Bekendtgørelse om tilskud til skovrejsning

§ 5. En lodsejer, der ikke har efterkommet et krav om tilbagebetaling af tilskud, som EU-Kommissionen ved en tidligere afgørelse har erklæret ulovlig og uforenelig med det indre marked, er udelukket fra at opnå tilsagn om tilskud. Stk. 2. En lodsejer, der har modtaget EU-støtte eller nationalt finansieret støtte til de samme støtteberettigede udgifter, der er ansøgt om tilskud til i henhold til denne bekendtgørelse, er udelukket fra at opnå tilsagn om tilskud. Stk. 3. Kriseramte virksomheder er udelukket fra at opnå tilsagn om tilskud. Ved kriseramt virksomhed forstås, en virksomhed, for hvilken mindst én af følgende omstændigheder indtræffer:

1. For virksomheder med begrænset ansvar , når over halvdelen af dets tegnede selskabskapital er forsvundet som følge af akkumulerede tab. Dette er tilfældet, når der ved fratrækning af de akkumulerede tab fra reserverne (og alle andre poster, der almindeligvis betragtes som en del af virksomhedens egenkapital) fremkommer et negativt akkumuleret beløb på over halvdelen af den tegnede kapital. 1) Der henvises navnlig til de typer virksomheder, som er nævnt i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF, EU-Tidende 2013, nr. L 182 af 29. juni 2013, s. 19. 2) Hvor det er relevant, omfatter kapital enhver overkurs.
2. For virksomheder, hvori mindst nogle af selskabsdeltagerne hæfter ubegrænset for virksomhedens gæld , når over halvdelen af selskabskapitalen, som er opført i virksomhedens regnskaber, er forsvundet som følge af akkumulerede tab. 3) Det drejer sig særligt om de selskabsformer, der er nævnt i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF, EU-Tidende 2013, nr. L 182 af 29, juni 2013, s. 19.
3. Når virksomheden er under konkursbehandling eller opfylder kriterierne for konkursbehandling på begæring af dens kreditorer.
4. Når virksomheden ikke opfylder definitionen i bilag I til Kommissionens forordning (EU) nr. 2022/2472 af 14. december 2022 om små- og mellemstore virksomheder og i de seneste to år har haft og stadig har 4) Kommissionens forordning (EU) nr. 2022/2472 af 14. december 2022 om forenelighed med det indre marked efter artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde af visse kategorier af støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter, EU-Tidende 2022, nr. L 327 af 21. december 2022, side 1. a) en gældsandel, dvs. et forhold mellem bogført gæld og egenkapital, på over 7,5, og b) en EBITDA-rentedækningsgrad på under 1,0. Stk. 4. En lodsejer, der ikke overholder artikel 2, stk. 2, i Rådets forordning (EU) nr. 269/2014 af 17. marts 2014 om restriktive foranstaltninger over for tiltag, der underminerer eller truer Ukraines territoriale integritet, suverænitet og uafhængighed med senere ændringer , er udelukket fra at opnå tilsagn om tilskud.

§ 7. Tilsagn om tilskud til skovrejsningsprojekter, der ligger i områder med særligt højt kvælstofindsatsbehov, jf. bilag 1, tabel 1, meddeles efter først-til-mølle princippet til ansøgninger, der lever op til projektkriterierne, jf. § 9. Stk. 2. Tilsagn om tilskud til skovrejsningsprojekter, der ikke ligger i områder med særligt højt kvælstofindsatsbehov, jf. bilag 1, tabel 2 og 3, kan meddeles, hvis bevillingsmidlerne for det enkelte ansøgningsår ikke er opbrugt til projekter efter stk. 1, og ansøgningen lever op til projektkriterierne, jf. § 9. Stk. 3. Ansøgningerne efter stk. 2 prioriteres efter følgende kriterier:

1. Beliggenhed inden for områder med kvælstofindsatsbehov, jf. bilag 1, tabel 2.
2. Beliggenhed inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller områder med indvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor OSD.
3. Projektarealets samlede areal er over 20 ha.
4. Sammenhængende fredskovsområde.
5. Henlæggelse af minimum 1,00 ha sammenhængende urørt skov.
6. Projektarealer der henlægges som urørt skov og som grænser op til arealer med høj naturværdi.
7. Projektarealer, der henlægges som urørt skov, og som har en høj andel af naturlig tilgroning (20-50 pct.).
8. Projektarealer, der henlægges som urørt skov, og som indeholder skovgræsning.
9. Projektarealer, der henlægges som urørt skov, og hvor der genoprettes naturlig hydrologi. Stk. 4. Ansøgninger, jf. stk. 2, prioriteres på grundlag af pointgivning, jf. bilag 2. Ansøgningerne prioriteres efter de tildelte point fra højest til lavest. Ved pointlighed prioriteres efter projektstørrelse, hvor de største projekter prioriteres først. Stk. 5. Ansøgninger om tilsagn om tilskud efter stk. 1, prioriteres forud for ansøgninger efter stk. 2.

§ 8. Ansøgning om tilsagn om tilskud skal mindst indeholde følgende oplysninger:

1. Ansøgers navn, adresse samt CPR-nr. eller CVR-nr.
2. Kontaktoplysninger.
3. Start- og afslutningsdato for projektet.
4. Projektudgifter.
5. Om virksomheden beskæftiger under 250 personer, har en årlig omsætning på højst 50 mio. euro og/eller en samlet årlig balance på højst 43 mio. euro.
6. Skovkort og tilplantningsplan, med en beskrivelse af projektet som mindst omfatter oplysninger om skovens opbygning med hovedtræart og skovbryn, plantetal, utilplantede arealer, herunder også arealer pålagt restriktioner i forhold til skovrejsning, samt evt. arealer, der ønskes henlagt som urørt skov og naturlig tilgroning.
7. Indtegning af projektarealet skal ske i det elektroniske system om miljødata (MARS – Multifunktionel Arealregistrering), som kan tilgås via styrelsens hjemmeside.
8. Tilladelse til at påbegynde projektet efter en miljøvurdering af projektets indvirkning på miljøet eller screeningsafgørelse om, at projektet ikke antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. miljøvurderingsloven.
9. Udtalelse fra det arkæologisk ansvarlige museum, hvis der ønskes foretaget dybdegående jordbearbejdning. Herved forstås jordbearbejdning, der går dybere end projektarealets eksisterende pløjelag, f.eks. dybde- eller reolpløjning, boringer, gravning eller grubning.
10. Andre nødvendige myndighedstilladelser.
11. Oplysning om, hvorvidt der på projektarealet er opnået tilsagn om tilskud efter andre tilskudsordninger.
12. Oplysning om, hvorvidt der er tinglyste servitutter, der kan være til hinder for skovrejsningen, herunder om den påtaleberettigede har godkendt skovrejsningen. Stk. 2. Hvis ansøgningen omfatter støtte til store virksomheder, skal ansøgningen endvidere vedlægges en beskrivelse af, hvordan situationen ville have været uden støtte (det kontrafaktiske scenario), dvs. den alternative aktivitet eller det alternative projekt med tilhørende dokumentation, som kan bestå af fremlæggelse af budget- og investeringsplaner med og uden støtte eller anden tilsvarende dokumentation. Ved store virksomheder forstås, en virksomhed, der ikke opfylder kriterierne i bilag I til Kommissionens forordning (EU) nr. 2022/2472 af 14. december 2022 . Stk. 3. Styrelsen kan kræve yderligere oplysninger af relevans for vurderingen af, om der kan gives tilsagn om tilskud. Stk. 4. Ansøgningen skal være vedlagt erklæring om, at lodsejer ikke er udelukket fra at opnå tilsagn om tilskud, jf. § 5. Stk. 5. Hvis en ansøger søger på vegne af en eller flere lodsejere, skal ansøgningen vedlægges en fuldmagt fra de lodsejere, der deltager i projektet.

