TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til beslagsmed

DanmarkBekendtgørelse2025

Børne- og Undervisningsministeriet

BEK nr 109 af 03/02/2025 I medfør af § 4, stk. 2, og § 38, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 961 af 16. august 2024, og efter bestemmelse fra Metalindustriens Uddannelsesudvalg, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, stk. 1, nr. 16, i bekendtgørelse nr. 971 af 16. august 2024 om delegation til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og Styrelsen for It og Læring af adgangen til udstedelse af bekendtgørelser:

Formål og opdeling

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Erhvervsuddannelsen til beslagsmed har som overordnet formål, at eleven eller lærlingen gennem skoleundervisning og oplæring opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder:

  1. Fremstilling og tilretning af alle typer sko til heste, herunder special- og sygebeslag.
  2. Foretagelse af nødvendig beskæring af hove og pålægning af beslag ud fra viden om hestens anatomi.
  3. Vurdering af behovet for tilkaldelse af dyrlæge ved observering af akutte lidelser ved hesten.
  4. Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet under hensyntagen til de nødvendige kvalitetskrav. Stk. 2. Uddannelsen afsluttes med specialet beslagsmed, niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring.

Varighed

§ 2

(Stk. 4)

§ 2. Uddannelsen varer 4 år og 6 måneder, jf. dog stk. 3. Uddannelsens varighed består af grundforløbets 1. del og 2. del, der hver er på 20 uger, og hovedforløbet. Stk. 2. For lærlinge, der skal gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for unge, varer hovedforløbet på uddannelsens speciale 3 år og 6 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 21 uger fordelt på minimum to skoleperioder. Stk. 3. For elever eller lærlinge, der skal gennemføre uddannelsens speciale som erhvervsuddannelse for voksne (euv-forløb), varer hovedforløbet på uddannelsen 3 år og 5 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 18 uger. Stk. 4. Den i stk. 3 nævnte skoleundervisning opdeles i mindst to skoleperioder for euv-forløb efter § 66 y, stk. 1, nr. 2, (euv2) i lov om erhvervsuddannelser.

Kompetencer forud for optagelse til skoleundervisning i hovedforløbet

§ 3

(Stk. 5)

§ 3. For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i hovedforløbet skal lærlingen eller eleven opfylde betingelserne i stk. 2-5. Stk. 2. Lærlingen eller eleven skal have følgende kompetencer med præstationsstandarden begynderniveau:

