Uddannelsesbekendtgørelsen

Bekendtgørelsen finder anvendelse for universiteternes udbud i Danmark af bachelor- og kandidatuddannelser tilrettelagt på heltid og erhvervskandidatuddannelser.

Bachelor- og kandidatuddannelser skal kvalificere den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner inden for et eller flere fagområder, jf. stk. 3.

Et fagområde består af et fag eller en gruppe af beslægtede fag inden for et af områderne: humaniora, teologi, samfundsvidenskab, naturvidenskab, sundhedsvidenskab eller teknisk videnskab.

Bacheloruddannelser skal være selvstændige, afrundede forskningsbaserede forløb, der bygger på det niveau, som den studerende har erhvervet i den adgangsgivende eksamen.

Formålet med bacheloruddannelserne er at

1. indføre den studerende i et eller flere fagområders videnskabelige discipliner, herunder fagområdets eller fagområdernes teori og metode, sådan at den studerende opnår en bred faglig viden og kunnen,

1. give den studerende den faglige viden og de teoretiske og metodiske kvalifikationer og kompetencer, sådan at den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for fagområdets eller fagområdernes relevante bestanddele og

1. give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner og kvalificere sig til optagelse på en kandidatuddannelse.

Bacheloruddannelsen er normeret til 180 ECTS-point, jf. dog § 4.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan godkende propædeutisk (forberedende) undervisning op til højst 60 ECTS-point i tilknytning til bacheloruddannelsen.

Bacheloruddannelsen i journalistik er normeret til 210 ECTS-point, inkl. lønnet praktik normeret til 60 ECTS-point på et praktiksted i Danmark eller udlandet, som universitetet har godkendt. Praktikken i udlandet kan dog være ulønnet, hvis lønnede praktikforløb ikke er sædvane i det pågældende land, og praktikstedet derfor ikke kan tilbyde et lønnet praktikforløb.

Bacheloruddannelsen i fødevarer og ernæring er normeret til 180 ECTS-point, men uddannelsen kan forlænges med lønnet praktik normeret til 30 ECTS-point og giver herefter ret til titlen "fødevareingeniør". Universitetet kan godkende, at praktikken i særlige tilfælde er ulønnet. Kriterier for godkendelse af ulønnede praktikforløb fastsættes i studieordningen.

Bacheloruddannelsen i informationsvidenskab og kulturformidling er normeret til 180 ECTS-point, men uddannelsen kan forlænges med et ulønnet erhvervsrelateret fagelement normeret til 30 ECTS-point. En studerende, der har gennemført faglementet, har ret til at anvende titlen "bibliotekar DB". Universitetet fastsætter de nærmere regler for fagelementet i studieordningen.

Universitetet tilrettelægger uddannelsesforløbet, på en sådan måde at den faglige sammenhæng og progression sikres. Tilrettelæggelsen skal endvidere sikre, at den studerende har mulighed for at vælge mellem flere kandidatuddannelser eller at afslutte bacheloruddannelsen med umiddelbar erhvervskompetence.

Optagelse på en kandidatuddannelse kan være betinget af sammensætningen af fagelementerne på bacheloruddannelsen.

Bacheloruddannelser skal tilrettelægges sådan, at den studerende kan fuldføre uddannelsen på 34 måneder ved studiestart i efterårssemesteret. Ved studiestart i forårssemesteret skal uddannelsen kunne gennemføres på 36 måneder.

Universitetet fastsætter følgende i studieordningen for den enkelte bacheloruddannelse:

1. Konstituerende fagelementer for uddannelsens generelle faglige kompetence og identitet og obligatoriske fagelementer, herunder støttefag, svarende til mindst 120 ECTS-point. De konstituerende fagelementer skal udgøre mindst 90 ECTS-point og indeholde fagets eller fagområdets videnskabsteori samt et bachelorprojekt.

1. Valgfag svarende til mindst 10 ECTS-point, jf. dog § 8.

Bachelorprojektet skal udgøre 10-20 ECTS-point, jf. dog § 8, og skal placeres på uddannelsens tredje år. Bachelorprojektet skal demonstrere den studerendes evne til at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne. Universitetet godkender emneafgrænsningen og fastsætter samtidig en afleveringsfrist for projektet.

Det skal fremgå af uddannelsens studieordning, at bachelorprojektet skal være forsynet med et resumé, jf. § 61.

For bacheloruddannelserne i medicin, veterinærmedicin og odontologi fastsætter universitetet omfang af valgfag og bachelorprojekt i studieordningen.

En bacheloruddannelse med hovedvægt i det humanistiske område giver dimittenden ret til at anvene titlen "bachelor (BA)" med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. Den engelsksprogede betegnelse: "Bachelor of Arts (BA)" efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk.

En bacheloruddannelse med hovedvægt i det teologiske område giver dimitttenden ret til at anvende titlen "bachelor (BA) i teologi". Den engelsksprogede betegnelse: "Bachelor of Theology".

En bacheloruddannelse med hovedvægt i det naturvidenskabelige, det sundhedsvidenskabelige eller det teknisk-videnskabelige område giver dimittenden ret til at anvende titlen "bachelor (BSc)" med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. Den engelsksprogede betegnelse: "Bachelor of Science (BSc)" efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk.

En bacheloruddannelse med hovedvægt i det samfundsvidenskabelige område giver dimittenden ret til at anvende titlen "bachelor (BA)", jf. stk. 1, eller "bachelor (BSc)", jf. stk. 3.

Bacheloruddannelsen i jura giver dimittenden ret til at anvende titlen "bachelor (BA) i jura", jf. stk. 1. Den engelsksprogede titel er "LL. B." eller "Bachelor of Laws".

Den erhvervsøkonomiske bacheloruddannelse giver endvidere dimittenden ret til at anvende bogstaverne "HA". For bacheloruddannelsens kombinationslinjer tilføjes kombinationsbetegnelsen i parentes efter HA.

Kandidatuddannelser skal være selvstændige, afrundede forskningsbaserede forløb, der udbygger de kundskaber og den indsigt, som den studerende har erhvervet i bacheloruddannelsen, og kvalificere til ph.d.-uddannelsen.

Formålet med kandidatuddannelserne er at

1. udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer og kompetencer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet,

1. give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets eller fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde, og

1. kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelsen.

Kandidatuddannelser er sædvanligvis normeret til 75 eller 120 ECTS-point. Kandidatuddannelser kan dog have en anden normering.

Universitetet tilrettelægger uddannelsesforløbet sådan, at den faglige sammenhæng og progression sikres. Uddannelsens opbygning skal sikre, at den studerende normalt kan vælge mellem kompetenceprofiler, der retter sig mod forskellige erhvervsfunktioner.

En kandidatuddannelse giver dimittenden ret til at anvende titlen "cand." (candidatus/candidata) efterfulgt af den latinske betegnelse for den enkelte uddannelse, jf. bilag 1. Uddannelsens fagbetegnelse angives efterfølgende. Den tilsvarende engelsksprogede titel er "Master of Arts" eller "Master of Science" efterfulgt af fagbetegnelsen på engelsk som fastsat i bilag 1, medmindre der er fastsat en anden fagbetegnelse i bilaget.

En kandidatuddannelse, der er tilrettelagt med henblik på undervisning på de gymnasiale uddannelser, jf. § 39 og § 40, giver dimittenden ret til at anvende den titel, som det centrale fag giver ret til efter stk. 1 efterfulgt af sidefagets fagbetegnelse.

En heltidskandidatuddannelse normeret til 75 ECTS-point skal tilrettelægges således, at uddannelsen kan fuldføres på 12 måneder. Ved studiestart i efterårssemesteret i direkte forlængelse af bacheloruddannelsen, skal uddannelsen dog kunne fuldføres på 14 måneder.

Universitetet fastsætter følgende i studieordningen for den enkelte heltidskandidatuddannelse:

1. Konstituerende fagelementer for uddannelsens særlige faglige kompetence og identitet svarende til mindst 55 ECTS-point, herunder den afsluttende hovedopgave svarende til 15 ECTS-point. Den afsluttende hovedopgave skal placeres på uddannelsens sidste 4 måneder.

1. Valgfag svarende til mindst 10 ECTS-point.

Den studerende udarbejder en opgaveformulering med faglig bistand fra den udpegede vejleder. Når universitetet har godkendt opgaveformuleringen, fastsætter universitetet en afleveringsfrist og en vejledningsplan for forløbet. Opgaven påbegyndes, efter at universitetet har godkendt opgaveformuleringen, og afleveres inden for den tidsramme opgjort i måneder, der fremgår af studieordningen for den enkelte uddannelse.

Det skal fremgå af uddannelsens studieordning, at den afsluttende hovedopgave skal være forsynet med et resumé, jf. § 61.

Heltidskandidatuddannelser normeret til 120 ECTS-point skal tilrettelægges sådan, at den studerende kan fuldføre uddannelsen på 23 måneder, hvis uddannelsen påbegyndes i direkte forlængelse af bestået bacheloruddannelse.

Heltidskandidatuddannelsen skal dog kunne fuldføres på 21 måneder, hvis uddannelsen ikke påbegyndes i direkte forlængelse af afsluttet bacheloruddannelse, dog 23 måneder ved studiestart i forårssemesteret.

Universitetet fastsætter følgende i studieordningen for den enkelte heltidskandidatuddannelse:

1. Konstituerende fagelementer for uddannelsens særlige faglige kompetence og identitet svarende til mindst 90 ECTS-point, herunder kandidatspecialet, jf. § 19. Endvidere fastsættes, om det enkelte konstituerende fagelement er obligatorisk, eller om den studerende kan vælge frit mellem et antal konstituerende fagelementer, som universitetet har bestemt.

