Erhvervspuljebekendtgørelsen

Denne bekendtgørelse finder anvendelse på tilskud til virksomheder, der gennemfører projekter med henblik på at opnå energibesparelser, energieffektiviseringer og CO 2 -reduktioner i det endelige energiforbrug i Danmark.

Tilskud til virksomheder, der gennemfører projekter med henblik på at opnå energibesparelser, energieffektiviseringer og CO 2 -reduktioner efter denne ordning, udgør statsstøtte i medfør af artikel 107, stk. 1, i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Støtteordningen er anmeldt til Europa-Kommissionen i henhold til Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 med senere ændringer (den generelle gruppefritagelsesforordning), EU-Tidende 2014, nr. L 187, s. 1, Kommissionens forordning (EU) nr. 2022/2473 af 14. december 2022 om forenelighed med det indre marked efter artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde af visse kategorier af statsstøtte til virksomheder, der beskæftiger sig med fremstilling, forarbejdning og afsætning af fiskevarer og akvakulturprodukter med senere ændringer (gruppefritagelsesforordningen for fiskeri og akvakultur), EU-Tidende 2022, nr. L 327, s. 82, samt Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte i fiskeri- og akvakultursektoren, EU-Tidende 2023, nr. C 107, side 1, og administreres i overensstemmelse hermed.

I denne bekendtgørelse forstås ved:

1. Arbejdets påbegyndelse: Som defineret i den generelle gruppefritagelsesforordnings artikel 2, nr. 23.

1. Bygningsdele: Typerne a) vinduer, ovenlys og døre, b) ydervægge, c) gulve og d) tag og loft.

1. Efter-forbrug: Det årlige energiforbrug i efter-situationen.

1. Efter-situation: Projektets anlæg, der som følge af projektet skal undergå en ændring, som det eller de fremstår ved projektafslutning.

1. Endeligt energiforbrug: Al energi leveret til industri, tjenesteydelser, landbrug, fiskeri, gartneri og skovbrug, dog ikke leverancer til energiomdannelsessektoren og energiindustrien selv.

1. Energi: Alle former for energiprodukter, brændsel, varme, vedvarende energi, elektricitet og andre former for energi som defineret i artikel 2, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 af 22. oktober 2008 om energistatistik.

1. Energirelateret CO 2 -udledning: CO 2 -udledning, der forekommer ved anvendelse af energi.

1. Et projekt: En teknisk foranstaltning, der forårsager en energibesparelse, energieffektivisering eller en CO 2 -reduktion i én p-enhed, eller flere af hinanden afhængige tekniske foranstaltninger, der tilsammen forårsager en energieffektivisering, en energibesparelse eller en CO 2 -reduktion i én p-enhed.

1. Fossile brændstoffer: Ikke-vedvarende kulstofbaserede energikilder, såsom faste brændsler, naturgas og olie.

1. Før-forbrug: Det årlige energiforbrug i før-situationen.

1. Før-situation: Projektets anlæg, der som følge af projektet skal undergå en ændring, som det eller de fremstår inden projektets påbegyndelse.

1. Første års energibesparelse og CO 2 -reduktion: Energibesparelsen eller CO 2 -reduktionen fra projektets realisering og 12 måneder frem.

1. Kriseramt: Som defineret i den generelle gruppefritagelsesforordnings artikel 2, nr. 18.

1. Levetider: De af Energistyrelsen fastsatte levetider, som fremgår af bilag 1.

1. Lille virksomhed: En virksomhed, der på tidspunktet for tilsagn om tilskud opfylder kriterierne for at være en lille virksomhed i den generelle gruppefritagelsesforordnings bilag 1 og gruppefritagelsesforordningen for fiskeri og akvakultur bilag 1.

1. Mellemstor virksomhed: En virksomhed, der på tidspunktet for tilsagn om tilskud opfylder kriterierne for at være en mellemstor virksomhed i den generelle gruppefritagelsesforordnings bilag 1 og gruppefritagelsesforordningen for fiskeri og akvakultur bilag 1.

1. Organer inden for den offentlige forvaltning: Statslige myndigheder og statsfinansierede selvejende institutioner, der er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, i bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen m.v., kommuner og regioner, kommunale og regionale organisationer, kommunalt og regionalt ejede selskaber samt institutioner hvor statsligt, regionalt eller kommunalt tilskud til drift udgør halvdelen eller mere og forventes vedvarende at dække halvdelen eller mere af institutionens ordinære driftsudgifter.

1. Prioriteringsfaktor: En faktor, som vægter energi- og CO 2 -reduktioner ved konvertering mellem energiarter som fastlagt i bilag 2.

De støtteberettigede omkostninger opgøres i medfør af § 5 bortset fra støtteberettigede omkostninger ved leasing, der opgøres i medfør af § 6.

De støtteberettigede omkostninger er differencen mellem projektets faktiske investeringsomkostninger og en kontrafaktisk investering, der ville være foretaget i fravær af tilskud. Den kontrafaktiske investering beregnes som nettonutidsværdien af omkostningerne ved den senere samme investering, der ville være foretaget uden støtten, jf. dog stk. 2.

Ved projekter i store virksomheder, der beskæftiger sig med forarbejdning og afsætning af fiskevarer eller akvakulturprodukter, beregnes den kontrafaktiske investering i henhold til de krav, der fremgår af bilag 17.

