TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om tilsagnsforhøjelse i forbindelse med visse tilskud til vådområdeprojekter og lavbundsprojekter m.v.

DanmarkBekendtgørelse2024

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

BEK nr 949 af 06/08/2024 I medfør af § 2, stk. 1, i lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 6. februar 2020, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, nr. 31, i bekendtgørelse nr. 1273 af 27. november 2017 om Landbrugsstyrelsens opgaver og beføjelser:

§ 1

§ 1. For tilsagn meddelt i henhold til følgende bekendtgørelser, hvor projektet ikke er afsluttet, kan tilsagnsbeløbet til etablering af vådområdeprojekter til fjernelse af fosfor og til etablering af lavbundsprojekter forhøjes i ganske særlige tilfælde i forbindelse med ændring af projektet:

  1. Bekendtgørelse nr. 195 af 24. februar 2017 om tilskud til vådområde- og lavbundsprojekter.
  2. Bekendtgørelse nr. 837 af 22. juni 2018 om tilskud til vådområde- og lavbundsprojekter.
  3. Bekendtgørelse nr. 1600 af 14. december 2018 om tilskud til vådområdeprojekter og naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder.
  4. Bekendtgørelse nr. 1523 af 16. december 2019 om tilskud til vådområdeprojekter og naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder.
  5. Bekendtgørelse nr. 318 af 1. marts 2021 om tilskud til vådområdeprojekter og lavbundsprojekter.
§ 2

§ 2. For tilsagn meddelt i henhold til følgende bekendtgørelser, hvor projektet ikke er afsluttet, kan tilsagnsbeløbet til etablering af vådområdeprojekter til fjernelse af fosfor forhøjes i ganske særlige tilfælde i forbindelse med ændring af projektet:

  1. Bekendtgørelse nr. 107 af 2. februar 2015 om tilskud til kommunale kvælstof- og fosforvådområdeprojekter.
  2. Bekendtgørelse nr. 576 af 2. juni 2016 om tilskud til kommunale kvælstof- og fosforvådområdeprojekter.
§ 3

§ 3. For tilsagn meddelt i henhold til følgende bekendtgørelser, hvor projektet ikke er afsluttet, kan tilsagnsbeløbet forhøjes i ganske særlige tilfælde i forbindelse med ændring af projektet:

  1. Bekendtgørelse nr. 951 af 30. juli 2010 om tilskud til kommunale vådområdeprojekter.
  2. Bekendtgørelse nr. 840 af 15. august 2012 om tilskud til statslige vådområdeprojekter.
§ 4

§ 4. For tilsagn meddelt i henhold til bekendtgørelse nr. 1095 af 10. august 2016 om tilskud til naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder, hvor projektet ikke er afsluttet, kan tilsagnsbeløbet forhøjes i ganske særlige tilfælde i forbindelse med ændring af projektet.

§ 5

§ 5. For tilsagn meddelt i henhold til bekendtgørelse nr. 953 af 6. juli 2017 om tilskud til Natura 2000-projekter om etablering af naturlige vandstandsforhold og om tilskud til Natura 2000-projekter om rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning, hvor projektet ikke er afsluttet, kan tilsagnsbeløbet forhøjes i ganske særlige tilfælde i forbindelse med ændring af projektet.

§ 6

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 9. august 2024.

Landbrugsstyrelsen /Lars Gregersen / Asger Petersen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2024
Ikrafttrædelsesdato
7. august 2024