Bekendtgørelse om tilskud til vand- og klimaprojekter 2024 og 2025

§ 1. Der kan ydes tilskud til Naturstyrelsens og kommuners forundersøgelse af og etablering af vand- og klimaprojekter med følgende indsatser:

1. Kvælstofvådområdeprojekter til fjernelse af kvælstof.
2. Lavbundsprojekter til reduktion af drivhusgasudledning, til fjernelse af kvælstof og til forbedring af natur. Stk. 2. Der kan ydes tilskud til kommuners forundersøgelser og etablering af vand- og klimaprojekter med følgende indsatser:
3. Fosforvådområdeprojekter til fjernelse af fosfor.
4. Projekter om restaurering af ådale til forbedring af fysiske forhold i vandløb, til fjernelse af kvælstof og fosfor samt til reduktion af drivhusgasudledning.

§ 3. Der kan under indsatserne gives tilsagn om tilskud til følgende projekttyper:

1. Forundersøgelse af kvælstofvådområdeprojekter.
2. Etablering af kvælstofvådområdeprojekter.
3. Forundersøgelse af lavbundsprojekter.
4. Etablering af lavbundsprojekter.
5. Forundersøgelse af fosforvådområdeprojekter.
6. Etablering af fosforvådområdeprojekter.
7. Forundersøgelse af projekter om restaurering af ådale.
8. Etablering af projekter om restaurering af ådale.

Oplysning om lodsejerkompensation

§ 4. Ansøger skal samtidig med ansøgning om etablering af et projekt, jf. § 3, nr. 2, 4, 6 og 8, oplyse om reservation af en økonomisk ramme til lodsejerkompensation i form af:

1. Jordfordeling og køb af projektjord, jf. lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven).
2. Engangskompensation, jf. bekendtgørelse om tilskud til fastholdelse af arealer i vand- og klimaprojekter.
3. Kompensation for værditab, jf. bekendtgørelse om kompensation for tab af markedsværdi på arealer ved ekstensivering i forbindelse med vand- og klimaprojekter. Stk. 2. Ansøgers oplysninger om den økonomiske ramme til lodsejerkompensation berigtiges, hvis det vurderes, at den angivne økonomiske ramme ikke er tilstrækkelig til at gennemføre projektet.

Ansøgningsfrister

§ 6. Ansøgning om tilsagn om tilskud til forundersøgelse af et vand- og klimaprojekt, jf. § 3, nr. 1, 3, 5 og 7, skal indeholde:

1. Udfyldt ansøgningsskema med oplysninger om ansøger, projektdata, information om berørte lodsejere, udgiftsposter og samlet budget.
2. Indtegning af projektområdet i IMK.
3. To direkte sammenlignelige tilbud for udgifter over 100.000 kr., jf. dog stk. 2. Tilbud er direkte sammenlignelige, når de enkelte poster fremgår af tilbuddene, og disse er afgivet af uafhængige leverandører med forskellige CVR-numre. Tilbuddene skal omfatte den samme vare eller tjenesteydelse. Stk. 2. Der kan dispenseres fra kravet om direkte sammenlignelige tilbud i stk. 1, nr. 3, hvis der alene findes én leverandør af den konkrete vare eller tjenesteydelse. Ansøgers begrundelse for kun at vedlægge ét tilbud skal fremgå af ansøgningen.

Ansøgning om etableringer

§ 7. Ansøgning om tilsagn om etablering af et vand- og klimaprojekt, jf. § 3, nr. 2, 4, 6 og 8, skal indeholde:

