TheLawyer.sh
Tilbage

Straksregulering nr. 46, 2025 Om vilkår for ankomst og landing af atlantoskandisk sild (Nordøst-atlanten, nord for 62o), havgalt (alle farvande) og hestemakrel (alle farvande) i forhold til kvoteårets afslutning

DanmarkBekendtgørelse2025

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

BEK nr 10272 af 22/12/2025 I medfør af bekendtgørelse nr. 1430 af 5. december 2024 om regulering af fiskeriet § 17, fastsættes:

§ 1

§ 1. Vilkår for ankomst og landing Ejere af fartøjer, der udøver fiskeri efter atlantoskandisk sild (Nordøst-atlanten, nord for 62 o ), havgalt (alle farvande) og hestemakrel (alle farvande) på IOK-vilkår samt på rationsvilkår, kan indtil d. 3. januar 2026 få afskrevet landede mængder af atlantoskandisk sild (Nordøst-atlanten, nord for 62 o ), havgalt (alle farvande) og hestemakrel (alle farvande) på kvote-året 1. januar 2025 - 31. december 2025 på følgende vilkår: 1: Fiskeriet efter atlantoskandisk sild (Nordøst-atlanten, nord for 62 o ), havgalt (alle farvande) og hestemakrel (alle farvande) skal være indstillet, og fangsten taget ombord på fartøjet inden udgangen af den 31. december 2025. 2: Fangsten af atlantoskandisk sild (Nordøst-atlanten, nord for 62 o ), havgalt (alle farvande) og hestemakrel (alle farvande) inkl. bifangst skal være indført i fartøjets E-log, og E-loggen skal være indsendt til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen inden udgangen af den 31. december 2025. 3: 1. Ejere af fartøjer, der ønsker at lande atlantoskandisk sild (Nordøst-atlanten, nord for 62 o ), havgalt (alle farvande) og hestemakrel (alle farvande) fra kvote-året der udløber den 31. december 2025 efter denne dato og frem til og med 2. januar 2026, skal meddele dette til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen på e-mail regulering@LFST.dk senest den 30. december 2025 kl. 12.00. Ejerne vil herefter modtage kvittering fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen om at e-mailen er modtaget og at fartøjet er opført på tilladelsesliste nr. 1999.

§ 2

§ 2. Ikrafttræden Straksregulering træder i kraft den 23. december 2025 og er gældende til og med 31. december 2025 med mindre andet meddeles.

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen /Kenneth Joensen / Iben Wiene Rathje/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2025
Ikrafttrædelsesdato
23. december 2025