§ 9. Følgende projektkriterier skal være opfyldt for at opnå tilsagn om tilskud:

1. Projektarealet er minimum 1,00 ha sammenhængende areal.
2. Projektarealet kan opnå fredskovspålæggelse, jf. skovlovens § 4.
3. Projektet må ikke være påbegyndt, før ansøger har indsendt ansøgning om tilsagn om tilskud.
4. Projektarealet skal have været anvendt til landbrugsdrift i hele kalenderåret forud for ansøgningsåret.
5. Projektarealet er ikke beliggende på kulstofrige lavbundsjorder med minimum 6 pct. organisk kulstofindhold, jf. kort.lbst.dk/624 ”kulstof 2022 (lavbundskort)”, jf. dog stk. 2.
6. Projektarealet er ikke beliggende på arealer med potentiale for N-vådområder, jf. kort.lbst.dk/624 ”N-vådområdepotentiale”, jf. dog stk. 2.
7. Projektarealet er ikke bevokset med skov.
8. Projektarealet er ikke i forvejen fredskovspligtigt, jf. dog stk. 4.
9. Projektarealet må ikke anvendes som erstatningsskov eller puljeskov. Erstatningsskov forstås i overensstemmelse med § 1 i bekendtgørelse om erstatningsskov og særlige regler vedrørende kystbeskyttelse på fredskovspligtige arealer m.v. Puljeskov forstås i overensstemmelse med § 8 i samme bekendtgørelse.
10. Projektarealet må ikke være beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3.
11. Projektarealet må ikke være omfattet af en fredning eller et fredningsforslag, jf. dog stk. 5. Stk. 2. Kriteriet i stk. 1, nr. 5 og 6, kan fraviges, hvor inddragelse af mindre og ikke-sammenhængende arealer er nødvendige for etablering af et skovrejsningsprojekt. Stk. 3. Kriteriet i stk. 1, nr. 5 og 6, kan fraviges, hvor lodsejer kan sandsynliggøre at kortgrundlaget ikke er retvisende. Stk. 4. Kriteriet i stk. 1, nr. 8, fraviges, hvis det af afgørelsen efter skovlovens § 4 fremgår, at der ikke er tale om erstatningsskov eller puljeskov. Stk. 5. Kriteriet i stk. 1, nr. 11, kan fraviges i særlige tilfælde.

§ 12. Tilsagnshaver skal opfylde følgende forpligtelser i projektperioden og indtil datoen for udbetaling af tilskud:

1. Sikre, at projektarealer, der henlægges som urørt skov, tilplantes med hjemmehørende arter, jf. bilag 3.
2. Sikre, at projektarealer på 20 ha eller mere og som henlægges som urørt skov, indeholder minimum 20 pct. arealer til naturlig tilgroning.
3. Gennemføre skovrejsningsprojektet i overensstemmelse med afgørelsen om fredskovspålæggelse og tilsagnet om tilskud til skovrejsning, jf. dog stk. 3.
4. Afslutte skovrejsningsprojektet senest 3 år fra datoen for tilsagn om tilskud.
5. Sikre, at projektet anlægges i projektperioden uden brug af pesticider og gødning, jf. dog stk. 2.
6. Der må ikke ske tilplantning med træer til lavskov med kort omdriftstid, juletræer, pyntegrønt eller hurtigtvoksende træer til energiproduktion eller til investeringer i skovrejsning, der ikke er i overensstemmelse med de klima- og miljørelaterede målsætninger eller principperne for bæredygtig skovforvaltning, jf. de paneuropæiske retningslinjer for nyplantning og genplantning af skov.
7. Sikre, at lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter og udbudsloven er overholdt. Stk. 2. Der kan anvendes pesticider og gødning i dyrkningssæsonen frem til tilplantning, hvis landbrugsarealet, hvor skoven skal anlægges fortsat er i landbrugsmæssig drift. Stk. 3. Der kan i særlige tilfælde dispenseres fra forpligtelsen, jf. stk. 1, nr. 3.

Forpligtelser efter projektperioden

§ 13. Tilsagnshaver skal opfylde følgende forpligtelser efter projektets afslutning regnet fra datoen for udbetaling af tilskud:

1. Sikre, at projektet opretholdes i 5 år, herunder, at projektet ikke udsættes for væsentlig ændring.
2. Sikre, at projektet plejes i opretholdelsesperioden, jf. nr. 1, herunder sikre gode vækstbetingelser, renholdelse af kulturer og efterbedring af træer og buske.
3. Sikre, at der i opretholdelsesperioden, jf. nr. 1, ikke anvendes pesticider og gødning på projektarealet, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Der må foretages bekæmpelse af invasive arter.