1. Udfyldt ansøgningsskema med oplysninger om ansøger, projektdata, information om berørte lodsejere, anlægsopgaver, udgifts- og budgetposter inkl. lodsejerkompensation og samlet budget.
2. Indtegning af projektområdet i IMK.
3. En teknisk forundersøgelse, som indeholder: a) Projektbeskrivelse. b) Oplysninger om projektets beliggenhed og afgrænsning. c) Kort over eksisterende og fremtidige afvandingsforhold, oplande og det samlede projektområde. d) Oplysninger om projektområdets tilstand på ansøgningstidspunktet, herunder om jordbundsforhold, hydrologi, afvandingsforhold og arealanvendelse. e) En beregning af projektets effekt i forhold til kvælstof, fosfor, CO 2 -ækvivalenter eller målopfyldelse for vandområdet, jf. §§ 13-16. f) En beskrivelse af nødvendige anlægsarbejder og afværgeforanstaltninger i forbindelse med projektets etablering samt et forventet budget for disse. g) En beskrivelse af projektets konsekvenser, herunder for vandstands- og afvandingsforhold samt arealanvendelse. h) Oversigt over, hvilke tilladelser og dispensationer etableringen af projektet kræver, og en vurdering af muligheden for at opnå de myndighedstilladelser og dispensationer, der er nødvendige for etablering af projektet. i) Udtalelse fra det ansvarlige arkæologiske museum.
4. En ejendomsmæssig forundersøgelse, som indeholder: a) Et kort, der angiver projektområdets ejerforhold og ejendommenes beliggenhed. b) Ejendommenes driftsform. c) En liste, der viser projektområdets arealanvendelse på markniveau med hektarangivelse i forhold til den relevante referenceperiode, jf. bekendtgørelse om tilskud til fastholdelse af arealer i vand- og klimaprojekter. d) Projektets lodsejertilslutning. e) Lodsejernes ønsker om enten at sælge projektjorden, modtage engangskompensation til projektet eller modtage kompensation for værditab. f) Lodsejernes ønsker om erstatningsjord. g) Projektets samlede økonomi mht. lodsejernes ønsker for salg af projektjord. h) Projektets samlede økonomi mht. lodsejernes ønsker om tilskud til fastholdelse af arealer i vand- og klimaprojekter. i) Projektets samlede økonomi mht. lodsejers ønsker om kompensation for værditab. j) Afklaring af behovet for jordfordeling i projektet. k) Budget for jordfordelingen. l) Afklaring af projektgrænserne, hvor projektgrænsen skal afspejle lodsejernes fremtidige udnyttelse af områderne, herunder lodsejernes fremtidige arrondering af arealet.
5. To direkte sammenlignelige tilbud for udgifter over 100.000 kr., hvis disse foreligger på ansøgningstidspunktet, jf. dog stk. 2. Tilbud er direkte sammenlignelige, når de enkelte poster fremgår af tilbuddene, og disse er afgivet af uafhængige leverandører med forskellige CVR-numre. Tilbuddene skal omfatte den samme vare eller tjenesteydelse. Stk. 2. Kravet om direkte sammenlignelige tilbud i stk. 1, nr. 5, kan fraviges, hvis der alene findes én leverandør af den konkrete vare eller tjenesteydelse. Ansøgers begrundelse for kun at vedlægge ét tilbud skal fremgå af ansøgningen.

§ 8. Der afsættes en pulje til tilskud til forundersøgelser af kvælstofvådområdeprojekter, jf. § 3, nr. 1. Ansøgninger inden for denne pulje prioriteres efter bedste omkostningseffektivitet i form af kr. pr. ha. Stk. 2. Der afsættes en pulje til tilskud til etablering af kvælstofvådområdeprojekter, jf. § 3, nr. 2. Ansøgninger inden for denne pulje prioriteres efter bedste omkostningseffektivitet i form af kr. pr. kg N pr. år. Stk. 3. Hvis flere projekter om forundersøgelser og etablering af kvælstofvådområder har samme omkostningseffektivitet, prioriteres disse efter størrelsen af kvælstofreduktionen, således at projektet med størst reduktionspotentiale prioriteres højest. Stk. 4. Der tildeles tilsagn til ansøgninger om forundersøgelser efter prioriteringen i stk. 1 og 3, og ansøgninger om etableringer efter prioriteringen i stk. 2 og 3, indtil bevillingsrammen er nået.

