Gødskningsbekendtgørelsen

1. JB-nr.: Jordbundstypenummer fastsat i medfør af den til enhver tid gældende bekendtgørelse om jordbundstypeklassifikation.

1. Kompost: Fast organisk materiale, der er omsat og stabiliseret ved en beluftning og ikke tilført syntetiske tilsætningsstoffer, herunder mineralsk gødning, og som ikke er husdyrgødning eller have- og parkaffald.

1. Komposteret husdyrgødning: Husdyrgødning, der er komposteret på et fælles komposteringsanlæg.

1. Kunstgødning: Urea og uorganiske gødninger med undtagelse af bioaske, der indeholder hovednæringsstofferne kvælstof eller fosfor, og som er fremstillet ved en industriel proces.

1. Landbrugsareal: Arealer med produktion af afgrøder, hvor der er fastsat en kvælstofnorm på mere end 0 kg kvælstof pr. ha eller en fosfornorm på mere end 0 kg fosfor pr. ha, og udyrkede arealer, der er til rådighed for produktion af afgrøder, men som ligger brak, eller permanente græsarealer. Dette gælder uanset, om arealerne er arealer i væksthuse eller under fast eller mobilt overdække.

1. Lukket system: Et dyrkningssystem med fast bund, der sikrer, at der ved dyrkning i systemet ikke kan ske udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet.

1. Nyregistreret virksomhed: En virksomhed, der ikke i den foregående planperiode har været registreret i Register for Gødningsregnskab.

1. Organisk gødning: Stoffer, produkter og materialer af vegetabilsk eller animalsk oprindelse, der indeholder hovednæringsstofferne kvælstof eller fosfor, og som ikke er kunstgødning eller bioaske.

1. Primolager: En virksomheds primolager af kvælstof og fosfor i hver gødningstype opgøres efter gødskningslovens § 29, som den forudgående planperiodes ultimolager.

1. Pyrolyseanlæg: Et anlæg, der ved nedbrydning af stoffer, produkter og materialer af vegetabilsk eller animalsk oprindelse under iltfrie termiske processer ved høje temperaturer producerer biokul.

1. Register for Gødningsregnskab: Det register, som føres i medfør af § 5, stk. 1, i gødskningsloven.

1. Type 1-korrektion: a) Pligtmæssig type 1-korrektion: Korrektion for afvigelser i produktionsniveau i produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning for visse dyrearter, jf. gødskningslovens § 22, stk. 1, 2. pkt. b) Frivillig type 1-korrektion: Korrektion for afvigelser i ydelsesniveau i produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, jf. gødskningslovens § 22, stk. 2.

1. Type 2-korrektion: Frivillig korrektion for afvigelser i fodermængde og -sammensætning i produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, jf. gødskningslovens § 22, stk. 2.

1. Ultimolager: Virksomhedens lagerbeholdning af kvælstof og fosfor i gødning pr. den 31. juli fratrukket den mængde kvælstof og fosfor, der er tildelt efter den 31. juli, men inden den 30. september, til afgrøder, som skal høstes eller afgræsses inden den 31. december.

1. Styrelsen: Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.

Den dokumentation, der er nævnt i stk. 2-4, skal opbevares på virksomheden i 5 år planperiodens udløb og skal forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

Noter til bilag 1, tabel 1 JB 12 kan indplaceres som andre jordtyper ud fra den aktuelle tekstur. Korrektion af kvælstofnormen for højere forventet udbytte foretages i forhold til udbyttenormerne angivet i parentes, når forfrugten er alt andet end korn. Når forfrugten er korn, sker korrektionen i forhold til den først angivne udbyttenorm uden parentes. Græs mv. til fabrik: Udbytte i ton færdigvarer pr. ha (93 pct. tørstof). Der kan omregnes mellem foderenheder og færdigvarer med faktoren 1 FE = 1,25 kg færdigvare. Udbyttekorrektion fremgår af kolonne 17. Tildeling af kvælstofkvote forudsætter opfyldelse at kravene til udnyttelse i Bilag 1, Tabel 4 og normudbytte jf. Tabel 1 kolonne 5,7,9,11, 13 eller 15. Benyttes til græsmarker, der ikke opfylder kravene for tildeling af norm jf. Bilag 1, Tabel 4. Normen kan anvendes, når der tages et slæt efter 1. maj forud for en forårssået afgrøde med sent såtidspunkt som f.eks. majshelsæd. Normen kan også anvendes, når der om foråret tages et slæt af italiensk rajgræs forud for høst af frø. Normen gælder også for efterslæt, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes i Bilag 1, Tabel 4. Kan anvendes som fællesnorm jf. § 6, stk. 2. Arealer til rekreative formål herunder til vildtpleje og jagt kan gødskes uden at regne kvælstoffet med i gødningsregnskabet, hvis der er betalt afgift af gødningen, jf. gødskningslovens §18, stk. 2. Kan ikke anvendes som hovedafgrøde. I kornafgrøder og grovfoder beregnes den økonomisk optimale kvælstofnorm med indregning af værdien af protein. I de indstillede normer for kornafgrøder indregnes 75 pct. af proteinværdien i kvælstofnormen. Værdien af protein beregnes ud fra værdien ved opfodring til svin ud fra de sidste 5 års priser for korn og soyaskrå. Korrektionen med 75 pct. af værdien af protein betyder, at normen er ca. 20 kg kvælstof pr. ha højere end, hvis der ikke blev korrigeret for proteinværdi og 10 kg lavere end, hvis hele værdien af protein indgik i beregningen. Hvis kornet sælges uden, at der afregnes ud fra proteinindholdet, bør kvælstoftilførslen korrigeres herfor. Efterafgrøder med eftervirkning på 25 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt 80 kg N eller derover fra husdyrgødning og anden organisk gødning pr. ha harmoniareal i forrige planperiode. Pligtige efterafgrøder med eftervirkning på 17 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt under 80 kg N fra husdyrgødning og anden organisk gødning pr. ha harmoniareal i forrige planperiode. Angivelsen af hvorvidt der er over eller under 50 pct. bælgsæd er afhængig er udsædsmængden baseret på frøantal. Efterafgrødeblandinger med kvælstoffikserende arter som alternativ til pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder samt målrettede efterafgrøder. Der trækkes en eftervirkning på 50 kg N pr. ha etableret med en efterafgrødeblanding med kvælstoffikserende arter. Benyttes hvis afgrøden udsås tidligere end 1. januar i den pågældende planperiode.

Bilag 1, Tabel 2: Normer for grøntsager på friland og andre plantekulturer (kvælstof og fosfor)

Kvælstof- og fosfornormer i kg pr. ha for 2025/26.

Normerne angiver total mængde kvælstof på årsbasis.

Afgrødekode Afgrøde Forfrugtsværdi Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm Kvælstofnorm (alle jordtyper) Fosfornorm Kg N/ha Ja/Nej Kg N/ha Kg P/ha 1 2 3 4 5 6 Grøntsager, friland 13 400 Asieagurker 25 Ja 135 30 401 Asparges 25 Nej 150 20 402 Bladselleri 25 Ja 215 40 403 Blomkål 25 Ja 255 40 404 Broccoli 25 Ja 215 40 405 Courgette, squash 25 Ja 150 30 406 Grønkål 50 Ja 185 25 407 Gulerod 0 Ja 125 35 408 Hvidkål 50 Ja 285 40 409 Kinakål 25 Ja 195 35 410 Knoldselleri 50 Ja 235 40 411 Løg 0 Ja 165 40 412 Pastinak 25 Ja 165 35 413 Rodpersille 25 Ja 165 30 415 Porre 40 Ja 240 40 416 Rosenkål 50 Ja 240 40 417 Rødbede 25 Ja 180 35 418 Rødkål 50 Ja 265 40 420 Salat (friland) 25 Ja 165 30 421 Savoykål 25 Ja 265 40 422 Spinat 25 Ja 120 25 423 Sukkermajs 25 Ja 155 40 424 Ærter, konsum 17 Nej 0 25 425 Sukkermajs med græsudlæg 25 Ja 155 40 426 Bønner, andre 17 Nej 0 25 427 Babyleaves 14 25 Ja 140 30 428 Spidskål 25 Ja 225 40 429 Jordskokker, konsum 25 Nej 150 30 450 Grøntsager, blandinger 25 Ja 180 30 430 Bladpersille 25 Ja 205 20 431 Purløg 50 Ja 300 20 432 Krydderurter (undtagen persille og purløg) 25 Ja 205 20 434 Grøntsager, andre (friland) 25 Ja 135 20 Medicinplanter 440 Solhat 0 Nej 75 20 448 Medicinplanter, en- og toårige 0 Nej 80 20 449 Medicinplanter, stauder 0 Nej 80 20 496 Medicinpl., vedplanter 0 Nej 80 20 Havefrø 650 Chrysanthemum Garland, frø 27 Ja 60 20 651 Dildfrø 27 Ja 90 20 652 Kinesisk kålfrø 27 Ja 140 35 653 Karsefrø 27 Ja 150 30 654 Rucolafrø 27 Ja 150 30 655 Olieræddike til frø, radisefrø 27 Ja 150 30 656 Bladbedefrø, rødbedefrø 27 Ja 210 40 657 Grønkålfrø 27 Ja 160 40 658 Gulerodsfrø 27 Ja 160 30 659 Kålfrø (hvid- og rødkål) 27 Ja 200 40 660 Persillefrø 27 Ja 210 40 661 Kørvelfrø 27 Ja 180 30 662 Majroefrø 27 Ja 160 40 663 Pastinakfrø 27 Ja 120 30 664 Skorzonerrod/skorzonerrodfrø 27 Nej 150 40 665 Havrerodfrø 27 Ja 150 40 666 Purløgsfrø 27 Nej 120 20 667 Timianfrø 27 Nej 120 40 668 Blomsterfrø 27 Ja 60 30 Planteskoleplanter og væksthuse 501 Stauder 0 Nej 300 30 502 Blomsterløg 0 Nej 300 45 503 En- og toårige planter 0 Nej 300 30 504 Solbær, stiklingeopformering 0 Nej 100 25 505 Ribs, stiklingeopformering 0 Nej 100 25 506 Stikkelsbær, stiklingeopformering 0 Nej 100 25 507 Hindbær, stiklingeopformering 0 Nej 100 25 508 Andre af slægten Vaccinium 0 Nej 100 25 509 Trækvæde 0 Nej 100 25 489 Havtorn 0 Nej 100 25 491 Storfrugtet tranebær 0 Nej 100 25 492 Tyttebær 0 Nej 100 25 493 Surbær 0 Nej 100 25 494 Japan kvæde 0 Nej 100 25 537 Valnød (almindelig) 0 Nej 100 25 538 Kastanje (ægte) 0 Nej 100 25 495 Morbær 0 Nej 100 25 540 Tomater 2+11 0 Nej 2.350 500 541 Agurker 2+11 0 Nej 2.100 450 542 Salat (drivhus) 2+12 0 Nej 900 150 543 Grøntsager, andre (drivhus) 2+8 0 Nej 800 140 544 Snitblomster og snitgrønt 2 0 Nej 1.100 160 545 Potteplanter 2 0 Nej 950 140 547 Planteskolekulturer, stauder 0 Nej 300 60 497 Planteskolekulturer, vedplanter, til videresalg 0 Nej 300 60 548 Småplanter, en-årige 2 0 Nej 300 60 499 Lukket system 3 0 Nej Tildelt mængde fratrukket mængde som forlader det lukkede system Tildelt mængde fratrukket mængde som forlader det lukkede system 563 Svampe 3 0 Nej Tildelt mængde fratrukket mængde som forlader det lukkede system Tildelt mængde fratrukket mængde som forlader det lukkede system 564 Containerplads 4 0 Nej 550 60 Frugt og bær 510 Melon 25 Ja 135 30 512 Rabarber 50 Nej 150 20 513 Jordbær 7 0 Nej 160 25 514 Solbær 0 Nej 160 30 515 Ribs 0 Nej 160 30 516 Stikkelsbær 0 Nej 100 25 517 Brombær 0 Nej 100 25 518 Hindbær 0 Nej 100 25 519 Blåbær 0 Nej 160 25 532 Anden buskfrugt 8 0 Nej 85 25 520 Surkirsebær uden undervækst af græs 0 Nej 150 30 521 Surkirsebær med undervækst af græs 1 0 Nej 200 30 522 Blomme uden undervækst af græs 0 Nej 150 30 523 Blomme med undervækst af græs 1 0 Nej 200 30 524 Sødkirsebær uden undervækst af græs 0 Nej 150 30 525 Sødkirsebær med undervækst af græs 1 0 Nej 200 30 526 Hyld 0 Nej 200 30 527 Hassel ( Corylus maxima ) 0 Nej 85 30 490 Hassel, træ ( Corylus avellana ) 0 Nej 85 30 528 Æbler 0 Nej 140 30 529 Pærer 0 Nej 140 30 530 Vindrue 0 Nej 140 30 536 Spisedruer 0 Nej 140 30 533 Rønnebær 0 Nej 100 30 534 Hyben 0 Nej 100 30 535 Bærmispel 0 Nej 100 30 539 Blandet frugt 0 Nej 100 30 531 Anden træfrugt 8 0 Nej 100 30 551 Moskusgræskar 25 Ja 135 30 552 Mandelgræskar 25 Ja 135 30 553 Centnergræskar 25 Ja 135 30 570 Humle 0 Nej 175 25 Trækulturer 311 Skovrejsning på tidl. landbrugsjord 0 Nej 0 0 482 Skovlandbrug med permanent græs 0 Nej 100 0 483 Skovlandbrug med græs i omdrift 0 Nej 100 0 484 Skovlandbrug med omdriftsafgrøder 0 Nej 100 0 485 Skovlandbrug med permanente afgrøder 0 Nej 100 0 487 Skovlandbrug, ikke støtteberettiget 0 Nej 100 0 488 Hønsegård, permanent græs 22 Nej 80 0 565 Skovrejsning, direktivimplementerende uden tilsagn ved Landbrugsstyrelsen 0 Nej 0 0 566 Klimaskovrejsning, national ordning ej Landbrugsstyrelsen 0 Nej 0 0 580 Anden skovdrift 9 0 Nej 0 0 575 Skovrejsning (privat) – kulstofbinding og grundvandsbeskyttelse 0 Nej 0 0 576 Skovrejsning (statslig) - forbedring af vandmiljø og grundvandsbeskyttelse 0 Nej 0 0 577 Skov med biodiversitetsformål 0 Nej 0 0 578 Skovrejsning (privat) – forbedring af vandmiljø og grundvandsbeskyttelse 0 Nej 0 0 581 Skovdrift med fjernelse af ved 10 0 Nej 15 10 582 Pyntegrønt, økologisk jordbrug, JB 2+4 – 12 0 Nej 90 10 582 Pyntegrønt, økologisk jordbrug, JB 1+3 0 Nej 110 10 583 Juletræer og pyntegrønt, JB 2+4 - 12 0 Nej 90 10 583 Juletræer og pyntegrønt, JB 1+3 0 Nej 110 10 585 Skovrejsning i projektområde, som ikke er omfattet af tilsagn 0 Nej 15 10 586 Offentlig skovrejsning 0 Nej 15 10 587 Skovrejsning på tidl. landbrugsjord 0 Nej 15 15 589 Bæredygtig skovdrift 0 Nej 0 0 590 Bæredygtig skovdrift i Natura 2000-område 0 Nej 0 0 Energiafgrøder og anden særlig produktion 591 Lavskov 6 0 Nej 100 15 592 Pil 5 0 Nej 120 15 593 Poppel 6 0 Nej 120 15 594 El 6 0 Nej 75 15 596 Elefantgræs 0 Nej 75 15 597 Rørgræs 0 Nej 75 15 598 Sorrel 0 Nej 150 15 Øvrige afgrøder 900 Øvrige afgrøder 0 Nej 60 15 903 Lysåbne arealer i skov 0 Nej 0 0 907 Naturarealer, økologisk jordbrug 0 Nej 0 0 920 Økologisk sommerbrak 0 Nej 0 0 921 Bar jord 0 Nej 0 0

