TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om tilskud til beskyttelsesforanstaltninger til sikring af drikkevand

DanmarkBekendtgørelse2025

Miljø- og Ligestillingsministeriet

BEK nr 1086 af 04/09/2025 I medfør af tekstanmærkning nr. 106, stk. 1, 4, 6 og 9, ad 23.22.14. til § 23 på finansloven for finansåret 2025 fastsættes:

Anvendelsesområde og formål

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Bekendtgørelsen fastsætter regler om tilskud til delvis dækning af udgifter til beskyttelsesforanstaltninger mod forurening af arealer med henblik på sikring af drikkevand eller fremtidigt drikkevand, som indvindes fra grundvand. Stk. 2. Formålet med tilskud til delvis dækning af udgifter til beskyttelsesforanstaltninger mod forurening af arealer med henblik på sikring af drikkevand eller fremtidigt drikkevand er at beskytte grundvandet mod forurening.

§ 2

§ 2. Miljøstyrelsen kan efter reglerne i denne bekendtgørelse give tilsagn om og yde tilskud til delvis dækning af følgende udgifter til beskyttelsesforanstaltninger mod forurening af arealer med henblik på sikring af drikkevand eller fremtidigt drikkevand, som indvindes af grundvand:

  1. Kompensation i anledning af indgåelse af frivillige aftaler med henblik på at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand, i stedet for påbud eller forbud efter § 24 i lov om miljøbeskyttelse.
  2. Kompensation ved indgåelse af frivillige aftaler efter § 13 d i lov om vandforsyning m.v.
  3. Erstatning i anledning af påbud eller forbud efter § 24 i lov om miljøbeskyttelse, eller pålæg om rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger efter § 26 a i lov om miljøbeskyttelse.
  4. Forundersøgelse af beskyttelsesforanstaltningen, herunder ejendomsmæssige forundersøgelser.
  5. Tinglysning af restriktioner eller rådighedsindskrænkninger på arealet i forbindelse med den konkrete beskyttelsesforanstaltning.
  6. Udgifter til anden administration, der er nødvendig for opfyldelse af forpligtelser over for Miljøstyrelsen i anledning af meddelt tilsagn om tilskud.
§ 3

§ 3. Der kan ikke meddeles tilsagn om tilskud eller ske udbetaling af tilskud efter § 2, hvis der er givet tilsagn om eller ydet tilskud til sløjfningen eller beskyttelsesforanstaltningen efter anden lovgivning, eller hvis arealet er beskyttet efter anden lovgivning, eller i medfør af tinglyste servitutter i forhold til sikring af drikkevand, som indvindes af grundvand.

Modtagere af tilskud

§ 4

(Stk. 3)

§ 4. Tilsagn om tilskud efter § 2, kan alene gives til en kommunalbestyrelse, en almen vandforsyning eller et vandsamarbejde, jf. § 48 og § 52 b, stk. 1, i lov om vandforsyning m.v. Stk. 2. Ansøger et vandsamarbejde om tilsagn til tilskud, skal den lade sig repræsentere ved en repræsentant. Repræsentanten ansøger om tilskud på vegne af samarbejdet, forestår korrespondancen med Miljøstyrelsen og er modtager af afgørelsen vedrørende tilsagn og af tilskuddet på vegne af samarbejdet. Stk. 3. Almene vandforsyninger, der lader sig repræsentere af et vandsamarbejde ved en ansøgning, prioriteres efter pointsystemet i § 8, stk. 5.

Betingelser og prioritering

Betingelser for tilskud til beskyttelsesforanstaltninger til sikring af drikkevand

§ 5

(Stk. 6)

§ 5. Der kan ydes tilskud efter § 2, hvis beskyttelsesforanstaltningen er omfattet af