  1. Lærlingen eller eleven kan anvende de gældende sikkerheds- og miljømæssige regler i forhold til egen og andres sikkerhed ved udførelse af arbejdet og udføre arbejdsopgaver ergonomisk korrekt.
  2. Lærlingen eller eleven kan aflæse og udarbejde enkle arbejdstegninger ved hjælp af elektroniske værktøjer.
  3. Lærlingen eller eleven kan anvende enkle beregninger, materialelister og anden dokumentation.
  4. Lærlingen eller eleven kan udføre enkel bearbejdning af plader.
  5. Lærlingen eller eleven kan udføre klipning i tyndere materiale med håndsaks, profilsaks, kurvesaks og maskinsaks.
  6. Lærlingen eller eleven kan udføre afkortning og tildannelse af lige-, skrå- og faconsnit i plade, rør og profiler ved brug af flammeskærer og koldsav under overholdelse af fastsatte tolerancekrav.
  7. Lærlingen eller eleven kan udføre svejseopgaver med anvendelse af forskellige svejseprocesser på baggrund af viden om standarder, normer og fastsatte kvalitetskrav, herunder redegøre for valg af egnet svejsemetode og udføre enkel kontrol af svejsearbejde.
  8. Lærlingen eller eleven kan anvende digitale værktøjer, herunder generativ kunstig intelligens til faglig informationssøgning og kommunikation.
  9. Lærlingen eller eleven kan vurdere sammenhængen mellem produktion, økonomi, tid og kvalitet i en typisk smedevirksomhed.
  10. Lærlingen eller eleven kan foretage måling med forskellige måleværktøjer og redegøre for deres anvendelighed til en given opgave i forhold til standarder og toleranceangivelser.
  11. Lærlingen eller eleven kan udarbejde enkel dokumentation og udtrykke sig forståeligt i skriftlige tekster inden for uddannelsens jobområde.
  12. Lærlingen eller eleven kan læse og forstå faglige teksters betydning og anvendelse på dansk og relevant fremmedsprog inden for uddannelsens jobområde. Stk. 3. Lærlingen eller eleven skal have følgende kompetencer med præstationsstandarden rutineret niveau:
  13. Lærlingen eller eleven kan udvælge egnet materiale til en given fremstillingsopgave, herunder begrunde sit materialevalg.
  14. Lærlingen eller eleven kan planlægge og udføre enkle fremstillingsopgaver ved anvendelse af manuelle og maskinelle bearbejdningsmetoder, herunder spåntagende og spånløs bearbejdning af stål- og plastmaterialer.
  15. Lærlingen eller eleven kan udvælge, anvende og vedligeholde de mest gængse håndværktøjer, der anvendes inden for faget og redegøre for værktøjernes anvendelighed til konkrete arbejdsopgaver. Stk. 4. Lærlingen eller eleven skal have gennemført følgende grundfag på følgende niveau og med følgende karakter:
  16. Matematik på E-niveau, bestået.
  17. Fysik på E-niveau, bestået. Stk. 5. Lærlingen eller eleven skal have opnået følgende certifikater eller lignende:
  18. Arbejdsmiljø og sikkerhed, svejsning og termisk skæring (§ 17-kursus), jf. Arbejdstilsynets regler.
§ 3

(Stk. 5)

  1. Kompetencer svarende til ”Førstehjælp på erhvervsuddannelserne”, efter Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner pr. oktober 2020.
  2. Kompetencer svarende til elementær brandbekæmpelse efter Dansk Brand- og Sikringsteknisk Instituts retningslinjer pr. 1. september 2014.
  3. Varmt arbejde i henhold til Arbejdstilsynets krav om brandforanstaltninger i forbindelse med gnist-producerende værktøj.
  4. ”Personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater”, jf. Arbejdstilsynets retningslinjer.

Kompetencer i hovedforløbet

§ 4

§ 4. Hovedforløbet har følgende kompetencemål:

  1. Lærlingen kan arbejde selvstændigt med fremstilling af alle typer sko til heste, herunder special- og sygebeslag.
  2. Lærlingen kan foretage den nødvendige beskæring af hove og pålægning af beslag ud fra viden om hestens anatomi.
  3. Lærlingen kan omgås og håndtere heste på sikker vis ud fra sit kendskab til hestens adfærd.
  4. Lærlingen kan vurdere, om der er behov for tilkaldelse af dyrlæge ved observering af akutte lidelser ved hesten.
  5. Lærlingen kan planlægge og tilrettelægge sit arbejde under hensyntagen til de nødvendige kvalitetskrav.
  6. Lærlingen kan indgå i samarbejdsprocesser ud fra et kendskab til samarbejds- og kommunikationsteknikker.
  7. Lærlingen kan kommunikere med kunder ud fra en forståelse af passende betjening.
  8. Lærlingen kan planlægge, strukturere og vurdere løsningsmuligheder for egne arbejdsopgaver.
  9. Lærlingen kan tilrettelægge alle arbejdsprocesser i forhold til drift af virksomhed.
  10. Lærlingen kan arbejde energi- og miljøbevidst og overholde miljøkrav ved alle arbejdsopgaver inden for uddannelsens jobområder, herunder med forståelse for bæredygtighed.
  11. Lærlingen kan udvise innovative kompetencer ved arbejdet inden for uddannelsens jobområder.
  12. Lærlingen kan koble relevant teori til tilrettelæggelse, udførelse og evaluering af konkrete arbejdsopgaver fra oplæringen.
  13. Lærlingen kan anvende digitale værktøjer, herunder generativ kunstig intelligens til faglig informationssøgning inden for uddannelsens jobområde på en ansvarlig, kritisk og kompetent måde.
  14. Lærlingen kan læse og forstå relevante teksters betydning og anvendelse på dansk og fremmedsprog inden for uddannelsens jobområde.