Noter til bilag 1, tabel 2 Brugen forudsætter, at der er græsdække, som høstes eller afgræsses i planperioden. Kvælstofnormerne gælder for åbne systemer og er angivet i kg N årligt pr. ha grundareal væksthus. Væksthus defineres som åbne systemer med overdækning, hvor der dyrkes i bundjorden. For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt. I lukkede systemer er normen for kvælstof og fosfor lig med den tildelte mængde kvælstof og fosfor fratrukket den mængde kvælstof og fosfor, der forlader det lukkede system. En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere). Normen for pil gælder kun for pil dyrket med henblik på høst. Normen gælder kun til og med 4. planperiode efter stævning eller plantning. Normen for poppel, el og lavskov gælder kun for kulturer dyrket med henblik på høst. Normen gælder kun til og med 10. planperiode efter stævning eller plantning. Norm for jordbær i væksthus er 1.000 kg N/ha væksthusgrundareal for 9 måneders dyrkningssæson med dyrkning i bundjorden. Kan anvendes som fællesnorm jf. gødskningsbekendtgørelsens § 6, stk. 2. Anden skovdrift end afgrødekode 487, 575-578 og 581-590. Kan anvendes for skovarealer, hvor der fjernes ved, men ikke tilføres kvælstof eller fosfor. Fjernelse af over 10 pct. af veddet de seneste 10 år ved flishugning, renafdrift eller lignende. Nyplantning af skov med henblik på fjernelse af over 10 pct. af veddet, når bevoksningen er sluttet, sidestilles med fjernelse af 10 pct. af veddet. For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson. For tomat og agurk er dyrkningssæsonen 9 måneder. For virksomheder, der over for Landbrugsstyrelsen kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3.000 kg N pr. ha og 2.800 kg N pr. ha for agurk. Normen for salat i væksthuse er baseret på produktion af 7 hold pr. år. For virksomheder, der over for Landbrugsstyrelsen kan dokumentere, at de har flere end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt. For grøntsager på friland, hvor der er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, gælder normen pr. kultur. Ved flere kulturer(hold) pr. år på samme areal anvendes normen for hver kultur(hold), men den angivne forfrugtsværdi fratrækkes. Babyleaves dækker bladgrønt generelt (f.eks. kålsorter og spinat), der har en vækstsæson på 20-50 dage.

Bilag 1, Tabel 3: Godkendte vinterhvedesorter til brødhvede

Asgard, bright, heroldo, hyvega, informer, kask, KWS Brise, KWS Danicum, KWS Emerick, KWS Extase, KWS Lili, KWS Montana, LG Initial, LG Kermit, NOS Woody, Shaun, Skagen, SU Fiete, SY Revolution, Ure og WPB Ennis

Bilag 1, Tabel 4: Maksimalt græsoptag pr. dyretype

Maksimalt græsoptag pr. dyretype 1 Dyretype Enhed Maksimal græsoptagelse, FE pr. enhed 2 Malkeko, tung race (1 årsko uden opdræt) 1 årsko 4.013 Malkeko, Jersey (1 årsko uden opdræt) 1 årsko 3.360 Ammeko, under 400 kg (1 årsko uden opdræt) 3 1 årsko 1.602 Ammeko, 400-600 kg (1 årsko uden opdræt) 3 1 årsko 2.228 Ammeko, over 600 kg (1 årsko uden opdræt) 3 1 årsko 2.618 Opdræt, kvier 0-6 mdr. tung race (både malkekøer og ammekøer) 1 årsopdræt 259 Opdræt, kvier/stude tung race 6 mdr. – kælvning (27 mdr.)/slagtning (både malkekøer og ammekøer) 1 årsopdræt 2.141 Opdræt, kvier 0-6 mdr. Jersey (både malkekøer og ammekøer) 1 årsopdræt 218 Opdræt, kvier/stude jersey 6 mdr. – kælvning (25 mdr.)/slagtning (både malkekøer og ammekøer) 1 årsopdræt 1.820 Slagtekalv, tung race, 0 - 6 mdr. 1 produceret slagtekalv 259 Slagtekalv, tung race, 6 mdr. – slagtning (410 kg) 1 produceret slagtekalv 208 Slagtekalv, jersey, 0 - 6 mdr. 1 produceret slagtekalv 218 Slagtekalv, jersey, 6 mdr. – slagtning (328 kg) 1 produceret slagtekalv 175 Slagtekalv af kødkvæg, 6-15 mdr. 1 produceret slagtekalv 1.060 Hest, under 300 kg 1 årshest 1.129 Hest, 300 kg – mindre end 500 kg 1 årshest 1.777 Hest, 500 kg – mindre end 700 kg 1 årshest 2.377 Hest, 700 kg og derover 1 årshest 2.741 Får, moderdyr med afkom 1 årsfår 711 Mohairged, moderdyr med afkom 1 årsged 711 Kødged, moderdyr med afkom 1 årsged 711 Malkeged, moderdyr med afkom 1 årsged 711 Hjorte > 15 mdr. 10 stk. 10.846 Hinder > 15 mdr. 10 stk. 9.040 Unge hjorte 3-15 mdr. 10 stk. 6.873 Unge hinder 3-15 mdr. 10 stk. 5.882 Årshind 1 stk. 923 Dådyr 1 stk. 537 Økololgisk årsso, staldperiode 120 - 185 dage, græsopfodring via rodemateriale 1 årsso 50 Konventionel årsso, græsopfodring via rodemateriale 1 årsso 125 Smågrise, fravænning til 31 kg (konv. og øko.), græsensilage som rodemateriale 10 producerede smågrise 10 Slagtesvin (konv. og øko.) fra 31 kg til slagtning, græsensilage som rodemateriale 10 producerede slagtesvin 50

1. Normen kan kun opnås ved opfodring af eller afgræsning med de nævnte dyretyper. 2) Ved afgræsning med dyr, som ikke er virksomhedens egne, lægges det til grund, at det maksimale foderoptag ved overførsel af 100 kg kvælstof er 4.000 FE. 3) For avlstyre anvendes værdierne for årsammekøer for den tilsvarende vægtklasse.

Bilag 2 Husdyrnormer m.v.