De støtteberettigede omkostninger ved leasing er forskellen mellem nettonutidsværdien af de faktiske investeringsomkostninger ved leasing af udstyr og nettonutidsværdien af de faktiske investeringsomkostninger ved leasing af det mindre miljøvenlige eller energivenlige udstyr, der ville blive leaset uden tilskuddet. Nettonutidsværdien er de årlige leasingydelser i hele leasingkontraktens løbetid fraset eventuel aftalt indeksering tilbagediskonteret til nettonutidsværdi med den til enhver tid af Finansministeriet anbefalede samfundsøkonomiske diskonteringsrente for samfundsøkonomiske analyser for perioden 0-35 år. Standardløsning for støtteberettigede omkostninger ved leasing skal anvendes, jf. § 18, stk. 8.

Ved opgørelsen af de faktiske investeringsomkostninger kan kun medregnes omkostninger,

1. der er nødvendige for at opnå et højere energieffektivitets- eller miljøbeskyttelsesniveau,

1. der er direkte relateret til gennemførelsen af projektet,

1. der er direkte relateret til den støtteberettigede energibesparelse eller CO 2 -reduktion, og

1. der afholdes og betales af ansøger.

Ved opgørelsen af de faktiske investeringsomkostninger kan kun medregnes udgifter, der er omfattet af følgende kategorier:

1. Rådgivning, projektudvikling, herunder udarbejdelse af ansøgningsmateriale og projektering forbundet med anlægsomkostninger.

1. Ekstern kvalitetssikring af oplysninger og dokumenter.

1. Miljøgodkendelse.

1. Anskaffelse af udstyr ved køb eller leasing, jf. dog stk. 4.

1. Entreprenørydelser, herunder installation af udstyr.

1. Revision af regnskab, hvis påkrævet i medfør af § 31, stk. 2.

For auktionshaller kan kun medregnes udgifter, der forbedrer infrastrukturen i auktionshaller.

For projekter, der relaterer sig til forarbejdning og afsætning af fiskevarer eller akvakulturprodukter, kan de faktiske investeringsomkostninger ikke bestå af udgifter til anskaffelse af udstyr ved leasing.

Ved opgørelsen af de faktiske investeringsomkostninger kan der ikke medregnes udgifter til følgende:

1. Internt arbejde.

1. Afledte omkostninger af projektet, herunder driftsomkostninger, finansieringsomkostninger og omkostninger forbundet med forsikring, service, opkvalificering af personel og lignende.

Ved opgørelsen af de faktiske investeringsomkostninger skal der under hensyntagen til moms, som ikke bæres endeligt af tilskudsmodtager, tilbagekrediteringer, rabatter, afslag samt indtægter fra salg eller anden afhændelse af eksisterende udstyr beregnes et nettobeløb.

Tilskudsbeløbet beregnes foreløbigt og i henhold til § 10 i forbindelse med afgørelse om tilsagn.

Tilskudsbeløbet beregnes endeligt og i henhold til § 10 i forbindelse med afgørelse om udbetaling.

Det endeligt beregnede tilskudsbeløb til udbetaling kan ikke overstige det foreløbigt beregnede tilskudsbeløb.

Der ydes et tilskud på 10 øre pr. sparet kWh pr. år eller 500 kr. pr. reduceret ton CO 2 pr. år over projektets levetider, jf. bilag 1, tilbagediskonteret til nutidsværdi med den til enhver tid af Finansministeriet anbefalede samfundsøkonomiske diskonteringsrente for samfundsøkonomiske analyser for perioden 0-35 år.

Såfremt en prioriteringsfaktor, jf. bilag 2, finder anvendelse på et projekt, ganges tilskudsbeløbet i medfør af stk. 1 med denne.

Der kan ydes tilskud på op til 30 pct. af de støtteberettigede omkostninger til store virksomheder, jf. dog 2. pkt., op til 40 pct. af de støtteberettigede omkostninger til mellemstore virksomheder og op til 50 pct. af de støtteberettigede omkostninger til små virksomheder. Der kan til projekter, der vedrører delvis udskiftning af klimaskærm, og hvor der kun sker udskiftning af en enkelt type bygningsdel, kun ydes tilskud på op til 25 pct. af de faktiske investeringsomkostninger til store virksomheder.

Det samlede tilskud kan maksimalt udgøre et beløb svarende til 15 mio. euro pr. virksomhed pr. projekt, jf. dog stk. 5.

For virksomheder omfattet af gruppefritagelsesforordningen for fiskeri og akvakultur kan det samlede tilskud maksimalt udgøre et beløb svarende til 1,25 mio. euro pr. virksomhed pr. år.

Såfremt projektets tilbagebetalingstid er mindre end 2 år, nedsættes det beregnede tilskudsbeløb til et beløb, der indebærer en beregnet tilbagebetalingstid på 2 år.

Der kan ikke gives tilsagn om mindre end 50.000 kr.

Energistyrelsen kan give tilsagn om tilskud til virksomheder, der har søgt om støtte til gennemførelse af projekter med henblik på at opnå energibesparelser, energieffektiviseringer og CO 2 -reduktioner i det endelige energiforbrug i Danmark.

Der ydes ikke tilskud til organer inden for den offentlige forvaltning.

