssikring af maritime kurser efter bilag 1.
3. Øvrige bestemmelser fastsat for maritime kurser, herunder eventuelle bestemmelser for bedømmelse og evaluering. Stk. 2. Ansøgningen skal indsendes elektronisk. Stk. 3. En godkendt kursusudbyder kan lade dele af kurset gennemføre hos en anden udbyder (udlagt undervisning), når den godkendte kursusudbyder sikrer, at kurset gennemføres i overensstemmelse med stk. 1.

§ 4. Ansøgning om godkendelse af kursusudbyder eller kursus indsendes til Søfartsstyrelsen. Søfartsstyrelsen sender en kvittering til ansøgeren med oplysninger om sagsbehandlingsfristen, klagemuligheder og at ansøgeren kan betragte midlertidig godkendelse som foretaget, hvis ikke Søfartsstyrelsen svarer inden fristens udløb, jf. stk. 2. Stk. 2. Søfartsstyrelsen træffer afgørelse om midlertidig godkendelse af en kursusudbyder senest 3 måneder efter modtaget ansøgning under forudsætning af, at den nødvendige information foreligger. Fristen kan forlænges én gang, hvis ansøgningen har en kompleksitet, hvor Søfartsstyrelsen må indhente faglig bistand udefra. Søfartsstyrelsen begrunder fristen og oplyser om varigheden af fristen til ansøgeren, inden udløb af den nævnte frist. Stk. 3. Hvis Søfartsstyrelsen ikke har givet ansøgeren svar inden de i stk. 2 angivne frister, kan ansøgeren betragte anmodningen som midlertidig godkendt (stiltiende accept). Stk. 4. Søfartsstyrelsen kan først foretage endelig vurdering af opfyldelsen af § 2 og § 3 og godkende udbyderen efter et gennemført audit, der skal verificere ansøgningens oplysninger. Dog kan Søfartsstyrelsen uden at have gennemført audit give en midlertidig godkendelse til udbydere, der i forvejen er godkendt til en anden maritim uddannelses- eller kursusvirksomhed. Dette kan ske, når Søfartsstyrelsen vurderer, at den nye kursusaktivitet er sammenlignelig med den allerede godkendte, og når det af ansøgningen fremgår, at betingelserne i § 3, er opfyldt. Stk. 5. Søfartsstyrelsen udsteder bevis for godkendelsen, hvoraf fremgår de kurser kursusudbyderen er godkendt til at afvikle.

§ 6. Søfartsstyrelsen fører tilsyn med kursusudbydernes undervisning og overholdelse af denne bekendtgørelse. Stk. 2. Søfartsstyrelsen udfører audit eller inspektion af kursusudbydere minimum hvert femte år, og i øvrigt når Søfartsstyrelsen vurderer, der er behov. Stk. 3. Tilsyn med kursusudbyderne finder i videst muligt omfang sted, når der gennemføres undervisning for eller afholdes prøver af kursisterne. Tilsynet omfatter også udlagt undervisning. Stk. 4. Søfartsstyrelsen kan uddelegere opgaven med audit og inspektion til eksterne organer. Søfartsstyrelsen kan på baggrund af audit eller inspektion foretaget af et eksternt organ udstede påbud om opfølgning på afvigelser, observationer og anbefalinger som betingelse for at opretholde godkendelsen som anført i § 9.

§ 9. Hvis der konstateres afvigelser fra de af Søfartsstyrelsen fastsatte betingelser for godkendelse, kan Søfartsstyrelsen:

1. Pålægge udbyderen konkrete tiltag og handlinger, som er nødvendige for opfyldelse af betingelserne samt beslutte hvornår kursusudbyderen skal have udført disse pålæg.
2. Pålægge udbyderen at indsende en handlingsplan for, hvordan udbyderen vil korrigere inden for en af Søfartsstyrelsen fastsat frist.
3. Beslutte at gennemføre et eller flere opfølgende audits eller inspektioner for at kontrollere opfyldelse af betingelserne for godkendelsen.