Bilag 2, Tabel 1: Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter

Kode dyretype Dyretype Opgørelse 1201 og 1231 Malkeko (1 årsko uden opdræt) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). Opgørelserne skal være vægtede gennemsnit af lakterende og ikke lakterende køer (goldkøer). 1 årsko svarer til 365 foderdage. 1241, 1242 og 1243 Ammeko (1 årsko uden opdræt) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser Antal årsdyr opgøres inden for vægtkategorierne under 400 kg, 400-600 kg, og over 600 kg. 1 årsko svarer til 365 foderdage. 1202 og 1232 1 årsopdræt, kvier 0-6 mdr. (både fra malkekøer og ammekøer) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1 årsopdræt svarer til 365 foderdage. 1203 og 1233 1 årsopdræt, kvier/stude 6 mdr. - kælvning/ slagtning (både fra malkekøer og ammekøer) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1 årsopdræt svarer til 365 foderdage. 1203 og 1233 Kælvning: 27 mdr. for tung race og 25 mdr. for Jersey Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1204 og 1234 1 produceret slagtekalv 0-6 mdr. Optælling: Antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde, samt kalve, der har passeret 6 måneders alderen. 1205 og 1235 1 produceret slagtekalv 6 mdr. – slagtning Slagtning: 410 kg for tung race og 328 kg for Jersey Salgsbilag i perioden (tung race og Jersey opgøres hver for sig). Opgøres på baggrund af antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde). 1501 og 1502 1 årsso med 34,4 pattegrise til 6,4 kg Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Dyrene tælles som søer fra og med første løbning. 1501 er bidraget fra løbe-/drægtighedsstald og 1502 er bidraget fra farestalden. Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage. 1508 10 producerede sopolte, 31-117 kg til egen besætning Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Dyrene tælles som sopolte indtil 117 kg. 1513 og 1514 1 økologisk årsso med 25,5 pattegrise til 16 kg Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1513 er bidraget fra løbe-/drægtighedsperioden og 1514 er bidraget fra faremark. Dyrene tælles som søer fra og med første løbning. Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage. 1511 10 producerede smågrise, 6,4–31 kg En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser både gøre rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning og det antal, der sælges. 1515 10 producerede smågrise, økologiske, 16-31 kg En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser, der både gør rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning, og det antal, der sælges. 1512 10 producerede slagtesvin, 31–117 kg Salgsbilag i perioden. Antal producerede slagtesvin beregnes som (antal solgte dyr x 1,01). 1515 10 producerede slagtesvin, økologiske, 31-115 kg Salgsbilag i perioden. Antal producerede slagtesvin beregnes som (antal solgte dyr x 1,01). 3202-3205, 3207 og 3270-3273 1000 producerede slagtekyllinger Salgsbilag for vækstkategori 1 i perioden. Salgsbilag for vækstkategori 2 i perioden. Salgsbilag for økologiske slagtekyllinger i perioden. 3301 og 3302 100 producerede kalkuner Salgsbilag i perioden, fordelt på de to kategorier hunner eller hanner. 3500 100 producerede ænder Salgsbilag i perioden. 3400 100 producerede gæs Salgsbilag i perioden. 3101-3104 og 3290 100 årshøner Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årshøne svarer til 365 foderdage. 3111 og 3295 100 producerede hønniker Købs- og salgsbilag i perioden. 4401 100 stk. æglæggende fasanhøner i perioden 1.3-20.6, inkl. 10 kokke Optælling sker som antal indsatte høner ved start af æglægning. 4402 1000 producerede fasankyllinger, alder 0-42 dage Optælling sker som antal kyllinger ved 42 dage. 4403 100 producerede fasanopdræt (høner og kokke), alder 6 uger (42 dage) – 42 uger Optælling sker som antal indsatte kyllinger ved 6 uger (42 dage).

2400 1 mink årstæve inkl. 5,34 hvalpe Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årstæve, svarer til 365 foderdage. De angivne faktorer gælder pr. påbegyndt måned, dette uanset om årstæverne kun har været på virksomheden i dele af en måned.

1101-1104 1 årshest Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Føl medregnes fra fravænningstidspunktet. Opgøres inden for vægtkategorierne under 300 kg, 300 – indtil 500 kg, 500 – indtil 700 kg og 700 kg og derover. 1 årshest svarer til 365 foderdage. 1300 1 årsfår (moderdyr med afkom) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årsfår svarer til 365 foderdage. 1401 1 Mohair årsged (moderdyr med afkom) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årsged svarer til 365 foderdage. 1402 1 Kød årsged (moderdyr med afkom) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årsged svarer til 365 foderdage. 1403 1 Malke årsged (moderdyr med afkom) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årsged svarer til 365 foderdage. 2501 Chinchilla, 100 årshun med 2 unger pr. hun. Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årshun svarer til 365 foderdage

Til dyretype 2400

Måned Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Faktor 16,6 15,2 14,2 7,66 2,47 2,70 3,07 4,09 2,89 4,31 11,1 15,7