For at opnå tilsagn om tilskud skal følgende betingelser være opfyldt:

1. Ansøger må ikke have modtaget et krav om tilbagebetaling af tilskud ydet af den samme medlemsstat, som Europa-Kommissionen ved en tidligere afgørelse har erklæret ulovlig og uforenelig med det indre marked, som ikke er fuldt ud efterkommet.

1. Ansøger må ikke være kriseramt, jf. § 3, nr. 13.

1. Aftale om indkøb må ikke være indgået, og arbejdet på projektet ikke påbegyndt, førend Energistyrelsen har kvitteret for modtagelse af ansøgningen, jf. § 21, stk. 3.

1. Anlæg skal være funktionsdygtige og som minimum have været i drift på virksomheden i de seneste 2 år forud for ansøgningstidspunktet.

1. Projektet ville ikke være gennemført i fravær af tilskuddet.

Der kan ikke ydes tilskud til projekter, hvortil der ydes tilskud fra anden statsstøtte eller tilskud efter anden lovgivning.

Der kan ikke ydes tilskud, hvis forbedringerne skal sikre, at virksomheden efterkommer EU-standarder, der allerede er vedtaget, selv hvis de endnu ikke er trådt i kraft.

Energibesparelsen opgøres som nettoforskellen mellem energiforbruget før og energiforbruget efter gennemførelsen af projektet. CO 2 -reduktionen opgøres som nettoforskellen mellem de energirelaterede udledninger før og de energirelaterede udledninger efter gennemførelsen af projektet.

Der kan kun medregnes energibesparelser, energieffektiviseringer og CO 2 -reduktioner i ansøgers eget energiforbrug, medmindre projektet vedrører energiforbrug til bygningsdrift, og ansøger ejer ejendommen helt eller delvist. I disse tilfælde kan også energibesparelser, energieffektiviseringer og CO 2 -reduktioner i energiforbrug tilhørende lejere af ejendommen medregnes.

Energibesparelsen og CO 2 -reduktionen skal opgøres i forhold til situationen før gennemførelsen af projektet og kan ikke være større end forbruget eller udledningen før gennemførelsen af projektet.

Følgende kan ikke medregnes i projektet:

1. Energibesparelser og CO 2 -reduktioner som skyldes øget produktionskapacitet og -volumen.

1. Energibesparelser og CO 2 -reduktioner, som skyldes sammenlægning, hel- eller delvis nedlæggelse af produktionen eller flytning af produktionen til en anden produktionsenhed.

1. Energibesparelser og CO 2 -reduktioner i forbindelse med etablering af bygninger og anlæg, herunder produktionssteder og produktionslinjer m.v., når etableringen ikke indebærer en udskiftning eller optimering.

1. Energibesparelser og CO 2 -reduktioner, der opstår ved almindelig vedligeholdelse.

1. Energibesparelser og CO 2 -reduktioner i forbindelse med energiforbrug i forbindelse med al vejtransport med indregistrerede køretøjer, togdrift, herunder elforbrug til tog, signaler m.v. samt luft- og skibsfart.

1. Energibesparelser og CO 2 -reduktioner i forbindelse med energiforbruget til IT- og serverudstyr, herunder projekter vedrørende køleanlæg i serverrum og UPS-anlæg i tilknytning til serverrum.

1. Energibesparelser og CO 2 -reduktioner opnået ved at reducere varme- eller elforbruget alene ved sænkning af temperatur, belysningsstyrke eller ventilationsmængde, hvor der ikke gennemføres andet end en manuel sænkning.

1. Energibesparelser og CO 2 -reduktioner opnået på baggrund af ændret adfærd.

1. Energibesparelser og CO 2 -reduktioner i forbindelse med etablering af energiproducerende anlæg, herunder solceller, solvarme, vindmøller, vandkraftanlæg, biogasanlæg og andre anlæg, der kan sidestilles med disse.

1. Energibesparelser og CO 2 -reduktioner som følge af optimering af energiproducerende anlæg, som ikke reducerer virksomhedens mængde af tilført energi eller energirelaterede udledninger.

1. Energibesparelser og CO 2 -reduktioner i forbindelse med etablering af anlæg, udstyr og maskiner, der producerer eller anvender brint, medmindre a) den producerede eller anvendte brint er produceret på elektricitet, b) den producerede eller anvendte brint reducerer virksomhedens mængde af tilført energi eller reducerer virksomhedens energirelaterede udledninger, c) det kan påvises, at den producerede eller anvendte brint opnår besparelser i vugge-til-grav-emissionerne af drivhusgasser på mindst 70 % i forhold til en værdi for fossile brændstoffer på 94 gCO 2 eq/MJ, og d) ansøger forpligter sig til, at udstyret kun producerer eller anvender brint, der opfylder betingelserne i litra a-c i hele udstyrets afskrivningsperiode. Dette gælder også, såfremt udstyret i perioden anvendes af eller videresælges til tredjepart. Såfremt ansøger ikke overholder sin forpligtelse, skal tilskuddet tilbagebetales til Energistyrelsen.

Energistyrelsen kan fastsætte vilkår i tilsagn, herunder om

1. afrapporteringer om projektets gennemførelse,

1. seneste tidspunkt for projektets påbegyndelse og afslutning,

1. frist for ansøgning om udbetaling af tilskud efter afslutning af projektet, og

1. at tilsagnsmodtager skal stå til rådighed for erfaringsopsamling og evaluering af ordningen.

