TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om kundgørelse af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs og Naturstyrelsens kort

DanmarkBekendtgørelse2025

Ministeriet for Grøn Trepart

BEK nr 1188 af 03/10/2025 I medfør af § 20 i lov nr. 407 af 25. april 2023 om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. fastsættes:

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs og Naturstyrelsens kortbilag kundgøres ikke i Lovtidende, men på Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs kortportal www.kort.lbst.dk. Stk. 2. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø er ansvarlig for kortportalen og varetager udvikling og drift af det produktionssystem, der anvendes til indhold, der kundgøres på kortportalen.

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Indholdet på kortportalen er tilgængeligt for offentligheden på www.kort.lbst.dk. Stk. 2. Kortbilag kundgjort på kortportalen forbliver tilgængelige, efter de er ændret eller ophævet. Det skal tydeligt fremgå, at der er tale om tidligere, ikke længere gældende udgaver.

§ 3

(Stk. 3)

§ 3. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø træffer de foranstaltninger, som er nødvendige for en effektiv opretholdelse, drift og beskyttelse af kortportalen og sikrer, at kortbilagene er frit tilgængelige for offentligheden. Tilgængeligheden kan i kortere perioder begrænses eller afskæres i forbindelse med ajourføring, systemvedligeholdelse eller nedbrud m.v. Stk. 2. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø sikrer, at der findes et identisk anlæg med identiske systemer, der kan anvendes i tilfælde af nedbrud eller anden skade. Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at brugere, der uberettiget forsøger at hindre adgang til eller at manipulere kortbilagene, afskæres fra at få adgang.

§ 4

§ 4. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø træffer foranstaltninger til sikring af autenticitet og integritet af indhold, der er kundgjort på kortportalen og opbevarer eksakte elektroniske kopier af dette i et bestandigt format.

§ 5

§ 5. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø sikrer, at anlæg og systemer, der anvendes til kundgørelse og produktion af kortbilagene lever op til de til hver en tid gældende offentlige standarder for It- og datasikkerhed, herunder ISO 27001. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø fastsætter nærmere interne bestemmelser om sikkerhedsforanstaltninger i myndigheden til uddybning af de regler, der fremgår af denne bekendtgørelse. Bestemmelserne skal navnlig omfatte organisatoriske forhold og fysisk sikring, herunder sikkerhedsorganisation, administration af adgangskontrolordninger og autorisationsordninger samt kontrol med autorisationer.

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Kun de personer, som er autoriseret hertil, må have adgang til kortportalens produktionssystem. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø autoriserer brugere i styrelsen samt personer, der udfører opgaver for virksomheder, som styrelsen har indgået aftale med om gennemførelse af revision eller varetagelse af drifts- og systemtekniske opgaver. Stk. 2. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kan meddele preview-adgang til kortportalens produktionssystem.

regnskab
§ 7

§ 7. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø foretager maskinel registrering (logning) af de opdateringer og ændringer, som styrelsens brugere foretager i kortportalens produktionssystem.

§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kan lave omtryk af kundgjort indhold på kortportalen. Dette forudsættes alene at ske i helt særlige tilfælde, i umiddelbar tidsmæssig sammenhæng med indholdets kundgørelse, og alene for så vidt angår åbenlyse fejl, hvor det vurderes at være tydeligt for enhver, hvori fejlen består. Stk. 2. Det skal tydeligt fremgå, at der er sket omtryk.

§ 9

§ 9. Når indhold omfattet af § 2 er kundgjort, påhviler det Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø at drage omsorg for opbevaring af den version, ministeren for Grøn Trepart har godkendt, i overensstemmelse med arkivloven.

§ 10

(Stk. 2)

§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. oktober 2025. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1602 af 28. december 2022 om kundgørelse af Landbrugsstyrelsens kort ophæves.

Ministeriet for Grøn Trepart /Jeppe Bruus / Vita Horneman/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2025
Ikrafttrædelsesdato
6. oktober 2025