§ 16. Det påhviler kursusudbyderen at gøre kursisterne bekendt med, hvilke mål og krav, der er væsentlige for prøverne. Stk. 2. Kursusudbyderen fastsætter i kursusbeskrivelsen de nærmere rammer for prøver inden for denne bekendtgørelses rammer og i overensstemmelse med bekendtgørelsen for det enkelte kursus. Stk. 3. Kursusudbyderen kan fravige egne kursusplaner, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. Stk. 4. Det påhviler kursusudbyderen at orientere kursister og de øvrige medvirkende ved prøver om de prøveregler, der gælder for det enkelte kursus. Reglerne skal være tilgængelige på kursusudbyderens hjemmeside.

§ 17. Det fastsættes i kursusplanen ud fra faglige hensyn, om en prøve tilrettelægges som en individuel prøve eller en gruppeprøve, medmindre det af bekendtgørelsen for det enkelte kursus fremgår, at en bestemt prøveform skal anvendes. Når en prøve tilrettelægges som en gruppeprøve, fastsættes samtidig, hvor mange kursister, der højst kan deltage i den enkelte gruppeprøve, og om kursisten i stedet kan vælge en individuel prøve. Stk. 2. Ved såvel en individuel prøve som en gruppeprøve skal der foretages en individuel bedømmelse af kursisternes præstationer.

§ 19. Kursusudbyderen skal sikre, at prøverne gennemføres under forhold, der er egnede til at udelukke, at kursisterne kommunikerer utilsigtet. Stk. 2. Kursusudbyderen skal sikre, at kursisterne har hensigtsmæssige arbejdsforhold ved prøverne. Stk. 3. Kursusudbyderen kan afholde prøve med mundtlig besvarelse som videokonference eller ved hjælp af andre tekniske foranstaltninger, medmindre andet fremgår af bekendtgørelsen for det enkelte kursus. Kursusudbyderen skal sikre, at sikkerhedsforanstaltningerne i forbindelse med afholdelse af en sådan prøve svarer til, hvad der almindeligvis gælder for afvikling af prøven, og at formålet med prøven overholdes.

§ 21. En kursist, der under en prøve skaffer sig eller giver en anden kursist uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler, skal af kursusudbyderen bortvises fra prøven. Stk. 2. Udviser en kursist forstyrrende adfærd, kan kursusudbyderen bortvise kursisten fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde giver kursusudbyderen først en advarsel. Stk. 3. Ved bortvisning fra prøven fastsætter kursusudbyder tidspunkt for en fornyet prøveaflæggelse, hvis kursisten ønsker det. Kursusudbyderen kan i tilfælde af bortvisning, jf. stk. 1 og 2, opkræve et prøvegebyr for fornyet prøve.

§ 22. Kursusudbyderen udpeger bedømmerne (censorer og eksaminatorer) i forbindelse med planlægningen af de enkelte prøver. Stk. 2. Ved enhver prøve er der mindst to bedømmere til stede bestående af en eksaminator og en censor. Ved en ekstern prøve bruges ekstern censor ved bedømmelsen. Ved intern prøve bruges intern censor ved bedømmelsen. Stk. 3. Eksterne censorer kan ikke være undervisere ved den kursusudbyder, der forestår prøven. Ved prøver eller eksamener, som er autorisations- eller certifikatgivende, skal censorer være i besiddelse af gyldig autorisation eller gyldigt certifikat fra det pågældende kursus. Stk. 4. Det skal sikres, at bedømmerne

1. er i besiddelse af en uddannelsesmæssig baggrund på mindst samme niveau som den prøve, vedkommende skal bedømme,
2. har kendskab til kursets forudsætninger, mål og metoder,
3. er i besiddelse af relevant faglig kompetence inden for det område, vedkommende skal bedømme, og
4. kender kursets anvendelsesmuligheder. Stk. 5. Ved eksterne prøver skal kursusudbyderen tilstræbe, at
5. der medvirker censorer fra erhvervet med relevant faglig baggrund og beskæftigelse, og
6. de samme bedømmere ikke sammen medvirker ved bedømmelse af samme fagområde i uhensigtsmæssigt omfang.

