Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2025 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen
By-, Land- og Kirkeministeriet
BEK nr 1152 af 29/09/2025 I medfør af § 3, stk. 1 og 2, og § 5 b, stk. 4 og 8, i lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 29. maj 2024, fastsættes:
Formål og retsvirkning
§ 1. Bekendtgørelsens formål er at muliggøre udlæg og omplacering af nærmere angivne sommerhusområder i kystnærhedszonen uanset planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 3.
(Stk. 2)
§ 2. Bekendtgørelsens bestemmelser om udlæg og tilbageførsel af sommerhusområder og vilkår herfor har retsvirkning som kommuneplaner. Stk. 2. Betingede udlæg af sommerhusområder, jf. § 4, stk. 3, finder først anvendelse og har retsvirkning som kommuneplan, når de angivne tilknyttede sommerhusområder er tilbageført til landzone.
Anvendelsesområde
§ 3. Bekendtgørelsen gælder for områder beliggende i kystnærhedszonen i følgende kommuner:
- Assens Kommune, jf. kapitel 6.
- Faaborg-Midtfyn Kommune, jf. kapitel 7.
- Haderslev Kommune, jf. kapitel 8.
- Mariagerfjord Kommune, jf. kapitel 9.
- Middelfart Kommune, jf. kapitel 10.
- Nordfyns Kommune, jf. kapitel 11.
- Odsherred Kommune, jf. kapitel 12.
- Svendborg Kommune, jf. kapitel 13.
- Sønderborg Kommune, jf. kapitel 14.
- Vesthimmerlands Kommune, jf. kapitel 15.
- Viborg Kommune, jf. kapitel 16.
Udlæg og tilbageførsel af sommerhusområder
(Stk. 3)
§ 4. Kommunalbestyrelsen kan i overensstemmelse med bestemmelser i denne bekendtgørelse overføre nærmere angivne områder, jf. kapitel 6-16, i kystnærhedszonen til sommerhusområde ved lokalplan, idet også vedtagelse af tillæg til kommuneplanen kan være nødvendig, herunder for at fastsætte rammer for indholdet af lokalplanen efter lovens almindelige regler. Stk. 2. Kommunalbestyrelsernes lokalplanlægning for overførsel til sommerhusområde efter § 4, stk. 1, skal sikre, at nye grunde i hvert område i udgangspunktet har en gennemsnitsstørrelse på minimum 1.200 m2 fraregnet veje, fællesarealer m.m., medmindre der er en begrundelse for en mindre gennemsnitsstørrelse på grundene. Stk. 3. Overførsel til sommerhusområde efter § 4, stk. 1 kan være betinget af, at kommunalbestyrelsen har tilbageført nærmere angivne arealer i sommerhusområde til landzone, jf. § 5, stk. 2. Overførsler kan herunder være betinget af, at kommunalbestyrelsen har tilbageført samtlige arealer, som kommunalbestyrelsen ifølge bekendtgørelsen skal tilbageføre til landzone.
(Stk. 2)
§ 5. Nærmere angivne landzonearealer, der i kommuneplanen er udlagt som sommerhusområde, jf. kapitel 6-16, udtages af kommuneplanen med bekendtgørelsens ikrafttræden. Kommunalbestyrelsen kan herefter ikke længere overføre disse arealer til sommerhusområde ved lokalplan efter lovens almindelige regler. Stk. 2. Nærmere angivne arealer i sommerhusområde, jf. kapitel 6-16, skal kommunalbestyrelsen tilbageføre til landzone efter lovens almindelige regler.
§ 6. Plan- og Landdistriktsstyrelsen kan efter ansøgning fra kommunalbestyrelsen dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser om, at kommunalbestyrelsen skal tilbageføre nærmere angivne arealer til landzone, svarende til et antal grunde. Plan- og Landdistriktsstyrelsen skal ved dispensation i medfør af 1. pkt. reducere det maksimale antal grunde, der kan udstykkes i de udlagte sommerhusområder i kommunen, med samme antal grunde.