Tinglysning af servitut

§ 14. Ud over notering af fredskovspligt i matriklen i tingbogen, jf. § 41 i skovloven, skal der på et skovrejsningsprojekt, der henlægges som urørt skov, tinglyses følgende yderligere forpligtelser:

1. Projektarealet må ikke gødskes.
2. Projektarealet må ikke tilføres sprøjtemidler i form af pesticider, jf. dog stk. 2.
3. Der må ikke foregå skovdrift på projektarealet. Dog må der i en 20-årig periode fra tidspunktet for udbetaling af tilskud udføres tynding af ammetræer og efterplantning. Vedmasse må ikke fjernes fra arealet.
4. Levende og døde træer må ikke fældes eller fjernes efter den 20-årige periode, jf. dog stk. 3.
5. Der må ikke ske forstyrrelse af jordbunden med redskaber efter en opretholdelsesperiode på 5 år, jf. dog stk. 3.
6. Der må ikke foretages oprensning eller nygravning af grøfter, medmindre undladelse af dette vil have en væsentlig uhensigtsmæssig indflydelse på afvandingen af naboarealer, som ikke kan afhjælpes på anden rimelig vis.
7. Der må ikke udsættes eller foretages fodring af vildt.
8. Veje, stier og spor må holdes åbne og farbare ved nødvendig beskæring af grene og overskæring af væltede træer. Afskåret materiale skal efterlades på stedet til naturligt henfald.
9. Beskæring af skovbryn langs offentlige veje, naboskel og dyrket mark følger almindelige regler for dette.
10. Kontrolmyndigheden skal have adgang til projektet i forbindelse med kontrol. Stk. 2. Der må foretages bekæmpelse af invasive arter. Stk. 3. Der kan iværksættes aktiviteter, der fremmer biodiversitetsformål efter forudgående anmeldelse til styrelsen, jf. § 18. Stk. 4. Styrelsen foranlediger tinglysning af servitutten og er påtaleberettiget. Styrelsen afholder udgifter til tinglysning.

§ 17. Styrelsen kan efter ansøgning tillade, at tilsagnet i forbindelse med ejerskifte overdrages til en anden, der opfylder betingelserne for at være tilsagnshaver, jf. §§ 5 og 9. Ansøgning om overdragelse af et tilsagn skal godkendes af styrelsen, inden overdragelse af tilsagnet kan finde sted. Stk. 2. Den, der får overdraget tilsagnet, overtager alle rettigheder og forpligtelser efter tilsagnet. Stk. 3. Ansøgningen skal indeholde oplysninger om overdrager og erhverver. Ansøgning skal indsendes senest tre måneder efter overtagelsesdatoen for arealet.

Anmeldeordning

§ 18. På skovrejsningsarealer henlagt som urørt skov skal aktiviteter, der fremmer biodiversitetsformål, anmeldes forudgående til styrelsen med henblik på en vurdering af virkningen på projektarealet. Stk. 2. Anmeldelsen indgives skriftligt og skal indeholde en beskrivelse af aktiviteten og de biodiversitetsfremmende tiltag samt kort med indtegning af projektet og de omkringliggende arealer, der forventes påvirket af aktiviteten. Stk. 3. Styrelsen træffer senest 4 uger efter modtagelsen af anmeldelsen afgørelse om

1. at aktiviteten kan iværksættes,
2. at aktiviteten ikke kan iværksættes, eller
3. at der skal foretages en nærmere vurdering af aktivitetens virkning på projektarealet. Stk. 4. Hvis styrelsen ikke har truffet afgørelse indenfor fristen, jf. stk. 3, kan aktiviteten iværksættes. Stk. 5. En afgørelse, jf. stk. 3, nr. 3, gælder højst i 6 måneder, jf. dog stk. 7. Stk. 6. Hvis aktiviteten ikke er iværksat senest 3 år efter anmeldelsen, skal der indsendes ny anmeldelse efter stk. 2, hvis den ønskes iværksat. Stk. 7. Styrelsen kan i særlige tilfælde forlænge fristen på 6 måneder.