  1. en frivillig aftale med henblik på at undgå fare for forurening af bestående eller fremtidige vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand, indgået i stedet for påbud eller forbud efter § 24 i lov om miljøbeskyttelse,
  2. en frivillig aftale efter § 13 d i lov om vandforsyning m.v.,
  3. et påbud eller forbud efter § 24 i lov om miljøbeskyttelse, eller
  4. pålæg om rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger efter § 26 a i lov om miljøbeskyttelse. Stk. 2. Der kan ydes tilskud efter § 2, hvis
  5. restriktioner eller rådighedsindskrænkninger, jf. stk. 1, er tinglyst på arealet, medmindre der er retlige hindringer for tinglysning, og
  6. arealet ligger inden for et strategisk vigtigt drikkevandsområde eller inden for et indvindingsopland til en almen vandforsyning. Stk. 3. Der kan kun ydes tilskud til udgifter efter § 2, som er afholdt efter den 1. juli 2025. Stk. 4. Der kan kun ydes tilskud til erstatning for defigurerede arealer på baggrund af en kendelse herom afsagt af taksationsmyndighederne, hvis der tinglyses en beskyttelsesforanstaltning på disse. Stk. 5. Der kan ikke ydes tilskud til beskyttelsesforanstaltninger i forhold til statslige, regionale, kommunale eller andre offentligt ejede arealer. Stk. 6. Der kan ikke ydes tilskud til beskyttelsesforanstaltninger der på ansøgningstidspunktet ligger i boringsnære beskyttelsesområder, der er udpeget i regler udstedt i medfør af § 11 a, stk. 1, nr. 6, i lov om vandforsyning m.v.

Afgørelse om tilsagn om og afslag på tilskud

§ 6

§ 6. Miljøstyrelsen træffer afgørelse om tilsagn om tilskud og om udbetaling af tilskud efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

§ 7

§ 7. Miljøstyrelsen træffer afgørelse om helt eller delvist afslag på en ansøgning om tilsagn om tilskud i følgende tilfælde:

  1. Ansøger har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse.
  2. Udgifterne er ikke tilskudsberettigede, jf. § 2.

Prioritering

§ 8

(Stk. 5)

§ 8. Miljøstyrelsen prioriterer ansøgninger om tilsagn om tilskud, der opfylder betingelserne i § 5, hvis der modtages flere ansøgninger, end der kan afholdes inden for tilskudsrammen. Stk. 2. Ansøgningerne prioriteres efter beliggenheden af det areal, hvorpå beskyttelsesforanstaltningen skal foretages, efter følgende betingelser i prioriteret rækkefølge:

  1. Arealet ligger inden for et strategisk vigtigt drikkevandsområde.
  2. Arealet ligger inden for et indvindingsopland til en almen vandforsyning. Stk. 3. Ved et strategisk vigtigt drikkevandsområde forstås,
  3. et indvindingsopland til en almen vandforsyning eller et indsatsområde i en vedtaget indsatsplan, hvor der er få eller ingen alternative muligheder for vandindvinding,
  4. et indvindingsopland til en almen vandforsyning eller et indsatsområde i en vedtaget indsatsplan, hvor mange forbrugere i dag eller i fremtiden er afhængige af ressourcen, og hvor der kan opstå forsyningsmæssige udfordringer, eller
  5. et areal, hvor der i dag ikke indvindes drikkevand, men som vurderes at kunne være en nødvendig grundvandsressource til brug for fremtidig forsyning af drikkevand. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen foretager vurderingen af, om et areal ligger inden for et strategisk vigtigt drikkevandsområde. I tilfælde hvor vandet bruges i en anden kommune end der, hvor beskyttelsesforanstaltningen iværksættes, foretages vurderingen af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori vandet forbruges. Stk. 5. Ansøgninger omfattet af stk. 2, nr. 1 og 2, prioriteres endvidere efter følgende pointsystem:
  6. Der tildeles 8 point, hvis det ansøgte areal er beliggende på en ø, som er angivet i bilag 1.
  7. Der tildeles 8 point, hvis det ansøgte areal vedrører en vandforsyning med en samlet indvindingsmængde på under 200.000 m 3 pr. år, og længden af en forbindelsesledning til nærmeste alternative forsyningsmulighed, vil være mere end 10 km. Der tildeles 4 point, hvis det ansøgte areal vedrører en vandforsyning med en samlet indvindingsmængde på under 200.000 m 3 per år, og længden af en forbindelsesledning til nærmeste alternative forsyningsmulighed er mellem 5-10 km.
  8. Der tildeles 8 point, hvis den forventede indvindingsmængde fra kildepladsen, som beskyttelsesforanstaltningen vedrører, er eller vil være over 800.000 m 3 pr. år, og 4 point, hvis indvindingsmængden er eller vil være under 800.000 m 3 pr. år.
  9. Der tildeles 8 point, hvis den beregnede udgift for vandforbrugere vil blive over 40 kr. pr m 3 vand beregnet ved at dividere den samlede udgift forbundet med den planlagte beskyttelsesindsats, der søges delvis dækning af, med vandforsyningens tilladte indvindingsmængde, og 4 point hvis den beregnede udgift vil blive på 10-40 kr. pr m 3 vand.
  10. Der tildeles 4 point, hvis beskyttelsesforanstaltningen på ansøgningstidspunktet indgår som element i en vedtaget indsatsplan eller anden kommunal planlægning for målrettet drikkevandsbeskyttelse.
  11. Der tildeles 4 point, hvis der er to eller flere potentielle offentligt eller privat støttede projekter om klima, natur eller friluftsliv, som ligger på eller i tilknytning til arealet, og 2 point, hvis der er et enkelt potentielt projekt.
§ 8

