Bekendtgørelse om pulje til grøn omstilling af tung vejtransport
Transportministeriet
BEK nr 955 af 12/08/2024 I medfør af akt nr. 245 af 27. juni 2024 fastsættes efter bemyndigelse:
Formål
§ 1. I aftale om Deludmøntning af Grøn Fond af 15. april 2024 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Moderaterne og Venstre) og Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre er der afsat 75 mio. kr. i 2024 til grøn omstilling og effektiviseringer af vejgodstransporten. Der er i overensstemmelse med aftalen afsat midler til puljen på finansloven for 2024. Efter aftale mellem partierne udmøntes midlerne som en ansøgningspulje med støtte til grøn omstilling af tung vejtransport. Denne bekendtgørelse fastlægger processen for ansøgning og tildeling af tilskud.
Anvendelsesområde
§ 2. Puljen kan anvendes til tilskud til følgende:
- Virksomheders indkøb af nulemissionslastbiler, der ikke tidligere har været indregistreret som brint- eller ellastbil i Motorregistret.
- Virksomheders investering i depotladning og -brinttankstationer.
- Projekter, der både omfatter nr. 1 og 2.
§ 3. Tilskud efter denne bekendtgørelse udgør statsstøtte i medfør af artikel 107, stk. 1, i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Støtteordningen er indberettet til Europa-Kommissionen i henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (den generelle gruppefritagelsesforordning), EU-Tidende 2014, nr. L 187, s. 1, og administreres i overensstemmelse hermed.
Definitioner
§ 4. I denne bekendtgørelse forstås ved:
- Kriseramt: Som defineret i artikel 2, nr. 18, i den generelle gruppefritagelsesforordning.
- Nulemissionslastbil: Køretøj, som kan indregistreres som en brint- eller ellastbil i Motorregistret.
- Depotladning eller -brinttankstation: Opladnings- eller optankningsinfrastruktur til el eller brint opsat på arealer, som ansøger råder over. Opladnings- eller optankningsinfrastruktur skal hovedsageligt være ikke-offentligt tilgængelig, men kan gøres periodevis offentligt tilgængelig.
- Støtteintensitet: Som defineret i artikel 2, nr. 26, i den generelle gruppefritagelsesforordning.
- Virksomhedsstørrelse: Som defineret i artikel 2, nr. 2 og 24, i den generelle gruppefritagelsesforordning.
Statslig tilskudspulje og tilskuddets størrelse
§ 5. Den samlede pulje til grøn omstilling af tung vejtransport er i 2024 på i alt 73,1 mio. kr.
(Stk. 4)
§ 6. Tilskuddets størrelse beregnes på baggrund af projektets støtteberettigede omkostninger. Stk. 2. De støtteberettigede omkostninger til nulemissionslastbiler omfatter de meromkostninger, der er forbundet med at købe en nulemissionslastbil frem for en sammenlignelig diesellastbil. Ved Vejdirektoratets opgørelse af meromkostninger tages der udgangspunkt i de købstilbud, som ansøger fremsender. Stk. 3. De støtteberettigede omkostninger til depotopladerne eller -brinttankstationerne kan f.eks. omfatte udgifter til selve drivmiddelinfrastrukturen, til installering og anlægsarbejde samt personaleomkostninger og overhead i forbindelse med projektet. Ved Vejdirektoratets opgørelse af projektets totalomkostninger tages der udgangspunkt i det budget, som ansøger fremsender. Stk. 4. Alene udgifter til projektet, der afholdes efter, at ansøgningen om tilskud er indsendt, er tilskudsberettigede.
(Stk. 3)
§ 7. Støtteintensiteten kan maksimalt udgøre 30 pct. af de støtteberettigede omkostninger for indkøb af nulemissionslastbiler, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Støtteintensiteten kan forhøjes med 20 procentpoint, hvis det drejer sig om støtte til mellemstore virksomheder. Stk. 3. Støtteintensiteten kan forhøjes med 30 procentpoint, hvis det drejer sig om støtte til små virksomheder.
(Stk. 4)
§ 8. Støtteintensiteten kan maksimal udgøre 10 pct. af de støtteberettigede omkostninger til investering i depotladning og -tankning, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2 Støtteintensiteten kan forhøjes med 20 procentpoint, hvis det drejer sig om støtte til mellemstore virksomheder. Stk. 3. Støtteintensiteten kan forhøjes med 30 procentpoint, hvis det drejer sig om støtte til små virksomheder. Stk. 4. Støtteintensiteten kan, udover hvad der følger af stk. 2 og 3, forhøjes med 10 procentpoint, hvis depotopladerene og -brinttankstationerne gøres periodevis offentligt tilgængelig.
Ansøgning om tilskud
(Stk. 2)
§ 9. Ansøgning om tilskud kan indgives af private virksomheder. Stk. 2. Ansøgning om tilskud til køb af nulemissionslastbiler kan kun indgives af den, der skal registreres som ejer af lastbilen i Motorregistret.
(Stk. 3)
§ 10. Ansøgning om tilskud skal indgives til Vejdirektoratet ved at anvende det til enhver tid gældende ansøgningsskema på www.virk.dk. Stk. 2. Ansøgningsskemaet skal udfyldes i overensstemmelse med den til enhver tid gældende ansøgningsvejledning. Stk. 3. Ansøgninger om tilskud indgives i perioden fra den 15. august 2024 til og med den 15. november 2024.