§ 29. Bliver kursusudbyderen i forbindelse med en prøve opmærksom på fejl og mangler, der kan udbedres, træffer kursusudbyderen, eventuelt efter drøftelse med bedømmerne, afgørelse om, hvordan udbedringen skal ske. Stk. 2. Ved væsentlige fejl og mangler skal kursusudbyderen tilbyde ombedømmelse eller omprøve. Tilbuddet gælder for alle de kursister, hvis prøve lider af samme fejl og mangler. Stk. 3. Ved fejl og mangler af særlig grov karakter kan kursusudbyderen træffe afgørelse om at annullere allerede afholdt prøve og foranstalte en omprøve. Stk. 4. Ved ombedømmelse eller omprøve ved fejl og mangler, jf. stk. 2 og 3, skal den fornyede bedømmelse være uden omkostninger for kursisten.

§ 31. Ved erhvervsdykkeruddannelser fastsætter kursusudbyderen inden for denne bekendtgørelses rammer og i overensstemmelse med bekendtgørelse om dykkeruddannelser nærmere i en kursusplan eller lignende om følgende:

1. Hvilke prøver, herunder delprøver, der indgår i kurset og vægtningen af de karakterer, der gives i de enkelte prøver, jf. § 14, stk. 2.
2. Prøveformer, herunder formkrav til besvarelse, jf. § 33.
3. Placering af prøverne i kursusforløbet.
4. Afmelding til prøver, jf. § 32.
5. Prøvernes tilrettelæggelse som individuel prøve eller gruppeprøve, herunder om hvor mange der højst kan deltage i prøven, om kursistens mulighed for at vælge en individuel prøve frem for en gruppeprøve og om krav til individualisering af en skriftlig gruppebesvarelse, jf. § 17.
6. Anvendelse af hjælpemidler, jf. § 20.
7. Det anvendte sprog ved prøven, jf. § 35.
8. Særlige prøvevilkår, jf. § 36.
9. Disciplinære foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd, herunder brug af uretmæssig hjælp, og forstyrrende adfærd ved eksamen, jf. § 21.
10. Eventuelle regler om løbende karakterfastsættelse, jf. § 25.
11. Hvilke prøver, der har ekstern bedømmelse.
12. Klager, jf. kapitel 8.

§ 32. Ved erhvervsdykkeruddannelser er begyndelse på et kursuselement mv. samtidig tilmelding til de tilhørende prøver. Kursusudbyderen fastsætter for hver prøve en frist for, hvornår afmelding fra prøven kan finde sted. Stk. 2. Hvis der er fastsat et begrænset antal prøveforsøg, betragtes prøven med hensyn til antallet af prøveforsøg som påbegyndt, når der ikke foreligger rettidig afmelding. Stk. 3. Kursusudbyderen kan i kursusbeskrivelsen fastsætte, at opfyldelse af deltagelsespligt og aflevering af opgaver og projekter m.v. er en forudsætning for deltagelse i en prøve og kan fastsætte, at bedømmelse af disse opgaver og projekter m.v. skal indgå som en del af den samlede bedømmelse sammen med prøven i faget. Stk. 4. Kursusudbyderen kan for hele eller dele af uddannelser i kursusbeskrivelsen eller lignende fastsætte, at afmelding ikke kan finde sted. Stk. 5. Kursusudbyderen kan for hele eller dele af uddannelser i kursusbeskrivelsen eller lignende fastsætte, at afmelding ikke kan finde sted.

§ 33. Erhvervsdykkeruddannelser skal indeholde en variation af prøveformer, der skal afspejle undervisningens indhold og arbejdsformer. Prøveformen skal tilgodese det enkelte fags/fagelements formål og kan f. eks. være mundtlig, skriftlig, praktisk prøve og projektorienteret forløb samt kombinationer af de forskellige prøveformer. Stk. 2. Medmindre andet er fastsat i bekendtgørelsen for dykkeruddannelser, fastsættes det i kursusbeskrivelsen, hvilken prøveform, der skal anvendes ved den enkelte prøve. Eventuelle formkrav til besvarelsen skal fremgå af kursusbeskrivelsen. Stk. 3. Kursusudbyderen kan afvise en besvarelse, hvis den ikke opfylder de fastsatte formkrav. Hvis besvarelsen afvises, skal der ikke gives en bedømmelse, og kursisten har brugt et prøveforsøg.

