Tilbage
Straksregulering nr. 22 - 2024 Forhøjelse af MAF-rationen for torsk i Nordsøen og i Skagerrak
DanmarkBekendtgørelse2024
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
BEK nr 9501 af 01/07/2024 I medfør af bekendtgørelse nr. 1659 af 11. december 2023 om regulering af fiskeriet § 17, jf. bilag 4, fastsættes:
- Forhøjelse af MAF-rationen for torsk i Nordsøen og i Skagerrak Med virkning fra 1. juli 2024 forhøjes MAF-rationen for torsk i Nordsøen og Skagerrak. Jf. § 91 i Reguleringsbekendtgørelsen må fartøjer, der ifølge Fiskeristyrelsens Fartøjsregister ejes direkte eller indirekte af en eller flere bierhvervsfiskere, højst fiske, medbringe og lande 1/3 af fartøjsrationerne for alle arter. For torskefiskerier gælder dog, at fartøjerne må fiske, medbringe og lande halve fartøjsrationer. Torsk i Nordsøen Fra den 1. juli 2024 og indtil videre er det tilladt at fiske, medbringe og lande følgende mængder torsk pr. kvartal: Fartøjer under 6 meter 2.640 kg Fartøjer på 6 meter og under 9 meter 5.280 kg Fartøjer på 9 meter og derover 7.920 kg Torsk i Skagerrak Fra den 1. juli 2024 og indtil videre er det tilladt at fiske, medbringe og lande følgende mængder torsk pr. kvartal: Fartøjer under 6 meter 1.260 kg Fartøjer på 6 meter og under 9 meter 2.520 kg Fartøjer på 9 meter og derover 3.780 kg
- Ikrafttræden Meddelelsen træder i kraft den 1. juli 2024 og er gældende til og med 31. december 2024 medmindre andet meddeles.
Fiskeristyrelsen /Kenneth Vang Joensen / Mads Røddik Christensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2024
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. oktober 2025