1. Valgfag svarende til mindst 10 ECTS-point, jf. dog stk. 2.

På heltidskandidatuddannelsen i odontologi fastsætter universitetet omfanget af valgfag i uddannelsens studieordning.

Kandidatspecialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Specialet skal placeres på heltidskandidatuddannelsens sidste studieår.

Et kandidatspeciale svarer til 30 ECTS-point, jf. dog stk. 3, § 20 og § 21.

Kandidatspecialet kan udgøre op til 60 ECTS-point, hvis specialet er af eksperimentel karakter. Ved eksperimentel karakter forstås, at den studerendes arbejde med kandidatspecialet omfatter frembringelse af egne data ved udførelse af egentlige eksperimenter i et laboratorium eller lignende.

Har universitetet bestemt, at en kandidatuddannelse kan indeholde et eksperimentelt kandidatspeciale, skal det fremgå af uddannelsens studieordning, at et eksperimentelt speciale forudsætter, at den studerende som led i arbejdet med kandidatspecialet skal frembringe egne data gennem laboratorieforsøg eller lignende, jf. stk. 3, 2. pkt.

Det skal fremgå af uddannelsens studieordning, at kandidatspecialet skal være forsynet med et resumé, jf. § 61.

På heltidskandidatuddannelsen i klinisk biomekanik kan specialet udgøre 20 ECTS-point. Universitetet fastsætter omfanget af kandidatspecialet i uddannelsens studieordning.

På heltidskandidatuddannelsen i odontologi fastsættes omfanget af kandidatspecialet i uddannelsens studieordning.

Den studerende udarbejder en opgaveformulering med faglig bistand fra den udpegede specialevejleder. Når universitetet har godkendt opgaveformuleringen, fastsætter universitetet en afleveringsfrist og en vejledningsplan for forløbet. Specialet påbegyndes, efter at universitetet har godkendt opgaveformuleringen, og afleveres inden for den tidsramme opgjort i måneder, der fremgår af studieordningen for den enkelte uddannelse.

Afleveres specialet ikke inden for fristen, udarbejder den studerende en ændret opgaveformulering med faglig bistand fra vejlederen. Universitetet skal sikre, at den ændrede opgaveformulering ligger inden for samme emneområde, og at ændringen svarer til en arbejdsbelastning på tre måneder. En ny afleveringsfrist på tre måneder fastsættes, samtidig med at universitetet godkender den ændrede opgaveformulering, jf. dog stk. 4. Universitetet skal stille tilstrækkelig vejledning til rådighed under den studerendes andet prøveforsøg.

Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den nye frist, jf. stk. 2, kan den studerende få et tredje prøveforsøg, efter samme regler som gælder for andet prøveforsøg.

For heltidskandidatuddannelser omfattet af § 20, § 21, § 24 og § 27 kan universitetet fastsætte en afleveringsfrist på mellem seks uger og tre måneder.

Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, hvis den studerendes indleverede kandidatspeciale bliver bedømt til en ikke-bestået karakter.

I særlige tilfælde kan universitetet bestemme, at den studerende skal skrive et nyt kandidatspeciale, på de vilkår der gælder for første prøveforsøg på den pågældende uddannelse.

Heltidskandidatuddannelser normeret til 150 ECTS-point skal tilrettelægges sådan, at den studerende kan fuldføre uddannelsen på 29 måneder, hvis uddannelsen påbegyndes i direkte forlængelse af bestået bacheloruddannelse.

Heltidskandidatuddannelsen skal dog kunne fuldføres på 27 måneder, hvis uddannelsen ikke påbegyndes i direkte forlængelse af afsluttet bacheloruddannelse, dog 29 måneder ved studiestart i forårssemesteret.

Heltidskandidatuddannelser på 150 ECTS-point skal tilrettelægges efter reglerne for heltidskandidatuddannelser på 120 ECTS-point, jf dog. stk. 2.

På heltidskandidatuddannelsen i veterinærmedicin fastsætter universitetet omfanget af kandidatspeciale og valgfag i uddannelsens studieordning.

Heltidskandidatuddannelser normeret til 180 ECTS-point, skal tilrettelægges sådan, at den studerende kan fuldføre uddannelsen på 35 måneder, hvis uddannelsen påbegyndes i direkte forlængelse af bestået bacheloruddannelse.

Heltidskandidatuddannelsen skal dog kunne fuldføres på 33 måneder, hvis uddannelsen ikke påbegyndes i direkte forlængelse af afsluttet bacheloruddannelse, dog 35 måneder ved studiestart i forårssemesteret.

Heltidskandidatuddannelser på 180 ECTS-point skal tilrettelægges efter reglerne om heltidskandidatuddannelser på 120 ECTS-point, jf. dog stk. 2.

På heltidskandidatuddannelsen i medicin fastsætter universitetet omfanget af kandidatspecialet og valgfag i uddannelsens studieordning.

En erhvervskandidatuddannelse er en kandidatuddannelse tilrettelagt på deltid for personer i sideløbende beskæftigelse.

Universitetet kan tilrettelægge uddannelsen således, at der veksles mellem perioder med fuld beskæftigelse og perioder med uddannelse på fuld tid. Beskæftigelseskravets ugentlige timetal skal dog fortsat være opfyldt inden for en halv- eller helårsnorm.

En erhvervskandidatuddannelse er normeret til 75 eller 120 ECTS-point. I særlige tilfælde kan uddannelsen dog have en anden normering mellem 75 og 120 ECTS-point.

Universitetet fastsætter den normerede studietid i studieordningen.

Ved fastsættelse af uddannelsens normerede studietid skal universitetet tage højde for, at der skal være den fornødne fleksibilitet i forhold til de studerendes hverdag med arbejde og uddannelse. Endvidere skal universitetet inddrage den samlede uddannelses fremdrift og faglige progression, således at den studerendes faglige viden ikke bliver forældet.

Erhvervskandidatuddannelser normeret til 75 eller 120 ECTS-point skal tilrettelægges i overensstemmelse med reglerne om heltidskandidatuddannelser på 75 henholdsvis 120 ECTS-point.

Indskrevne studerende skal opretholde den relevante beskæftigelse eller iværksættervirksomhed under hele den del af uddannelsesforløbet, der er tilrettelagt på deltid, jf. adgangsbekendtgørelsens § 32 om beskæftigelseskravet.

Universitetet fastsætter regler om krav til dokumentation for, at den studerende opfylder beskæftigelseskravet, dvs. at den studerende har en ansættelsesaftale med en privat eller offentlig arbejdsgiver om relevant beskæftigelse, eller at den studerende er i et reelt iværksætterforløb .

Efter universitetslovens § 4, stk. 5, kan universitetet indhente nødvendige oplysninger hos told- og skatteforvaltningen om den studerende, til kontrol af om den studerende opfylder betingelserne for at være indskrevet på erhvervskandidatuddannelsen og foretage samkøring af oplysninger fra egne registre med oplysninger fra told- og skatteforvaltningen. Oplysninger kan endvidere indhentes via indkomstregistreret.

Arbejdsgiveren skal forpligte sig til at orientere universitetet, hvis ansættelsesaftalen mellem virksomheden og den studerende bringes til ophør.

I særlige tilfælde kan universitetet dispensere fra minimumstimetallet. Den studerendes beskæftigelse skal dog opfylde alle øvrige krav. Manglende opfyldelse af minimumstimetallet kan ikke i sig selv begrunde en dispensation.

Skifter den studerende arbejdsgiver eller overgår fra iværksættervirksomhed til anden relevant beskæftigelse, skal den studerende ansøge universitetet om fortsat at være indskrevet på erhvervskandidatuddannelsen.

Det er en betingelse for fortsat indskrivning på erhvervskandidatuddannelsen, at universitetet vurderer, at den nye beskæftigelse opfylder beskæftigelseskravet.

Universitetet kan udbyde erhvervskandidatuddannelser tilrettelagt som en kombination af heltids- og deltidsuddannelse normeret til 75, 90 eller 120 ECTS-point (kombinationsuddannelser).

Erhvervskandidatuddannelser kan udbydes som kombinationsuddannelser efter særlige regler. Uddannelsen skal være normeret til 120 ECTS-point.

Kombinationsuddannelser normeret til 75 eller 120 ECTS-point tilrettelægges efter reglerne om heltidskandidatuddannelser på 75 henholdsvis 120 ECTS-point.

Kombinationsuddannelser normeret til 90 ECTS-point tilrettelægges efter reglen om erhvervskandidatuddannelser med anden normering, jf. § 38.

En kombinationsuddannelse omfatter 30 eller 60 ECTS-point tilrettelagt på heltid. Den resterende del af uddannelsen tilrettelægges på deltid, jf. dog stk. 2.

De første 60 ECTS-point af en kombinationsuddannelse, jf. § 34, skal tilrettelægges på heltid. Uddannelsens sidste 60 ECTS-point skal tilrettelægges på deltid over to år.

Studerende på en kombinationsuddannelse skal opfylde beskæftigelseskravet på deltidsforløbet, jf. § 36. Universitetet fastsætter rammer og vilkår, herunder frist for dokumentationen, jf. adgangsbekendtgørelsens § 32. Dokumentationen skal dog være universitetet i hænde før studiestart.

Opfyldelse af beskæftigelseskravet omfatter den fastsatte arbejdstid, jf. stk. 3-5, og de betingelser, der fremgår af adgangsbekendtgørelsens § 32, stk. 1 og 4, hvis den studerende er i et ansættelsesforhold. Studerende, der er iværksættere, skal opfylde betingelserne i adgangsbekendtgørelsens § 32, stk. 5.