Godskrivning

§ 5

§ 5. Kriterier for skolens vurdering af, om der er grundlag for obligatorisk godskrivning på baggrund af lærlingens eller elevens erhvervserfaring og tidligere uddannelse er fastsat i bilag 1. Godskrivning skal i øvrigt ske efter reglerne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

Afsluttende prøve

§ 6

(Stk. 7)

§ 6. Uddannelsens afsluttende prøve afholdes som en del af den sidste skoleperiode og udgør en svendeprøve. Prøven omfatter en teoretisk og en praktisk del. Den praktiske prøve kan kun påbegyndes, hvis den teoretiske prøve er bestået. Den praktiske del er opdelt i fire delelementer. Prøven stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Prøven skal afdække lærlingens opnåede kompetencer inden for uddannelsen. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Stk. 2. Prøven har en samlet varighed på 21 timer og 30 min. Den teoretiske del af prøven varer 2 timer og 30 minutter, og den praktiske del af prøven varer 19 timer. Ved den praktiske del af prøven indgår lærlingen i dialog med eksaminator og skuemestre om det faglige arbejde, som lærlingen udfører under prøven og de hestesko, der er fremstillet. Stk. 3. Den praktiske prøves delelementer består af: a) Fremstilling af otte hestesko. b) Skoning af hest med fabriksfremstillede sko og beskæring af hest. c) Smedning af to hestesko. d) Skoning af tre løse ben efter case beskrivelser. Stk. 4. Skuemestrene er til stede ved den praktiske prøves delelementer (litra b, c og d) og ved bedømmelsen af den praktiske og den teoretiske prøve. Den teoretiske prøve og hvert delelement (litra a, b, c, og d) i den praktiske prøve skal bestås. Der afgives en karakter for henholdsvis den teoretiske prøve og den praktiske prøve. Den praktiske prøve vurderes ud fra en helhedsvurdering af de 4 delelementer (litra a, b, c og d). Den endelige prøvekarakter er et vægtet gennemsnit, hvor karakteren for den teoretiske del af prøven vægtes 25 pct., og karakteren for den praktiske del af prøven vægtes med 75 pct. Den samlede karakter meddeles lærlingen umiddelbart efter voteringen. Stk. 5. Prøvens grundelementer er:

  1. Mål og krav for prøven er, at lærlingen ved prøven skal vise, at de kompetencemål, der gælder for specialet, er nået. Prøven tager afsæt i uddannelsens kerneområder, som er følgende: a) Beskæring af hove. b) Pålægning af almindelige og specialbeslag. c) Fremstilling og tilretning af beslag.
  2. Eksaminationsgrundlaget er skolens beskrevne teoriopgave, de hestesko som lærlingen fremstiller samt de beskærings- og beslåningsopgaver, som lærlingen skal udføre.
  3. Bedømmelsesgrundlaget er lærlingens samlede præstation i forhold til de stillede beskærings- og beslåningsopgaver, de fremstillede hestesko samt den stillede teoriprøve.
  4. Bedømmelseskriterierne for prøven danner baggrund for en helhedsvurdering af målopfyldelsen. De generelle bedømmelseskriterier er lærlingens evne til at: a) Fremstille og tilrette hestesko. b) Foretage beskæring. c) Pålægge almindelige og specialbeslag. Stk. 6. For at der kan udstedes skolebevis, skal lærlingen have opnået beståelseskarakter som gennemsnit af karaktererne for alle fag. Lærlingen skal tillige have bestået hvert af de uddannelsesspecifikke fag. Stk. 7. Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et svendebrev til lærlingen som dokumentation for, at lærlingen har opnået kompetence inden for uddannelsen. På svendebrevet anføres karakteren for prøven, jf. stk. 4.
§ 6