Før-forbruget er det årlige energiforbrug i før-situationen.

Før-forbruget opgøres, jf. dog stk. 3-5, ved repræsentative og retvisende fakturaer og på baggrund af

1. de seneste 12 sammenhængende måneder, der er faktureret forud for tidspunktet for ansøgning om tilsagn, eller

1. det gennemsnitlige årlige energiforbrug i de seneste 36 sammenhængende måneder, der er faktureret forud for tidspunktet for ansøgning om tilsagn.

Før-forbruget opgøres, jf. dog stk. 4 og 5, ved repræsentativ og retvisende måling eller repræsentativ og retvisende teoretisk beregning, såfremt

1. et faktureret forbrug ikke med tilstrækkelig sikkerhed begrænser sig til før-forbruget, eller

1. et faktureret forbrug ikke kan dokumenteres, fordi der anvendes eget-produceret brændsel.

Ved projekter, der vedrører klimaskærm eller belysning i bygninger, opgøres før-forbruget, jf. dog stk. 5, som energiforbruget svarende til den anslåede forbedring i et gyldigt energimærke.

Såfremt en valgfri eller obligatorisk standardløsning, jf. § 18, anvendes, opgøres før-forbruget som forudsat i den pågældende standardløsning.

Ved opgørelsen af før-forbruget, jf. stk. 2 og 3, skal standardforudsætningerne i bilag 3 og 6-9, benyttes i det omfang, de finder anvendelse.

Der skal under hensyntagen til en eventuel nedgang i produktionskapacitet fra før-situation til efter-situation ske nedkorrektion af det opgjorte før-forbrug.

Efter-forbruget er det årlige energiforbrug i efter-situationen.

Efter-forbruget opgøres, jf. dog stk. 3 og 4, ved repræsentativ og retvisende måling eller repræsentativ og retvisende teoretisk beregning. Efter-forbruget skal ved måling opgøres på baggrund af en sammenhængende periode på op til tre måneder som fastsat af Energistyrelsen i tilsagn om tilskud.

Ved projekter, der vedrører klimaskærm eller belysning i bygninger, opgøres efter-forbruget som nul, jf. dog stk. 4.

Såfremt en valgfri eller obligatorisk standardløsning anvendes, opgøres efter-forbruget som forudsat i den pågældende standardløsning.

Ved opgørelsen af efter-forbruget skal standardforudsætningerne i bilag 3 og 6-9 benyttes i det omfang, de finder anvendelse.

Der skal under hensyntagen til en eventuel stigning i produktionsvolumen fra før-situation til efter-situation ske nedkorrektion af det opgjorte efter-forbrug.

Hvis en obligatorisk standardforudsætning finder anvendelse på et projekt, jf. stk. 2-10, skal dennes værdier og metoder benyttes, jf. dog stk. 13.

Standardforudsætning for levetider, jf. bilag 1, finder anvendelse på alle projekter og benyttes ved beregningen af energibesparelser, energieffektiviseringer og CO 2 -reduktioner samt støtteberettigede omkostninger.

Standardforudsætning for prioriteringsfaktor, jf. bilag 2, finder anvendelse på alle projekter, der indebærer konvertering fra naturgas til el, fjernvarme, biomasse og brint, og benyttes ved beregningen af projektets tilskudsbeløb.

Standardforudsætning for brændværdier, jf. bilag 3, finder anvendelse på projekter, hvis brændselsforbrug er opgjort i kilogram, liter eller kubikmeter, og benyttes ved beregningen af før- og efterforbrug.

Standardforudsætning for CO 2 -emissionsfaktorer, jf. bilag 4, finder anvendelse på alle projekter og benyttes ved beregningen af CO 2 -reduktioner.

Standardforudsætning for standardenergipriser, jf. bilag 5, finder anvendelse på alle projekter og benyttes ved beregningen af den økonomiske værdi af før- og efterforbrug.

Standardforudsætning for udetemperaturer, jf. bilag 6, finder anvendelse på alle projekter, hvis energiforbrug beregnes på baggrund af udetemperaturen, og benyttes ved beregningen af før- og efterforbrug.

Standardforudsætning for graddage, jf. bilag 7, finder anvendelse på alle projekter, hvis energiforbrug påvirkes af udetemperaturen, og hvis før- eller efter-forbrug graddagskorrigeres. Standardforudsætningen kan dog ikke finde anvendelse, såfremt standardløsning 1, jf. § 18, stk. 2, standardløsning 2, jf. § 18, stk. 3, standardløsning 3, jf. § 18, stk. 4, standardløsning 4, jf. § 18, stk. 5, eller standardløsning 5, jf. § 18, stk. 6, finder anvendelse.

Standardforudsætning for varmeforbrug, jf. bilag 8, finder anvendelse på projekter, der vedrører rumopvarmning og opvarmning af konventionelle slagtekyllinge- og grisestalde, såfremt forbrug ikke kan dokumenteres ved faktura eller retvisende målinger, og det ikke er muligt at dokumentere et repræsentativt og retvisende forbrug med faktura, fordi det fakturerede forbrug enten ikke med tilstrækkelig sikkerhed begrænser sig til før-forbruget, eller der anvendes eget-produceret brændsel. Standardforudsætningen benyttes ved beregningen af før- og efter-forbrug.