§ 19. Tilsagn om tilskud kan bortfalde og tilskud skal helt eller delvist tilbagebetales, hvis:

1. Tilskudsmodtager har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for tilsagn om tilskud.
2. Manglende overholdelse af bestemmelserne i § 5.
3. Manglende overholdelse af kriterierne i § 9, stk. 1.
4. Manglende overholdelse af forpligtelser i §§ 11-15.
5. Forudsætningerne for tilskud i øvrigt er væsentligt ændrede. Stk. 2. Udbetalte tilskud, der helt eller delvist skal tilbagebetales, jf. stk. 1, kan kræves tilbagebetalt med tillæg af renter. Beløbet forrentes i overensstemmelse med renteloven.

§ 20. Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. september 2025.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø /Lars Gregersen / Bettina Helle Jensen/

Bilag 1 Oversigt over prioritering af tilsagn for skovrejsning for alle kystvanddeloplande

Nedenfor fremgår en liste over samtlige 108 kystvanddeloplande sorteret efter deres foreløbige indregning af udtagningsindsatsen fra Vandområdeplanernes bilag 1: • Tabel 1 angiver hvilke kystvanddeloplande med særligt højt kvælstofindsatsbehov og foreløbig indregning af udtagningsindsatser, som kan søge og få løbende tilsagn. • Tabel 2 angiver hvilke kystvanddeloplande med kvælstofindsatsbehov og ingen foreløbig indregning af udtagningsindsatser, som kan søge og få tilsagn i opsamlingsrunden. • Tabel 3 angiver hvilke kystvanddeloplande uden kvælstofindsatsbehov og derfor ingen foreløbig indregning af udtagningsindsatser, der kan søge og få tilsagn i opsamlingsrunden. Tabel 1 Kystvanddeloplande med særligt højt kvælstofindsatsbehov og foreløbig indregning af udtagningsindsatser Kystvanddelopland, navn Foreløbig indregning af udtagningsindsats, ton N Fordelt indsatsbehov til kyst, ton N Knudedyb 1.556,9 2.008,7 Ringkøbing Fjord 1.177,7 1.685,8 Hjarbæk Fjord 680,7 873,9 Isefjord, indre 330,0 542,9 Thisted Bredning 312,9 522,8 Grådyb 305,6 637,4 Nissum Fjord, Felsted Kog 304,5 471,6 Bjørnholms Bugt, Riisgårde Bredning,¬Skive Fjord og Lovns Bredning 244,5 572,6 Kolding Fjord, indre 196,9 302,5 Halkær Bredning 160,8 237,3 Mariager Fjord, indre 151,1 216,8 Rødsand og Bredningen 134,2 279,0 Roskilde Fjord, ydre 98,5 181,5 Nissum Fjord, ydre 74,2 129,5 Nissum Bredning 64,3 217,6 Roskilde Fjord, indre 62,0 135,6 Grønsund 50,3 133,0 Løgstør Bredning 45,8 212,1 Det sydfynske Øhav 44,9 164,3 Aborg Minde Nor 41,1 85,7 Haderslev Fjord 38,8 89,4 Nærå Strand 38,7 65,3 Juvre Dyb 38,6 88,8 Gamborg Fjord 33,2 59,2 Præstø Fjord 31,6 116,9 Kås Bredning og Venø Bugt 28,3 311,6 Bredningen 27,5 56,7 Kolding Fjord, ydre 27,4 33,7 Holckenhavn Fjord 26,0 119,8 Nakskov Fjord 19,9 124,6 Hejlsminde Nor 18,3 77,1 Stege Nor 17,4 24,2 Nissum Fjord, mellem 14,5 43,9 Lillebælt, Snævringen 14,2 29,8 Åbenrå Fjord 13,8 34,3 Avnø Vig 12,9 34,8 Kattegat, Nordsjælland 6,2 107,0 Kløven 3,9 13,4 Genner Bugt 3,3 13,7 Faaborg Fjord 2,9 7,5 Lindelse Nor 2,5 16,8 Lillebælt, Bredningen 2,1 97,4 Augustenborg Fjord 0,6 37,1 Anm. : Det anførte kvælstofindsatsbehov er baseret på bilag 1 i vandområdeplanerne 2021-2027. Det fordelte kvælstofindsatsbehov skal ikke kun løftes af udtagningsindsatsen, men også af CAP-indsatser og markreguleringen. Kilde: Ministeriet for Grøn Trepart. Tabel 2 Kystvanddeloplande der ikke ligger i områder med særligt højt kvælstofindsatsbehov, men ingen foreløbig indregning af udtagningsindsatser Kystvanddelopland, navn Foreløbig indregning af udtagningsindsats, ton N Fordelt indsatsbehov til kyst, ton N Isefjord, ydre 0 47,1 Basnæs Nor 0 31,8 Horsens Fjord, indre 0 230,8 Als Fjord 0 44,4 Als Sund 0 23,2 Jammerland Bugt og Musholm Bugt 0 488,8 Kerteminde Fjord 0 11,8 Storebælt, NV 0 63,9 Kertinge Nor 0 9,6 Nybøl Nor 0 21,9 Odense Fjord, Seden Strand 0 345,8 Helnæs Bugt 0 47,9 Vejle Fjord, ydre 0 103,6 Vejle Fjord, indre 0 86,2 Nordlige Lillebælt 0 116,5 Hjelm Bugt 0 34,6 Djursland Øst 0 108,3 Knebel Vig 0 3,1 Stege Bugt 0 51,5 Skælskør Fjord og Nor 0 5,7 Randers Fjord, ydre 0 23,6 Randers Fjord, indre 0 348,9 Lillestrand 0 2,6 Dybsø Fjord 0 13,0 Stavns Fjord 0 1,0 Horsens Fjord, ydre 0 5,5 Odense Fjord, ydre 0 10,1 Århus Bugt syd, Samsø og ¬Nordlige Bælthav 0 55,0 Norsminde Fjord 0 17,3 Kalundborg Fjord 0 10,1 Karrebæk Fjord 0 167,6 Storebælt, SV 0 18,2 Flensborg Fjord, indre 0 2,7 Sejerø Bugt 0 19,6 Holsteinborg Nor 0 1,7 Ebeltoft Vig 0 0,5 Køge Bugt 0 12,7