Generelle vilkår og bortfald af planlægningsmulighed
§ 7. Kommunalbestyrelsen skal ved kommune- og lokalplanlægning for nye sommerhusområder i medfør af § 4, stk. 1, inddrage hensyn til natur- og landskabsinteresser samt væsentlige nationale interesser og i relevant omfang fastlægge, hvorledes der sikres overensstemmelse mellem planlægningen og varetagelsen af disse hensyn.
§ 8. Muligheden for at overføre områder til sommerhusområde efter § 4 gælder i op til 4 år fra bekendtgørelsens ikrafttræden. Lokalplan om overførsel til sommerhusområde skal være endeligt vedtaget og offentliggjort inden denne frist.
Orientering af lodsejere, lokal offentliggørelse og tilretning af kommuneplan
§ 9. Kommunalbestyrelsen skal orientere de grundejere, hvis ejendomme er omfattet af bekendtgørelsen, og efter kommunalbestyrelsens nærmere vurdering foretage lokal offentliggørelse af bekendtgørelsen og oplyse om den forventede proces for planlægningen i kommunen.
§ 10. Kommunalbestyrelsen skal ved førstkommende nye eller reviderede kommuneplan tilrette kommuneplanen for at bringe den i overensstemmelse med bekendtgørelsen. Kommunalbestyrelsen skal i kommuneplanen udtage eventuelle sommerhusområder, der er udlagt med bekendtgørelsen, men som i medfør af § 8 ikke længere kan overføres til sommerhusområde.
§ 11. Bekendtgørelsen er ikke til hinder for, at ministeren for byer- og landdistrikter for de omfattede områder kan anvende beføjelser om landsplanlægning efter planlovens § 3 og er ikke til hinder for, at myndigheder kan fremsætte indsigelse mod planforslag for områderne efter planlovens §§ 29, 29 a, 29 b eller 29 c.
Assens Kommune
(Stk. 2)
§ 12. Et område på ca. 0,4 ha ved Lillehøj, som vist på kortbilag A. 1, (Brunshuse), udlægges til sommerhusformål. Stk. 2. Der må udstykkes op til 4 sommerhusgrunde inden for området.
Faaborg-Midtfyn Kommune
(Stk. 3)
§ 13. Et område på ca. 2,7 ha ved Mosegården, som vist på kortbilag A. 2 (Nab) udlægges til sommerhusformål. Stk. 2. Der må udstykkes op til 15 sommerhusgrunde inden for området. Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder først anvendelse, når kommunalbestyrelsen har truffet endelig beslutning om, at området Klintholm udtages af kommuneplanen, jf. § 16.
(Stk. 3)
§ 14. Et område på ca. 1,5 ha ved Bøgebjerglund, som vist på kortbilag A3 (Bøgebjerglund) udlægges til sommerhusformål. Stk. 2. Der må udstykkes op til 10 sommerhusgrunde inden for området. Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder først anvendelse, når kommunalbestyrelsen har truffet endelig beslutning om at området Klintholm udtages af kommuneplanen, jf. § 16.
(Stk. 3)
§ 15. Et område på ca. 2,2 ha ved Hesseløjevej, som vist på kortbilag A. 4 (Hesseløje) udlægges til sommerhusformål. Stk. 2. Der må udstykkes op til 12 sommerhusgrunde inden for området. Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder først anvendelse, når kommunalbestyrelsen har truffet endelig beslutning om at området Klintholm udtages af kommuneplanen, jf. § 16.
§ 16. Et i kommuneplanen udlagt område på ca. 4 ha til sommerhusformål ved Assensvej og Klintebakkevej, som vist på kortbilag A. 5, udtages af kommuneplanen.
Haderslev Kommune
(Stk. 2)
§ 17. Et område på ca. 1,1 ha ved Kelstrupvej, som vist på kortbilag A. 6 (Kelstrup Strand), udlægges til sommerhusformål. Stk. 2. Der må udstykkes op til 10 sommerhusgrunde inden for området.