Den aftalte arbejdstid (årsnorm) skal udgøre mindst:

1. 28 timer pr. uge, hvis uddannelsen er på 120 ECTS-point, heraf 90 ECTS-point på deltid, med normeret studietid på 28 måneder.

1. 30 timer pr. uge, hvis uddannelsen er på 120 ECTS-point, heraf 90 ECTS-point på deltid, med normeret studietid på 34 måneder.

1. 24 timer pr. uge, hvis uddannelsen er på 90 ECTS-point, heraf 60 ECTS-point på deltid, med normeret studietid på 22 måneder.

1. 17 timer pr. uge, hvis uddannelsen er på 75 ECTS-point, heraf 45 ECTS-point på deltid, med normeret studietid på 16 måneder.

Den ugentlige arbejdstid (årsnorm) skal udgøre mindst 25 timer for studerende på uddannelser omfattet af § 34.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan godkende andre timetalskrav, jf. stk. 3, for erhvervskandidatuddannelser, som er udbudt på andre vilkår.

Erhvervskandidatuddannelser normeret til mere end 75 ECTS-point, men mindre end 120 ECTS-point, skal tilrettelægges efter reglerne for heltidskandidatuddannelser på 75 ECTS-point, jf. dog stk. 3.

Universitetet beslutter, om de yderligere ECTS-point skal være valgfag, konstituerende fag bestemt af den studerende eller universitetet eller kombinationer heraf.

Er erhvervskandidatuddannelsen normeret til mindst 90 ECTS-point, kan den afsluttende hovedopgave erstattes af et kandidatspeciale på 30 ECTS-point.

Bachelor- og heltidskandidatuddannelser, der tilrettelægges, med henblik på at dimittenden får faglig kompetence til at undervise i gymnasierne, skal bestå af et centralt fag og et sidefag. Det centrale fag og sidefaget skal være inden for den gymnasiale fagrække.

Det centrale fag udgør hovedvægten af uddannelsen. Sidefagets fagelementer på bachelor- og heltidskandidatuddannelsen skal udgøre mindst 90 ECTS-point.

Heltidskandidatuddannelsen forlænges efter Uddannelses- og Forskningsstyrelsens godkendelse med 30 ECTS-point, når sidefaget ligger uden for det centrale fags fagområde, jf. § 1, stk. 3, og ikke har faglig sammenhæng med det centrale fag. Studietidsforlængelsen tilknyttes sidefaget.

Universitetet fastsætter adgangskrav til sidefag i studieordningen.

Universitetet skal endvidere fastsætte udvælgelseskriterier. Kriterierne skal være faglige. Hvis det ikke er muligt at fastsætte relevante faglige kriterier, kan universitetet anvende lodtrækning.

Ansøgnings- og optagelsesprocedure, herunder frister, fastsættes af universitetet. Informationen skal fremgå af universitetets hjemmeside.

Universitetet fastsætter nærmere regler i en studieordning om den enkelte bacheloruddannelse eller kandidatuddannelse.

Studieordningen skal indeholde oplysning om det ansvarlige studienævn og censorkorps.

Det skal fremgå af studieordningen, at universitetet kan dispensere fra egne fastsatte regler, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Reglerne for bachelor- og kandidatuddannelserne i farmaci, medicin, odontologi og veterinærmedicin skal sikre, at det samlede uddannelsesforløb lever op til de minimumskrav, der gælder for de pågældende uddannelser i henhold til anerkendelsesdirektivet.

Studieordninger efter § 42 skal indeholde følgende oplysninger, jf. uddannelsesbekendtgørelsen

1. den titel, som dimittenden får ret til at anvende på dansk/latin og engelsk,

1. faglig profil, der beskriver a) uddannelsens formål, b) uddannelsens fag og c) uddannelsens mål for læringsudbytte,

1. fagelementer og valgfag, herunder a) læringsudbytte i form af viden, færdigheder og kompetencer, b) omfang angivet i ECTS-point, c) undervisnings- og arbejdsformer, d) tidsmæssig placering og e) forudsætninger for deltagelse,

1. regler om udvælgelseskriterier til valgfag, jf. § 58,

1. eventuelle regler om praktik, jf. § 4,

1. studieaktivitetskrav, jf. § 50 og § 51,

1. eventuelle regler om projektorienterede forløb, jf. § 59 og § 60,

1. eventuelle regler om maksimal studietid, jf. § 49,

1. eventuelle regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog og angivelse af, hvilket kendskab til fremmedsproget eller fremmedsprogene dette forudsætter, og

1. resumé, jf. § 61.

Studieordningen skal indeholde følgende oplysninger, jf. eksamensbekendtgørelsen

1. eventuelle eksamensforudsætninger, jf. § 7,

1. eksamens- og prøveform, jf. § 12,

1. præcise målbeskrivelser for det enkelte fag, jf. § 2, stk. 2,

1. eksaminationssprog, jf. § 21,

1. eventuelle regler om førsteårsprøven, jf. § 29,

1. censurform, jf. § 10,

1. bedømmelsesform, jf. § 11,

1. den studerendes stave- og formuleringsevne, jf. § 11, stk. 4,

1. eventuelt ændret eksamensform ved reeksamen, jf. § 12, stk. 2,

1. eventuelle regler om studiestartsprøven, jf. § 28,

1. samvægtede eksamensresultater, jf. § 17,

1. regler om delprøver, f. § 16, og

1. karakterer, der indgår i det samlede eksamensresultat, jf. § 50.

Studieordningen for den enkelte bacheloruddannelse skal endvidere indeholde følgende oplysninger, jf. uddannelsesbekendtgørelsen

1. normering angivet i ECTS-point, herunder eventuel propædeutisk undervisning, jf. § 3,

1. regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet, og omfang opgjort i ECTS-point, jf. § 7,

1. eventuelle regler om sidefag, jf. § 39,

1. adgangskrav til sidefag, jf. § 41, og

1. udvælgelseskriterier til valgfag, jf. § 58.

Studieordningen for den enkelte kandidatuddannelse skal endvidere indeholde følgende oplysninger, jf. adgangsbekendtgørelsen

1. adgangsgivende bacheloruddannelser, der giver ret til optagelse, jf. § 30, stk. 1, nr. 1,

1. adgangsgivende bacheloruddannelser i øvrigt, jf. § 30, stk. 1, nr. 2, og

1. krav til særlige fagelementer eller fagområder opgjort i ECTS-point, jf. § 30, stk. 2.

Studieordningen skal indeholde følgende oplysninger, jf. uddannelsesbekendtgørelsen

1. normering angivet i ECTS-point,

1. regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspecialet og den afsluttende hovedopgave, samt omfang opgjort i ECTS-point,

1. adgangskrav og udvælgelseskriterier til sidefag, jf. § 39 og § 41,

1. udvælgelseskriterier til valgfag, jf. § 58.

Ved udarbejdelse af studieordninger og væsentlige ændringer heraf drøfter universitetet den nye eller ændrede studieordning med aftagerpaneler, autorisationsmyndigheder og relevante organisationer og indhenter udtalelser fra censorformandskabet om de forhold, der berører prøve- og eksamenssystemet.

Inden en studieordning godkendes og væsentligt ændres, skal universitetet sikre koordinering med andre universiteter, der udbyder samme eller beslægtede uddannelser.

Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Studieordninger og væsentlige ændringer heraf skal indeholde de fornødne overgangsregler.

Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på universitetets hjemmeside.

Med henblik på en sammenhængende uddannelsesstruktur for bachelor- og kandidatuddannelser kan universitetet fastsætte fælles regler om uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse.

Universitetet kan i studieordningen for bacheloruddannelser og kandidatuddannelser fastsætte regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen efter studiestarten (maksimal studietid). Ved fastsættelse af maksimale studietider skal universitetet sikre, at den studerende har mulighed for at aflægge tre eksamensforsøg i uddannelsens fagelementer.

Universitetet kan fastsætte regler om, at studerende løbende eller for enkelte studieår skal bestå prøver opgjort i ECTS-point (studieaktivitetskrav) for at kunne fortsætte på uddannelsen. Studieaktivitetskravet kan udgøre højst 45 ECTS-point hvert studieår. Universitetet skal sikre, at den studerende får mulighed for tre prøveforsøg.

Universitetet kan fastsætte, at et studieaktivitetskrav fraviges, hvis den studerende er iværksætter eller formand i en frivillig organisation under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Inden for rammerne af uddannelsesbekendtgørelsen fastsætter universitetet interne regler for, hvilke studerende, der er iværksættere.

Universitetet kan dispensere fra et fastsat studieaktivitetskrav, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse.

Regler fastsat efter stk. 1 og 2 skal være offentligt tilgængelige på universitetets hjemmeside.

Universitetet kan fastsætte i studieordningen, at indskrivningen bringes til ophør for studerende, der ikke har bestået en prøve i en sammenhængende periode på mindst et år.

Universitetet skal fastsætte interne regler om tilmelding til fagelementer, herunder valgfag, på uddannelsen, jf. dog §§ 53-56. Det skal fremgå af reglerne, om tilmeldingen skal foretages af den studerende eller af universitetet. Reglerne skal tillige omfatte mulighederne for framelding.

Universitetet kan fastsætte krav til tilmeldingen til fagelementer opgjort i ECTS-point. Tilmeldingskravet kan omfatte både nye fag og ikke beståede fag fra tidligere studieår. Ud over fagelementer fra forudgående studieår kan tilmeldingskravet fastsættes til højst 60 ECTS-point pr. studieår.

Reglerne skal være offentligt tilgængelige på universitetets hjemmeside.

