Bekendtgørelse af forretningsorden for Skibsfartsnævnet
Erhvervsministeriet
BEK nr 1293 af 12/11/2025 I medfør af § 4, stk. 5, i lov nr. 1432 af 21. december 2005 om overtagelse af brugsretten til danske skibe fastsættes:
(Stk. 3)
§ 1. Skibsfartsnævnet nedsættes af erhvervsministeren i medfør af § 4, stk. 1, i lov om overtagelse af brugsretten til danske skibe. Stk. 2. Nævnet består af en formand og seks andre medlemmer, der alle udnævnes af erhvervsministeren. Af de seks menige medlemmer indstilles tre af Danske Rederier, to af de søfarendes organisationer og et af Søfartsstyrelsen. For hvert medlem udpeges på samme vis en suppleant. Stk. 3. Formanden, medlemmerne og suppleanter udnævnes for en periode på 4 år og kan genudnævnes.
(Stk. 3)
§ 2. I tilfælde af et medlems forfald, fungerer så vidt muligt i dennes sted den suppleant, der er udpeget for medlemmet. Har også den udpegede suppleant forfald, kan medlemmet vælge at lade sig repræsentere af en af de andre suppleanter. Suppleanter kan i øvrigt tilkaldes til at deltage i nævnets møder uden stemmeret og holdes i nødvendigt omfang underrettet om forholdenes udvikling. Stk. 2. Ved overtagelse af brugsretten til skibe, kan nævnet indkalde repræsentanter for de pågældende rederier til drøftelse af foreliggende spørgsmål. Stk. 3. Nævnet kan endvidere tilkalde sagkyndige i det omfang, nævnet finder dette nødvendigt.
§ 3. Skibsfartsnævnet rådgiver erhvervsministeren i alle skibsfartsmæssige forhold i forbindelse med internationale kriser, som kan berøre danske skibes sikkerhed.
(Stk. 4)
§ 4. Skibsfartsnævnets har til opgave at iværksætte de foranstaltninger, som påhviler nævnet i henhold til lov om overtagelse af brugsretten til danske skibe. Stk. 2. Skibsfartsnævnet har ansvaret for, at et skib, hvor staten efter en regeringsbeslutning har overtaget brugsretten, udnyttes i overensstemmelse med det søtransportbehov, som har dannet grundlag for overtagelsen. Dette sker ved, at nævnet enten bortchartrer skibet eller påbyder rederiet at indgå en charteraftale med en befragter, der er anvist af nævnet. Skibsfartsnævnet har i disse tilfælde ansvaret for at fastsætte fragtraten for de overtagne skibe. Skibsfartsnævnet kan i øvrigt fastsætte vilkår i forbindelse hermed. Stk. 3. Såfremt rederierne i forbindelse med overtagelsen af brugsretten lider andre tab end tab af fragtindtægter, tager nævnet stilling til, om der skal ydes yderligere kompensation for at sikre, at der ydes fuld erstatning. Stk. 4. Det påhviler endvidere nævnet at rådgive erhvervsministeren i alle skibsfartsmæssige forhold i forbindelse med en beslutning om overtagelse af brugsretten til et skib og i forbindelse med en beslutning om, hvorvidt der ikke længere er behov for en sådan disposition.
(Stk. 2)
§ 5. Skibsfartsnævnet har endvidere i medfør af § 2, stk. 3, i lov om overtagelse af brugsretten til danske skibe, til opgave at indgå forudgående aftaler med rederierne om udpegning af en række grupper af egnede skibe, blandt hvilke man vil kunne udvælge skibe til anvendelse i de situationer, som er nævnt i lovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4. Stk. 2. Nævnet skal orientere erhvervsministeren, såfremt det møder vanskeligheder i forbindelse med indgåelse af aftaler om udpegning af skibe efter lovens § 2, stk. 3.
(Stk. 2)
§ 6. For at en beslutning kan træffes af nævnet, skal formanden eller dennes suppleant, og mindst tre andre medlemmer eller suppleanter, deltage i beslutningen. Stk. 2. Afgørelser træffes ved stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed gør formandens eller dennes suppleants stemme udslaget.
(Stk. 2)
§ 7. Formanden eller dennes suppleant, indkalder nævnet til møde, så ofte denne finder det nødvendigt. Endvidere skal formanden eller dennes suppleant indkalde nævnet til møde, når mindst to af medlemmerne fremsætter ønske herom. Stk. 2. Tid og sted for nævnets møder fastsættes af formanden eller dennes suppleant, der foranlediger at medlemmerne og eventuelt suppleanterne indkaldes til møderne.
(Stk. 4)
§ 8. Skibsfartsnævnet kan udøve sin virksomhed i udlandet, såfremt forholdene kræver dette. Stk. 2. Hvis formanden eller dennes suppleant er til stede på det sted, hvorfra Skibsfartsnævnet bedst kan udøve sin virksomhed under de givne forhold, fungerer denne fortsat som nævnets formand eller dennes suppleant. I modsat fald er den danske repræsentationschef, som er akkrediteret i det pågældende land, bemyndiget til at udpege en formand, der skal være skibsfarts- og rederikyndig. Stk. 3. Den nævnte repræsentationschef er endvidere bemyndiget til, i fornødent omfang efter forhandlinger med formanden eller dennes suppleant, at udnævne nye medlemmer af nævnet, idet dette om muligt sker under iagttagelse af § 1, stk. 2. Stk. 4. Allerede udnævnte medlemmer eller suppleanter, der er eller måtte blive i stand til at deltage i nævnets arbejde i en situation omfattet af stk. 1, er fortsat medlemmer af nævnet.
§ 9. Nævnets sekretariatsforretninger varetages af Søfartsstyrelsen og Danske Rederier, som bl.a. har til opgave at koordinere med øvrige myndigheder. Nævnet kan i fornødent omfang antage yderligere medhjælp.
§ 10. Skibsfartsnævnets medlemmer, suppleanter og medhjælpere udøver deres hverv under ansvar efter straffelovens §§ 152 - 152 f.
§ 11. Der føres protokol over nævnets forhandlinger, der underskrives af medlemmerne og sekretariatet. Formanden eller dennes suppleant sørger for udførelsen af nævnets beslutninger i overensstemmelse med det vedtagne og underskriver på nævnets vegne.
(Stk. 2)
§ 12. Forretningsordenen træder i kraft den 1. januar 2026. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 946 af 7. september 2006 af forretningsorden for Skibsfartsnævnet ophæves.
Erhvervsministeriet /Morten Bødskov / Kristina Ravn/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2025
- Ikrafttrædelsesdato
- 12. november 2025