Prioritering af lavbundsprojekter

§ 9. Der afsættes en pulje til tilskud til forundersøgelser af lavbundsprojekter, jf. § 3, nr. 3. Ansøgninger inden for denne pulje prioriteres efter størrelsen på overlappet i pct. mellem projektområdet og kulstofrige lavbundsjorder således, at projekter med størst overlap prioriteres højest. Stk. 2. Der afsættes en pulje til tilskud til etablering af lavbundsprojekter, jf. § 3, nr. 4. Ansøgninger inden for denne pulje prioriteres efter en pointscore som tildeles ud fra prioriteringskriterier i bilag 6 og 7. Stk. 3. Hvis flere ansøgninger opnår samme antal point, jf. stk. 2, prioriteres ansøgningerne efter bedste omkostningseffektivitet. Stk. 4. Tildeling af point i forhold til projektets arealeffektivitet for kvælstofreduktion, jf. bilag 6, sker ved ansøgning i 2024 ud fra projektets beliggenhed i et delopland, hvor der er et "Resterende kvælstofindsatsbehov" i den tilhørende kystvandgruppe, som fremgår af ”Kvælstofindsatsbehov for lavbundsprojekter i 2024” i bilag 2. Den i bilag 2 angivne ”Resterende forventet yderligere indsats" i den tilhørende kystvandgruppe, som fremgår af ”Kvælstofindsatsbehov for lavbundsprojekter i 2024”, kan medregnes i kvælstofindsatsbehovet. Stk. 5. Tildeling af point i forhold til projektets arealeffektivitet for kvælstofreduktion, jf. bilag 6, sker ved ansøgning i 2025 ud fra projektets beliggenhed i et delopland, hvor der er et "Resterende kvælstofindsatsbehov" i den tilhørende kystvandgruppe, som fremgår af ”Kvælstofindsatsbehov for lavbundsprojekter i 2025” i bilag 2. Den i bilag 2 angivne ”Resterende forventet yderligere indsats" i den tilhørende kystvandgruppe, som fremgår af ”Kvælstofindsatsbehov for lavbundsprojekter 2025” kan medregnes i kvælstofindsatsbehovet. Stk. 6. Der tildeles tilsagn til ansøgninger om forundersøgelser efter prioriteringen i stk. 1 og ansøgninger om etableringer efter prioriteringen i stk. 2 og 3, indtil bevillingsrammen er nået.

Prioritering af fosforvådområdeprojekter

§ 10. Der afsættes en pulje til tilskud til forundersøgelse af fosforvådområdeprojekter, jf. § 3, nr. 5. Ansøgninger inden for denne pulje prioriteres efter bedste omkostningseffektivitet i form af kr. pr. ha. Stk. 2. Der afsættes en pulje til tilskud til etablering af fosforvådområdeprojekter, jf. § 3, nr. 6. Ansøgninger inden for denne pulje prioriteres efter bedste omkostningseffektivitet i form af kr. pr. kg P pr. år. Stk. 3. Hvis flere projekter om etablering af fosforvådområder har samme omkostningseffektivitet, prioriteres disse efter størrelsen af fosforreduktionen, således at projektet med størst reduktionspotentiale prioriteres højest. Stk. 4. Der tildeles tilsagn til ansøgninger om forundersøgelser efter prioriteringen i stk. 1 og ansøgninger om etableringer efter prioriteringen i stk. 2 og 3, indtil bevillingsrammen er nået.

Prioritering af projekter om restaurering af ådale

§ 11. Der afsættes en pulje til tilskud til forundersøgelse af projekter om restaurering af ådale, jf. § 3, nr. 7. Ansøgninger inden for denne pulje prioriteres efter bedste omkostningseffektivitet i form af kr. pr. km vandløb. Stk. 2. Der afsættes en pulje til tilskud til etablering af projekter om restaurering af ådale, jf. § 3, nr. 8. Ansøgninger inden for denne pulje prioriteres efter bedste omkostningseffektivitet i form af kr. pr. km vandløb. Stk. 3. Hvis flere etableringsprojekter om restaurering af ådale har samme omkostningseffektivitet, prioriteres disse efter længden af indsatsen i forhold til vandområdets længde, således at projektet med størst effekt prioriteres højest. Stk. 4. Der tildeles tilsagn til ansøgninger om forundersøgelser efter prioriteringen i stk. 1 og ansøgninger om etableringer efter prioriteringen i stk. 2 og 3, indtil bevillingsrammen er nået.