Den studerende kan blive frameldt fra fagelementer, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse, og den studerende ikke er i stand til at opfylde tilmeldingskravet.

Er en studerende blevet frameldt fra fagelementer i et studieår eller et semester, jf. stk. 1, kan universitetet beslutte, at fagelementerne skal indgå i opgørelsen af ECTS-point efter § 53, stk. 1, i den studerendes følgende studieår eller semester.

Universitetet kan fravige regler, der er fastsat i medfør af § 52, stk. 1, og § 53, stk. 1, hvis den studerende er iværksætter, jf. stk. 2, eller formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), og den studerende ikke vil være i stand til at opfylde tilmeldingskravet.

For at være iværksætter skal den studerende dokumentere, at vedkommende har selvstændig virksomhed, der har omsætning og indtægtsgivende aktiviteter, eller at vedkommende er en del af et iværksættermiljø, f.eks. et universitets inkubator- og iværksættermiljøer samt regionale vækstmiljøer.

Universitetet fastsætter interne regler om, hvilke studerende der er iværksættere efter stk. 2, og kan samtidig beslutte, at fravigelse af regler fastsat efter § 52, stk. 1, og § 53, stk. 1, kun gælder i en begrænset periode.

Regler fastsat efter stk. 1-3 skal være offentligt tilgængelige på universitetets hjemmeside.

En studerende kan ikke blive frigjort fra bindingen til et fagelement, efter at vedkommende har brugt et eller flere prøveforsøg i fagelementet.

Universitetet kan dispensere fra stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Spørgsmålet om studietidsforlængelse, studieegnethed og den studerendes ønsker til den faglige sammensætning af uddannelsen kan ikke indgå, i vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold. Endvidere forudsætter en dispensation, at det usædvanlige forhold er direkte knyttet til fagelementet, og at forholdet over længere tid forhindrer den studerende i at gennemføre fagelementet.

Universitetet kan tilmelde bachelorstuderende ved universitetet til fagelementer og prøver i op til 30 ECTS-point på en kandidatuddannelse, uden at den bachelorstuderende bliver optaget på kandidatuddannelsen. Tilmelding til kandidatfag forudsætter, at den studerende alene mangler at gennemføre få ECTS-point af bacheloruddanelsen, og at universitetet skønner, at den studerende har faglige forudsætninger for at gennemføre og bestå bacheloruddannelsen og samtidig gennemføre fagelementer på kandidatuddannelsen.

Studerende, der har gennemført fagelementer på en kandidatuddannelse efter stk. 1, har ret til optagelse på kandidatuddannelsen ved samme universitet i direkte forlængelse af afsluttet bacheloruddannelse, jf. adgangsbekendtgørelsen.

Universitetet fastsætter regler i studieordningen om udvælgelseskriterier til valgfag. Kriterierne skal være faglige. Hvis det ikke er muligt at fastsætte faglige kriterier, kan universitetet anvende lodtrækning.

Bachelor- og kandidatuddannelser kan indeholde projektorienterede forløb i Danmark eller udlandet. Et projektorienteret forløb indgår i uddannelsen som en integreret del af uddannelsens fagelementer, der afsluttes med en prøve.

Universitetet skal sikre, at den studerende under et projektorienteret forløb opnår målene for læringsudbyttet. Endvidere giver universitetet den studerende faglig vejledning som led i forløbet.

Hvis et projektorienteret forløb foregår uden for universitetet, skal forløbet godkendes af universitetet, inden forløbet påbegyndes. Forløbet skal være fagligt relevant for uddannelsen. Det er endvidere et krav, at forløbet kan tilrettelægges inden for uddannelsens normerede studietid.

Den studerende må ikke indgå som arbejdskraft, herunder være underlagt virksomhedens instruktionsbeføjelse, under et projektorienteret forløb på en offentlig eller privat arbejdsplads.

Et projektorienteret forløb i udlandet kan være lønnet, hvis der i det pågældende land er krav om løn under sådanne forløb. Det projektorienterede forløb i udlandet skal opfylde samme krav som forløbet i Danmark.

Universitetet fastsætter nærmere regler om projektorienterede forløb i uddannelsens studieordning.

Den studerende kan modtage en erkendtlighed fra en virksomhed m.v. under et ulønnet projektorienteret forløb, ulønnet praktik, et ulønnet og obligatorisk studieophold mv., jf. § 4 og punkt 5.6 i bilag 1. Beløbet må højst svare til 3.375 kr. (2023-niveau) om måneden og må ikke ydes som en på forhånd fastsat indkomst i lighed med en lønindkomst.

Beløbsgrænsen for en erkendtlighed, jf. stk. 1, reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Bachelorprojekt, den afsluttende hovedopgave og kandidatspeciale skal forsynes med et resumé på et fremmedsprog. Resumeet kan skrives på dansk, hvis opgaven er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra norsk og svensk.

I studieordningen fastsættes, hvorledes resumeet indgår i den samlede bedømmelse, og hvilke sprog resumeet kan eller skal skrives på.

Universitetet tilbyder den studerende på bacheloruddannelser og kandidatuddannelser vejledning om uddannelsen og efterfølgende beskæftigelsesmuligheder både under selve uddannelsesforløbet og i forbindelse med adgangskrav til kandidat- og ph.d.-uddannelse.

Universitetet offentliggør og vedligeholder endvidere en studievejledning om bacheloruddannelser og kandidatuddannelser med eksempler på de erhvervsfunktioner, de sigter mod, og om valgmuligheder og anbefalede sammensætninger i studiet af interesse for den studerende ved planlægningen af dennes uddannelse, herunder valg af kandidatuddannelse efter gennemført bacheloruddannelse.

En frafaldstruet studerende, der er mere end 6 måneder forsinket på uddannelsen i forhold til den normerede studietid, jf. dog stk. 3, har ret til fra universitetet at modtage særlig vejledning, som skal understøtte den studerendes mulighed for at gennemføre uddannelsen, herunder at frafald og omvalg i uddannelserne begrænses mest muligt. Som frafaldstruet betragtes studerende, som har risiko for at afbryde uddannelsen, som følge af at den pågældende er forsinket i forhold til den normerede studietid.

Hvis en frafaldstruet studerende, jf. stk. 1, er mere end 12 måneder forsinket på uddannelsen i forhold til den normerede studietid, jf. dog stk. 3, skal universitetet rette henvendelse til den studerende og tilbyde særlig vejledning i form af en individuel samtale. Samtalens indhold og tidsmæssige placering tilrettelægges af universitetet efter den enkelte studerendes behov, jf. stk. 4.

Ved beregning af den periode, som den studerende er forsinket i forhold til den normerede studietid, indgår ikke perioder med forsinkelse eller orlov som følge af barsel, adoption, samt perioder med orlov som følge af indkaldelse til værnepligttjeneste, udsendelse som led i forsvarets internationale operationer, længerevarende sygdom, pasning af nærtstående med handicap, nærtstående, som er alvorligt syge eller døende, eller tilsvarende forhold.

Universitetet fastsætter interne regler om særlig vejledning, herunder hvilke studerende der har ret til at modtage vejledningen. Den særlige vejledning kan tilrettelægges med individuelle eller kollektive samtaler, med udarbejdelse af uddannelsesplaner og med inddragelse af præsentationskurser, informationsmøder, åbent hus-arrangementer m.v., jf. dog stk. 2.

En studerende kan få orlov fra sin uddannelse, efter regler der fastsættes af universitetet, jf. dog § 65.

I orlovsperioden kan den studerende ikke deltage i undervisning eller prøver.

Universitetet kan fastsætte regler, der tillader den studerende at deltage i prøver, på trods af at den studerende har eller har haft orlov.

En bachelorstuderende kan få orlov, efter at pågældende har gennemført første studieår, jf. dog stk. 2 og 3. En kandidatstuderende kan få orlov, efter at vedkommende har gennemført første semester, jf. dog stk. 2 og 3.

Ansøgt orlov skal meddeles, hvis den er begrundet i barsel, adoption eller indkaldelse til værnepligtstjeneste.

Reglerne i § 13 b i lov om forsvarets personel finder anvendelse for studerende, der tegner kontrakt med forsvaret om at stille sig til rådighed med henblik på udsendelse til udlandet eller tegner kontrakt med forsvaret om udsendelse til udlandet.

Universitetet kan dispensere fra stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Et dansk universitet kan indgå en aftale om udlagt undervisning, hvis

1. det danske universitet vurderer, at den samlede uddannelse vil få et højere kvalitetsniveau set i forhold til en uddannelse, hvor al undervisning udbydes i Danmark, herunder hvor det er vanskeligt at rekruttere tilstrækkeligt kvalificerede undervisere inden for et fagområde, eller hvor uddannelsesstedet i udlandet kan levere særligt kvalificeret undervisning,

1. det danske universitet i sin vurdering af, om uddannelseselementer skal henlægges til et uddannelsessted i udlandet, inddrager hensynet til de studerendes eventuelle meromkostninger og retssikkerhed,

1. det danske universitet sikrer, at tilrettelæggelsen m.v. af uddannelsen følger danske uddannelsesregler,

1. det danske universitet sikrer, at undervisningen i udlandet tilrettelægges særligt for de studerende, der er optaget på uddannelsen, herunder at det danske universitet bestemmer kravene til undervisningens faglige indhold og afholdelse af prøver m.v., og

1. udbuddet af den uddannelse, hvori indgår udlagt undervisning, annonceres tydeligt, sådan at ansøgere oplyses om, at en del af uddannelsens uddannelseselementer skal gennemføres i udlandet.