Mariagerfjord Kommune
(Stk. 4)
§ 18. Et område på ca. 2.3 ha ved Øster Hurup, som vist på kortbilag A. 7 (Kystvejen syd), udlægges til sommerhusformål. Stk. 2. Der må udstykkes op til 19 sommerhusgrunde inden for området. Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder først anvendelse, når kommunalbestyrelsen har truffet endelig beslutning om tilbageførsel til landzone for området ved Ajstrup Syd, jf. § 21. Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder først anvendelse, når kommunalbestyrelsen har truffet endelig beslutning om, at området ved Ajstrup Vest udtages af kommuneplanen, jf. § 22.
(Stk. 4)
§ 19. Et område på ca. 2,1 ha ved Øster Hurup, som vist på kortbilag A. 8 (Dyrehaven), udlægges til sommerhusformål. Stk. 2. Der må udstykkes op til 18 sommerhusgrunde inden for området. Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder først anvendelse, når kommunalbestyrelsen har truffet endelig beslutning om tilbageførsel til landzone for området ved Ajstrup Syd, jf. § 21. Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder først anvendelse, når kommunalbestyrelsen har truffet endelig beslutning om, at området ved Ajstrup Vest udtages af kommuneplanen, jf. § 22.
(Stk. 4)
§ 20. Et område på ca. 4,8 ha ved Øster Hurup, som vist på kortbilag A. 9 (Sellegaardevej/Nørre Hurupvej), udlægges til sommerhusformål. Stk. 2. Der må udstykkes op til 42 sommerhusgrunde inden for området. Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder først anvendelse, når kommunalbestyrelsen har truffet endelig beslutning om tilbageførsel til landzone for området ved Ajstrup Syd, jf. § 21. Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder først anvendelse, når kommunalbestyrelsen har truffet endelig beslutning om, at området ved Ajstrup Vest udtages af kommuneplanen, jf. § 22.
§ 21. Et sommerhusområde på ca. 6,6 ha ved Vindblæs Plantagevej og Kæragervej, som vist på kortbilag A. 10 (Ajstrup Syd), skal kommunalbestyrelsen tilbageføre til landzone efter planlovens almindelige regler.
§ 22. Et i kommuneplanen udlagt sommerhusområde på ca. 4,3 ha ved Pilevænget, som vist på kortbilag A. 11 (Ajstrup Vest), udtages af kommuneplanen.
Middelfart Kommune
(Stk. 3)
§ 23. Et område på ca. 7,6 ha ved Kystvejen, som vist på kortbilag A. 12 (Båring Vig), udlægges til sommerhusformål. Stk. 2. Der må udstykkes op til 20 sommerhusgrunde inden for området. Stk. 3. Der kan ikke udstykkes sommerhusgrunde på arealer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, som vist på kortbilag A. 12.
Nordfyns Kommune
(Stk. 2)
§ 24. Et område på ca. 6 ha ved Nordborgvej, som vist på kortbilag A. 13 (Strandgyden, Skåstrup), udlægges til sommerhusformål. Stk. 2. Der må udstykkes op til 30 sommerhusgrunde inden for området.
(Stk. 2)
§ 25. Et område på ca. 10,4 ha ved Hasmark, som vist på kortbilag A. 14 (Strandvejen, Hasmark), udlægges til sommerhusformål. Stk. 2. Der må udstykkes op til 48 sommerhusgrunde inden for området.
Odsherred Kommune
(Stk. 2)
§ 26. Et område på ca. 5,1 ha ved Lumsås by, som vist på kortbilag A. 15 (Nordre Strandvej), udlægges til sommerhusformål. Stk. 2. Der må udstykkes op til 24 sommerhusgrunde inden for området.
Svendborg Kommune
(Stk. 2)
§ 27. Et område på ca. 3,4 ha, som vist på kortbilag A. 16 (Bøsøre), udlægges til sommerhusformål. Stk. 2. Der må udstykkes op til 22 sommerhusgrunde inden for området.
(Stk. 2)
§ 28. Et område på ca. 4 ha, som vist på kortbilag A. 17 (Revsøre), udlægges til sommerhusformål. Stk. 2. Der må udstykkes op til 25 sommerhusgrunde inden for området.