§ 34. Ved erhvervsdykkeruddannelser er en prøve er begyndt, når uddelingen af opgaverne er begyndt, når forberedelsesmateriale eller opgavetitel er udleveret til kursisten, eller når kursisten er blevet bekendt med prøvespørgsmålet eller lignende. Stk. 2. Kursister, der kommer for sent til en skriftlig prøve, kan kun deltage i prøven, hvis kursusudbyderen anser det for udelukket, at den pågældende kan have modtaget nogen oplysning om opgaven, og finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet. Prøvetiden kan kun i usædvanlige tilfælde forlænges. Stk. 3. Kursister, der kommer for sent til en mundtlig prøve, kan få tilbud om at blive eksamineret på et senere tidspunkt, hvis kursusudbyderen finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet.

§ 35. I erhvervsdykkeruddannelser, der udbydes på dansk, aflægges prøverne på dansk, jf. dog stk. 2 og 3, medmindre det er en del af den enkelte prøves formål at dokumentere færdigheder i fremmedsprog. Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere kursistens færdigheder i dansk. Stk. 2. I erhvervsdykkeruddannelser eller kursusmoduler, som er en del af erhvervsdykkeruddannelsen, der udbydes på engelsk eller et andet fremmedsprog, aflægges prøverne på dette sprog, medmindre det er en del af den enkelte prøves formål at dokumentere kursistens færdigheder i et andet sprog. Stk. 3. Kursusudbyderen kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade en kursist, der ønsker det, at aflægge en prøve på et fremmedsprog, medmindre prøvens formål er at dokumentere kursistens færdigheder i dansk

§ 36. Kursusudbyderen tilbyder særlige prøvevilkår til kursister med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til kursisten med tilsvarende vanskeligheder samt til kursisten med et andet modersmål end dansk, svensk eller norsk, når kursusudbyderen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille disse kursister med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Stk. 2. En kursist skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse bekræfte med sin underskrift, der kan være digital, at besvarelsen er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. § 21, stk. 1 og 2.

§ 40. Erhvervsdykkerbeviser skal som minimum indeholde oplysninger om følgende:

1. Den færdiguddannedes navn og fødselsdag eller anden tilsvarende identifikation.
2. Den udstedende uddannelsesinstitution.
3. Uddannelsens betegnelse og hjemmel.
4. De uddannelseselementer, der er aflagt eksamen i, med angivelse af de opnåede bedømmelser.
5. De på anden vis dokumenterede uddannelseselementer.
6. Meritoverførte prøver, eventuelt med angivelse af de opnåede bedømmelser som Bestået, Godkendt eller en karakter efter 7-trinsskalaen. Stk. 2. Samlet bevis for en erhvervsdykkeruddannelse, der er gennemført ved flere institutioner eller kursusudbydere, udstedes af den institution eller udbyder, hvor kursisten sidst er indskrevet. Stk. 3. Til kursister, der har forladt erhvervsdykkeruddannelsen uden at have gennemført den, skal kursusudbyderen på anmodning af deltageren udstede dokumentation for det gennemførte uddannelsesforløb, herunder en liste over beståede dele af uddannelsen.

§ 43. Efter anmodning fra den person, der fremlægger dokumentation for et juridisk kønsskifte, jf. lov om det Centrale Personregister, udsteder kursusudbyderen ny dokumentation med de nye personoplysninger, jf. stk. 2 og 3. Stk. 2. Hvis personen har gennemført uddannelsen, udsteder kursusudbyderen nyt bevis for gennemført kursus, jf. § 27. Det oprindelige kursusbevis destrueres og annulleres. Såfremt der ikke foreligger et oprindeligt bevis, udsteder kursusudbyderen dokumentation for bestået kursus. Stk. 3. Hvis personen har forladt kurset uden at have gennemført dette, udsteder kursusudbyderen dokumentation for gennemførte kursusdele, jf. § 27.