Standardforudsætning for virkningsgrader, jf. bilag 9, finder anvendelse på projekter,

1. der indebærer udskiftning af brændselskedler, kaloriferer og strålevarmere, hvis brændsel er naturgas, LPG, olie, træpiller, flis, kul, koks eller halm. Standardforudsætningen benyttes i disse tilfælde til opgørelse af virkningsgraden i før-situationen,

1. der via optimering af udstyr, der ikke er kedler, brændere eller tilhørende reguleringsudstyr, giver en energibesparelse på en kedels energiforbrug. Standardforudsætningen benyttes i disse tilfælde altid til opgørelse af virkningsgraden i før-situationen og også i efter-situationen, såfremt kedlen leverer energi i efter-situationen, og

Hvis en obligatorisk standardløsning finder anvendelse på projekter, jf. stk. 2-8, skal denne benyttes, jf. dog stk. 9. De obligatoriske standardløsninger kan ikke benyttes ved andre projekter, end hvad der følger af stk. 2-8.

Standardløsning 1, jf. bilag 10, finder, jf. dog stk. 4-6, anvendelse på projekter, der indebærer udskiftning af varmeforsyning, hvor

1. varmeforsyningen i før-situationen består af brændselskedler, kaloriferer eller strålevarmere, hvis brændsel er naturgas, olie eller træpiller, med et årligt forbrug lig med eller mindre end 15.000 liter olie, 15.000 kubikmeter naturgas eller 32.000 kg træpiller, og

1. varmeforsyningen udskiftes til fjernvarme, varmepumper, elkedler, træfliskedler, halmkedler eller træpillekedler.

Standardløsning 2, jf. bilag 11, finder, jf. dog stk. 4-6, anvendelse på projekter, der indebærer udskiftning af varmeforsyning, hvor

1. varmeforsyningen i før-situationen består af brændselskedler, kaloriferer eller strålevarmere, hvis brændsel er naturgas, LPG, olie, træpiller eller træ og træaffald,

1. det årlige forbrug er større end 15.000 liter olie, 15.000 kubikmeter naturgas, 32.000 kilogram træpiller, såfremt brændslet er olie, naturgas eller træpiller, og

1. varmeforsyningen udskiftes til fjernvarme, varmepumper, elkedler, træfliskedler, halmkedler eller træpillekedler.

Standardløsning 3, jf. bilag 12, finder anvendelse på projekter, der indebærer udskiftning af varmeforsyning til rumopvarmning og brugsvand, hvor

1. varmeforsyningen i før-situationen består af brændselskedler, kaloriferer eller strålevarmere, hvis brændsel er naturgas, LPG, olie, træpiller, halm eller træ og træaffald, og

1. varmeforsyningen udskiftes til fjernvarme, varmepumper, elkedler, træfliskedler, halmkedler eller træpillekedler, hvor ansøger ikke kan dokumentere et repræsentativt og retvisende forbrug ved brug af ISO 14001 eller ISO 50001.

Standardløsning 4, jf. bilag 13, finder anvendelse på projekter, der indebærer udskiftning af varmeforsyning til opvarmning og udtørring i konventionelle svinestalde, hvor

1. varmeforsyningen i før-situationen består af brændselskedler, hvis brændsel er naturgas, LPG, olie, træpiller, halm eller træ og træaffald, eller olievarmekanoner,

1. varmeforsyningen udskiftes til fjernvarme, varmepumper, elkedler, træfliskedler, halmkedler eller træpillekedler,

1. det ikke er muligt at dokumentere et repræsentativt og retvisende forbrug med faktura, fordi det fakturerede forbrug enten ikke med tilstrækkelig sikkerhed begrænser sig til før-forbruget, eller der anvendes eget-produceret brændsel, og

1. ansøger ikke dokumenterer et repræsentativt og retvisende forbrug ved brug af ISO 14001 eller ISO 50001.

Standardløsning 5, jf. bilag 14, finder anvendelse på projekter, der indebærer udskiftning af varmeforsyning til opvarmning i konventionelle slagtekyllingestalde, hvor

1. varmeforsyningen i før-situationen består af brændselskedler, kaloriferer eller strålevarmere, hvis brændsel er naturgas, LPG, olie, træpiller, halm eller træ og træaffald,

Energistyrelsen indkalder ansøgninger om tilskud på Statens-tilskudspuljer.dk og på Energistyrelsens hjemmeside.

Tilskudsordningen er åben for ansøgninger i den periode, som annonceres på Energistyrelsens hjemmeside og Statens-tilskudspuljer.dk.

Puljen lukker for ansøgninger om tilskud tidligst 1. november, jf. dog stk. 4, og senest 30. november.

Puljen lukker for ansøgninger om tilskud, når Energistyrelsen har givet tilsagn svarende til puljens årlige midler. Energistyrelsen kan med et varsel på 14 dage genåbne puljen, hvis puljen på ny får frie midler.

Energistyrelsen reserverer midler prioriteret efter tidspunktet for ansøgning om tilsagn.

Ansøgning om tilsagn om tilskud skal indsendes digitalt via den ansøgningsportal, som offentliggøres på Energistyrelsens hjemmeside.

Der er én virksomhed pr. ansøgning om tilsagn, og en ansøgning kan kun indeholde ét projekt.