(Stk. 7)

Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser

§ 7

(Stk. 4)

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2025. Stk. 2. Bekendtgørelsen nr. 352 af 8. april 2024 om erhvervsuddannelsen til beslagsmed ophæves. Stk. 3. Bekendtgørelsen finder fortsat anvendelse for elever, som er påbegyndt eller overgået til uddannelsen efter bekendtgørelsen. For disse elever finder de hidtil gældende regler i bekendtgørelse nr. 352 af 8. april 2024 om erhvervsuddannelsen til beslagsmed anvendelse. Stk. 4. Elever, som nævnt i stk. 3, kan i overensstemmelse med overgangsordninger fastsat af skolen i den lokale undervisningsplan og efter aftale med den eventuelle oplæringsvirksomhed overgå til uddannelsen efter denne bekendtgørelse.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet /P.D.V.\nChristian Vestergaard Sloth\nKontorchef / Vibeke Overvad Jensen/

Bilag 1 Kriterier for godskrivning

  1. Kriterier for vurdering af om eleven eller lærlingen har 2 års relevant erhvervserfaring, jf. § 66 y, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser For at opfylde kriteriet om 2 års relevant erhvervserfaring ) , skal eleven eller lærlingen inden for de sidste 5 år have været beskæftiget i en funktion som beslagsmed eller lignende i en periode svarende til 2 års fuldtidsbeskæftigelse med at udføre følgende beslagsmedeopgaver regelmæssigt: 1. Arbejdet selvstændigt med fremstilling og tilretning af beslag til heste 2. Arbejdet selvstændigt med beskæring og beslåning af heste 3. Selvstændigt foretaget observering af lidelser ved heste 4. Selvstændigt planlagt og tilrettelagt beslagsmedeopgaver ) Note: Elever og lærlinge, der er fyldt 25 år når uddannelsen påbegyndes, og som har mindst 2 års relevant erhvervserfaring skal gennemføre et standardiseret uddannelsesforløb for voksne uden grundforløb og uden oplæring, men med mulighed for at modtage undervisning i og afslutte fag fra grundforløbet med sigte på at opnå certifikater, som er en forudsætning for overgang til uddannelsens hovedforløb, jf. lovens § 66 y, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af § 3, stk. 5, hvilke certifikater og lignende eleven eller lærlingen skal have opnået i denne uddannelse.
  2. Erhvervserfaring, der giver grundlag for godskrivning for alle elever og lærlinge Relevant erhvervserfaring Varighed Afkortning af euv (skoleuger) Afkortning af euv (oplæring måneder) Fremstilling af hestesko og specialbeslag Arbejdet med fremstilling eller tilretning af almindelige beslag til heste i forskellige materialer 6 måneder 1 1 Arbejdet med fremstilling og tilretning af specialbeslag til heste 6 måneder 0,5 2 Arbejdet med opgaver relateret til smedning af emner med brug af esse og tilhørende værktøjer 6 måneder 0,5 1 Beskæring og skoning Arbejdet med beskæring af heste 6 måneder 0,5 0,5 Arbejdet med pålægning af beslag på heste 6 måneder 0,5 0,5 Observering af lidelser ved heste Foretaget observering af lidelser ved heste i samråd med dyrlæge 6 måneder 1 1 Planlægning og tilrettelæggelse Udført tilrettelægning og planlægning af beslagsmedeopgaver 6 måneder 0,5 0,5 Erfaringen skal være opnået inden for de seneste ti år.
§ 7

(Stk. 4)

  1. Uddannelse, der giver grundlag for godskrivning for alle elever og lærlinge Uddannelse Titel Uddannelses- kode Afkortning af euv (skoleuger) Afkortning af euv (oplæring måneder) Eud Smed 1110 5 6

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2025
Ikrafttrædelsesdato
5. februar 2025
Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til beslagsmed | TheLawyer.sh