TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om undtagelser fra generelle dyresundhedskrav for bluetongue ved flytning af drøvtyggere til Danmark

DanmarkBekendtgørelse2025

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

BEK nr 1245 af 28/10/2025 I medfør af § 67 i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 19. januar 2024, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 1 i bekendtgørelse nr. 1721 af 30. november 2020 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser:

Anvendelsesområde

§ 1

§ 1. Denne bekendtgørelse supplerer:

  1. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (“dyresundhedsloven”).
  2. Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/688 af 17. december 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår dyresundhedsmæssige krav vedrørende flytning inden for Unionen af landdyr og rugeæg (Kommissionens forordning (EU) 2020/688).
  3. Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/689 af 17. december 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler om overvågning, udryddelsesprogrammer og status som sygdomsfri for visse listeopførte og nye sygdomme (Kommissionens forordning (EU) 2020/689).
§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Definitionerne i de i § 1 nævnte forordninger finder anvendelse i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Endvidere forstås der i denne bekendtgørelse ved primær vaccination: Den vaccinationsforskrift, der er beskrevet i vaccinens produktresumé.

§ 3

§ 3. Bekendtgørelsen omfatter visse typer drøvtyggere, der ikke kan opfylde en af betingelserne i del II, kapitel 2, afsnit 1, punkt 1-3, i bilag V til Kommissionens forordning (EU) 2020/689, og som er opdrættede kvæg, får, geder, dyr af kamelfamilien og hjortedyr eller tilhører familierne Antilocapridae, Bovidae, Camelidae, Cervidae, Giraffidae, Moschidae eller Tragulidae, der flyttes fra en afgrænset virksomhed.

Flytning af opdrættet kvæg til godkendte avlsmaterialevirksomheder

§ 4

(Stk. 4)

§ 4. Bestemmelsen i artikel 13 i Kommissionens forordning (EU) 2020/688 finder anvendelse på flytning af opdrættet kvæg. Stk. 2. Operatører må flytte opdrættet kvæg fra godkendte avlsmaterialevirksomheder og godkendte karantænefaciliteter til isolation af donordyr i andre medlemsstater til godkendte avlsmaterialevirksomheder i Danmark, hvis de opfylder begge betingelser omhandlet i del II, kapitel 2, afsnit 1, punkt 6 og 7, i bilag V til Kommissionens forordning (EU) 2020/689. Betingelserne i stk. 3 skal derfor være opfyldt. Stk. 3. Dyrene skal

  1. være vaccineret mod de serotyper af bluetonguevirus (serotype 1-24), der er rapporteret om inden for de seneste 2 år i den pågældende medlemsstat eller zone, og være omfattet af den immunitetsperiode, der garanteres i specifikationerne for vaccinen, og
  2. være beskyttet mod vektorangreb med insekticider eller repellenter i mindst 14 dage forud for datoen for flytningen, og inden for dette tidsrum, og med negativt resultat, være underkastet en PCR-test udført på prøver, der er indsamlet mindst 14 dage efter datoen for beskyttelse mod vektorangreb. Stk. 4. I tilfælde, hvor en immunitetsperiode ikke er specificeret for dyrearten, betragtes dyret dog som vaccineret, jf. stk. 3, nr. 1, hvis vaccinen er givet indenfor de seneste 6 måneder før flytningen, som tillades tidligst
  3. 30 dage efter vaccinen er givet, hvis vaccinen er ordineret som én enkelt dosis (primær vaccination), eller
  4. 30 dage efter den anden vaccination, hvis vaccinen er ordineret med to doser (primær vaccination).

Flytning af opdrættede får, geder, dyr af kamelfamilien og hjortedyr

§ 5

(Stk. 5)

§ 5. Bestemmelserne i artikel 17, stk. 1, litra b, 24, stk. 1, litra b og 27, stk. 1, litra b i Kommissionens forordning (EU) 2020/688 finder anvendelse på flytning af opdrættede får, geder, dyr af kamelfamilien og hjortedyr. Stk. 2. Operatører må flytte opdrættede ukastrerede handyr og hundyr af arterne får, geder, dyr af kamelfamilien og hjortedyr. Stk. 3. De i stk. 2 omhandlede dyr skal opfylde begge betingelser omhandlet i del II, kapitel 2, afsnit 1, punkt 6 og 7, i bilag V til Kommissionens forordning (EU) 2020/689 samt være ældre end 5 måneder. Betingelserne i stk. 4 skal derfor være opfyldt. Stk. 4. Dyrene skal

  1. være ældre end 5 måneder, når de flyttes til Danmark,
  2. være vaccinerede mod de serotyper af bluetonguevirus (serotype 1-24), der er rapporteret om inden for de seneste 2 år i den pågældende medlemsstat eller zone, og være omfattet af den immunitetsperiode, der garanteres i specifikationerne for vaccinen, og
  3. være beskyttet mod vektorangreb med insekticider eller repellenter i mindst 14 dage forud for datoen for flytningen, og inden for dette tidsrum, og med negativt resultat, være underkastet en PCR-test udført på prøver, der er indsamlet mindst 14 dage efter datoen for beskyttelse mod vektorangreb. Stk. 5. I tilfælde, hvor en immunitetsperiode ikke er specificeret for dyrearten, betragtes dyret dog som vaccineret, jf. stk. 4, nr. 1, hvis vaccinen er givet indenfor de seneste 6 måneder før flytningen, som tillades tidligst
  4. 30 dage efter vaccinen er givet, hvis vaccinen er ordineret som én enkelt dosis (primær vaccination), eller
  5. 30 dage efter den anden vaccination, hvis vaccinen er ordineret med to doser (primær vaccination).

Flytning af drøvtyggere til en afgrænset virksomhed

§ 6

(Stk. 4)

§ 6. Bestemmelsen i artikel 64, stk. 3, litra b i Kommissionens forordning (EU) 2020/688 finder anvendelse på flytning af drøvtyggere fra en afgrænset virksomhed til en anden afgrænset virksomhed. Stk. 2. Operatører må kun flytte opdrættede dyr, der tilhører familierne Antilocapridae, Bovidae, Camelidae, Cervidae, Giraffidae, Moschidae eller Tragulidae til Danmark, hvis de opfylder betingelsen omhandlet i del II, kapitel 2, afsnit 1, punkt 7, i bilag V til Kommissionens forordning (EU) 2020/689. Betingelserne i stk. 3 skal derfor være opfyldt. Stk. 3. Dyrene skal

  1. være vaccinerede mod de serotyper af bluetonguevirus (serotype 1-24), der er rapporteret om inden for de seneste 2 år i den pågældende medlemsstat eller zone, og være omfattet af den immunitetsperiode, der garanteres i specifikationerne for vaccinen, og
  2. med negativt resultat, være underkastet en PCR-test udført på prøver, der er indsamlet så tæt på flyttetidspunktet som muligt, dog tidligst 14 dage før flytningen. Stk. 4. I tilfælde, hvor en immunitetsperiode ikke er specificeret for dyrearten, betragtes dyret dog som vaccineret, jf. stk. 3, nr. 1, hvis vaccinen er givet indenfor de seneste 6 måneder før flytningen, som tillades tidligst
  3. 30 dage efter vaccinen er givet, hvis vaccinen er ordineret som én enkelt dosis (primær vaccination), eller
  4. 30 dage efter den anden vaccination, hvis vaccinen er ordineret med to doser (primær vaccination).

Ikrafttræden

§ 7

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. november 2025.

Fødevarestyrelsen /Nikolaj Veje / Maj F. Munk/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2025
Ikrafttrædelsesdato
29. oktober 2025