§ 12. Tilsagn om tilskud til projekter om forundersøgelse er betinget af

1. at kvælstofvådområdeprojekter ved ansøgning i 2024, jf. § 3, nr. 1, er beliggende i et delopland, hvor der er et ”Resterende kvælstofindsatsbehov” i den tilhørende kystvandgruppe, som fremgår under ”Kvælstofindsatsbehov for kvælstofområder i 2024” i bilag 1, jf. kort.lbst.dk/502 ”Kystvandoplande, 2023”,
2. at kvælstofvådområdeprojekter ved ansøgning i 2025, jf. § 3, nr. 1, er beliggende i et delopland, hvor der er et ”Resterende kvælstofindsatsbehov” i den tilhørende kystvandgruppe, som fremgår under ”Kvælstofindsatsbehov for kvælstofområder i 2025” i bilag 1, jf. kort.lbst.dk/502 ”Kystvandoplande, 2023”,
3. at lavbundsprojekter, jf. § 3, nr. 3, placeres sådan, at minimum 60 pct. af projektområdet er beliggende på kulstofrige lavbundsjorder med minimum 6 pct. organisk kulstofindhold, jf. kort.lbst.dk/502 ”Tørverig lavbund 2024, 6-12%, Tørverig lavbund 2024, over 12%”, jf. dog stk. 2,
4. at fosforvådområdeprojekter, jf. § 3, nr. 5, er beliggende umiddelbart opstrøms en sø med et fosforindsatsbehov, jf. bilag 3, jf. kort.lbst.dk/502 ”Målsatte søer med indsatsbehov”, eller
5. at projekter om restaurering af ådale, jf. § 3, nr. 7, er beliggende ved et eller flere af de udvalgte vandområder, jf. bilag 4, jf. kort.lbst.dk/502 ”Udvalgte vandområder til restaurering af ådale”. Stk. 2. Kriteriet i stk. 1, nr. 3, kan fraviges efter en konkret vurdering, herunder hvis det vurderes, at ansøger kan sandsynliggøre, at tørvekortet ikke er retvisende.

Kriterier for støtteberettigelse til etablering af kvælstofvådområdeprojekter

§ 13. Tilsagn om tilskud til projekter om etablering af kvælstofvådområder, jf. § 3, nr. 2, er betinget af følgende:

1. at projektet ved ansøgning i 2024 bidrager til en reduktion af kvælstofbelastningen i et delopland, hvor der er et kvælstofindsatsbehov i den tilhørende kystvandgruppe, og reduktionen ikke overstiger det resterende kvælstofindsatsbehov i kystvandgruppen, jf. ”Kvælstofindsatsbehov i VP3”, som fremgår under ”Kvælstofindsatsbehov for kvælstofområder i 2024” i bilag 1, jf. kort.lbst.dk/502 ”Kystvandoplande, 2023”, jf. dog stk. 3.
2. at projektet ved ansøgning i 2025 bidrager til en reduktion af kvælstofbelastningen i et delopland, hvor der er et kvælstofindsatsbehov i den tilhørende kystvandgruppe, og reduktionen ikke overstiger det resterende kvælstofindsatsbehov i kystvandgruppen, jf. ”Kvælstofindsatsbehov i VP3”, som fremgår under ”Kvælstofindsatsbehov for kvælstofområder i 2025” i bilag 1, jf. kort.lbst.dk/502 ”Kystvandoplande, 2023”, jf. dog stk. 3.
3. Projektet fremmer en naturlig hydrologisk tilstand i projektområdet.
4. Projektet ikke fører til en forøget fosforudledning, der har en væsentlig negativ effekt på omgivelserne.
5. Projektet er omkostningseffektivt, jf. bilag 5, jf. dog stk. 2. Stk. 2. En samlet pris, der overstiger maksimumomkostningerne for projektets omkostningseffektivitet, jf. bilag 5, kan efter en konkret vurdering anses som omkostningseffektiv, hvis projektet vil have en betydelig effekt i forhold til formålet med kvælstofvådområdeindsatsen. Stk. 3. Den i bilag 1 under ”Kvælstofindsatsbehovet for kvælstofvådområder i 2024”, jf. kort.lbst.dk/502 ”Kystvandoplande, 2023”, angivne ”Resterende forventet yderligere indsats” i den tilhørende kystvandgruppe kan medregnes i stk. 1, nr. 1, hvis der fortsat er et reduktionsbehov, der ikke er opfyldt af andre kollektive virkemidler. Den i bilag 1 under ”Kvælstofindsatsbehovet for kvælstofvådområder i 2025”, jf. kort.lbst.dk/502 ”Kystvandoplande, 2023”, angivne ”Resterende forventet yderligere indsats” i den tilhørende kystvandgruppe kan medregnes i stk. 1, nr. 2, hvis der fortsat er et reduktionsbehov, der ikke er opfyldt af andre kollektive virkemidler. Stk. 4. Stk. 3, 1. pkt., kan fraviges i ganske særlige tilfælde, hvis der fortsat er et kvælstofindsatsbehov i 2024 i kystvandgruppen. Stk. 3, 2. pkt., kan fraviges i ganske særlige tilfælde, hvis der fortsat er et kvælstofindsatsbehov i 2025 i kystvandgruppen.

