Tilbage
Straksregulering nr. 38 - 2024 Genåbning af fiskeri af makrel på bagatelordningen i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og Østersøen og overførsel af mængde fra Fiskereserven
DanmarkBekendtgørelse2024
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
BEK nr 9835 af 04/10/2024 I medfør af bekendtgørelse nr. 1659 af 11. december 2023 om regulering af fiskeriet § 17, jf. bilag 4, fastsættes:
- Genåbning af fiskeri af makrel på bagatelordningen i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og Østersøen og overførsel af mængde fra Fiskereserven For at sikre det kystnære fiskeri af makrel for mindre fartøjer samt fiskeri af makrel i bundgarn overføres der 100 ton makrel fra Fiskereserven til bagatelordningen i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og Østersøen, jf. § 128, stk. 1, nr. 1 og nr. 4, i reguleringsbekendtgørelsen. Der er herefter afsat i alt 229.400 kg. til bagatelordningen for makrel, jf. § 11 i reguleringsbekendtgørelsen. Fiskeri af makrel på bagatelordningen i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og Østersøen blev lukket den 28. september 2024, da den afsatte mængde på 129.400 kg. var opfisket. Fiskeriet genåbnes nu, idet der tilføres 100 ton fra Fiskereserven. Idet bagatelordningen forud for lukningen af fiskeriet var overudnyttet med godt 46 ton, vil der efter tilførslen af 100 ton fra Fiskereserven være knap 54 ton på bagatelordningen, der kan fiskes.
- Ikrafttræden Meddelelsen træder i kraft den 4. oktober 2024 og er gældende til og med 31. december 2024, medmindre andet meddeles. Samtidig ophæves meddelelse om straksregulering nr. 37 af 27. september 2024.
Fiskeristyrelsen /Kenneth Vang Joensen / Therese Hvidberg Hansen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2024
- Ikrafttrædelsesdato
- 10. oktober 2024