Straksregulering nr. 31, 2025 Om forhøjelse af MAF-rationen for torsk i Nordsøen og torsk i Skagerrak
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
BEK nr 10046 af 24/10/2025 I medfør af bekendtgørelse nr. 1430 af 5. december 2024 om regulering af fiskeriet § 17, fastsættes:
§ 1. Forhøjelse af MAF-rationen for torsk i Nordsøen og torsk i Skagerrak Jf. § 91, stk. 1 i reguleringsbekendtgørelsen må fartøjer, der ifølge Landbrugs- og Fiskeristyrelsens Fartøjsregister ejes direkte eller indirekte af en eller flere bierhvervsfiskere, højst fiske, medbringe og lande en tredjedel af fartøjsrationerne for alle arter. For torskefiskerier gælder dog, at fartøjerne må fiske, medbringe og lande halve fartøjsrationer, jf. § 91, stk. 2. Med virkning fra 1. oktober 2025 forhøjes MAF-rationen for torsk i Nordsøen og torsk i Skagerrak. Torsk i Nordsøen Fra den 1. oktober 2025 og indtil videre er det tilladt at fiske, medbringe og lande følgende mængder torsk pr. kvartal: Fartøjer under 6 meter 5.000 kg Fartøjer på 6 meter og under 9 meter 10.000 kg Fartøjer på 9 meter og derover 15.000 kg Torsk i Skagerrak Fra den 1. oktober 2025 og indtil videre er det tilladt at fiske, medbringe og lande følgende mængder torsk pr. kvartal: Fartøjer under 6 meter 2.100 kg Fartøjer på 6 meter og under 9 meter 4.200 kg Fartøjer på 9 meter og derover 6.200 kg
§ 2. Ikrafttræden Straksreguleringen træder i kraft den 25. oktober 2025 og er gældende til og med 31. december 2025, medmindre andet fastsættes.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen /Kenneth Joensen / Signe Skibstrup Blach/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2025
- Ikrafttrædelsesdato
- 28. oktober 2025