Anm. : Det anførte kvælstofindsatsbehov er baseret på bilag 1 i vandområdeplanerne 2021-2027. Det fordelte kvælstofindsatsbehov skal ikke kun løftes af udtagningsindsatsen, men også af CAP-indsatser og markreguleringen. De områder, der har et kvælstofindsatsbehov, men som ikke kan få løbende tilsagn vurderes foreløbigt at kunne løfte deres kvælstofindsatsbehov ved markregulering og CAP-indsatser Kilde: Ministeriet for Grøn Trepart. Tabel 3 Kystvandeloplande der ikke har et kvælstofindsatsbehov og ingen foreløbig indregning af udtagningsindsatser Kystvanddelopland, navn Foreløbig indregning af udtagningsindsats, ton N Fordelt indsatsbehov til kyst, ton N Nordlige Øresund 0 0 Korsør Nor 0 0 Smålandsfarvandet, syd 0 0 Avnø Fjord 0 0 Guldborgsund 0 0 Fakse Bugt 0 0 Østersøen, Bornholm 0 0 Østersøen, Christiansø 0 0 Nyborg Fjord 0 0 Lunkebugten 0 0 Langelandssund 0 0 Lister Dyb 0 0 Flensborg Fjord, ydre 0 0 Vesterhavet, syd 0 0 Vesterhavet, nord 0 0 Hevring Bugt 0 0 Anholt 0 0 Kalø Vig 0 0 Århus Bugt og Begtrup Vig 0 0 Kattegat, Læsø 0 0 Mariager Fjord, ydre 0 0 Smålandsfarvandet, åbne del 0 0 Femerbælt 0 0 Lillebælt, syd 0 0 Skagerrak 0 0 Kattegat, Aalborg Bugt 0 0 Nordlige Kattegat, Ålbæk Bugt 0 0 Nibe Bredning og Langerak 0 0 Anm. : Det anførte kvælstofindsatsbehov er baseret på bilag 1 i vandområdeplanerne 2021-2027. Kilde: Ministeriet for Grøn Trepart.

