Bekendtgørelse for Grønland om bidrag til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber
Erhvervsministeriet
BEK nr 862 af 19/06/2024 I medfør af § 3, stk. 10, i anordning nr. 685 af 27. juni 2008 om ikrafttræden for Grønland af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, som ændret ved anordning nr. 857 af 26. juni 2024, fastsættes:
Anvendelsesområde
(Stk. 2)
§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på følgende forsikringsselskaber:
- Direkte tegnende skadesforsikringsselskaber, der har fået Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed.
- Filialer beliggende i Grønland af direkte tegnende skadesforsikringsselskaber med hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
- Direkte tegnende skadesforsikringsselskaber med hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der er anmeldt til at drive forsikringsvirksomhed i Grønland via grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed.
- Direkte tegnende livsforsikringsselskaber, der har fået Finanstilsynets tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed.
- Filialer beliggende i Grønland af direkte tegnende livsforsikringsselskaber, der har tilladelse til at udøve arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed, med hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
- Direkte tegnende livsforsikringsselskaber med hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, der er anmeldt til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Grønland via grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på skadesforsikringsselskaber nævnt i nr. 2 og 3, der alene tegner motoransvarsforsikringer i Grønland.
Bidragspligt
(Stk. 3)
§ 2. Forsikringsselskaberne nævnt i § 1, stk. 1, har pligt til at yde bidrag til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber (Fonden), jf. dog § 1, stk. 2. Stk. 2. For de forsikringsselskaber, der er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1 og 4, indtræder bidragspligten efter stk. 1, når selskabet har fået Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed. For de forsikringsselskaber, der er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2, 3, 5 og 6, indtræder bidragspligten efter stk. 1, når Finanstilsynet har registreret selskabet som anmeldt til at drive forsikringsvirksomhed i Grønland via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed. Stk. 3. Et forsikringsselskab betaler første gang bidrag til Fonden for det kvartal, der indtræder, efter Finanstilsynet enten har givet selskabet tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed eller har registreret selskabet som anmeldt til at drive forsikringsvirksomhed i Grønland via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed.
Ophør af bidragspligten
(Stk. 5)
§ 3. For de skadesforsikringsselskaber, der er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1, ophører bidragspligten efter § 2, stk. 1, ved udgangen af det regnskabsår, hvor selskabet ophører med at drive virksomhed. Stk. 2. For de skadesforsikringsselskaber, der er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2 og 3, ophører bidragspligten efter § 2, stk. 1, ved udgangen af det regnskabsår, hvor selskabet ikke længere er anmeldt til at drive forsikringsvirksomhed i Grønland via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed, eller på det tidspunkt, hvor Finanstilsynet forbyder selskabet at drive virksomhed i Grønland. Stk. 3. For de livsforsikringsselskaber, der er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 4, ophører bidragspligten efter § 2, stk. 1, ved udgangen af det regnskabsår, hvor selskabet ophører med at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed. Stk. 4. For de livsforsikringsselskaber, der er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 5 og 6, ophører bidragspligten efter § 2, stk. 1, ved udgangen af det regnskabsår, hvor selskabet ikke længere er anmeldt til at drive arbejdsulykkeforsikringsvirksomhed i Grønland via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed, eller på det tidspunkt, hvor Finanstilsynet forbyder selskabet at drive arbejdsulykkeforsikringsvirksomhed i Grønland. Stk. 5. Uanset stk. 1-4 ophører bidragspligten efter § 2, stk. 1, ved udgangen af det regnskabsår, hvor Fondens formue udgør 300 mio. kr. fra indbetalte bidrag fra de forsikringstyper, som er nævnt i § 4, stk. 1, 100 mio. kr. fra indbetalte bidrag fra motoransvarsforsikringer, jf. § 5, stk. 1, og 200 mio. kr. fra indbetalte bidrag fra arbejdsulykkesforsikringer, jf. § 7, stk. 1.