Bilag 2, Tabel 2: Indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning

Kode dyretype Kode staldsystem Dyretype og staldtype Gødningstype Indhold kg kvælstof (ab lager) Indhold kg fosfor (ab lager) 1 2 3 4 Malkeko, tung race (1 årsko uden opdræt) 1201 1 Bindestald med grebning Fast gødning 80,8 24,0 + ajle 63,2 2,48 1201 2 Bindestald med riste Gylle 158 26,4 1201 3 Sengestald med fast gulv Gylle 148 26,3 1201 4 Sengestald med spalter (kanal, linespil) Gylle 152 26,3 1201 5 Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 152 26,3 1201 14 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 154 26,3 1201 6 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 166 28,7 1201 7 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 104 17,8 + gylle 58,9 10,5 1201 8 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse 104 17,8 + gylle 60,5 10,5 1201 9 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 104 17,8 + gylle 60,5 10,5 1201 15 Dybstrøelse, lang ædeplads, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb Dybstrøelse 104 17,8 + gylle 61,3 10,5 Malkeko, Jersey (1 årsko uden opdræt) 16 1231 1 Bindestald med grebning Fast gødning 66,0 20,8 + ajle 51,3 2,05 1231 2 Bindestald med riste Gylle 129 22,8 1231 3 Sengestald med fast gulv Gylle 120 22,7 1231 4 Sengestald med spalter (kanal, linespil) Gylle 124 22,7 1231 5 Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 124 22,7 1231 14 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 125 22,7 1231 6 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 136 24,7 1231 7 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 84,5 15,3 + gylle 47,9 9,05 1231 8 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse 84,5 15,3 + gylle 49,3 9,05 1231 9 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 84,5 15,3 + gylle 49,3 9,05 1231 15 Dybstrøelse, lang ædeplads, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb Dybstrøelse 84,5 15,3 + gylle 49,9 9,05 Ammeko, under 400 kg (1 årsko uden opdræt) 1 1241 1 Bindestald med grebning Fast gødning 14,5 3,72 + ajle 24,9 0,479 1241 2 Bindestald med riste Gylle 41,3 4,20 1241 9 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 38,8 4,16 1241 10 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el. ringkanal) Gylle 38,8 4,16 1241 11 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14 Gylle 39,7 4,16 1241 3 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 44,4 4,77 1241 5 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 27,3 2,95 + gylle 14,7 1,66 1241 6 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, liniespil) Dybstrøelse 27,3 2,95 + gylle 15,5 1,66 1241 7 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 27,3 2,95 + gylle 15,5 1,66 Ammeko, 400-600 kg (1 årsko ude opdræt ) 1 1242 1 Bindestald med grebning Fast gødning 20,6 5,40 + ajle 36,9 0,739 1242 2 Bindestald med riste Gylle 60,2 6,14 1242 9 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 56,6 6,09 1242 10 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el. ringkanal) Gylle 56,6 6,09 1242 11 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14 Gylle 57,9 6,09 1242 3 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 64,1 6,90 1242 5 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 39,4 4,26 + gylle 21,4 2,42 1242 6 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse 39,4 4,26 + gylle 22,6 2,42 1242 7 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 39,4 4,26 + gylle 22,6 2,42 Ammeko, over 600 kg (1 årsko uden opdræt) 1 1243 1 Bindestald med grebning Fast gødning 22,7 6,07 + ajle 42,8 0,926 1243 2 Bindestald med riste Gylle 68,4 6,99 1243 9 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 64,4 6,94 1243 10 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el. ringkanal) Gylle 64,4 6,94 1243 11 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14 Gylle 65,9 6,94 1243 3 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 72,1 7,74 1243 5 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 44,2 4,77 + gylle 24,4 2,76 1243 6 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse 44,2 4,77 + gylle 25,7 2,76 1243 7 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 44,2 4,77 + gylle 25,7 2,76 1 årsopdræt, kvier af tung race 0-6 mdr (både malkekøer og ammekøer) 2+3 1202 1 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 26,7 3,28 1 årsopdræt, kvier/stude tung race 6 mdr. – kælvning (27 mdr.)/slagtning (både malkekøer og ammekøer) 2+3 1203 1 Bindestald med grebning Fast gødning 21,1 6,09 + ajle 24,6 0,601 1203 2 Bindestald med riste Gylle 48,1 6,69 1203 3 Sengestald med fast gulv Gylle 43,1 6,62 1203 4 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 45,2 6,62 1203 5 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 45,2 6,62 1203 16 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 46,2 6,62 1203 6 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 52,6 7,49 1203 8 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 33,1 4,71 + gylle 17,1 2,63 1203 9 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse 33,1 4,71 + gylle 17,9 2,63 1203 10 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 33,1 4,71 + gylle 17,9 2,63 1203 12 Spaltegulvbokse Gylle 44,0 6,57 1 årsopdræt, kvier af Jersey 0-6 mdr. (både malkekøer og ammekøer) 2+3+16 1232 1 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 20,1 2,47 1 årsopdræt, kvier/stude Jersey 6 mdr. – kælvning (25 mdr.) / slagtning (både malkekøer og ammekøer) 2+3+16 1233 1 Bindestald med grebning Fast gødning 16,3 4,59 + ajle 18,1 0,450 1233 2 Bindestald med riste Gylle 36,2 5,04 1233 3 Sengestald med fast gulv Gylle 32,3 4,98 1233 4 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 33,9 4,98 1233 5 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 33,9 4,98 1233 16 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 34,7 4,98 1233 6 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 40,1 5,72 1233 8 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 25,1 3,58 + gylle 12,8 1,98 1233 9 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse 25,1 3,58 + gylle 13,5 1,98 1233 10 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 25,1 3,58 + gylle 13,5 1,98 1233 12 Spaltegulvbokse Gylle 33,1 4,95 1 produceret slagtekalv, 0 - 6 mdr., tung race 2+4 1204 1 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 11,0 1,23 1 produceret slagtekalve, 6 mdr. – slagtning (410 kg), tung race 2+4 1205 1 Bindestald med grebning Fast gødning 12,0 2,44 + ajle 6,09 0,221 1205 2 Bindestald med riste Gylle 19,1 2,66 1205 10 Sengestald med fast gulv Gylle 16,9 2,61 1205 11 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 17,7 2,61 1205 12 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 17,7 2,61 1205 19 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 18,1 2,61 1205 3 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 21,2 3,01 1205 5 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 13,4 1,90 + gylle 6,65 1,03 1205 6 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse 13,4 1,90 + gylle 6,99 1,03 1205 7 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 13,4 1,90 + gylle 6,99 1,03 1205 9 Spaltegulvbokse Gylle 17,1 2,57 1 produceret slagtekalv, 0 - 6 mdr., Jersey 2+5 1234 1 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 9,23 1,12 1 produceret slagtekalv 6 mdr. – slagt (328 kg), Jersey 2+5 1235 1 Bindestald med grebning Fast gødning 9,62 2,66 + ajle 7,15 0,254 1235 2 Bindestald med riste Gylle 17,8 2,91 1235 13 Sengestald med fast gulv Gylle 15,8 2,87 1235 14 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 16,6 2,87 1235 15 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 16,6 2,87 1235 19 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 16,9 2,87 1235 3 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 19,2 3,18 1235 5 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 12,0 1,97 + gylle 6,26 1,14 1235 6 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse 12,0 1,97 + gylle 6,56 1,14 1235 7 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 12,0 1,97 + gylle 6,56 1,14 1235 9 Spaltegulvbokse Gylle 16,1 2,84 1 årsso med 34,4 pattegrise til 6,4 kg 6+7+17 Bidrag fra løbe- og drægtighedsstald 1501 1 Individuel opstaldning, delvis spaltegulv Gylle 13,5 3,29 1501 8 Individuel opstaldning, fast gulv Fast gødning 3,97 2,02 + ajle 6,76 1,31 1501 4 Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv Dybstrøelse 4,26 1,25 + gylle 8,83 2,20 1501 5 Løsgående, dybstrøelse + fast gulv Dybstrøelse 4,26 1,25 + gylle 8,61 2,20 1501 6 Løsgående, dybstrøelse Dybstrøelse 12,4 3,71 1501 7 Løsgående, delvis spaltegulv Gylle 13,3 3,30 Bidrag fra farestald 6 1502 1 Kassestier, delvis spaltegulv Gylle 5,79 1,41 1502 2 Kassestier, fuldspaltegulv Gylle 5,19 1,41 1502 5 Friland 8 Anden hus-dyrgødning 5,78 1,60 10 producerede smågrise, 6,4 - 31 kg 9+12 1511 1 Toklimastald, delvis spaltegulv Gylle 3,45 0,945 1511 3 Drænet gulv + spalter (50/50) Gylle 3,21 0,939 1511 4 Fast gulv Fast gødning 1,38 0,754 + ajle 0,812 0,200 1511 5 Dybstrøelse Dybstrøelse 2,59 1,01 10 producerede slagtesvin, 31 – 117 kg 7+9+13 1512 7 Delvis spaltegulv med 50-75 % fast gulv Gylle 24,2 4,22 1512 8 Delvis spaltegulv med 25-49 % fast gulv Gylle 23,5 4,20 1512 3 Drænet gulv + spalter (33/67) Gylle 22,8 4,20 1512 4 Fast gulv Fast gødning 8,96 3,54 + ajle 8,40 0,736 1512 5 Dybstrøelse, opdelt lejeareal Dybstrøelse 9,34 2,35 + gylle 11,6 2,10 1512 6 Dybstrøelse Dybstrøelse 18,7 4,70 10 producerede sopolte, 31 – 117 kg 19 1508 8 Delvis spaltegulv med 25-49 % fast gulv Gylle 23,5 4,20 1 årsso, økologisk med 25,5 pattegrise til 16 kg 15 1513 Bidrag fra løbe- og drægtighedsperioden 15 1513 1 Dybstrøelse hele arealet inde. Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%) Dybstrøelse 4,32 1,31 Gylle 8,32 2,25 1513 2 Løbe/drægtighed, udendørs Anden husdyr-gødning 11,1 3,35 1513 3 Delvis spaltegulv inde. Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%) Gylle 12,6 3,38 Bidrag fra faremarken 15 1514 1 Faremark, inkl. Smågrise Anden husdyr-gødning 11,1 3,35 10 producerede smågrise, økologiske, 16-31 kg 12 1515 1 Udendørs Anden hus-dyrgødning 4,00 1,04 1515 2 Dybstrøelse hele arealet inde. Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%) Dybstrøelse 1,20 0,379 Gylle 3,01 0,700 1515 3 Delvis spaltegulv inde. Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%) Gylle 4,27 1,06 10 producerede slagtesvin, økologiske, 31-115 kg 9+13 1516 1 Udendørs Anden husdyr-gødning 31,1 8,03 1516 2 Delvis spaltegulv inde. Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%) Gylle 29,1 8,08 1516 3 Dybstrøelse hele arealet inde. Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50%/50%) Dybstrøelse 8,74 2,82 Gylle 20,0 5,38 1000 producerede slagtekyllinger 18 3205 1 Tilvækstkategori 1: Levende vægt ved slagtning, 1,79 kg Dybstrøelse 22,8 5,92 3202 1 Tilvækstkategori 1: Levende vægt ved slagtning, 2,28 kg Dybstrøelse 35,4 7,63 3203 1 Tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning, 2,77 kg Dybstrøelse 46,3 11,5 3204 1 Tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning, 3,26 kg Dybstrøelse 61,4 14,4 3273 1 Tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning 1,64 kg Dybstrøelse 27,9 5,78 3270 1 Tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning 1,98 kg Dybstrøelse 37,3 8,44 3271 1 Tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning 2,34 kg Dybstrøelse 47,4 10,7 3272 1 Tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning 2,68 kg Dybstrøelse 58,7 12,8 3207 1 Økologiske slagtekyllinger, Levende vægt ved slagtning 2,15 kg Dybstrøelse 72,2 25,2 Anden husdyrgødning 7,70 2,78 100 producerede slagtefjerkræ 3301 1 Kalkuner, tunge hunner, produktionstid 112 dage Dybstrøelse 31,8 12,7 3302 1 Kalkuner, tunge hanner, produktionstid 147 dage Dybstrøelse 57,8 23,2 3500 1 Ænder, produktionstid 52 dage Dybstrøelse 12,2 4,43 3400 1 Gæs, produktionstid 91 dage Dybstrøelse 37,7 16,2 100 årshøner (1 årshøne = 365 foderdage) 10 3101 1 Friland, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse 14,6 5,02 + fast gødning 23,1 10,0 Anden husdyrgødning 4,17 1,67 3101 2 Friland, konsumæg, gulvdrift uden gødningskummer Dybstrøelse 43,8 15,0 Anden husdyrgødning 4,81 1,67 3101 3 Friland, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd Dybstrøelse 9,77 3,35 + fast gødning 40,4 11,7 Anden husdyrgødning 5,58 1,67 3101 4 Friland, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd Dybstrøelse 9,77 3,35 + gylle 46,6 11,7 Anden husdyrgødning 6,24 1,67 3102 1 Økologiske, konsumæg, gulvdrift +fler-etagesystem med gødningbånd Dybstrøelse 11,6 4,44 + fast gødning 47,7 15,4 Anden husdyrgødning 6,59 2,21 3102 2 Økologiske, konsumæg, gulvdrift + gødningskumme Dybstrøelse 17,4 6,64 + fast gødning 27,3 13,2 Anden husdyrgødning 4,93 2,21 3102 3 Økologiske, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd Dybstrøelse 11,6 4,44 + gylle 55,0 15,4 Anden husdyrgødning 7,37 2,21 3103 1 Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse 15,4 5,34 + fast gødning 24,7 10,8 3103 2 Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd Dybstrøelse 11,7 4,05 + fast gødning 41,5 12,1 3103 3 Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + fler-etagesystem med gødningsbånd Dybstrøelse 11,7 4,05 + gylle 47,9 12,1 3104 2 Burhøns, konsumæg, bånd Fast gødning 49,1 14,6 3104 3 Burhøns, konsumæg, bånd Gylle 56,6 14,6 3290 1 Rugeæg høner, gulvdrift + gødningskummer Dybstrøelse 30,5 23,2 100 producerede hønniker 3111 5 Konsum, bure, produktionstid 118 dage Fast gødning 5,34 2,01 3111 6 Konsum, gulvdrift, produktionstid 118 dage Dybstrøelse 6,81 2,02 3295 1 Rugeæg hønniker, gulvdrift, produktionstid 119 dage Dybstrøelse 5,68 2,82 Mink, 1 årstæve med 5,34 hvalpe 2400 1 Kødædende pelsdyr, bure, gødningsrende, ugentlig tømning Dybstrøelse 0,599 0,173 Gylle 3,62 0,777 2400 3 Kødædende pelsdyr, bure, fast gødning i gødningsrende 20 Anden husdyrgødning 2,99 0,950 1 årshest 1101 1 1 årshest, under 300 kg Dybstrøelse 21,1 4,63 1102 1 1 årshest, 300 kg – mindre end 500 kg Dybstrøelse 34,8 7,05 1103 1 1 årshest, 500 kg – mindre end 700 kg Dybstrøelse 43,7 9,05 1104 1 1 årshest, 700 kg og derover Dybstrøelse 53,3 11,1 Får og geder (årsdyr) 1300 1 1 får, moderdyr med afkom Dybstrøelse 14,6 3,13 1401 1 1 Mohairged, moderdyr med afkom Dybstrøelse 15,7 2,98 1402 1 1 Kødged, moderdyr med afkom Dybstrøelse 14,1 2,46 1403 1 1 Malkeged, moderdyr med afkom Dybstrøelse 14,6 3,18 Kode dyretype Kode staldsystem Husdyrart og staldtype Indhold kg kvælstof (ab lager) Indhold kg fosfor (ab lager) 1 2 3 Andre dyrearter 11 Kg N Kg P 4701 1 Struds, kylling, 0-3 mdr., 100 producerede dyr 37,7 12,2 4702 1 Struds, kylling, 3-12 mdr., 10 producerede dyr 76,9 24,8 4703 1 Struds, kylling, 3-14 mdr., 10 producerede dyr 90,9 29,3 4704 1 Struds, æglægning, 10 stk. opdræt 111 55,3 4705 1 Struds, voksen, hun, 10 årsdyr 125 94,7 4706 1 Struds, voksen, han, 10 årsdyr 143 108 4707 1 Emu, kylling, 0-3 mdr., 100 producerede dyr 12,6 4,10 4708 1 Emu, kylling, 3-12 mdr., 100 producerede dyr 263 84,9 4709 1 Emu, voksen, 10 årsdyr 45,5 34,4 2701 1 Kanin, angora, 10 årsdyr 13,3 2,50 2702 1 Kanin, hobby, 10 årsdyr 6,70 1,20 4401 1 100 stk. æglæggende fasanhøner i perioden 1.3-20.6, inkl. 10 kokke 17,9 4,78 4402 1 1000 producerede fasankyllinger, alder 0-42 dage 34,0 8,60 4403 1 100 producerede fasanopdræt (høner og kokke), alder 6 uger (42 dage) – 42 uger 23,6 8,64 4501 1 Agerhøns, avlsdyr, 100 stk. 44,4 18,8 4502 1 Agerhøns, opdræt, 1000 stk. 13,3 6,60 4201 1 Vagtel, avlsdyr, 100 stk. 22,2 9,40 4202 1 Vagtel, opdræt, 1000 stk. 6,70 3,30 2101 1 Hjorte > 15 mdr., 10 stk. 222 47,7 2102 1 Hinder > 15 mdr., 10 stk. 185 39,7 2103 1 Unge hjorte 3-15 mdr., 10 stk. 141 30,2 2104 1 Unge hinder 3-15 mdr., 10 stk. 121 25,9 2105 1 Årshind, 1 stk. 18,9 4,00 2106 1 Dådyr, 1 stk. 11,0 2,40 2501 1 Chinchilla, 100 årshun med 2 unger pr. hun 75,5 13,8