Universitetet kan dispensere fra kravet om, at den studerende skal gennemføre fagelementer ved et uddannelsessted i udlandet, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Ved udlagt undervisning kan der henlægges op til 60 ECTS-point på en bacheloruddannelse og op til 30 ECTS-point på en kandidatuddannelse.

Universitetet fastsætter nærmere regler for udlagt undervisning i udlandet. Den udlagte undervisning skal fremgå af studieordningen for den samlede uddannelse.

Studieordningen skal indeholde følgende elementer:

1. Placeringen af uddannelsesdele angivet i ECTS-point, som skal gennemføres ved det danske universitet og ved uddannelsesstedet i udlandet.

1. Særlige regler om undervisning og afholdelse af eksamener m.v. for de uddannelseselementer, som gennemføres i udlandet.

Det påhviler det danske universitet at orientere ansøgere og studerende om:

1. De bestemmelser, som gælder for den samlede uddannelse.

1. De uddannelses- og eksamensregler, herunder ordensregler, som gælder for de uddannelseselementer, der udlægges til et uddannelsessted i udlandet.

I særlige tilfælde kan et universitet få prækvalificeret og godkendt, at en uddannelse omfatter undervisning i Grønland eller på Færøerne, hvis

1. universitetet vurderer, at uddannelsen vil få et højere fagligt kvalitetsniveau ved, at uddannelsen tilrettelægges med undervisning m.v. både i Danmark og i Grønland eller på Færøerne,

1. er ikke er en tilsvarende uddannelse i Grønland eller på Færøerne, hvor den danske uddannelse konkurrerer med eller erstatter en eksisterende national uddannelse,

1. universitetet har indgået en rammeaftale med det grønlandske selvstyre eller det færøske hjemmestyre om medfinansiering af ekstraudgifter af f.eks. undervisning og lokaler og om at stille egnede studieboliger til rådighed for de studerende under deres ophold, og

1. de studerende ikke pålægges unødvendige merudgifter som følge af den udlagte undervisning i form af f.eks. krav om betaling af studieafgift.

Hvis rammeaftalen ikke er endeligt indgået, jf. stk. 1, nr. 3, inden universitetet indgiver ansøgning om prækvalifikation og godkendelse, betinges godkendelsen af, at universitetet opnår endeligt tilsagn hurtigst muligt herefter.

Det danske universitet er ansvarlig for, at den samlede uddannelse opfylder de samme regler, som gælder for uddannelser, der i sin helhed gennemføres i Danmark, herunder tilrettelæggelse af undervisning, prøver og anden bedømmelse og klageadgang.

Uddannelsens obligatoriske fag, herunder eventuel praktik, gennemføres i Grønland eller på Færøerne og må maksimalt udgøre halvdelen af uddannelsens fagelementer opgjort i ECTS-point.

Orientering om, at dele af uddannelsen gennemføres i Grønland eller på Færøerne, og de vilkår, der gælder for uddannelsen, skal fremgå af optagelsesfortalen optagelse.dk.

Universitetet kan fastsætte regler om udskrivning og konvertering af prisopgaver.

Universitetet kan bestemme, at en prisopgave kan konverteres til et kandidatspeciale. Har prisopgaven fået guldmedalje, konverteres opgaven til karakteren 12.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan dispensere fra reglerne i denne bekendtgørelse, hvis der foreligger usædvanlige forhold, medmindre andet følger af universitetslovens bestemmelser.

Universitetets afgørelser efter disciplinærreglerne, jf. universitetslovens § 14, stk. 9, kan påklages til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen efter § 76. Disciplinærsager vedrørende eksamensspørgsmål skal dog påklages efter reglerne i eksamensbekendtgørelsen.

Retlige spørgsmål ved universitetets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indbringes for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Fristen for indgivelse af klage er to uger, fra den dag klageren har modtaget afgørelsen.

Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender den samlede sag til behandling i styrelsen.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2025.

Bekendtgørelse nr. 2285 af 1. december 2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid ophæves.

For studerende optaget på en akademisk overbygningsuddannelse før 1. januar 2027 finder bekendtgørelse nr. 2285 af 1. december 2021 om universitetetsuddannelser tilrettelagt på heltid fortsat anvendelse.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

/Mikkel Leihardt / Charlotte Løchte/

Bilag 1 De enkelte kandidatuddannelser

Kandidatuddannelserne er placeret inden for et af hovedområderne: humaniora, teologi, samfundsvidenskab, naturvidenskab, sundhedsvidenskab og teknisk videnskab.

Kandidatuddannelserne er placeret inden for et af områderne: humaniora, teologi, samfundsvidenskab, naturvidenskab, sundhedsvidenskab og teknisk videnskab.

