Tilbage
Bekendtgørelse om Styrelsen for It og Læring
DanmarkBekendtgørelse2024
Børne- og Undervisningsministeriet
BEK nr 969 af 16/08/2024 I medfør af den ulovbestemte adgang til at delegere til en underordnet myndighed fastsættes:
§ 1
(Stk. 3)
§ 1. Styrelsen for It og Læring varetager på Børne- og Undervisningsministeriets område følgende funktioner og opgaver, medmindre andet er bestemt:
- Styrelsen driver, vedligeholder og udvikler Børne- og Undervisningsministeriet med tilhørende styrelsers it-systemer og stiller dem til rådighed for relevante brugere i og uden for styrelsen.
- Styrelsen vejleder brugerne om deres anvendelse af Børne- og Undervisningsministeriets it-systemer.
- Styrelsen vejleder om og udarbejder koncepter, procedurer og instrukser om a) Børne- og Undervisningsministeriet med tilhørende styrelsers overholdelse af persondatalovgivningen, herunder forpligtelser, der følger af de respektive dataansvarskonstruktioner for persondatabehandlinger i Børne- og Undervisningsministeriet med tilhørende styrelsers it-systemer, og b) varetagelsen af arbejdet med informationssikkerhed i forbindelse med Børne- og Undervisningsministeriets it-systemer.
- Styrelsen indsamler, bearbejder tilgængeliggør og anvender data på Børne- og Undervisningsministeriets område.
- Styrelsen har ansvaret for den nødvendige vejledning af institutioner og myndigheder inden for Børne- og Undervisningsministeriets område om funktionaliteter m.v. af Børne- og Undervisningsministeriets it-systemer og om reglerne for anvendelse af systemerne.
- Styrelsen fører under iagttagelse af de retningslinjer, som følger af Digitaliseringsstyrelsens vejledning fra maj 2015 om departementets tilsyn med informationssikkerheden på ministerområdet, tilsyn med sin egen, Børne- og Undervisningsministeriets, Styrelsen for Undervisnings og Kvalitets, Sorø Akademis Skoles, Dansk Center for Undervisningsmiljøs og Danmarks Evalueringsinstituts informationssikkerhed.
- Styrelsen udsteder bekendtgørelsen om krav til studeadministrative it-systemer for de uddannelser, der henhører under Børne- og Undervisningsministeriets område, jf. bekendtgørelse om delegation til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og Styrelsen for It og Læring af adgangen til udstedelse af bekendtgørelser.
- Styrelsen udpeger databeskyttelsesrådgiveren for Børne- og Undervisningsministeriets departement og tilhørende styrelser.
- Styrelsen træffer afgørelser inden for sit opgaveområde jf. nr. 1-6.
- Styrelsen besvarer henvendelser fra kommuner, borgere, virksomheder, foreninger m.v. vedrørende nr. 1-8, herunder spørgsmål om gældende ret. Stk. 2. Børne- og Undervisningsministeriets departementschef kan henlægge andre opgaver til styrelsen. Stk. 3. Direktøren for Styrelsen for It og Læring refererer i sit embede til Børne- og Undervisningsministeriets departementschef.
persondata
§ 2
§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 25. august 2024.
Børne- og Undervisningsministeriet /Ole Hvilsom Larsen / Jonas Barlyng/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2024
- Ikrafttrædelsesdato
- 21. august 2024