Noter til bilag 2, tabel 2 For opdræt og slagtekalve benyttes normen for enten årsopdræt, tung race eller slagtekalve 0-6 mdr. /slagtekalve 6 mdr. til slagtning, tung race. For ammekøer under 400 kg med mindst 75 pct genetisk materiale fra enten Dexter, Galloway eller Skotsk Højlandskvæg bruges normerne for Jersey Produktionen af kvælstof og fosfor fra opdræt og slagtekalve er opdelt i småkalve og i kvier/stude/slagtekalve. Kalvene er defineret som småkalve i de første 6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/slagtekalve (6 mdr. til slagtning) i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem. Alle kalve til slagtning betragtes som slagtekalve uafhængigt af køn. Indgår der således både hundyr og handyr i slagtekalveproduktionen, er det muligt at lave korrektioner ud fra den samlede produktion og foderopgørelse for hele produktionen. 1 stk. årsopdræt svarer til 365 foderdage. For avlstyre af tung race op til 410 kg benyttes samme dyretypekode som for slagtekalve, 0-6 mdr. og slagtekalve 6 mdr. til slagtning. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for slagtekalve fra 6 mdr. til 410 kg. Dyretypekode for tungere avlstyre er 1206 og koden for staldsystemet er det samme som for slagtekalve, 6 mdr. til slagtning. For avlstyre af Jersey op til 328 kg benyttes samme dyretypekode som for slagtekalve, 0- 6mdr. og slagtekalve, 6 mdr. til slagtning. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for slagtekalve fra 6 mdr. til 328 kg. Dyretypekode for tungere avlstyre er 1236 og koden for staldsystemet er det samme som for slagtekalve, 6 mdr. til slagtning. Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med omkring 70 pct. i løbe/drægtighedsstalden og 30 pct. i farestalden. Produktionen af gødning for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden. Ved angivelsen af antal dyr oplyses det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsstalden og i farestalden. Har virksomheden for eksempel 50 årssøer, oplyses 50 årssøer i løbe/drægtighedsstalden og 50 årssøer i farestalden. Sælger virksomheden sopolte, der afviger fra en afgangsvægt på 117 kg, kan der korrigeres i kvælstof- og fosforproduktionen i husdyrgødningen på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt. Ved normtallene for frilandsproduktion er det forudsat, at søerne er på stald i løbe/drægtighedsperioden og på friland i fareperioden. Ved FRATS produktion forstås produktion af slagtesvin ”Fra fravænning til Slagtning”. FRATS har dyretypekoden 1520, hvor standardforudsætninger og kvælstof- og fosfornormer i husdyrgødningen samt type 1 og type 2 korrektionsligninger for slagtesvin anvendes. Den gennemsnitlige indgangsvægt skal være mindre end 20 kg. Normtallene er angivet pr. 100 enheder á 365 foderdage. Antal foderdage opgøres ud fra løbende registreringer af dødeligheden og beregnes normalt i effektivitetskontrollen. Antal foderdage kan dog også beregnes ved følgende formel: læggeperiodens varighed i dage x 0,5 x ( antal indsatte høner + antal høner ved afslutning). Det antages, at dødeligheden er jævnt fordelt over hele produktionsforløbet. Læggeperiodens start regnes fra indsætning i æglæggerstald. For andre dyrearter er den samlede produktion af kvælstof og fosfor i gødningen anført for et specifikt antal årsdyr/producerede dyr (anført). Gødningens indhold af kvælstof og fosfor opgøres ved at gange antallet af årsdyr/producerede dyr med de anførte normværdier. For smågrise er normtallene baseret på solgte/overførte smågrise. Alternativt kan benyttes producerede smågrise fra en smågriserapport. For slagtesvin er normtallene baseret på producerede svin. Baseres opgørelsen på leverede slagtesvin, beregnes antallet af producerede svin som: leverede slagtesvin x 1,01. Faste drænede gulve med 2 pct. fald mod langsgående dræn. Gulvet/gangarealet rengøres mekanisk med et skraberanlæg hver anden time. Skraberen afleverer gødningen i en eller flere tværkanaler eller i en langsgående skrabekanal i midten af gangen. Gulvets samlede lysåbningsareal (spalteåbning) må maksimalt udgøre 5 pct. af gangarealet. Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med omkring 50 pct. i løbe/drægtighedsstalden og 50 pct. i faremarken. Produktionen af gødning for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra faremarken. Produktionen af gødning for en årsso er opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsperioden og i et bidrag fra faremarken. Ved angivelsen af antal dyr oplyses det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsperioden og i faremarken. Har virksomheden for eksempel 50 årssøer, oplyses 50 årssøer i løbe/drægtighedsperioden og 50 årssøer i faremarken. Produktioner af malkekvæg og opdræt, hvor den genetiske andel af Jersey er mellem 12,5 pct. og 87,5 pct., kan indberettes med den gennemsnitlige andel af Jersey i produktionen. Ved anvendelse af denne indberetning kan der ikke anvendes type 1 eller type 2 korrektion. 100 års-ungorner på karantænestationer indberettes som 70 drægtige søer i det relevante staldsystem. 100 årsorner på KS-stationen indberettes som 90 drægtige søer i det relevante staldsystem. Vækstkategori 2 slagtekyllinger har en tilvækst der er mindst 25 pct. mindre end de opnåede produktionsresultater for vækstkategori 1 slagtekyllinger opnået i 2024. I planperiode 2025/2026 skal vækstkategori 2 slagtekyllinger derfor have en gennemsnitlig daglig tilvækst, der er mindre end 48, 52, 54 eller 56 g/dag ved en alder på henholdsvis 35, 40, 45 eller 50 dage. Slagtekyllinger der har en tilvækst, der er højere end disse værdier skal regnes som vækstkategori 1. Dyretypen sopolte er beregnet til sopolte til erstatning af søer i egen sobesætning. Uanset hvilken staldtype, der anvendes i besætningen til sopolte, anvendes staldtypen: Delvis spaltegulv med 25-49 % fast gulv. Der må ikke være flere sopolte end antallet af årssøer. Ved produktion af sopolte til salg bruges dyretyperne slagtesvin eller FRATS som beskrevet i note 9. Gødningssystem med gødningsrender monteret i jordniveau for opsamling af gødning, urin og halm, som efter hver udmugning rives ned i gødningsrenden. Vandspild bortledes via vandafledere monteret under drikkevandsforsyningen.