1. DET HUMANISTISKE OMRÅDE 1.1. Kandidatuddannelsen i kommunikation (cand.comm.) Kandidatuddannelsen i kommunikation har til formål at kvalificere den studerende til at opnå praktiske, metodiske og teoretiske forudsætninger for at planlægge, administrere, tilrettelægge, gennemføre og vurdere kommunikations- og informationsopgaver, der sigter mod formidling af viden og/eller oplevelser. Kandidatuddannelsens indhold er karakteriseret ved moduler, hvor der er fokus på samspillet mellem kommunikationens indhold og form, de anvendte mediers muligheder og begrænsninger og målgruppers forudsætninger for at tilegne sig og udnytte det formidlede. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.comm. (candidatus/candidata communicationis). På engelsk: Master of Arts (MA) in Communication Studies. 1.2. Kandidatuddannelsen i kommunikation med fokus på journalistik (cand.comm.) Kandidatuddannelsen i kommunikation med fokus på journalistik har til formål at kvalificere den studerende til at udvikle kompetencer i journalistik ved at kombinere det bedste fra journalistikkens håndværksmæssige traditioner med de akademiske studiers indsigt, analyse og helhedstænkning med henblik på at inspirere til og styrke journalistikkens brugere i en demokratisk medleven i samfundet. Kandidatuddannelsen består af moduler i researchtung journalistik og journalistisk praksis, metode og teori. En kandidatuddannelse med journalistik og et andet fag er normeret til 180 ECTS-point, inkl. lønnet journalistpraktik normeret til 60 ECTS-point. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.comm. (candidatus/candidata communicationis). På engelsk: Master of Arts (MA) in Communication Studies in Journalism. 1.3. Kandidatuddannelsen i erhvervssprog og international erhvervskommunikation (cand.ling.merc.) Kandidatuddannelsen i erhvervssprog og international erhvervskommunikation har til formål at kvalificere den studerende til selvstændigt og på højeste faglige kompetenceniveau at varetage specialiserede kommunikationsopgaver i virksomheder og offentlige institutioner. Kandidatuddannelsen omfatter et eller flere fagelementer inden for det erhvervssproglige fagområde og udbydes i en række specialiseringsvarianter, der tilsammen konstituerer den erhvervssproglige profil. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.ling.merc. (candidatus/candidata linguae mercantilis). På engelsk: Master of Arts (MA) in International Business Communication. 1.4. Kandidatuddannelserne inden for det humanistiske område (cand.mag.) Kandidatuddannelserne inden for det humanistiske område har til formål at kvalificere den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner i private og offentlige virksomheder, herunder i de gymnasiale uddannelser, på baggrund af faglig viden og indsigt i humanistiske og andre teorier og metoder, der er relevante for den pågældende uddannelse. I kandidatuddannelserne indgår et eller flere fag inden for det humanistiske område eller andre områder, der er relevante for den humanistiske kandidats virke. Der kan opnås undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser efter reglerne i lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.mag. (candidatus/candidata magisterii) med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. På engelsk: Master of Arts (MA) efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk. 1.5. Kandidatuddannelsen i journalistik (cand.public.) Kandidatuddannelsen i journalistik har til formål at kvalificere den studerende til at videreudvikle dennes kompetencer til at bestride specialiserede journalistiske funktioner på et humanistisk, samfundsvidenskabeligt og journalistisk metodisk grundlag. Kandidatuddannelsen består af moduler i etik, metoder og teori knyttet til journalistik samt samfundsvidenskabelige og humanistiske fag. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.public. (candidatus/candidata publicitatis). På engelsk: Master of Arts (MA) in Journalism. 1.6. Kandidatuddannelserne inden for det pædagogiske område (cand.pæd.) Kandidatuddannelserne inden for det pædagogiske område har til formål at kvalificere den studerende, sådan at denne først og fremmest får kompetence til at formidle, undervise, vejlede og lede læreprocesser i private og offentlige virksomheder inden for det pågældende fagområde. I kandidatuddannelserne indgår moduler, der sikrer en klar og stærk pædagogisk profil i tilknytning til en række relevante fagområder. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.pæd. (candidatus/candidata pædagogiae) med tilføjelse af betegnelsen for den pågældende retning. På engelsk: Master of Arts (Education) efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk. 2. DET TEOLOGISKE OMRÅDE 2.1. Kandidatuddannelsen i teologi (cand.theol.) Kandidatuddannelsen i teologi har til formål at kvalificere den studerende til at udvikle selvstændig beherskelse af teologiens fag/discipliner og metoder gennem videregående og specialiserede studier og derigennem kvalificere til beskæftigelse i private og offentlige virksomheder, herunder til præstestillinger i Den Danske Folkekirke. Kandidatuddannelsen består bl.a. af fagene: gammel- og nytestamentlig eksegese, kirke- og teologihistorie, dogmatik, etik og religionsfilosofi samt praktisk teologi, hvis dette fag ikke indgår i bacheloruddannelsen. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.theol. (candidatus/candidata theologiae). På engelsk: Master of Theology. 3. DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE OMRÅDE 3.1. Kandidatuddannelsen i jura (cand.jur.) Kandidatuddannelsen i jura har til formål at kvalificere den studerende til at arbejde med retlige spørgsmål i både den offentlige og den private sektor. Den studerende skal efter endt uddannelse kunne afdække, analysere og løse både teoretiske og praktiske juridiske problemstillinger. Kandidatuddannelsen indeholder moduler, der er konstituerende for kendskabet til grundsætninger og regler inden for centrale dele af retssystemet og for opøvelsen af færdighed i anvendelse af juridisk metode. Uddannelsen indeholder endvidere moduler, der giver den studerende mulighed for valgfrit at sammensætte sin uddannelse, sådan at den retter sig mod den ønskede juridiske erhvervsfunktion inden for retsvæsen, herunder domstole, advokatvirksomhed, anklagemyndighed og politi, og inden for offentlig og privat administration samt internationale organisationer. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.jur. (candidatus/candidata juris). På engelsk: LL. M. eller Master of Laws. 3.2. Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (cand.merc.) Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi har til formål at kvalificere den studerende til på højt videnskabeligt niveau at identificere og udarbejde løsninger på erhvervsøkonomiske problemstillinger i private og offentlige virksomheder og organisationer. Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi og et kombinationsområde kvalificerer yderligere inden for kombinationsområdet. Kandidatuddannelsen består af erhvervsøkonomiske fag med hertil knyttede metodefag, der uddyber afgrænsede faglige og tværfaglige områder i forhold til bacheloruddannelsen. I kandidatuddannelsen kan endvidere indgå samfundsøkonomiske fag. Kandidatuddannelsen kan udformes som særlige kombinationsuddannelser, i hvilke de erhvervsøkonomiske fag og fagene fra kombinationsområdet hver indgår med mindst 45 ECTS-point. Kombinationsuddannelserne uddyber den tilsvarende bacheloruddannelse inden for kombinationsområdet. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.merc. (candidatus/candidata mercaturae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Economics and Business Administration. For kombinationsuddannelserne (pol. ) og (jur. , it. , mat. , fil. , kom. , psyk. , bio. , ebusiness. m.v.) tilføjes kombinationsbetegnelsen i parentes efter cand.merc. På engelsk: Master of Science (MSc) in International Business and Politics og Master of Science (MSc) in Business Administration and Commercial Law/Information Systems/Management Science/Philosophy/Organizational Communication/Psychology/Bioentrepreneurship/Ebusiness. 3.3. Kandidatuddannelsen i revision (cand.merc.aud.) Kandidatuddannelsen i revision har til formål at kvalificere den studerende teoretisk til at udøve revision af private og offentlige virksomheder og institutioner. Uddannelsen er det afsluttende led i den teoretiske del af uddannelsen til statsautoriseret revisor. Kandidatuddannelsen indeholder moduler inden for fagene revision, regnskab, skatteret og erhvervsret. Fagenes nærmere indhold fastlægges med henblik på at opfylde kravene til EU-bestemmelser om autorisation af revisorer. Valgfag fastlægges ud fra hensynet til reguleringen af statsautoriserede revisorers virke. Kandidaten kan indstille sig til eksamen for statsautoriserede revisorer (revisoreksamen) efter regler fastsat i medfør af lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven). Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.merc.aud. (candidatus/candidata mercaturae et auditoris). På engelsk: Master of Science (MSc) in Business Economics and Auditing. 3.4. Kandidatuddannelsen i international erhvervsøkonomi, sprog og kultur (cand.merc.int. /cand.negot.) Kandidatuddannelsen i international erhvervsøkonomi, sprog og kultur har til formål at kvalificere den studerende til at kombinere erhvervsøkonomiske, kultur- og samfundsanalytiske og sproglige kvalifikationer, sådan at den studerende selvstændigt kan varetage erhvervsfunktioner i internationalt orienterede virksomheder, institutioner og organisationer. Kandidatuddannelsen består af erhvervsøkonomiske, samfundsvidenskabelige, sproglige og kulturelle fagelementer. Der skal opnås såvel mundtlig som skriftlig kompetence i et fremmedsprog, men herudover kan tillige opnås mundtlig kompetence i et andet fremmedsprog. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.merc.int. (candidatus/candidata mercaturae internationalis), når de erhvervsøkonomiske elementer udgør uddannelsens tyngdepunkt. På engelsk: Master of Science (MSc) in Business, Language and Culture. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.negot. (candidatus/candidata negotiandi), når de erhvervsøkonomiske elementer udgør halvdelen af uddannelsen. På engelsk: Master of Arts (MA) in Business, Language and Culture. 3.5. Kandidatuddannelsen i økonomi (cand.polit. /cand.oecon.) Kandidatuddannelsen i økonomi har til formål at kvalificere den studerende til at identificere, formulere og løse komplekse samfunds- og erhvervsøkonomiske problemstillinger, gennem tilegnelse af faglige, teoretiske og metodiske kvalifikationer. Kandidatuddannelsen indeholder moduler inden for fagene økonomisk teori og metode og disses anvendelser samt moduler, der sætter den studerende i stand til at beskæftige sig med for økonomer relevante emner fra andre fagområder. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.oecon. (candidatus/candidata oeconomices). Kandidater fra Københavns Universitet kan i stedet vælge betegnelsen cand.polit. (candidatus/candidata politices). På engelsk: Master of Science (MSc) in Economics. Kandidater fra Aarhus Universitet kan i stedet vælge betegnelsen: Master of Science (MSc) in Economics and Management. 3.6. Kandidatuddannelsen i psykologi (cand.psych.) Kandidatuddannelsen i psykologi har til formål at kvalificere den studerende til, på baggrund af teoretiske og metodiske kundskaber og færdigheder inden for psykologien, at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for psykologiske fagområder i offentlige og private institutioner og virksomheder samt i selvstændig praksis. Kandidatuddannelsen består af moduler inden for de videnskabelige psykologiske teorier samt deres empiriske grundlag med henblik på empirisk at kunne undersøge og teoretisk at kunne forklare psykologiens fænomener samt med henblik på at kunne anvende de psykologiske teorier i praktisk psykologarbejde, rådgivning og intervention. Der kan opnås autorisation som psykolog efter reglerne i lov om psykologer m.v. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.psych. (candidatus/candidata psychologiae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Psychology. 