Sønderborg Kommune
(Stk. 3)
§ 29. Et område på ca. 6,3 ha ved Nordals Ferieresort (Nordborg Resort), som vist på kortbilag A. 18, udlægges til sommerhusformål. Stk. 2. Der må udstykkes op til 14 nye sommerhusgrunde inden for området. Stk. 3. Der kan ikke udstykkes sommerhusgrunde på arealer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, som vist på kortbilag A. 18.
Vesthimmerlands Kommune
(Stk. 2)
§ 30. Et område på ca. 1,5 ha, som vist på kortbilag A. 19 (Kongshøjgaard), udlægges til sommerhusformål. Stk. 2. Der må udstykkes op til 10 sommerhusgrunde inden for området.
§ 31. Et sommerhusområde på ca. 9,3 ha svarende til 43 sommerhusgrunde, som vist på kortbilag A. 20 (Trend Syd), skal kommunalbestyrelsen tilbageføre til landzone efter planlovens almindelige regler.
Viborg Kommune
(Stk. 2)
§ 32. Et område på ca. 1,7 ha som vist på kortbilag A. 21 (Hjarbæk), udlægges til sommerhusformål. Stk. 2. Der må udstykkes op til 19 sommerhusgrunde inden for området.
Ikrafttræden
§ 33. Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. oktober 2025.
By-, Land- og Kirkeministeriet /Morten Dahlin / Christian Vind/
Bilag 1 Kortbilag A. 1
Assens Kommune - Brunshuse (ca. 0,4 ha)
Bilag 2 Kortbilag A. 2
Faaborg-Midtfyn Kommune - Nab (ca. 2,7 ha)
Bilag 3 Kortbilag A. 3
Faaborg-Midtfyn Kommune – Bøgebjerglund (ca. 1,5 ha)
Bilag 4 Kortbilag A. 4
Faaborg-Midtfyn Kommune - Hesseløje (ca. 2,2 ha)
Bilag 5 Kortbilag A. 5
Faaborg-Midtfyn - Klintholm (ca. 4 ha)
Bilag 6 Kortbilag A. 6
Haderslev Kommune - Kelstrup Strand (ca. 1,1 ha)
Bilag 7 Kortbilag A. 7
Mariagerfjord Kommune - Kystvejen Syd (ca. 2,3 ha)
Bilag 8 Kortbilag A. 8
Mariagerfjord Kommune - Dyrehaven (ca. 2,1 ha)
Bilag 9 Kortbilag A. 9
Mariagerfjord Kommune - Sellegaardevej/Nørre Hurupvej (ca. 4,8 ha)
Bilag 10 Kortbilag A. 10
Mariagerfjord Kommune - Ajstrup Syd (ca. 6,6 ha)
Bilag 11 Kortbilag A. 11
Mariagerfjord Kommune - Ajstrup Vest (ca. 4,3 ha)
Bilag 12 Kortbilag A. 12
Middelfart Kommune - Båring Vig (ca. 7,6 ha)
Bilag 13 Kortbilag A. 13
Nordfyns Kommune - Strandgyden, Skråstrup (ca. 6 ha)
Bilag 14 Kortbilag A. 14
Nordfyns Kommune - Hasmark (ca. 10,4 ha)
Bilag 15 Kortbilag A. 15
Odsherred Kommune - Nordre Strandvej (ca. 5,1 ha)
Bilag 16 Kortbilag A. 16
Svendborg Kommune - Bøsøre (ca. 3,4 ha)
Bilag 17 Kortbilag A. 17
Svendborg Kommune - Revsøre (ca. 4 ha)
Bilag 18 Kortbilag A. 18
Sønderborg Kommune - Nordborg Resort (ca. 6,3 ha)
Bilag 19 Kortbilag A. 19
Vesthimmerlands Kommune - Kongshøjgaard (ca. 1,5 ha)
Bilag 20 Kortbilag A. 20
Vesthimmerlands Kommune - Trend Syd (ca. 9,3 ha)
Bilag 21 Kortbilag A. 21
Viborg Kommune - Hjarbæk (ca. 1,7 ha)
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2025
- Ikrafttrædelsesdato
- 30. september 2025