Bilag 2, tabel 3: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Kode dyretype 1201: Malkeko, tung race (1 årsko uden opdræt) 1 Type 1 For hver 100 kg EMK, som produceres mere eller mindre end 11.792 kg EKM pr. årsko for tung race, tillægges eller fratrækkes 0,50 pct. af kvælstoffet og fosforet i gødningen. Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko x g råprotein pr. kg fodertørstof / 6.250) - (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) - 1,73) / 162. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko x g P pr. kg fodertørstof / 1000) - (kg mælk pr. årsko x 0,00096) - 0,49) / 26,2. Kode dyretype 1231: Malkeko, Jersey (1 årsko uden opdræt) 1 Type 1 For hver 100 kg EKM, som produceres mere eller mindre end 10.278 kg EKM pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 0,62 pct. af kvælstoffet og fosforet i gødningen. Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko x g råprotein pr. kg fodertørstof / 6.250) - (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) - 1,08) / 132. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg fodertørstof pr. årsko x g P pr. kg fodertørstof / 1000) - (kg mælk pr. årsko x 0,00108) - 0,31) / 22,6. Kode dyretype 1241: Ammeko, under 400 kg (1 årsko uden opdræt) Type 2 Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) – 6,78) / 43,64. Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) – 1,35) / 4,14. Kode dyretype 1242: Ammeko, 400-600 kg (1 årsko uden opdræt) Type 2 Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) - 9,33) / 63,62. Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) - 1,89) / 6,06. Kode dyretype 1243: Ammeko, over 600 kg (1 årsko uden opdræt) Type 2 Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) - 10,29) / 72,41. Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) - 2,10) / 6,91. Kode dyretype 1202: Årsopdræt, kvier 0-6 mdr. tung race (både malkekøer og ammekøer) Type 1 Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0729) + 1,93) / 2,37. Type 2 Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) - 6,62) / 26,73. ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) - 6,62) / 26,73. Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) - 2,17) / 2,96. ((kg fodertørstof pr. årsopdræt × g P pr. kg fodertørstof/1000) - 2,17) / 2,96. Kode dyretype 1232: Årsopdræt, kvier 0-6 mdr. Jersey (både malkekøer og ammekøer) Type 1 Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0576) + 1,46) / 1,81. Type 2 Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) – 4,96) / 20,05. ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) – 4,96) / 20,05. Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) – 1,63) / 2,22. ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) – 1,63) / 2,22. Kode dyretype 1203: Årsopdræt, kvier/stude tung race 6 mdr. – kælvning (27 mdr.)/slagtning (både malkekøer og ammekøer) Type 1 ) ) Korrektionsformel for kvier af tung race kan bruges op til en kælvningsalder på 27 mdr. Ved en kælvningsalder over 27 mdr. bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 27 mdr. Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0729) + 1,93) / 4,34. Type 2 Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) - 7,09) / 50,40. ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) - 7,09) / 50,40. Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) - 1,89) / 6,57. ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) - 1,89) / 6,57. Kode dyretype 1233: Årsopdræt, kvier/stude Jersey 6 mdr. – kælvning (25 mdr.)/slagtning (både malkekøer og ammekøer) Type 1 ) ) Korrektionsformel for kvier af racen Jersey kan bruges op til en kælvningsalder på 25 mdr. Ved en kælvningsalder over 25 mdr. bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 25 mdr. Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.). Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0576) + 1,46) / 3,25. Type 2 Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) – 5,26) / 37,86. ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) – 5,26) / 37,86. Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne: ((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) – 1,40) / 4,95. ((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) – 1,40) / 4,95. Kode dyretype 1204: 1 produceret slagtekalv, tung race, 0 - 6 mdr. Type 1 ) Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (2,14 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00418 x ((vægt, afgang) 2 - (vægt, ind) 2 )) / 585. ) Afgangsvægten kan fastsættes på følgende måde: 0,00255 x (alder i dage)² + 0,529 x (alder i dage) + 40,0. Type 2 Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0285)) / 10,8. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foder korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0085)) / 1,07. Kode dyretype 1234: 1 produceret slagtekalv, Jersey, 0 - 6 mdr. Type 1 ) Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (2,308 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00676 x ((vægt, afgang) 2 - (vægt, ind) 2 )) / 443. ) Afgangsvægten kan fastsættes på følgende måde: Fødselsvægten er 25 kg og tilvæksten 21,2 kg pr. måned op til 6 mdr. Type 2 Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0285)) / 9,11. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foder korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr. x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0085)) / 0,99. Kode dyretype 1205: 1 produceret slagtekalv, tung race, 6 mdr. – slagtning (410 kg) Type 1 ) ) Korrektionsformlen for tung race kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 700 kg. Ved en slagtevægt over 700 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 700 kg. Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: -0,000348 x (alder i dage-182 dage)² + 1,58 x (alder i dage – 182 dage) + 223. Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (2,14 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00418 x ((vægt, afgang) 2 - (vægt, ind) 2 )) / 908. Type 2 Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning × g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0245)) / 19,7. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foderet korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0072)) / 2,57. Kode dyretype 1235: 1 produceret slagtekalv, Jersey, 6 mdr. – slagtning (328 kg) Type 1 ) ) Korrektionsformlen for Jersey kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 525 kg. Ved en slagtevægt over 525 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 525 kg. Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 31,9 kg pr. måned (for dyr over 6 mdr.). Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (2,308 x (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00676 x (vægt, afgang 2 – vægt, ind 2 )) / 979. Type 2 Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0245)) / 18,4. Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foderet korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag: ((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr. til slagtning x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0072)) / 2,84. Dyretypekode 1501 og 1502: 1 årsso med 34,4 pattegrise indtil 6,4 kg Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso x g råprotein pr. FE) / 6250) -1,98 -(antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,0257 kg N pr. kg tilvækst)) / 21,7 1) . 1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FE so , sættes FE lig FE so . Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FE sv og FE so anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FE sv og FE so , og g råprotein pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers råproteinindhold (g råprotein pr. FE sv x FE sv pr. årsso + g råprotein pr. FE so x FE so pr. årsso) / (FE sv + FE so ). Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso x g fosfor pr. FE) / 1000) - 0,58 - (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,006 kg P pr. kg tilvækst)) / 4,70 1) 1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FE so , sættes FE lig FE so . Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FE sv og FE so anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FE sv og FE so , og g fosfor pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers fosforindhold (g fosfor pr. FE sv x FE sv pr. årsso + g fosfor pr. FE so x FE so pr. årsso) / (FE sv + FE so ). Dyretypekode 1513 og 1514: 1 årsso, økologiske med 25,5 pattegrise til 16 kg Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes: ((FEso pr. årsso x råprotein, g pr. FEso / 6250) – 1,98- (antal fravænnede pr årsso x frav.vægt x 0,028 kg N pr. kg gris)) / 30,2. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, antal fravænnede og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes: ((FE pr. årsso x fosfor, g pr. FEso/1000) – 0,58- (antal fravænnede pr årsso x frav.vægt x 0,0055 kg P pr. kg gris)) / 9,05. Dyretypekode 1511: 1 produceret smågris, 6,4-31 kg Type 1 Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (9,32+0,293 x (afgangsvægt + indgangsvægt) / 2)) / 364. Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (3,46 + 0,0193 x (afgangsvægt + indgangsvægt) / 2)) / 93,9. Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FE sv pr. produceret gris x g råprotein pr. FE sv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0304 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,364. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: ((FE sv pr. produceret gris x g fosfor pr. FE sv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0049 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,0939. Dyretypekode 1515: 1 produceret smågris, økologisk, 16-31 kg. Type 1 Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (17.9 + 0,392 x (afgangsvægt + indgangsvægt) / 2)) / 407. Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (6,23 + 0,0556 x (afgangsvægt + indgangsvægt)/2)) / 113. Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangs- og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FEsv pr. produceret gris x råprotein, g pr. FEsv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,407. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangs- og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: ((FEsv pr. produceret gris x fosfor, g pr. FEsv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,113. Dyretypekode 1512/1520: 1 produceret slagtesvin, 31-117 kg og FRATS 2 Type 1 Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (9,32+ 0,293 x (afgangsvægt + indgangsvægt) / 2)) / 2.664. Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (3,46 + 0,0193 x (afgangsvægt + indgangsvægt) / 2)) / 420. Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes: ((FEsv pr. produceret svin x g råprotein pr. FEsv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 2,66. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved: ((FEsv pr. produceret svin x g fosfor pr. FEsv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,420. Dyretypekode 1516: 1 produceret slagtesvin, økologisk, 31-115 kg og FRATS 2 Type 1 Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (17,9 + 0,392 x (afgangsvægt + indgangsvægt) / 2)) / 3.911. Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (6,23 + 0,0556 x (afgangsvægt + indgangsvægt) / 2)) / 864. Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangs- og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes: ((FEsv pr. produceret svin x råprotein, g pr. FEsv / 6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 3,91. Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangs- og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved: ((FEsv pr. produceret svin x fosfor, g pr. FEsv / 1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst)) / 0,864. Dyretypekode 3202-3205, 3207 og 3270-3273, 3301, 3302, 3400 og 3500: Slagtefjerkræ Type 1 Vækstkategori 1: Ved afvigende levende vægt ved slagtning (levendevægt ny, kg, mellem 1,79 og 3,26 kg) beregnes korrektionsfaktoren for kvælstof eller fosformængde med nedenstående formler (den fremkomne faktor multipliceres med kvælstof eller fosforproduktionen ab dyr i den givne kategori). Vækstkategori 2: Ved afvigende levende vægt ved slagtning (levendevægt ny kg, mellem 1,64 og 2,68 kg) beregnes korrektionsfaktoren for kvælstof eller fosformængde med nedenstående formler (den fremkomne faktor multipliceres med kvælstof eller fosforproduktionen ab dyr i den givne kategori) Slagtekyllinger Produktionsvægt Kvælstof for vækstkategori 1 Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,79 kg og mindre end 2,28 (N-prod. ved 1,79 kg ganges med): (1 + (levendevægt ny – 1,79 kg) x 1,061) Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,28 kg og mindre end 2,77 (N-prod. ved 2,28 kg ganges med): (1 + (levendevægt ny – 2,28 kg) x 0,630) Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,77 kg og mindre end 3,26 (N-prod. ved 2,77 kg ganges med): (1 + (levendevægt ny – 2,77 kg) x 0,666) Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 3,26 kg (N-prod. ved 3,26 kg ganges med): (1 + (levendevægt ny – 3,26 kg) x 0,666) Produktionsvægt Kvælstof for vækstkategori 2 Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,64 kg og mindre end 1,98 (N-prod. ved 1,64 kg ganges med): (1 + (levendevægt ny – 1,64 kg) x 0,995) Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,98 kg og mindre end 2,34 (N-prod. ved 1,98 kg ganges med): (1 + (levendevægt ny – 1,98 kg) x 0,753) Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,34 kg og mindre end 2,68 (N-prod. ved 2,34 kg ganges med): (1 + (levendevægt ny – 2,34 kg) x 0,706) Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,68 kg (N-prod. ved 2,68 kg ganges med): (1 + (levendevægt ny – 2,68 kg) x 0,706) Produktionsvægt Fosfor for vækstkategori 1 Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,79 kg og mindre end 2,28 (P-prod. ved 1,79 kg ganges med): (1 + (levendevægt ny – 1,79 kg) x 0,605) Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,28 kg og mindre end 2,77 (P-prod. ved 2,28 kg ganges med): (1 + (levendevægt ny – 2,28 kg) x 1,024) Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,77 kg og mindre end 3,26 (P-prod. ved 2,77 kg ganges med): (1 + (levendevægt ny – 2,77 kg) x 0,520) Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 3,26 kg (P-prod. ved 3,26 kg ganges med): (1 + (levendevægt ny – 3,26 kg) x 0,520) Produktionsvægt Fosfor for vækstkategori 2 Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,64 kg og mindre end 1,98 (P-prod. ved 1,64 kg ganges med): (1 + (levendevægt ny – 1,64 kg) x 1,356) Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,98 kg og mindre end 2,34 (N-prod. ved 1,98 kg ganges med): (1 + (levendevægt ny – 1,98 kg) x 0,748) Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,34 kg og mindre end 2,68 (P-prod. ved 2,34 kg ganges med): (1 + (levendevægt ny – 2,34 kg) x 0,565) Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,68 kg (P-prod. ved 2,68 kg ganges med): (1 + (levendevægt ny – 2,68 kg) x 0,565) Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes vha. : 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,79 kg og mindre end 2,28: ((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,029)) x 1000 kyllinger / 29,5. 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,28 kg og mindre end 2,77: ((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,028)) x 1000 kyllinger / 44,8. 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,77 kg og mindre end 3,26: ((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,029)) x 1000 kyllinger / 58,6. 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 3,26 kg: ((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,029)) x 1000 kyllinger / 77,8. 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,64 kg og mindre end 1,98: ((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,029)) x 1000 kyllinger / 35,3. 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,98 kg og mindre end 2,34: ((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,029)) x 1000 kyllinger / 47,2. 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,34 kg og mindre end 2,68: ((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,029)) x 1000 kyllinger / 60,0. 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,68 kg: ((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,029)) x 1000 kyllinger / 74,4. 1000 slagtekyllinger, økologisk ((kg foder pr. produceret kylling x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,029)) x 1000 kyllinger / 108. 100 kalkuner, hunner: ((kg foder pr. produceret kalkun x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,0288)) x 100 kalkuner/ 48,1. 100 kalkuner, hanner: ((kg foder pr. produceret kalkun x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,0288)) x 100 kalkuner / 87,8. 100 ænder: ((kg foder pr. produceret and x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret and x 0,024)) x 100 ænder / 17,3. 100 gæs: ((kg foder pr. produceret gås x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000)) - (kg tilvækst pr. produceret gås x 0,024)) x 100 gæs / 56,1. Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlerne: 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,79 kg og mindre end 2,28: ((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0037)) x 1000 kyllinger / 5,88. 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,28 kg og mindre end 2,77: ((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0038)) x 1000 kyllinger / 7,62. 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,77 kg og mindre end 3,26: ((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0033)) x 1000 kyllinger / 11,4. 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 3,26 kg: ((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0033)) x 1000 kyllinger / 14,4. 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,64 kg og mindre end 1,98: ((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0037)) x 1000 kyllinger / 5,76. 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 1,98 kg og mindre end 2,34: ((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0037)) x 1000 kyllinger / 8,42. 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,34 kg og mindre end 2,68: ((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0037)) x 1000 kyllinger / 10,7. 1000 slagtekyllinger, tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning lig med eller større end 2,68 kg: ((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0037)) x 1000 kyllinger / 12,7. 1000 slagtekyllinger, økologisk ((kg foder pr. produceret kylling x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 0,0033)) x 1000 kyllinger / 27,8. 100 kalkuner, hunner: ((kg foder pr. produceret kalkun x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,0067)) x 100 kalkuner / 12,7. 100 kalkuner, hanner: ((kg foder pr. produceret kalkun x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,0067)) x 100 kalkuner / 23,2. 100 ænder: ((kg foder pr. produceret and x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret and x 0,0055)) x 100 ænder / 4,29. 100 gæs: ((kg foder pr. produceret gås x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret gås x 0,0055)) x 100 gæs / 16,0. Dyretypekode 3101-3104, 3290, 3111, 3295: Årshøner eller producerede hønniker Type 2 Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes. 100 fritgående høner: ((kg foder pr. årshøne g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,0181) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0288)) x 100 høner / 75,5. 100 økologiske høner: ((kg foder pr. årshøne x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,0181) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0288)) x 100 høner / 89,2. 100 skrabehøner: ((kg foder pr. årshøne x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,0181) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0288)) x 100 høner / 72,4. 100 burhøner: ((kg foder pr. årshøne x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,0181) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0288)) x 100 høner / 64,2. 100 høner, rugeægsproduktion: ((kg foder pr. årshøne g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,0181) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0288)) x 100 høner / 88,9. 100 hønniker, konsumægsproduktion: ((kg foder pr. produceret hønnike x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,0288)) x 100 hønniker / 10,5. 100 hønniker, rugeægsproduktion: ((kg foder pr. produceret hønnike x g råprotein pr. kg foder / 6,25 / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,0288)) x 100 hønniker / 8,72. Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes vha. formlerne: 100 fritgående høns: ((kg foder pr. årshøne x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,002) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0067)) x 100 høner / 16,7. 100 økologiske høns: ((kg foder pr. årshøne x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,002) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0067)) x 100 høner / 22,1. 100 skrabehøns: ((kg foder pr. årshøne x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,002) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0067)) x 100 høner / 16,2. 100 burhøns: ((kg foder pr. årshøne x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,002) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0067)) x 100 høner / 14,6. 100 høner, rugeægsproduktion: ((kg foder pr. årshøne x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg æg pr. årshøne x 0,002) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,0067)) x 100 høner / 23,2. 100 hønniker, konsumægsproduktion: ((kg foder pr. produceret hønnike x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,0067)) x 100 hønniker / 2,01. 100 hønniker, rugeægsproduktion: ((kg foder pr. produceret hønnike x g fosfor pr. kg foder / 1000) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,0067)) x 100 hønniker /2,81.

Dyretype kode 2400: Mink, 1 årstæve med 5,34 hvalpe Type 2 Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg foder pr. årstæve x g råprotein pr. kg foder / 6250) – 0,471) / 5,966. Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((kg foder pr. årstæve x g fosfor pr. kg foder / 1000) – 0,070) / 0,944. Noter til bilag 2, tabel 3 Korrektionsformlerne for malkekøer, tung race og jersey type 1 er baseret på kg energikorrigeret mælk (EKM), og type 2 er baseret på kg produceret mælk. Har virksomheden ikke tilgængelige tal fra ydelseskontrollen, kan kg produceret mælk beregnes som kg leveret mælk x 1,055. Til beregning af kg EKM anvendes følgende formel: Kg EKM = kg produceret mælk x (383 x fedt% + 242 x protein% + 783,2) / 3.140, hvor fedt% og protein% er bestemt ved NIR analyser. Opgørelserne skal være vægtede gennemsnit af lakterende og ikke lakterende køer (goldkøer). Korrektionsformlerne for slagtesvin er baseret på afgangsvægt. Afgangsvægten skal beregnes som slagtevægt x 1,31. Slagtevægten skal været målt som fastlagt i bekendtgørelse nr. 133 af 7. februar 2024 om vejning, klassificering og indberetning af markedspriser for slagtekroppe af svin, kvæg og får med senere ændringer.