3.7. Kandidatuddannelsen i henholdsvis politik og administration og i forvaltning (cand.scient.adm.) Kandidatuddannelsen i henholdsvis politik og administration og i forvaltning har til formål at kvalificere den studerende til selvstændigt og kritisk at identificere, analysere og udarbejde løsninger i forhold til politiske og forvaltningsmæssige/administrative problemstillinger i den offentlige og private sektor. Den studerende skal kvalificeres til varetagelse af akademiske funktioner inden for administration, politikudvikling, evaluering, undervisning og formidling af samfundsmæssige problemstillinger. Kandidatuddannelsen indeholder moduler af videregående politiske og forvaltningsmæssige/administrative fag- og problemområder, der konstituerer uddannelsens identitet og kompetenceprofiler. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.adm. (candidatus/candidata scientiarum administrationis). På engelsk: Master of Science (MSc) in Public Administration. 3.8. Kandidatuddannelsen i antropologi (cand.scient.anth.) Kandidatuddannelsen i antropologi har til formål at kvalificere den studerende i tværkulturel analyse af samfund og kultur og give den studerende en antropologisk specialisering inden for et relevant felt, der gør den studerende i stand til at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger i den offentlige og private sektor. Kandidatuddannelsen består af moduler, der sikrer tematisk og regional specialisering og erfaring i forskningsmetode ved dataindsamling, kulturbeskrivelse og kulturanalyse. Der indsamles materiale til speciale gennem feltarbejde, eller specialet kan udformes som et litterært projekt. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.anth. (candidatus/candidata scientiarum anthropologicarum). På engelsk: Master of Science (MSc) in Anthropology. 3.9. Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab og kulturformidling (cand.scient.bibl.) Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab og kulturformidling har til formål at give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i form af discipliner og metoder inden for informationsvidenskab og kulturformidling, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere komplekse erhvervsfunktioner i private og offentlige virksomheder og organisationer. Kandidatuddannelsen består af moduler, hvor der er fokus på interaktionen mellem mennesker, it, information og kultur. Uddannelsen har et stærkt fokus på analyse og metode kombineret med videnskabelige og praktiske kompetencer inden for informationsarkitektur og systemdesign, brugerstudier, kulturformidling samt vidensproduktion og -formidling. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.bibl. (candidatus/candidata scientarium bibliothecariae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Information Science and Cultural Communication. 3.10. Kandidatuddannelsen i statskundskab (cand.scient.pol.) Kandidatuddannelsen i statskundskab har til formål at kvalificere den studerende til at analysere politiske og samfundsfagsmæssige fænomener i en foranderlig verden for herved at kunne bestride akademiske funktioner inden for den offentlige og private sektor. Kandidatuddannelsen sikrer kvalifikationer inden for områder som europæisk og international politik, offentlig forvaltning på lokalt, regionalt, nationalt og internationalt niveau, teoretisk politik, sammenlignende politik og samfundsanalyse samt statistik og metode. Kandidatuddannelsen består af moduler, der videreudvikler færdigheder inden for politologien og sætter den studerende i stand til selvstændigt og kritisk at anvende videregående samfundsvidenskabelig og politologisk teori og metode på faglige problemstillinger. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.pol. (candidatus/candidata scientiarum politicarum). På engelsk: Master of Science (MSc) in Political Science. 3.11. Kandidatuddannelsen i sociologi (cand.scient.soc.) Kandidatuddannelsen i sociologi har til formål at kvalificere den studerende til selvstændigt at anvende elementer af sociologisk teori og metode i praksis med henblik på beskæftigelse i offentlig og privat virksomhed. Kandidatuddannelsen består af moduler i sociologiske fag, herunder videregående sociologisk teori samt sociologiske temafag og sociologiske specialiseringer. Uddannelsen omfatter endvidere et væsentligt element af samfundsvidenskabelig metode, herunder statistik. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.soc. (candidatus/candidata scientiarum socialium). På engelsk: Master of Science (MSc) in Sociology. 3.12. Kandidatuddannelserne inden for det samfundsvidenskabelige område (cand.soc.) Kandidatuddannelserne inden for det samfundsvidenskabelige område har til formål at kvalificere den studerende til at identificere og analysere komplekse samfundsmæssige fænomener på baggrund af teoretiske og metodiske kundskaber og færdigheder inden for en flerhed af fagtraditioner med henblik på virke i privat og offentlig virksomhed, herunder i de gymnasiale uddannelser. I kandidatuddannelserne indgår et eller flere fag inden for det samfundsvidenskabelige område eller andre områder, der er relevante for den samfundsvidenskabelige kandidats virke. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.soc. (candidatus/candidata societatis) med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. På engelsk: Master of Science (MSc) in Social Sciences efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk. 4. DET NATURVIDENSKABELIGE OMRÅDE 4.1. Kandidatuddannelsen i forsikringsmatematik (cand.act.) Kandidatuddannelsen i forsikringsmatematik har til formål at kvalificere den studerende til at anvende matematiske modeller til at analysere økonomisk risiko i forbindelse med forsikring. Kandidatuddannelsen består af moduler fra et bredt studium af emner fra forsikringsmatematik eller fra beslægtede, relevante områder. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.act. (candidatus/candidata actuariae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Actuarial Mathematics. 4.2. Kandidatuddannelsen i landbrugsvidenskab (cand.agro.) Kandidatuddannelsen i landbrugsvidenskab har til formål at kvalificere den studerende til at løse opgaver inden for såvel landbrugets primærbedrifter som den agroindustrielle sektor og den offentlige administration. Kandidatuddannelsen består af moduler, der giver den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for det jordbrugsvidenskabelige område. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.agro. (candidatus/candidata agronomiae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Agriculture. 4.3. Kandidatuddannelsen i landskabsarkitektur (cand.hort.arch.) Kandidatuddannelsen i landskabsarkitektur har til formål at kvalificere den studerende til at planlægge, udforme og forvalte friarealer og landskaber i byen og det åbne land. Kandidatuddannelsen består af moduler, der giver den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for det landskabsarkitektoniske område. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.hort.arch. (candidatus/candidata hortorum architecturae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Landscape Architecture. 4.4. Kandidatuddannelsen i informationsteknologi (cand.it.) Kandidatuddannelsen i informationsteknologi har til formål at kvalificere den studerende til at formulere og løse komplekse informationsteknologiske problemer. På basis af den forudgående bacheloruddannelse skal kandidatuddannelsen give den studerende en individuel it-faglig profil. Kandidatuddannelsen består af moduler inden for de teknisk-videnskabelige, naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske områder, herunder udvikling og implementering af ny informationsteknologi. Kandidatuddannelsen er tværvidenskabelig og har ikke hovedvægt inden for et bestemt videnskabeligt hovedområde. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.it. (candidatus/candidata informationis technologiae) med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. På engelsk: Master of Science (MSc) in Information Technology efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk. 4.5. Kandidatuddannelsen i jordbrugsøkonomi (cand.oecon.agro.) Kandidatuddannelsen i jordbrugsøkonomi har til formål at kvalificere den studerende til at erhverve forudsætninger til at analysere og løse de økonomiske, administrative og planlægningsmæssige problemer i jordbrugserhvervene, den agroindustrielle sektor med tilknyttede institutioner og den offentlige administration. Kandidatuddannelsen består af økonomiske og juridiske moduler i relation til jordbrug, fødevarer og naturressourcer. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.oecon.agro. (candidatus/candidata oeconomiae agronomiae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Agricultural Economics. 4.6. Kandidatuddannelserne inden for det naturvidenskabelige område (cand.scient.) Kandidatuddannelserne inden for det naturvidenskabelige område har til formål at kvalificere den studerende til at varetage erhvervsfunktioner i private og offentlige virksomheder, herunder i de gymnasiale uddannelser, på baggrund af faglig viden og indsigt i naturvidenskabelige og andre videnskabelige kundskaber og metoder, der er relevante for den pågældende uddannelse. I kandidatuddannelserne indgår et eller flere fag inden for det naturvidenskabelige område eller andre områder, der er relevante for den naturvidenskabelige kandidats virke. Der kan opnås undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser efter reglerne i lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient. (candidatus/candidata scientiarum) med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. På engelsk: Master of Science (MSc) efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk. 4.7. Kandidatuddannelserne inden for det matematisk-økonomiske område (cand.scient.oecon.) Kandidatuddannelserne inden for det matematisk-økonomiske område har til formål at kvalificere den studerende til at varetage økonomiske erhvervsfunktioner med dyb forståelse af matematik og statistik og deres anvendelse i økonomisk teori. Gennem syntesen af de tre fagområder skal den studerende kunne løse teoretiske såvel som praktiske økonomiske problemstillinger. Kandidatuddannelserne indeholder specialiseringsmuligheder inden for alle områder af økonomisk teori, men specielt inden for matematisk økonomi, økonometri, operationsanalyse, spilteori eller det miljø- og naturressourceøkonomiske område. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.oecon. (candidatus/candidata scientiarum oeconomices). På engelsk: Master of Science (MSc) in Mathematics-Economics eller Master of Science (MSc) in Environmental and Natural Resource Economics. 4.8. Kandidatuddannelsen inden for skovbrugsvidenskab (cand.silv.) Kandidatuddannelsen inden for skovbrugsvidenskab har til formål at kvalificere den studerende til forvaltning, udvikling og udnyttelse af skov, træ og andre naturressourcer i landskabet under hensyntagen både til samfunds-, miljømæssige og erhvervsøkonomiske interesser på baggrund af skovbrugsvidenskabelige og andre videnskabelige kundskaber og metoder. Kandidatuddannelsen består af moduler, der giver den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for det skovbrugsvidenskabelige område. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.silv. (candidatus/candidata silvinomiae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Forest and Nature Management. 5. DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE OMRÅDE 5.1. Kandidatuddannelsen i sygepleje (cand.cur.) Kandidatuddannelsen i sygepleje har til formål at kvalificere den studerende til at varetage centrale kliniske, ledende, undervisnings- og videnskabelige funktioner inden for sygeplejen og i tværfaglige sammenhænge. Kandidatuddannelsen består af moduler om den aktuelle, historiske og idehistoriske sygepleje, uddannelse og erfaringsdannelse i sygeplejen og sygepleje i klinisk praksis. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.cur. (candidatus/candidata curationis). På engelsk: Master of Science (MSc) in Nursing. 5.2. Kandidatuddannelsen i klinisk biomekanik (cand.manu.) Kandidatuddannelsen i klinisk biomekanik har til formål at kvalificere den studerende til at bestride funktionen som kiropraktor på baggrund af naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige discipliner. Kandidatuddannelsen består af moduler i kliniske fag, herunder almen diagnostik, klinisk biomekanik, billeddiagnostik og radiografi samt klinik. Der kan opnås autorisation som kiropraktor efter reglerne i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.manu. (candidatus/candidata manutigii). På engelsk: Master of Science (MSc) in Chiropractic. 