(Stk. 6)

Stk. 6. Ved pointlighed prioriteres efter den højeste økonomiske belastning, jf. stk. 5, nr. 4, som beskyttelsesforanstaltningen vil medføre, således at ansøgninger med den højeste økonomiske belastning prioriteres først.

Økonomi og tilskuddets størrelse

§ 9

§ 9. Tilskud, der fastsættes for 2025, fordeles i en ansøgningsrunde, som fastsættes nærmere af Miljøstyrelsen og vil fremgå af Miljøstyrelsens hjemmeside.

§ 10

(Stk. 2)

§ 10. Tilskud til beskyttelsesforanstaltninger mod forurening af arealer med henblik på sikring af drikkevand eller fremtidigt drikkevand, som indvindes af grundvand, kan højst udgøre 40 pct. af de samlede udgifter efter § 2, og ydes som et engangsbeløb. Stk. 2. Miljøstyrelsen skal, i det omfang tilskuddet udgør statsstøtte, i tilsagnet henvise til, at statsstøtten ydes med hjemmel i artikel 36 i Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af statsstøttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (gruppefritagelsesforordningen) med senere ændringer. Tilsagnet skal endvidere indeholde oplysninger om tilskuddets størrelse og tilsagnsperioden. Miljøstyrelsen kan sætte nærmere vilkår for tilsagnet.

Ansøgning, indberetning, udbetaling af tilskud

§ 11

(Stk. 2)

§ 11. Ansøgning om tilsagn og om udbetaling af tilskud skal indsendes i en form og inden for en frist, som fastsættes af Miljøstyrelsen. Oplysninger om frister kan fås ved henvendelse til Miljøstyrelsen og vil fremgå af Miljøstyrelsens hjemmeside, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Miljøstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra formkrav og frister.

§ 12

(Stk. 3)

§ 12. Der kan alene gives tilsagn om og ydes tilskud til udgifter til kompensation eller erstatning, i overensstemmelse med § 4, til

  1. beskyttelsesforanstaltninger mod forurening af arealer med henblik på sikring af drikkevand eller fremtidigt drikkevand, som indvindes af grundvand,
  2. forundersøgelser til den konkrete beskyttelsesforanstaltning,
  3. tinglysning, og
  4. andre udgifter, der er nødvendige for opfyldelse af forpligtelser over for Miljøstyrelsen i anledning af meddelt tilsagn om tilskud. Stk. 2. Til udgifter til forundersøgelse af beskyttelsesforanstaltningen kan alene medregnes udgifter til arealafgrænsning og udgifter afholdt ved indgåelse af frivillig aftale med lodsejer eller ved dialog med lodsejer før afgørelse efter §§ 24 eller 26 a i lov om miljøbeskyttelse. Stk. 3. Ved erstatning eller kompensation ved opkøb af jord kan der kun ydes tilskud til differencen mellem den vurderede købspris og salgspris af jorden.
§ 13