Bilag 2, Tabel 4: Protein- og fosforkoncentration i fodermidler til svin og fjerkræ

Indhold angivet i gram pr. kg foder kan bruges ved korrektion hos svin og fjerkræ. Fodermidler Gram råprotein pr. kg Gram fosfor pr. kg FEsv pr. kg FEso2023 pr. kg Vårbyg 2023 (15 % tørstof) 106 2,8 1,05 1,05 Vårbyg 2024 (15 % tørstof) 84 3,0 1,03 1,03 Vinterbyg 2023 (15 % tørstof) 93 2,4 1,01 1,02 Vinterbyg 2024 (15 % tørstof) 87 2,7 1,02 1,02 Hvede 2023 (15 % tørstof) 94 2,3 1,16 1,13 Hvede 2024 (15 % tørstof) 90 2,6 1,13 1,10 Rug 2023 (15 % tørstof) 77 2,4 1,08 1,07 Rug 2024 (15 % tørstof) 73 2,6 1,07 1,07 Havre, 2023 (15 % tørstof) 106 3,0 0,80 0,87 Havre 2024 (15 % tørstof) 85 2,8 0,83 0,88 Tritikale 2023 (15 % tørstof) 94 2,4 1,12 1,10 Tritikale 2024 (15 % tørstof) 89 2,8 1,12 1,09 Majs flerårigt gennemsnit 76 237 1,21 1,17 Majs vådkonserveret 52 1,9 0,82 0,79 Rapsfrø DL 179 7,0 2,07 2,04 Rapsskråfoder, lavt proteinindhold 326 10,7 0,74 0,86 Rapsskråfoder, middel proteinindhold 339 10,7 0,74 0,86 Rapsskråfoder, højt proteinindhold 352 10,7 0,75 0,86 Rapskagefoder, gns. alle producenter 294 10,1 0,96 1,06 Sojakage, 8% fedt (økologisk) 440 6,7 1,09 1,15 Sojaskråfoder, toastet, NON GMO 445 6,0 0,84 0,93 Sojaskråfoder, afskallet, toastet, lavt proteinindhold 445 6,3 0,93 0,99 Sojaskråfoder, afskallet, toastet, middel proteinindh. 455 6,3 0,93 0,98 Sojaskråfoder, afskallet, toastet, højt proteinindhold 471 6,3 0,93 0,98 Sojaprotein HP 300 559 7,7 0,98 1,03 Sojaprotein, Vilosoy 520 7,1 0,98 1,03 Solsikkeskråfoder afskallet 350 10,8 0,65 0,78 Solsikkeskage, 19 % træstof 269 7,6 0,79 0,92 Ærter, høst 2023 197 3,4 1,05 1,05 Ærter, høst 2024 201 4,2 0,97 0,97 Valle 1. Højt proteinindhold i TS (4,7% TS) 6,8 0,47 0,05 0,04 Valle 2. Middel proteinindhold i TS, (4,8% TS) 5,4 0,53 0,06 0,05 Valle 3. Lavt proteinindhold i TS, (4,8% TS) 2,9 0,45 0,06 0,06 Valle 4, Perlac 14, Hoco, 2024 (14,1% TS) 3,7 0,51 0,15 0,14 Fiskemel, standard 696 21,0 1,16 1,10 Fiskemel, LT 717 22,2 1,19 1,13 Svinefedt 0 0 3,81 3,55 Sojaolie og rapsolie 0 0 4,04 3,76 Palmeolie 0 0 3,81 3,54 Hestebønner, høst 2023 247 4,7 0,82 0,89 Hestebønner, høst 2024 238 5,4 0,69 0,80 Hestebønner, gns. af 4 år (2012,14,15 og 16) 245 4,5 0,85 0,88 Kløvergræs (18.2% tørstof) 35 0.65 0.12 0.14 Græsensilage (32.6 % tørstof) 52 1.14 0.21 0.26 Majsensilage (32.5% tørstof) 26 0.62 0.22 0.25

1. FEsv og FEso er bestemt på baggrund af beregningsmetode for energiværdi til svin gældende fra 1. september 2006 for FEsv (PD meddelelse FO 08/06) og fra 1. september 2023 for FEso2023 (Notat nr. 2314,Landbrugsinfo).

Bilag 2, tabel 5: Gram råprotein og fosfor pr. kg tørstof i afgrøder til kvæg

Afgrøder Råprotein (g/kg TS) Fosfor (g/kg TS) Afgrøder Råprotein (g/kg TS) Fosfor (g/kg TS) KORN OLIEFRØ Byg, crimpet (65% TS) 106 3.4 Bomuldsfrø 234 9.8 Vårbyg 106 3.4 Rapsfrø, 00 188 7.6 Vinterbyg 105 3.0 Sojabønner 403 6.0 Havre 109 3.4 Sojabønner, toasted 403 5.8 Rug 87 2.9 Hørfrø 227 5.7 Hvede 107 2.9 Solsikkefrø 214 5.8 Majs, fint formalet 94 3.2 Vegetabilsk fedt (fedtmix) 0 0.0 Triticale 105 3.4 Hørfrøskrå 398 8.8 Milo 98 3.3 Rapsskråfoder, 4% fedt 387 12.9 Majs, knækket 94 3.2 Rapskagefoder, 10,5% fedt, DK alm 344 11.1 Kornblanding, byg/hvede 50/50 107 3.2 Rapskagefoder, 13% fedt 331 10.9 Hvede-/kornbærme, tørret 347 8.1 Rapskagefoder, 20% fedt, koldpresset 301 10.1 Majsbærme, lys "golden" 294 8.4 Palmekage 171 6.5 Majsbærme mørk 291 8.4 Sojaskråfoder 487 7.6 Havre, afskallet 135 4.6 Sojaskråfoder, afskallet 526 7.5 Havreskaller 26 1.7 Sojakage 467 7.0 Havreskalmel (klid) 47 1.7 Sojaskaller 123 1.6 Hvedestrømel 195 11.9 Non-GM HP Sojaskråfoder, afskallet 526 7.1 Hvedeklid 180 11.9 Non-GM LP Sojaskråfoder, afskallet 495 7.1 Hvedeglutenfoder 172 9.9 Soypass 503 6.1 Majskim 161 17.4 Solsikkeskråfoder delv. afskallet 30 % NDF 389 12.7 Majsglutenfoder 260 10.4 Solsikkeskråfoder delv. afskallet 25 % NDF 408 12.7 Majsgluten 60% 682 5.5 Solsikkekagefoder delv. afskallet 335 11.2 Majsstivelse 5 1.6 Hørfrøkagefoder 331 8.7 Majsfodermel 106 5.6 Hampefrø 258 11.5 Majsstivelse 5 0 Palmeskrå 180 6.4 Mask, frisk 215 7.2 Hampefrøkage 346 - Kornbærme, frisk 320 8.1 Rapsolie 0 0.0 Maltspirer 301 8.0 Sojamelasse (sojaskråekstrakt) 100 0.8 Mask, ensileret 215 7.2 Solsikkekagefoder, uafskallet 265 9.3 Rug, NaOH ludet, 75% TS 84 2.8 Sojaolie 0 0.0 Hvede, NaOH ludet, 75% TS 106 2.8 BÆLGPLANTEFRØ Hvede, NaOH ludet, 65% TS 103 2.8 Lupin, gul 419 4.7 Byg, NaOH ludet, 75% TS 100 3.2 Lupin, smalbladet 349 5.8 Majs, crimpet 86 2.4 Ærter 239 4.6 Byg, 1,5% urea, 80% TS 154 3.3 Hestebønner 287 6.1 Rug, 1,5% urea, 80% TS 135 2.9 Hestebønner, toasted 287 6.1 Hvede, 1,5% urea, 80% TS 155 2.9 Lupin, smalbladet toasted 349 6.0 Hvedegluten 843 1.7 Hestebønner, lidt varmebehandling 287 6.1 Hestebønner, crimpede 287 6.0 RODFRUGTER Kløvergræs, 12-15 cm, 40% kløver 230 4.0 Foderroer, 16,5% TS 74 1.7 Kløvergræs, 20-25 cm, 40% kløver 210 4.0 Foderroer, 18% TS 74 1.7 Kløvergræs, 6-8 cm, 60% kløver 250 4.0 Foderroer, 20% TS 74 1.7 Kløvergræs, 12-15 cm, 60% kløver 240 4.0 Sukkerroer 59 1.7 Kløvergræs, 20-25 cm, 60% kløver 220 4.0 Gulerødder 101 3.1 Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, vanding 235 3.8 Roepiller, umelasseret 96 1.0 Kløvergræs, 6-8 cm, midt, vanding 240 4.3 Roepiller, letmelasseret 93 0.7 Kløvergræs, 6-8 cm, sen, vanding 255 4.3 Roepiller, melasseret 97 0.8 Kløvergræs, 12-15 cm, tidlig, vanding 225 3.8 Roemelasse 130 0.4 Kløvergræs, 12-15 cm, midt, vanding 230 4.3 Roepiller mel. Danisco kosetter 110 0.8 Kløvergræs, 12-15 cm, sen, vanding 245 4.3 HP-Pulp, ensilage 94 0.8 Varigt enggræs 200 4.0 Kartoffelpulp 98 1.9 Græs, 6-8 cm 220 3.4 Vinasse 354 7.7 Græs, 12-15 cm 210 3.4 Roetop, frisk, 20% aske 164 2.7 Græs, 20-25 cm 190 3.4 Roetop, samensileret 180 2.7 GRÆS OG BÆLGPLANTER Kartofler 92 2.1 Italiensk rajgræs, forår, tidlig 250 4.3 Kartoffelproteinkoncentrat 857 4.3 Italiensk rajgræs, forår, midt 210 4.3 Kartoffelproteinkoncentrat (Portapro) 820 1.9 Italiensk rajgræs, forår, sen 180 4.3 Roer + top, samensileret 95 1.9 Italiensk rajgræs, efter helsæd 170 4.3 Foderroer, samensileret 74 1.7 Italiensk rajgræs, efter korn 185 4.3 ANDRE FRØ OG FRUGTER Lucerne, beg. blomst 217 2.8 Citruskvas 74 1.3 Lucerne, i blomst 184 2.8 Pektinaffald 71 0.7 Lucerne, e. blomst 159 2.8 AFGRÆSNING Hvidkløver, frisk 268 3.1 Kløvergræs, 6-8 cm, 20% kløver 230 4.0 Rødkløver, frisk 225 3.0 Kløvergræs, 12-15 cm, 20% kløver 220 4.0 1. slæt kløvergræs, frisk 145 3.1 Kløvergræs, 20-25 cm, 20% kløver 200 4.0 2. slæt kløvergræs, frisk 159 3.5 Kløvergræs, 6-8 cm, 40% kløver 240 4.0 3. slæt kløvergræs, frisk 169 3.8 HELSÆD 4. slæt kløvergræsensilage 188 4.2 Hestebønner, frisk 190 4.7 5. slæt kløvergræsensilage 203 4.3 Smalbladet lupin, frisk 178 2.6 6. slæt kløvergræsensilage 223 4.3 Grønbyg før skrid., frisk 156 3.7 Græs + ærteensilage 163 3.1 Byghelsæd, frisk 102 2.9 Kløvergræs + majs, ensilage 119 2.9 Havrehelsæd, frisk 105 3.5 1. slæt græsensilage 140 3.4 Majshelsæd, frisk 73 2.2 2. slæt græsensilage 150 3.6 Grønrug, frisk 143 3.9 3. slæt græsensilage 160 3.8 Ærtehelsæd, frisk 148 3.3 4. slæt græsensilage 180 4.1 Fodermarvkål, frisk 124 3.8 5. slæt græsensilage 197 4.5 Grønært, frisk 189 3.4 Græspulp, ensilage 178 3.6 Grøn vinterhvede, frisk 150 2.6 1. slæt lucerneensilage 178 3.4 Kolbemajs, frisk 76 2.2 2. slæt lucerneensilage 183 3.4 GRÆS- OG KLØVERGRÆSENSILAGE 3. slæt lucerneensilage 196 3.4 Kløvergræsens., høj FK, 20% kløver 157 3.2 4. slæt lucerneensilage 221 3.4 Kløvergræsens., middel FK, 20% kløver 158 3.0 HELSÆDSENSILAGE Kløvergræsens., lav FK, 20% kløver 154 3.1 Fodermarvkål, ensilage 121 2.5 Kløvergræsens., høj FK, 40% kløver 158 3.7 Kolbemajs, ensilage 78 2.5 Kløvergræsens., middel FK, 40% kløver 155 3.7 Rapsensilage 111 3.5 Kløvergræsens., lav FK, 40% kløver 156 3.6 Hestebønne, ensilage 170 4.7 Kløvergræsens., høj FK, 60% kløver 182 4.2 Smalbladet lupin, ensilage 156 3.4 Kløvergræsens., middel FK, 60% kløver 168 4.2 Havre + ærte + vikke, ensilage 117 3.4 Kløvergræsens., lav FK, 60% kløver 162 4.2 Grønbygensilage 140 3.0 Forårsudl. Italiensk rajgræs, ensilage 153 3.1 Byghelsæd, ensilage, høj FK 100 2.7 Efterafgrøde, helsæd, ensilage 164 3.1 Byghelsæd, ensilage, middel FK 97 2.6 Efterafgrøde, korn, ensilage 156 3.1 Byghelsæd, ensilage, lav FK 101 3.1 Hundegræs, ensilage 126 3.5 Vinterbyghelsæd, ensilage 101 2.7 Varigt enggræs, ensilage 128 3.3 Havrehelsæd, ensilage 113 2.5 Græsensilage, høj FK 155 3.6 Hvedeært, ensilage 120 2.9 Græsensilage, middel FK 156 3.6 Hvedehelsæd, ensilage, høj FK 105 3.0 Græsensilage, lav FK 152 3.5 Hvedehelsæd, ensilage, middel FK 96 3.0 Græsensilage, meget lav FK 142 3.2 Hvedehelsæd, ensilage, lav FK 93 3.0 Lucerneensilage, høj FK 180 3.4 Bygært, ensilage, 20% ærter 103 2.7 Lucerneensilage, lav FK 189 3.4 Bygært, ensilage, 40% ærter 122 2.6 Hvidkløver beg. blomst, ensilage 270 4.1 Bygært, ensilage, 60% ærter 148 3.0 Rødkløver beg. blomst, ensilage 225 3.0 Majsensilage, høj FK 75 1.9 1. slæt kløvergræsensilage 142 3.3 Majsensilage, middel FK 73 1.9 2. slæt kløvergræsensilage 152 3.5 Majsensilage, lav FK 73 1.8 3. slæt kløvergræsensilage 166 3.8 Triticalehelsæd, ensilage 105 2.5 HELSÆDSENSILAGE (FORTSAT) Grønhø, lucerne 170 3.3 Grønrug, ensilage 122 3.9 Grønpiller, Ekstra 180 4.1 Grønbygært, ensilage, 40% ærter 137 3.2 Grønpiller, Plus 180 3.8 Grønbygært, ensilage, 70% ærter 174 3.1 Grønpiller, Standard 170 3.7 Grønært, ensilage 152 2.5 Lucernepiller, Ekstra 200 3.7 Ærtehelsæd, ensilage 151 3.0 Lucernepiller, Standard 170 3.7 Hvede-græs, ensilage 130 3.2 ANDRE PLANTER Majs + roer, ensilage 79 2.0 Rørmelasse 55 0.7 Ensileret ribbehøstet byg 92 3.1 MÆLKEPRODUKTER Ensileret ribbehøstet rug 101 3.4 Skummetmælkspulver 369 10.2 Ensileret ribbehøstet hvede 104 3.0 Sødmælk, stor race 265 7.2 Ensileret ribbehøstet havre 105 3.5 Sødmælk, jersey 258 7.2 Ensileret ribbehøstet ærter 221 4.2 Syrnet råmælk 390 16.0 HØ OG HALM Valle 130 7.9 Vårbyghalm 51 0.9 Laktose pulver 0 0.0 Byghalm, NH3-beh. 1), høj FK 83 0.8 Mælkeerstatning, 60% skummetmælk 253 8.0 Rapshalm 33 1.0 Mælkeerstatning, vallebaseret 189 8.0 Lucernehø, wrap 173 3.0 DIVERSE PRODUKTER Kløverhø, høj FK 132 2.9 Mættet fedt, frie fedtsyrer 0 0 Kløverhø, lav FK, wrap 106 2.9 Mættet fedt, triglycerid 0 0 Græshø, wrap 104 2.4 Forsæbet fedt (PFAD) 0 0 Byghalm, NaOH-beh. 45 0.8 Byghalm, NH3-beh. 1), lav FK 69 0.8 Havrehalm, NH3-beh. 1) 80 1.4 Hvedehalm, NH3-beh. 1) 80 0.8 Rughalm, NH3-beh. 1) 80 0.8 Vinterbyghalm 40 0.8 Havrehalm 37 1.4 Hvedehalm 33 0.9 Rughalm 38 1.0 Ærtehalm 68 2.0 Hvidkløverhalm 145 2.0 Rajgræshalm 67 1.1 Rødsvingelhalm 35 1.1 GRØNPILLER OG GRØNHØ Grønhø, Ekstra 180 4.1 Grønhø, Plus 180 3.8 Grønhø, Standard 170 3.7