Såfremt et projekt allerede indgår i en aktiv sag omfattet af denne bekendtgørelse eller bekendtgørelse om tilskud til CO 2 -reduktioner i CO 2 -intensive virksomheder, kan der ikke gives tilsagn til projektet i den senest indsendte ansøgning. En aktiv sag er en sag, hvori

1. Energistyrelsen har kvitteret for modtagelse af ansøgning om tilsagn om tilskud, og som afventer, at Energistyrelsen træffer afgørelse om tilsagn, eller

1. Energistyrelsen har meddelt tilsagn om tilskud, der ikke efterfølgende er bortfaldet helt eller delvist, og hvor der endnu ikke er sket udbetaling af tilskud.

Ansøgning om tilsagn om tilskud skal indeholde følgende:

1. Et ansøgningsskema, hvor de påkrævede oplysninger er afgivet.

1. Dokumentation for de oplysninger, der fremgår i ansøgningsskemaet, herunder dokumentation af før-forbruget og før-situationen, dokumentation for den forventede besparelses størrelse efter projektets gennemførelse samt beskrivelse af, hvordan besparelsen endeligt vil opgøres.

1. Budget over projektets faktiske investeringsomkostninger.

Ud over de i ansøgningsskemaet angivne dokumentationskrav kan Energistyrelsen anmode om supplerende dokumentation, herunder stille krav til ansøger om ekstern energifaglig kvalitetssikring af ansøgningen.

Energistyrelsen kvitterer for, at ansøgningen er modtaget og giver tilladelse til, at projektet kan sættes i gang for egen regning og risiko.

Såfremt ansøger indsender yderligere oplysninger, inden Energistyrelsen har truffet afgørelse om tilsagn om tilskud, kan dette ikke indebære, at det ansøgte tilskudsbeløb overstiger det tilskudsbeløb, ansøger har angivet på tidspunktet for indsendelse af ansøgningen.

Energistyrelsen behandler ansøgninger i den rækkefølge, som Energistyrelsen modtager dem. Energistyrelsen kan træffe afgørelse om tilsagn om tilskud inden for den bevillingsmæssige ramme, der er afsat på finansloven for det pågældende år.

Energistyrelsen meddeler afslag, hvis der ikke er frie midler til rådighed svarende til det ansøgte tilskudsbeløb.

På grundlag af oplysningerne i indkomne ansøgninger vurderer Energistyrelsen, om ansøgningen kan godkendes, og der kan meddeles tilsagn om tilskud til det ansøgte projekt.

Godkendte ansøgninger kan få tilsagn om tilskud inden for den vejledende tilsagnsramme.

Energistyrelsen kan stille krav om, at ansøger skal acceptere et tilsagn inden 14 dage efter tilsagnsdato.

Energistyrelsen kan meddele bortfald af tilsagn om tilskud, hvis ansøger undlader at acceptere et tilsagn.

Ansøger kan ændre et projekts efter-situation, såfremt ansøger i ansøgning om udbetaling giver Energistyrelsen besked om ændringen, og såfremt følgende betingelser er opfyldt:

1. Projektets før-situation består uændret.

1. Projektet vil med ændringen fortsat opfylde alle betingelser for at opnå tilsagn.

Ansøger skal over for Energistyrelsen redegøre for, hvad ændringen består i, samt oplyse om og i hvilket omfang projektændringen påvirker projektets før-situation, før-forbrug, efter-situation og efter-forbrug. Energistyrelsen kan kræve, at ansøger dokumenterer oplysningerne.

Energistyrelsen påser i forbindelse med ansøgning om udbetaling af tilskud, at en projektændring opfylder betingelserne i stk. 1.

Ansøger kan inden ansøgning om udbetaling anmode Energistyrelsen om at forhåndsgodkende en projektændring.

Ansøger kan anmode om ændring af de for tilsagnet gældende vilkår. Såfremt fristen for anmodning om udbetaling ønskes ændret, skal Energistyrelsen have modtaget anmodningen inden fristens udløb.

Ansøger skal oplyse hvilket vilkår, der ønskes ændret, hvad det ønskes ændret til samt årsagen til behovet for ændringen. Energistyrelsen kan kræve, at ansøger dokumenterer oplysningerne.

Energistyrelsen vurderer under hensyntagen til projektets karakter, puljens administration og årsagen til behovet for ændringen, om anmodningen kan imødekommes.

Energistyrelsen kan efter begrundet skriftlig ansøgning tillade, at en ny ejer indtræder i rettigheder og pligter, der følger af en indsendt ansøgning eller et allerede meddelt tilsagn, også selv om projektet er påbegyndt. Ansøgningen skal være underskrevet af både overdrager og erhverver af projektet.

Energistyrelsen kan i forbindelse med en ændring, jf. §§ 24-26, fastsætte nye vilkår for tilsagnet samt beregne tilskudsbeløbet på ny. Det genberegnede foreløbige tilskudsbeløb kan ikke overstige det senest beregnede foreløbige tilskudsbeløb.

Ansøger skal gøre Energistyrelsen opmærksom på ansøgerens ændrede forhold, der kan være af betydning for tilsagn om tilskud eller udbetaling af tilskud, eller som strider imod de af Energistyrelsen fastsatte betingelser og vilkår.