§ 44. Kursisten har ophavsretten til produkter, der fremkommer som resultat af en prøve, i henhold til reglerne i lov om ophavsret, jf. dog stk. 3. Kursusudbyderen skal i forbindelse med prøven informere kursisten om dette. Stk. 2. Kursisten har tillige ejendomsretten til disse produkter mod betaling af eventuelle udgifter til materialer, som er anvendt ved prøven, jf. dog stk. 3. Hvis kursisten ikke gør ejendomsretten gældende inden for 2 måneder, efter at resultatet af bedømmelsen er meddelt, overgår ejendomsretten til kursusudbyderen forudsat at kursisten blev informeret om dette jf. stk. 1. Stk. 3. Inddrager prøveforløbet eksterne parter, aftales det forudgående mellem kursusudbyderen, kursisten og tredjeparten, i hvilket omfang de under respekt af gældende ophavsretlige regler er berettiget til at anvende de resultater, der fremkommer som et led i prøveforløbet, herunder om eventuelle oplysninger vedrørende tredjepartens forhold, der forekommer i opgaveløsningerne, må offentliggøres.

§ 46. En kursist kan klage til Søfartsstyrelsen over rammerne for prøven og grundlaget for prøven ud fra kursusbeskrivelsen. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Stk. 2. Klagen indgives senest to uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde. Stk. 3. Til brug for klagesagen skal kursisten efter anmodning have udleveret en kopi af den stillede opgave og ved prøver med skriftlig besvarelse tillige kopi af egen opgavebesvarelse. Stk. 4. Søfartsstyrelsen kan dispensere fra tidsfristen, jf. stk. 2, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Stk. 5. Søfartsstyrelsen forelægger straks klagen for kursusudbyderen, der har en frist på to uger til at afgive en udtalelse. Kursusudbyderen skal udtale sig om de faglige spørgsmål i klagen. Kursisten skal have lejlighed til at kommentere udtalelserne inden for en frist af mindst en uge.

§ 49. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for Færøerne og Grønland.