Data fra NorFor´s fodermiddeltabel ( www.norfor.info ). Data hentet 1/11-2024. 1) Ved leverancer af flydende ammoniak skal den mængde, der efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt.

Bilag 2, tabel 6: Standardforudsætninger for produktionen af kvælstof og fosfor i husdyrgødning

Normerne for indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning angivet i Bilag 2, tabel 2 er fastsat på grundlag af nedenstående forudsætninger om de enkelte husdyrarters ydelsesniveau og foderforbrug. Kvæg Tørstof kg Råprotein g pr. kg tørstof Fosfor g pr. kg tørstof Mælke- ydelse Mælkeproteinprocent. Tilvækst i kg Malkeko (1 årsko uden opdræt) Tung race 8.639 165 4,35 11.354 kg produceret (11.792 kg EKM) 3,60 Jersey 6.949 168 4,51 7.798 kg produceret (10.278 kg EKM) 4,38 FE Råprotein g pr. FE Fosfor g pr. FE 1 årsopdræt, kvier 0 - 6 (både malkekøer og ammekøer) Tung race 1.047 (1138 kg tørstof) 199 (183 g pr. kg tørstof) 4,90 (4,51 g pr. kg tørstof) Jersey 785 (854 kg tørstof) 199 (183 g pr. kg tørstof) 4,90 (4,51 g pr. kg tørstof) 1 årsopdræt, kvier/stude 6 mdr. - kælvning (27/25 mdr.)/slagt (både malkekøer og ammekøer) Tung race 2.094 (2.610 kg tørstof) 172 (138 g pr. kg tørstof) 4,04 (3,24 g pr. kg tørstof) Jersey 1.571 (1.957 kg tørstof) 172 (138 g pr. kg tørstof) 4,04 (3,24 g pr. kg tørstof) Kg tørstof g/kg tørstof g/kg tørstof Levende vægt i kg Tilvækst kg Indgang Afgang 1 produceret slagtekalv, 0 - 6 mdr. Tung race 574 174 4,56 40 222 182 Jersey 470 169 4,40 25 152 127 1 produceret slagtekalv, 6 mdr. – slagtning Tung race 890 171 4,41 222 410 188 Jersey 979 145 4,20 152 328 176 FE Råprotein g pr. FE Fosfor g pr. FE Ammeko, under 400 kg (1 årsko uden opdræt) 1.525 207 3,60 Ammeko, 400 - 600 kg (1 årsko uden opdræt) 2.207 207 3,60 Ammeko, over 600 kg (1 årsko uden opdræt) 2.502 207 3,60

EKM = energikorrigeret mælk Mængderne er angivet pr. årsopdræt (svarer til 365 foderdage)

Svin Tilvækst Kg FE pr. kg tilvækst FE pr. årsso Råprotein g pr. FE Fosfor g pr. FE Afgangsvægt i kg 1 årsso med 34,4 pattegrise til 6,4 kg 1.520 120,6 4,34 1 årsso, økologisk med 25,5 pattegrise til 16 kg 2.203 123,8 5,39 1 produceret smågris, 6,4 – 31 kg 24,6 1,74 162,3 5,01 31 1 produceret økologisk smågris 16 – 31 kg 15 2,08 170,5 6,25 31 1 slagtesvin, 31 – 117 kg 86 2,59 146,2 4,01 117 1 økologisk slagtesvin, 31 – 115 kg 84 2,99 159,2 5,28 115

Ved smågrise og slagtesvin opgøres foderforbrug i FEsv, og ved søer opgives foderforbrug som summen af FEsv og FEso. Inkl. foder til smågrisene inden fravænning. Indhold af råprotein og fosfor er vægtet gennemsnit for sofoder (løbe-/drægtighed samt i faremark), smågrisefoder (inden fravænning), afgræsning og grovfoder.

1 produceret slagtefjerkræ Foder pr. prod. dyr Kg Råprotein g pr. kg foder Fosfor g pr. kg foder Tilvækst pr. dyr Kg Tilvækstkategori 1: Levende vægt ved slagtning, 1,79 kg 2,47 203 5,0 1,75 Tilvækstkategori 1: Levende vægt ved slagtning, 2,28 kg 3,36 200 4,8 2,24 Tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning, 2,77 kg 4,35 198 4,7 2,73 Tilvækstkategori 1, Levende vægt ved slagtning, 3,26 kg 5,43 197 4,6 3,22 Tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning 1,64 kg 2,54 201 4,6 1,60 Tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning 1,98 kg 3,25 199 4,8 1,94 Tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning 2,34 kg 4,00 198 4,8 2,30 Tilvækstkategori 2, Levende vægt ved slagtning 2,68 kg 4,79 197 4,7 2,64 Økologiske slagtekyllinger, Levende vægt ved slagtning 2,15 kg 5,46 195 6,4 2,15 Kalkuner, tunge hunner 112 dage 24,3 196 7,9 9,7 Kalkuner, tunge hanner 147 dage 50,7 176 7,1 19,1 Ænder, 52 dage 9,75 168 6,5 3,7 Gæs, 91 dage 28,0 160 7,0 6,5

Tilvækst = slagtevægt – klækningsvægt. Klækningsvægt for vækstkategori 1 = 40 gram og vækstkategori 2 = 40 gram. Forventede levende vægte og tilvækster ved 30, 35, 40 og 45 dage for vækstkategori 1 slagtekyllinger og 35, 40, 45 og 50 dage for vækstkategori 2 slagtekyllinger.

1 årshøne eller 1 produceret hønnike Foder kg Råprotein g. pr. kg. foder Fosfor g pr. kg foder Æg prod. Kg Tilvækst Kg Fritgående høner 43,6 161 4,8 19,6 0,46 Økologiske høner 43,6 179 6,0 19,0 0,46 Skrabehøner 42,6 161 4, 8 19,9 0,46 Burhøner 39,4 161 4, 8 19,9 0,46 Høns, rugeægsproduktion 58,4 129 4,7 14,0 2,21 Hønniker, konsumægproduktion 5,51 158 5,1 1,20 Hønniker, rugeægsproduktion 6,06 148 6,8 1,95

Mængderne er angivet pr. årshøne (svarer til 365 foderdage), henholdsvis pr. produceret hønnike. Inkl. 0,09 hane pr. årshøne.

Mink Hvalpe pr. årstæve Kg foder pr. årstæve Råprotein g pr. kg foder Fosfor g pr. kg foder 1 mink, årstæve inkl. hvalpe 5,34 256,6 157 3,95

Bilag 3 Krav til prøvetagning i forbindelse med analyse af kvælstof og fosfor i afgasset biomasse

1. Der skal for hver måned i den planperiode, hvor den afgassede biomasse afsættes, foretages minimum en analyse af repræsentative prøver af den afgassede biomasse. 2) Inden prøvetagning skal den afgassede biomasse være fuldstændig omrørt, således at prøven udtages fra en masse med et homogent indhold. Prøven skal udtages umiddelbart efter omrøring. 3) Før udtagning af hver delprøve tappes mindst 10 l afgasset biomasse for at sikre, at prøven ikke består af gammel afgasset biomasse. 4) Der skal månedligt analyseres en prøve på 2 l, der består af 4 delprøver på hver 0,5 l, som udtages med mindst 5 dages mellemrum indenfor den pågældende måned. 5) Den repræsentative prøve skal udtages manuelt på én af følgende måder fra: a. rør, der leder afgasset biomasse fra biogasreaktor til efterlager på biogasanlægget, eller b. rør fra reaktor eller efterlager til gyllevogn/gylletrailer/lastbil/ slamsuger, eller c. direkte i gyllevogn/gylletrailer/lastbil/ slamsuger. 6) Delprøverne skal umiddelbart efter prøvetagning opbevares i fryser, indtil der er samlet 2 l. Herefter skal der som minimum sendes én homogen prøve på 1 l til analyse. 7) Der skal udarbejdes egenkontrol af prøvetagningen, der indebærer en beskrivelse af procedure og dato for prøvetagningen, opbevaring samt dato for forsendelse til laboratorie.