Bilag 2 Prioritering af ansøgninger om tilsagn om tilskud der ikke ligger i områder med et særligt højt kvælstofindsatsbehov, jf. § 7, stk. 2-4

Prioriteringskriterie Point Beliggenhed inden for områder med kvælstofindsatsbehov 40 Beliggenhed inden for områder med særlige drikkevandsinteresser, eller indvindingsoplande til almene vandforsyninger udenfor OSD 8 Projektarealets samlede areal er over 20 ha 6 Sammenhængende fredskovsområder 4 Henlæggelse af minimum 1 ha sammenhængende urørt skov 4 Projektarealer, der henlægges som urørt skov og som grænser op til arealer med høj naturværdi 4 Projektarealer, der henlægges som urørt skov, og som har en høj andel af naturlig tilgroning (20-50 pct.) 4 Projektarealer, der henlægges som urørt skov, og som indeholder skovgræsning 4 Projektarealer, der henlægges som urørt skov, og hvor der genoprettes naturlig hydrologi 4 Ansøgninger om skovrejsning kan maksimalt opnå 78 point, jf. skemaet. Disse områder ligger inden for områder som fremgår af bilag 1, tabel 2. Disse områder ligger inden for områder udpeget i henhold til bilag 1 (særlige drikkevandsinteresser), eller bilag 2 (indvindingsoplande) i bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer (udpegningsbekendtgørelsen). Placeres skovrejsningsprojektet i nærhed af eksisterende fredskovsarealer opfyldes dette kriterie. Defineret som en høj naturværdi (HNV) på lig med eller mere end 8, jf. kort.lbst.dk/624 ”HNV Skov”.

Bilag 3 Liste med hjemmehørende træ- og buskarter

Træer : ask (Fraxinus excelsior), avnbøg (Carpinus betulus), bævreasp (Populus tremula), bøg (Fagus sylvatica), dunbirk (Betula pubescens) fuglekirsebær (Prunus avium), rødel (Alnus glutinosa), skov-elm (Ulmus glabra), skovfyr (Pinus sylvestris), skærm-elm (Ulmus laevis), småbladet elm (Ulmus minor), småbladet lind (Tilia cordata), spidsløn (Acer platanoides), stilkeg (Quercus robur), storbladet lind (Tilia plathyphyllos), vintereg (Quercus petrea), vortebirk (Betula pendula).

Småtræer : almindelig røn (Sorbus aucuparia), navr (Acer campestre), seljepil (Salix caprea), seljerøn (Sorbus intermedia), skov-æble (Malus sylvestris), tarmvridrøn (Sorbus torminalis). Buske : almindelig ene (Juniperus communis), almindelig hvidtjørn (Crataegus laevigata), almindelig hyld (Sambucus nigra), almindelig hæg (Prunus padus), almindelig kristtorn (Ilex aquifolium), benved (Euonymus europaeus), blågrøn rose (Rosa dumalis), dunet gedeblad (Lonicera xylosteum), engriflet hvidtjørn (Crataegus monogyna), femhannet pil (Salix pentandra), finsk røn (Sorbus hybrida), fjeldribs (Ribes alpinum), gråpil (Salix cinerea), hassel (Coryllus avellana), havtorn (Hippophaë rhamnoides), hunderose (Rosa canina), klitrose (Rosa pimpinellifolia), koralhvidtjørn (Crataegus rhipidophylla), krybende pil (Salix repens), kvalkved (Viburnum opulus), rød kornel (Cornus sanguinea), slåen (Prunus spinosa), solbær (Ribes nigrum), sort pil (Salix myrsinifolia), spydpil (Salix hastata), taks (Taxus baccata), tørst (Rhamnus frangula), vrietorn (Rhamnus catharticus), æblerose (Rosa rubiginosa), øret pil (Salix aurita).