Energistyrelsen træffer efter ansøgning afgørelse om udbetaling af tilskud.

Ansøgning om udbetaling af tilskud skal indsendes digitalt via den ansøgningsportal, som offentliggøres på Energistyrelsens hjemmeside. Ansøgningen skal indsendes senest tre måneder efter fristen for projektets afslutning, medmindre der i tilsagnet er fastsat vilkår om anden frist, jf. § 14, nr. 3.

Hvis ansøgning om udbetaling ikke er indgivet rettidigt, kan Energistyrelsen træffe afgørelse om, at tilsagnet bortfalder helt eller delvist.

Ansøgning om udbetaling af tilskud skal indeholde dokumentation for, at betingelser for tilsagn og vilkår i tilsagnet vedrørende det konkrete projekt er opfyldt, herunder dokumentation for efter-forbruget og efter-situationen, samt besparelsens størrelse efter projektets gennemførelse. Ansøgning om udbetaling skal desuden indeholde et projektregnskab med oplysninger om de af ansøgeren afholdte og betalte støtteberettigede omkostninger. Regnskabet skal være vedlagt en liste over regnskabsbilagene samt eventuelle leasingaftaler og kreditaftaler og en ansøgererklæring udformet efter Energistyrelsens anvisning.

Regnskabet skal revideres i overensstemmelse med en revisionsinstruks udarbejdet af Energistyrelsen, jf. dog stk. 3.

Udgør tilskudsbeløbet under 500.000 kr., kan ansøger vælge at vedlægge kopi af regnskabsbilagene samt dokumentation for betaling.

Regningsbilag, der anvendes som dokumentation for afholdte og betalte støtteberettigede omkostninger, skal af den udførende virksomhed være påført oplysninger om følgende:

1. Den udførende virksomheds CVR-nummer eller andet nationalt identifikationsnummer.

1. Hvilken virksomhed, der modtager ydelsen.

1. Den adresse, hvor ydelsen leveres eller installeres, hvis det er en anden adresse end ansøgers hovedadresse.

Såfremt et regnskabsbilag både omfatter ydelser omfattet af de faktiske investeringsomkostninger og andre ydelser, skal det klart fremgå, hvilke omkostninger der er omfattet af de faktiske investeringsomkostninger.

Energistyrelsen skal på forlangende have originale bilag inkl. ordrebekræftelser forevist.

Udbetaling af tilskud er betinget af, at

1. projektet er gennemført som beskrevet i tilsagnet med tilhørende vilkår,

1. der efter anmodning kan fremvises supplerende klar, detaljeret og ajourført dokumentation herfor, og

1. de faktiske investeringsomkostninger er afholdt og betalt af ansøger, jf. dog § 35.

Tilskud udbetales til NemKonto.

Energistyrelsen kan kræve, at ansøger erklærer følgende forhold:

1. At virksomhedens størrelse på ansøgningstidspunktet var lille eller mellemstor som anført i ansøgningen.

1. At ansøger ikke var kriseramt på tilsagnstidspunktet, jf. § 3, nr. 13.

1. At ansøger har efterkommet ethvert krav om tilbagebetaling af støtte, som Europa-Kommissionen ved en tidligere afgørelse har fundet ulovlig og uforenelig med det indre marked.

1. At projektet ikke har modtaget støtte fra anden statsstøtte.

1. At ansøger ikke er forpligtet til at foretage projektet i henhold til anden lovgivning, herunder hvis projektet skal sikre, at ansøgeren efterkommer EU-standarder, der allerede er vedtaget, selv hvis de endnu ikke er trådt i kraft.

1. At projektet, som fremgår af ansøgningen, ikke indgår i andre aktive ansøgninger.

1. At projektet, som fremgår af ansøgningen, ikke ville være gennemført uden det ansøgte tilskud.

1. At indkøb ikke var foretaget, og arbejdet på projektet ikke var påbegyndt, inden datoen for kvittering for ansøgning.

1. At projektregnskabet er rigtigt, udarbejdet i overensstemmelse med god regnskabsskik og kun indeholder tilskudsberettigede udgifter.

1. At ansøger har afholdt og betalt alle udgifter til projektet bortset fra ved kreditkøb og leasing omfattet af § 35.

1. At eventuelt vedlagte kopier af ordrebekræftelser og andre bilag svarer til originalerne.

1. At moms, som ikke bæres endeligt af ansøger, samt opnåede eller forventede tilbagekrediteringer, rabatter og lignende er modregnet i projektregnskabet.

1. At ansøger siden ansøgning om tilsagn har overholdt reglerne i EU´s fælles fiskeripolitik.

Kravet om, at de faktiske investeringsomkostninger skal være afholdt og betalt af ansøger, før udbetaling kan ske, gælder ikke, for så vidt angår udgifter, der i medfør af en skriftlig leasingkontrakt eller kreditaftale forfalder til betaling efter tidspunktet for indsendelse af ansøgning om udbetaling, såfremt betingelserne i stk. 2 er opfyldt.

Leasingkontrakten eller kreditaftalen skal indeholde følgende:

1. Vilkår om, at ansøger ved indgåelse af leasingkontrakten eller kreditaftalen har overtaget ejerskab af genstanden for leasingkontrakten eller kreditaftalen eller forpligtet sig til at overtage ejerskabet efter sidste ydelse.