Opgørelse af bidrag for forbrugerforsikringer og forsikringer, der kan sidestilles hermed
(Stk. 3)
§ 4. Skadesforsikringsselskaberne nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1-3, skal indbetale et fast beløb pr. police til Fonden for følgende forsikringstyper, som tegnes i Grønland for risici i Grønland:
- Motorkaskoforsikringer.
- Familieforsikringer.
- Husejerforsikringer.
- Sundhedsforsikringer.
- Ejerskifteforsikringer.
- Sælgeransvarsforsikringer.
- Byggeskadeforsikringer. Stk. 2. Har et skadesforsikringsselskab nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1-3, på samme police indtegnet flere af de forsikringstyper, der er nævnt i stk. 1, eller hvis flere personer eller enheder er dækket af samme police, skal skadesforsikringsselskabet indbetale et fast beløb pr. forsikringstype på policen. Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder anvendelse ved både nytegning og fornyelse af en forsikringstype, der er nævnt i stk. 1.
(Stk. 3)
§ 5. Skadesforsikringsselskaberne nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1, skal udover forpligtelsen i § 4, stk. 1, indbetale et fast beløb pr. police til Fonden for motoransvarsforsikringer tegnet for forsikringstagere i Grønland og i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Stk. 2. Har et skadeforsikringsselskab nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1, på samme police indtegnet motoransvarsforsikringer, jf. stk. 1, sammen med en eller flere af de forsikringstyper, der er nævnt i § 4, stk. 1, eller hvis flere personer eller enheder er dækket af samme police, skal forsikringsselskabet indbetale et fast beløb pr. forsikringstype på policen. Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder anvendelse ved både nytegning og fornyelse af en motoransvarsforsikring og en forsikringstype, der er nævnt i stk. 1.
(Stk. 4)
§ 6. Finanstilsynet meddeler Fonden en gang om året størrelsen af det beløb pr. police, som skadesforsikringsselskaberne skal anvende ved beregning af bidrag til Fonden. Finanstilsynet giver Fonden meddelelse senest seks måneder før, at skadesforsikringsselskaberne skal indbetale bidraget. Stk. 2. Skadesforsikringsselskaberne skal indbetale bidraget til Fonden senest den 1. maj, 1. august, 1. november og 1. februar for de forsikringer, jf. § 4, stk. 1, og § 5, stk. 1, som skadesforsikringsselskabet har nytegnet eller fornyet i henholdsvis 1., 2., 3. og 4. kvartal. Skadesforsikringsselskaberne skal betale første bidrag til Fonden på den dato, jf. 1. pkt., der først følger efter udløbet af de seks måneder fra Finanstilsynet har givet meddelelse efter stk. 1. Stk. 3. Skadesforsikringsselskaberne kan opkræve det beløb pr. police, som skadesforsikringsselskaberne skal indbetale til Fonden hos de forsikringstagere, der har tegnet eller fornyet en forsikring, der er nævnt i § 4, stk. 1, og § 5, stk. 1. Stk. 4. Beløb opkrævet i medfør af stk. 3 vil ikke blive tilbagebetalt til forsikringstageren, uanset om forsikringen ophører før tid.