(Stk. 3)

§ 13. Tilskud til beskyttelsesforanstaltninger af arealer mod forurening med henblik på sikring af drikkevand eller fremtidigt drikkevand, som indvindes af grundvand, udbetales, når følgende dokumentation er modtaget i Miljøstyrelsen:

  1. Dokumentation for frivillig aftale, påbud, forbud, pålæg eller andre foranstaltninger, jf. § 5, stk. 1.
  2. Dokumentation for tinglysning af restriktioner eller rådighedsindskrænkninger i forbindelse med den konkrete beskyttelsesforanstaltning, ved indgået frivillig aftale, som træder i stedet for et påbud eller forbud efter § 24 i lov om miljøbeskyttelse, frivillig aftale efter § 13 d i lov om vandforsyning m.v., påbud eller forbud efter § 24 i lov om miljøbeskyttelse eller pålæg om rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger efter § 26 a i lov om miljøbeskyttelse, medmindre der er retlige hindringer for tinglysning.
  3. Den påkrævede regnskabsmæssige dokumentation i forhold til tilsagnets størrelse. Stk. 2. Udbetaling af tilskud sker til kommunalbestyrelsen, den almene vandforsyning eller vandsamarbejdet, alt efter hvem der har ansøgt. Stk. 3. Miljøstyrelsen kan kræve yderligere dokumentation, hvis det findes nødvendigt.
regnskab

Kontrol, tilbagebetaling og bortfald

§ 14

(Stk. 2)

§ 14. Miljøstyrelsen fører kontrol med overholdelsen af bekendtgørelsens bestemmelser. Stk. 2. Miljøstyrelsen træffer afgørelse om hel eller delvis tilbagebetaling af tilskud og om bortfald af tilsagn.

§ 15

§ 15. Tilskud skal helt eller delvist tilbagebetales, hvis

  1. tilsagnshaver har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for tilsagn om tilskud,
  2. tilsagnshaver tilsidesætter pligter efter tilsagn om tilskud,
  3. forudsætninger for tilskud i øvrigt efter Miljøstyrelsens skøn er væsentlig ændrede, eller
  4. betingelserne for tilskud, jf. § 5, ikke opfyldes.
§ 16

§ 16. Tilsagn bortfalder, hvis betingelserne for tilskud, jf. § 3 eller vilkår fastsat i tilsagnet, ikke længere opfyldes.

§ 17

(Stk. 2)

§ 17. Udbetalte tilskud, der helt eller delvist skal tilbagebetales, jf. § 15, kan kræves tilbagebetalt med tillæg af renter. Stk. 2. Træffes afgørelse om tilbagebetaling, anses det krævede beløb som forfaldent på datoen for modtagelse af afgørelsen. Fra den dag forrentes beløbet i overensstemmelse med renteloven.

Klage

§ 18

§ 18. Afgørelser truffet efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Ikrafttræden

§ 19

(Stk. 5)

§ 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. september 2025. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 696 af 11. juni 2024 om tilskud til sløjfning af ubenyttede brønde og boringer og til beskyttelsesforanstaltninger til sikring af drikkevand ophæves. Stk. 3. For beskyttelsesforanstaltninger, som har opnået tilsagn efter bekendtgørelse nr. 696 af 11. juni 2024, finder de hidtil gældende regler anvendelse. Stk. 4. For beskyttelsesforanstaltninger, som har opnået tilsagn efter bekendtgørelse nr. 1027 af 30. juni 2023, finder de hidtil gældende regler anvendelse. Stk. 5. For beskyttelsesforanstaltninger, som har fået tilsagn efter bekendtgørelse nr. 1053 af 27. juni 2022, finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Miljø- og Ligestillingsministeriet /Magnus Heunicke / Lea Frimann Hansen/

Bilag 1 Liste over øer der er omfattet af pointsystemet i § 8, stk. 5, nr. 1

Aarø Agersø Anholt Askø Avernakø Barsø Endelave Fanø Fejø Femø Fur Læsø Lyø Omø Orø Samsø Sejerø Tunø Ærø

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2025
Ikrafttrædelsesdato
5. september 2025