5.3. Kandidatuddannelsen i medicin (cand.med.) Kandidatuddannelsen i medicin har til formål at kvalificere den studerende til at opnå de kompetencer inden for naturvidenskabelige, adfærds- og samfundsvidenskabelige fag, samt parakliniske og kliniske fag, der er nødvendige for efter afsluttet kandidateksamen at kunne bestride underordnede lægestillinger på tilfredsstillende måde med hensyn til viden, færdigheder og holdning, herunder til lægeetiske forhold. Kandidatuddannelsen består af teoretiske og kliniske moduler, der foregår på såvel universitetet som i sundhedsvæsenet. Kandidatuddannelsen er normeret til 180 ECTS-point. Der kan opnås autorisation som læge efter reglerne i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.med. (candidatus/candidata medicinae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Medicine. 5.4. Kandidatuddannelsen i veterinærmedicin (cand.med.vet.) Kandidatuddannelsen i veterinærmedicin har til formål at kvalificere den studerende til at diagnosticere sygdomme, behandle syge dyr, forebygge sygdomme samt varetage levnedsmiddelkontrol, levnedsmiddel- og miljøhygiejniske funktioner og andre funktioner, hvor veterinærvidenskabelig kompetence er relevant. Kandidatuddannelsen består af moduler, der giver den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for det veterinærvidenskabelige område. Kandidatuddannelsen er normeret til 150 ECTS-point. Der kan opnås autorisation som dyrlæge efter reglerne i lov om dyrlægegerning m.v. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.med.vet. (candidatus/candidata medicinae veterinariae). På engelsk: Doctor of Veterinary Medicine. 5.5. Kandidatuddannelsen i odontologi (cand.odont.) Kandidatuddannelsen i odontologi har til formål at kvalificere den studerende til at beherske den viden og de færdigheder, der er nødvendige til nu og i fremtiden at kunne behandle og forebygge sygdomme i tænder, kæber og mundens øvrige strukturer, og til at besidde den videnskabelige og faglige basis for videre udvikling og studier inden for odontologi og beslægtede områder. Kandidatuddannelsen består af moduler i adfærds- og samfundsvidenskabelige fag og kliniske fag, herunder tandsygdomslære, oral diagnostik, oral kirurgi, ortodonti, paradontologi, pædodonti, protetik, bidfunktionslære, oral patologisk medicin og gerontologi samt kliniske øvelser. Der kan opnås autorisation som tandlæge efter reglerne i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.odont. (candidatus/candidata odontologiae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Dental Surgery. 5.6. Kandidatuddannelsen i farmaci (cand.pharm.) Kandidatuddannelsen i farmaci har til formål at kvalificere den studerende til at varetage erhvervsfunktioner som særlig lægemiddelsagkyndig inden for alle områder af samfundet, herunder kemisk, farmakologisk, farmaceutisk og klinisk lægemiddeludvikling, produktion, kvalitetssikring, registrering og markedsføring af lægemidler samt information og rådgivning om lægemidler og lægemiddelanvendelse. Kandidatuddannelsen består af moduler inden for de naturvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige og farmaceutisk videnskabelige fagområder, herunder studieophold på apotek/sygehusapotek. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.pharm. (candidatus/candidata pharmaciae) (farmaceut). På engelsk: Master of Science (MSc) in Pharmacy. 5.7. Kandidatuddannelserne inden for det sundhedsvidenskabelige område (cand.san.) Kandidatuddannelserne inden for det sundhedsvidenskabelige område har til formål at kvalificere den studerende til at identificere, analysere og håndtere komplekse sundhedsvidenskabelige problemstillinger på baggrund af sundhedsfaglig viden, sundhedsvidenskabelige og andre videnskabelige teorier og metoder. I kandidatuddannelserne indgår et eller flere fag inden for det sundhedsvidenskabelige område og eventuelt andre områder, der er relevante for den sundhedsvidenskabelige kandidats virke. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.san. (candidatus/candidata sanitatis) med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. På engelsk: Master of Science (MSc) in Health efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk. 5.8. Kandidatuddannelsen i biomedicinsk teknik (cand.scient.med.) Kandidatuddannelsen i biomedicinsk teknik har til formål at kvalificere den studerende til at indgå i et tværfagligt samarbejde om forskning og udvikling af medicotekniske metoder og apparater til overvågning, diagnostik og behandling af patienter både i sundhedsvæsenet og den medicotekniske industri. Kandidatuddannelsen består af moduler i biofysik, biomekanik, medicinsk billeddannelse, patologi samt medicinsk forskning og præsentationsteknik. Endvidere indeholder uddannelsen moduler i anatomi og fysiologi for studerende med et overvejende teknisk-naturvidenskabeligt bachelorforløb, og moduler i matematik, signalanalyse og medicoteknik for studerende med et overvejende medicinsk-fysiologisk bachelorforløb. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.med. (candidatus/candidata scientiarum medicinae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Biomedical Engineering. 5.9. Kandidatuddannelsen i medicin med industriel specialisering (cand.scient.med.) Kandidatuddannelsen i medicin med industriel specialisering har til formål at kvalificere den studerende til at analysere og løse kliniske problemstillinger i forbindelse med diagnosticering og behandling primært med henblik på beskæftigelse i sundhedssektoren og i den medicotekniske industri. Kandidatuddannelsen består af teoretiske moduler, der er fordelt på naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige fag, samt moduler, der foregår i industrien, og kliniske moduler i sundhedssektoren. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.med. (candidatus/candidata scientiarum medicinae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Medicine with Industrial Specialization. 5.10. Kandidatuddannelsen i farmaceutisk videnskab (cand.scient.pharm.) Kandidatuddannelsen i farmaceutisk videnskab har til formål at kvalificere den studerende til at varetage erhvervsfunktioner som særlig lægemiddelsagkyndig inden for et bredt udsnit af samfundet, herunder kemisk, farmakologisk, farmaceutisk og klinisk lægemiddeludvikling, produktion og kvalitetssikring, registrering og markedsføring af lægemidler, samt information om lægemidler. Kandidatuddannelsen består af moduler inden for de naturvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige og farmaceutisk videnskabelige fagområder. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.pharm. (candidatus/candidata scientarium pharmaciae) (farmaceutisk videnskab). På engelsk: Master of Science (MSc) in Pharmaceutical Sciences. 5.11. Kandidatuddannelsen inden for det sundhedsfaglige område (cand.scient.san.) Kandidatuddannelsen inden for det sundhedsfaglige område har til formål at kvalificere den studerende til at varetage udviklings- og undervisningsopgaver i den private og offentlige sektor. Kandidatuddannelsen består af moduler, der er fordelt på biomedicinske fag, samfundsvidenskabelige fag, herunder samfundsmedicinske fag, humanistiske fag, samt sundhedsfaglige-, kliniske- og forskningsmetodologiske fag. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.san. (candidatus/candidata scientiarum sanitatis). På engelsk: Master of Science (MSc) in Health Science. 5.12. Kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab (cand.scient.san.publ.) Kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab har til formål at kvalificere den studerende til beskæftigelse i privat og offentlig virksomhed med baggrund i folkesundhedsvidenskabelig teori og metode. Kandidatuddannelsen består af moduler inden for områderne samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab. Endvidere indgår videnskabsteoretiske og forskningsmetodemæssige fag, hvori integreres sundhedsvidenskabelige, samfundsvidenskabelige, humanistiske og naturvidenskabelige fag. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.san.publ. (candidatus/candidata scientiae sanitatis publicae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Public Health. 6. DET TEKNISK VIDENSKABELIGE OMRÅDE 6.1. Kandidatuddannelsen inden for det landinspektørvidenskabelige område (cand.geom.) Kandidatuddannelsen inden for det landinspektørvidenskabelige område har til formål at kvalificere den studerende til at varetage erhvervsfunktioner med baggrund i teorier og metoder inden for det landinspektørvidenskabelige område. Kandidatuddannelsen består af moduler i matrikelvæsen, miljøret, landmåling og planlægning. Der kan opnås beskikkelse som praktiserende landinspektør efter reglerne i lov om landinspektørvirksomhed. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen landinspektør og betegnelsen cand.geom. (candidatus/candidata geometriae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Surveying, Planning and Land Management. 6.2. Kandidatuddannelsen inden for det ingeniørvidenskabelige område (cand.polyt.) Kandidatuddannelsen inden for det ingeniørvidenskabelige område har til formål at kvalificere den studerende til at løse komplicerede tekniske problemer, designe og implementere komplekse teknologiske produkter og systemer i en samfundsmæssig kontekst. Kandidatuddannelsens indhold skal give den studerende avanceret faglig kompetence inden for den valgte ingeniørvidenskabelige retning med mulighed for specialisering. Kandidatudddannelsen giver ret til betegnelsen civilingeniør og betegnelsen cand.polyt. (candidatus/candidata polytechnices) med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. På engelsk: Master of Science (MSc) in Engineering efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk. 6.3. Kandidatuddannelserne inden for det teknisk-videnskabelige område (cand.tech.) Kandidatuddannelserne inden for det teknisk-videnskabelige område har til formål at kvalificere den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner i private og offentlige virksomheder på baggrund af faglig viden og indsigt i teknisk-videnskabelige og andre videnskabelige teorier og metoder, der er relevante for den pågældende uddannelse. I kandidatuddannelserne indgår et eller flere fag inden for det teknisk-videnskabelige område og eventuelt andre områder, der er relevante for den teknisk-videnskabelige kandidats virke. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.tech. (candidatus/candidata technologiae) med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. På engelsk: Master of Science (MSc) in Technology efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk. 6.4. Kandidatuddannelsen i fødevarevidenskab (cand.tech.al.) Kandidatuddannelsen i fødevarevidenskab har til formål at kvalificere den studerende til, med baggrund i naturvidenskabelige, teknisk-videnskabelige samt andre videnskabelige kundskaber og metoder, at varetage erhvervsfunktioner inden for fødevare- og ernæringsområdet, nationalt som internationalt. Kandidatuddannelsens indhold skal sætte den studerende i stand til at kunne deltage i planlægning, realisering og styring af komplekse levnedsmiddelteknologiske systemer. Kandidatuddannelsen i fødevarevidenskab er som udgangspunkt normeret til 120 ECTS-points, men kan forlænges med en lønnet praktik normeret til 30 ECTS-points, hvis den studerende på bacheloruddannelsen ikke har opnået titlen fødevareingeniør, jf. § 15, stk. 2, og såfremt det er nødvendigt for, at den studerende kan gennemføre et specialiseret forløb på kandidatuddannelsen (brygmester eller mejeriingeniør). Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.tech.al. (candidatus/candidata technologiae alimentariae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Food Science and Technology. 6.5. Kandidatuddannelsen inden for teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning (cand.tech.soc.) Kandidatuddannelsen inden for teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning har til formål at kvalificere den studerende til nationalt og internationalt at indgå i tværfaglige teams for løsning af komplicerede opgaver inden for ressource- og miljøområdet i planlægning, forvaltning, innovation, ledelse og kommunikation. Kandidatuddannelsen indeholder moduler af tværvidenskabelige og problemorienterede studier af produktionens teknologiske udvikling og organisering, forbrugsmønstrenes udvikling og den samfundsmæssige baggrund herfor, de naturgivne ressourcer og vilkår som forudsætning for produktion og forbrug, produktions- og forbrugsudviklingens påvirkning af miljø, ressourcer, hverdagsliv og arbejdsforhold samt ressource- og miljøorienteret politik, planlægning og regulering. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.tech.soc. (candidatus/candidata technices socialium). På engelsk: Master of Science (MSc) in Technological and Socio-Economic Planning.