Søfartsstyrelsen /Malene Loftager Mundt / Johannes Steen Irminger/

Bilag 1 Krav til kvalitetssikringssystemet hos maritime kursusudbydere

Kursusudbyderen skal udvikle og implementere et kvalitetssikringssystem, der indeholder de nedenfor nævnte punkter, til at dokumentere, at kurset udføres i henhold til krav i dansk lovgivning og STCW konventionen. Kvalitetssikringssystemet kan tilpasses kursusudbyderens størrelse herunder omfang af kursusudbud, antal medarbejdere og kursister. Kvalitetssikringssystemet skal være tilgængeligt for kursisterne og kursusudbyderens medarbejdere. A. Kvalitetssikringssystem Kursusudbyderen etablerer, implementerer og vedligeholder et kvalitetssikringssystem, der omfatter institutionens udbud af maritime kurser. Kvalitetssikringssystemet skal omfatte de processer, der er nødvendige for at sikre og dokumentere, at kursister på en sikker måde tilegner sig den viden, færdigheder og kompetencer, som er krævet efter gældende lovgivning og får udstedt bevis for. Ansvaret for og organiseringen af arbejdet med kvalitetssikring og kvalitetssikringssystem skal defineres og dokumenteres. B. Dokument- og datastyring Kursusudbyderen skal fastlægge hvilke dokumenter og data, der har betydning for kvaliteten af kurset og sikre, at de styres efter en fastlagt procedure. Dokumenter og data skal være tilgængelige for alle relevante personer. C. Processtyring Kursusudbyderen skal have den nødvendige dokumenterede information for følgende aktiviteter: - kursusplanlægning og gennemførelse, - kursusudbyderens interne audit (evaluering) af kvalitetssikringssystemet og kurserne, - ledelsens evaluering af kvalitetssikringssystemet og kurserne, - rapportering og styring af afvigelser og forbedringsforslag, jf. punkt D, - evalueringer af undervisningen i henhold til de fastsatte mål, - evaluering, prøver, bedømmelse og eventuel brug af censorer, - meritgodkendelser, - korrekt og sikkerhedsmæssig forsvarlig anvendelse af udstyr, som indgår i kurserne, - en oversigt over, hvilket udstyr der kræves for at kunne gennemføre kurset, samt hvorledes det skal vedligeholdes og evt. kalibreres, - test af simulatorscenarier og kvalitetssikring af simulatorer, - kursusudbyderens test og øvelser med simulatorscenarier, der indgår i kurserne, - relevante sikkerhedsprocedurer i forhold til undervisning, instruktion og øvelser i værksteder, laboratorier, installationer, kabys, redningsbåde, redningsflåder, mand-overbord-både, hurtiggående mand-over-bord-både, øvelsesmoduler til brandbekæmpelse, øvelser under sygdomsbehandlerkurser, dykning osv., - registrering, certificering og bevisudstedelse, herunder kopisikring af beviser jf. punkt E, - kvalifikationskrav til undervisere, instruktører og øvrige medarbejdere, jf. punkt G, og - nationale og internationale regler af relevans for det pågældende kursus, herunder implementering af STCW-konventionens krav til kurset. D. Rapportering og styring af afvigelser, klager eller forslag til forbedring samt korrigerende og forebyggende handlinger Kursusudbyderen skal sikre, at afvigelser, forbedringsforslag, klager og rapportering samt de efterfølgende iværksatte korrigerende handlinger er styret og kan dokumenteres. Afvigelser En afvigelse defineres som manglende opfyldelse af specificerede krav, f.eks. en hændelse i modstrid med kvalitetssikringssystemet eller en observation i modstrid med bekendtgørelsen, kursusplanen eller retningslinjerne for kurset. Forslag til forbedring Et forslag til forbedring defineres som en omstrukturering eller justering af elementer i kurset eller kvalitetssikringssystemet. Klager og klagebehandling Kursusudbyderen skal undersøge årsagen til en intern eller ekstern klage og iværksætte de nødvendige korrigerende og forebyggende handlinger. Rapportering Al personale samt kursister skal kunne rapportere observerede afvigelser og/eller forbedringsforslag samt klager. Kursusudbyderen er ansvarlig for at følge op på disse observerede afvigelser og/eller forbedringsforslag samt klager. Korrigerende og forebyggende handlinger Kursusudbyderen skal undersøge årsagen til afvigelsen og iværksætte de nødvendige korrigerende og forebyggende handlinger (f.eks. ændring af proces for forbedring og optimering af kvalitetssikringssystemet). Kursusudbyderen skal endvidere sikre, at de korrigerende handlinger gennemføres effektivt. E. Styring af registreringer og certificering Kursusudbyderen skal registrere information for identifikation, indsamling, registrering, adgang til data, arkivering, opbevaring mv. for alle registreringer vedrørende kurserne og kvalitetssikringssystemet. Registreringerne skal omfatte kursusbeskrivelser, kursusbeviser og certifikater, samt efteruddannelse af undervisere. F. Uddannelsernes målopfyldelse i henhold til STCW-konventionen Kursusudbyderen skal dokumentere opfyldelse af uddannelses- og kompetencemål i relation til STCW-konventionen for det pågældende kursus. G. Uddannelse af personale Kursusudbyderen skal sikre, at undervisere og instruktører er kvalificerede til den pågældende undervisning. Der skal etableres, vedligeholdes og bevares dokumenteret information om: - kvalifikationskrav til underviserne og instruktørerne, og - uddannelse eller videreuddannelse af personale (undervisere, instruktører, censorer og tilrettelæggere med ansvar for kurset). H. Sikkerhed og miljø For skibe der anvendes til uddannelses- og kursusbrug, og som kan medtage 12 eller flere personer foruden besætningen skal rederen sikre, at der etableres og implementeres et kvalitetssikringssystem i overensstemmelse med den internationale kode for sikker skibsdrift og forebyggelse af forurening (ISM koden), som denne er vedtaget af FN’s søfartsorganisation IMO ved resolution A. 741(18) med efterfølgende ændringer. Kvalitetssikringssystemet skal tillige sikre at skibet efterlever relevante danske regler vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø til søs.