Tildeling af tilskud og vilkår
(Stk. 4)
§ 11. Vejdirektoratet behandler ansøgninger om tilskud og træffer afgørelser herom. Stk. 2. Tildeling af tilskud sker efter først til mølle-princippet, og Vejdirektoratet træffer løbende afgørelser. Stk. 3. Først når en ansøgning vurderes at være fuldstændig og alle formkrav er opfyldt, vil den indgå i tildelingen af tilskud. Vejdirektoratet kan anmode om yderligere dokumentation i forbindelse med behandlingen af en ansøgning. Stk. 4. En virksomhed kan maksimalt tildeles tilskud svarende til 5 pct. af puljens samlede budget. Hvis der efter udløb af puljens ansøgningsfrist fortsat er midler i puljen, kan begrænsningen fraviges.
§ 12. For at opnå tilsagn om tilskud skal følgende betingelser være opfyldt:
- Tilskudsmodtagers egenfinansiering må ikke dækkes af andre statslige puljer eller af EU-tilskud.
- Ansøger må ikke være kriseramt.
- Ansøger har efterkommet krav om tilbagebetaling af støtte, som Europa-Kommissionen ved en tidligere afgørelse har erklæret ulovlig og uforenelig med det indre marked.
- Ansøger skal erklære, at den lastbil, der meddeles tilsagn om tilskud til køb af, forbliver indregistreret i Danmark i minimum 4 år fra første indregistrering.
Administration og tilsyn m.v.
(Stk. 9)
§ 13. Vejdirektoratet forestår administrationen af puljen. Stk. 2. Vejdirektoratet offentliggør tilskudsmodtagere på www.vejdirektoratet.dk. Stk. 3. Tilskudsmodtager skal sende underskrevet accept af tilsagn om tilskud til Vejdirektoratet inden for den af Vejdirektoratet oplyste tidsfrist. Stk. 4. Vejdirektoratet forestår udbetaling af puljemidler. Udbetaling finder sted, når tilskudsmodtager kan dokumentere at have afholdt samtlige udgifter til projektet og projektet er afsluttet. Tilskudsmodtager kan vælge at få udbetalt tilskud til nulemissionslastbiler og depotopladere eller -brinttankstationer separat, hvis projektet omfatter begge dele. Stk. 5. Ændring af et projekt, hvortil der er meddelt tilsagn om tilskud, skal godkendes af Vejdirektoratet, inden ændringen iværksættes. Ændring af et projekt kan godkendes, hvis Vejdirektoratet vurderer, at projektet efter ændringen fortsat er i overensstemmelse med projektets formål. Stk. 6. Tilskudsmodtager skal senest den 1. juni hvert år indsende en skriftlig statusredegørelse om projektets fremdrift til Vejdirektoratet indtil, projektet er slutrapporteret. Stk. 7. Tilskudsmodtager skal udarbejde en skriftlig slutrapportering af det endelige projekt til Vejdirektoratet. Slutrapporteringen skal sendes til Vejdirektoratet senest 3 måneder efter, at projektet er gennemført og alle udgifter til projektet er afholdt. Stk. 8. Vejdirektoratet fører tilsyn med, at reglerne i denne bekendtgørelse overholdes og kan i den forbindelse anmode om enhver oplysning til brug herfor fra tilskudsmodtager. Stk. 9. Tilskudsmodtager skal straks underrette Vejdirektoratet, hvis
- der foreligger forhold, som efter §§ 14 og 15 kan medføre krav om helt eller delvist bortfald af tilsagn om tilskud, eller
- der foreligger forhold, som efter § 16 kan medføre krav om hel eller delvis tilbagebetaling af allerede udbetalt tilskud.
Bortfald af tilsagn om tilskud og tilbagebetaling af tilskud
§ 14. Tilsagn om tilskud kan helt eller delvist bortfalde, hvis
- tilskudsmodtager har givet urigtige eller vildledende oplysninger,
- tilskudsmodtager har modtaget midler til projektet fra andre statslige puljer eller EU-tilskud, jf. § 12, stk. 1, nr. 1,
- tilskudsmodtager har tilsidesat sin underretningspligt efter § 13, stk. 9,
- projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med den godkendte ansøgning, eller
- vilkår for tilskud, jf. § 12 og den til enhver tid gældende regnskabsinstruks og den til enhver tid gældende revisionsinstruks, ikke opfyldes.
(Stk. 2)
§ 15. Projekter skal være slutrapporteret senest den 31. december 2027, ellers bortfalder tilsagn om tilskud, jf. dog stk. 2. Stk. 2. For projekter, som ikke kan afsluttes inden for fristen, jf. stk. 1, kan der søges om godkendelse til en ændring af projektet, jf. § 13, stk. 5, som reducerer indholdet af projektet, så det fortsat kan gennemføres inden for tidsfristen.
§ 16. Vejdirektoratet kan kræve, at udbetalte tilskud skal tilbagebetales helt eller delvist, hvis
- der er sket helt eller delvist bortfald af tilsagn om tilskud i henhold til §§ 14 og 15, eller
- de udbetalte tilskudsmidler helt eller delvist, uden forudgående godkendelse, jf. § 13, stk. 5, har været anvendt til andre formål end beskrevet i projektbeskrivelsen.
§ 17. Hvis et udbetalt tilskud helt eller delvist skal tilbagebetales, opkræves det skyldige beløb til betaling senest 30 dage efter påkrav. Rente fastsættes i overensstemmelse med renteloven og beregnes fra forfaldsdagen.
Regnskab og revision
§ 18. Den til enhver tid gældende regnskabsinstruks og den til enhver tid gældende revisionsinstruks skal overholdes. Instrukserne og ansøgningsvejledningen vil blive gjort tilgængelige på www.vejdirektoratet.dk.
Klageadgang
§ 19. Vejdirektoratets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Ikrafttræden
§ 20. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. august 2024.
Vejdirektoratet /Jens Holmboe / Stine Klingenberg/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2024
- Ikrafttrædelsesdato
- 23. august 2025