Opgørelse af bidrag for arbejdsulykkesforsikringer
(Stk. 4)
§ 7. Forsikringsselskaber nævnt i § 1, stk. 1, med tilladelse til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed skal indbetale et beløb til Fonden pr. sikrede under en arbejdsulykkesforsikring. Stk. 2. Bidragspligten efter stk. 1 gælder både fuldtidsforsikrede og sikrede med deltidsarbejde hos den forsikringstager, der har tegnet arbejdsulykkesforsikringen. Fuldtidsforsikret under en arbejdsulykkesforsikring er den, som er beskæftiget hos forsikringstageren mindst 1.796 timer pr. år. For sikrede under arbejdsulykkesforsikringer, der er beskæftiget hos forsikringstageren mindre end 1.796 timer pr. år, omregnes arbejdstiden til fuldtid som andelen af timer ud af 1.796 timer. Stk. 3. Forsikringsselskaberne skal indbetale forskudsvist til Fonden i henhold til stk. 1 på baggrund af forsikringstagernes estimerede antal sikrede under arbejdsulykkesforsikringer, der er nytegnet eller fornyet i kvartalet. Bidraget til Fonden efterreguleres på baggrund af det reelle antal sikrede, der er opgjort ved arbejdsulykkesforsikringernes udløb. Efterregulering af bidrag indbetalt til Fonden sker kvartalsvis, således at hvert kvartal efterreguleres i det tilsvarende kvartal i det efterfølgende år. Stk. 4. Fonden kan meddele forsikringsselskaberne dispensation fra fristerne for efterregulering, jf. § 8, stk. 3, vedrørende enkelte arbejdsulykkesforsikringspolicer efter anmodning, og såfremt det ikke har været muligt for forsikringsselskaberne at indhente de fornødne oplysninger om det reelle antal sikrede fra forsikringstageren inden fristens udløb.
(Stk. 5)
§ 8. Finanstilsynet meddeler Fonden en gang om året størrelsen af det beløb pr. sikrede under en arbejdsulykkesforsikring, som forsikringsselskaberne skal anvende ved beregning af bidrag til Fonden. Finanstilsynet giver Fonden meddelelse senest seks måneder før, at forsikringsselskaberne skal indbetale bidraget. Stk. 2. Forsikringsselskaberne skal indbetale bidraget til Fonden senest den 1. maj, 1. august, 1. november og 1. februar for de arbejdsulykkesforsikringer, som forsikringsselskabet har nytegnet eller fornyet i henholdsvis 1., 2., 3. og 4. kvartal. Forsikringsselskaberne skal betale første bidrag til Fonden på den dato, jf. 1. pkt., der først følger efter udløbet af de seks måneder fra Finanstilsynet har givet meddelelse efter stk. 1. Stk. 3. Forsikringsselskaberne skal årligt efterregulere den kvartalsvise forskudsindbetaling til Fonden, jf. § 7, stk. 3, 2. og 3. pkt. Efterreguleringen skal ske samtidig med tidspunktet for den forskudsvise indbetaling af bidragene for henholdsvis 1., 2., 3. og 4. kvartal og uanset, om forsikringsselskabet i det pågældende kvartal skal indbetale bidrag til Fonden. Stk. 4. Forsikringsselskaberne kan opkræve det beløb pr. sikrede under en arbejdsulykkesforsikring, som forsikringsselskaberne skal indbetale til Fonden, hos de forsikringstagere, der har tegnet eller fornyet en arbejdsulykkesforsikring. Stk. 5. Beløb opkrævet i medfør af stk. 4 vil ikke blive tilbagebetalt til forsikringstageren, uanset om forsikringen ophører før tid, jf. dog § 7, stk. 3, 2. og 3. pkt., hvorefter de opkrævede beløb efterreguleres for det reelle antal sikrede på tidspunktet for forsikringens ophør.
Ikrafttræden
§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2024. Dokumentet vedrører Færøerne og/eller Grønland og er derfor ikke tilgængeligt på retsinformation.dk. Dokumentet er offentliggjort i Lovtidende A, og kan findes ved at følge nedenstående link. BEK nr 862 af 19/06/2024 Dokumenter, der vedrører Færøerne og/eller Grønland, er ikke sædvanlige dokumenter på retsinformation.dk, og dokumenterne har derfor ikke de samme egenskaber. Der er således ikke etableret relationer til andre dokumenter, og dokumenterne opdateres ikke. Det betyder f.eks., at oplysningen om dokumentets status, dvs. om det er gældende eller historisk, ikke findes.
Erhvervsministeriet /Louise Mogensen / Jacob Winther Lefevre Sønderaas/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2024
- Ikrafttrædelsesdato
- 28. juni 2024