1. Angivelse af beløb og forfaldsdato for alle ydelser.

1. Genstanden for leasingkontraktens eller kreditaftalens anskaffelsespris i ren handel.

1. En løbetid for leasingkontrakten eller kreditaftalen, der skal være minimum 12 måneder og maksimum 15 år.

1. Gensidig uopsigelighed i hele leasingkontraktens eller kreditaftalens løbetid.

Såfremt et tilskudsbeløb omfattet af § 35 er helt eller delvist beregnet på baggrund af faktiske investeringsomkostninger, gælder vilkårene i stk. 2-4.

De i leasingkontrakten eller kreditaftalen fastsatte vilkår for leasingkontraktens eller kreditaftalens løbetid, ydelser samt forfaldstidspunkter må ikke ændres.

Ansøger skal dokumentere, at ansøger afholder og betaler de faktiske investeringsomkostninger i overensstemmelse med leasingkontrakten eller kreditaftalen.

Energistyrelsen udbetaler den del af tilskudsbeløbet, der er beregnet på baggrund af den del af de faktiske investeringsomkostninger, som er omfattet af § 35, stk. 1, i årlige rater. De årlige rater udbetales i takt med ansøgers afholdelse og betaling af ydelserne i overensstemmelse med leasingkontraktens eller kreditaftalens vilkår herom. De årlige rater opgøres på baggrund af de til enhver tid afholdte og betalte ydelser med anvendelse af den for projektet gældende støtteintensitet, indtil det fulde tilskudsbeløb er udbetalt.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med

1. ansøgning om tilskud, jf. § 21, stk. 1,

1. ansøgning om udbetaling af tilskud, jf. § 31, eller

1. ansøgers underretningspligt, jf. § 28.

Ansøger kan straffes med bøde for ikke at yde fornøden vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse i overensstemmelse med lovens § 9, stk. 3.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 2025.

Bekendtgørelse nr. 91 af 31. januar 2025 om tilskud til energibesparelser, energieffektiviseringer og CO 2 -reduktioner i erhvervsvirksomheder ophæves.

Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på ansøgninger indgivet før bekendtgørelsens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 91 af 31. januar 2025 om tilskud til energibesparelser, energieffektiviseringer og CO 2 -reduktioner i erhvervsvirksomheder anvendelse.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

/Lars Aagaard / Iben Møller Søndergård/

Bilag 1 Standardforudsætning for levetider

Standardforudsætningen finder anvendelse på alle projekter og benyttes ved beregningen af energibesparelser, CO 2 -reduktioner og støtteberettigede omkostninger.

Levetidskategorier 1. Forsynings-, service- og procesanlæg Levetid (år) 1.1. Optimering af styring og regulering af forsynings-, service- og procesanlæg 4 1.2. Ombygning/optimering af forsynings-, service- og procesanlæg 8 1.3. Udskiftning af forsynings-, service- og procesanlæg 10 2. Energiforbrugende apparater Levetid (år) 2.1 Optimering og udskiftning af energiforbrugende apparater 4 3. Bygninger Levetid (år) 3.1. Optimering/styring af belysning 4 3.2. Udskiftning af belysning 8 3.3. Optimering af klimaskærm 12 4. Arbejdsrelateret transport Levetid (år) 4.1. Optimering og udskiftning af intern transport 5

Bilag 2 Standardforudsætning for prioriteringsfaktorer

Standardforudsætningen finder anvendelse på projekter, der indebærer konvertering fra naturgas til el, fjernvarme, biomasse eller brint, og benyttes ved beregningen af projektets tilskudsbeløb.

Konvertering fra Konvertering til Prioriteringsfaktor Naturgas Elektricitet 1,25 Fjernvarme Biomasse Brint

Bilag 3 Standardforudsætning for brændværdier

Standardforudsætningen finder anvendelse på projekter, hvis forbrug er opgjort i kilogram, liter eller kubikmeter, og benyttes ved beregningen af før- og efterforbrug.

Tabel 1: Brændværdier på massebasis angivet som nedre brændværdi Brændselstype kJ/kg GJ/ton kWh/kg Koks 28.500 28,5 7,92 Stenkul 5.600 – 30.700 5,6 – 30,7 1,56 - 8,53 Naturgas 47.200 47,2 13,11 Fuelolie 40.000 40 11,11 Gas/dieselolie 42.300 42,3 11,75 LNG 45.190 45,19 12,55 LPG 46.000 46 12,78 Motorbenzin 44.000 44 12,22 Petroleum 43.500 43,5 12,08 Petroleumskoks 31.400 31,4 8,72 Halm 14.500 14,5 4,03 Træpiller/ træbriketter 16.800 16,8 4,67 Træ og træaffald (inkl. træflis) 13.800 13,8 3,83 Brint 120.000 120 33,3

Tabel 2 : Brændværdier på volumenbasis Brændselstype Energi Enhed Fuelolie 10,89 kWh/liter Gas-/dieselolie 9,87 kWh/liter Motorbenzin 9,17 kWh/liter Petroleum 9,66 kWh/liter Naturgas 11,00 kWh/Nm 3

Bilag 4 Standardforudsætning for CO 2- emissionsfaktorer

Standardforudsætningen finder anvendelse på alle projekter og benyttes ved beregningen af CO 2 -reduktioner.