Kriterier for støtteberettigelse til etablering af lavbundsprojekter

§ 14. Tilsagn om tilskud til projekter om etablering af et lavbundsprojekt, jf. § 3, nr. 4, er betinget af følgende:

1. Projektet bidrager til en nettoreduktion af drivhusgasudledning.
2. Projektet fremmer naturlig hydrologisk tilstand i projektområdet.
3. Projektet ikke fører til en forøget fosforudledning, der har en væsentlig negativ effekt på omgivelserne.
4. Projektet bidrager til at fremme naturens kvalitet og til at skabe sammenhængende og robuste naturområder.
5. Projektet er omkostningseffektivt, jf. bilag 5, jf. dog stk. 2. Stk. 2. En samlet pris, der overstiger maksimumomkostningerne for projektets omkostningseffektivitet, jf. bilag 5, kan efter en konkret vurdering anses som omkostningseffektiv, hvis projektet vil have en betydelig effekt i forhold til formålet med lavbundsindsatsen.

Kriterier for støtteberettigelse til etablering af fosforvådområdeprojekter

§ 15. Tilsagn om tilskud til projekter om etablering af fosforvådområdeprojekter, jf. § 3, nr. 6, er betinget af følgende:

1. Projektet er beliggende umiddelbart opstrøms en sø med et fosforindsatsbehov, hvor det bidrager med en reduktion af fosforbelastningen, og reduktionen ikke overstiger rammerne for fosforindsatsbehovet i et søopland, der fremgår af bilag 3, jf. kort.lbst.dk/502 ”Målsatte søer med indsatsbehov”.
2. Projektet fremmer en naturlig hydrologisk tilstand i projektområdet.
3. Projektet er omkostningseffektivt, jf. bilag 5, jf. dog stk. 2. Stk. 2. En samlet pris, der overstiger maksimumomkostningerne for projektets omkostningseffektivitet, jf. bilag 5, kan efter en konkret vurdering anses som omkostningseffektiv, hvis projektet vil have en betydelig effekt i forhold til formålet med fosforvådområdeindsatsen. Stk. 3. Stk. 1, nr. 1, kan fraviges i ganske særlige tilfælde, hvis det vurderes, at der fortsat er et behov for fosforreduktion.

Kriterier for støtteberettigelse til etablering af projekter om restaurering af ådale

§ 16. Tilsagn om tilskud til etablering af projekt om restaurering af ådale, jf. § 3, nr. 8, er betinget af følgende:

1. Projektet er beliggende i et eller flere af de vandområder, der fremgår af bilag 4, jf. kort.lbst.dk/502 ”Udvalgte vandområder til restaurering af ådale”.
2. Projektet bidrager til at forbedre den økologiske tilstand i vandområdet ved at genskabe sammenhængen mellem vandløb og de vandløbsnære arealer gennem genopretning af de fysiske forhold i vandløbet og dets ådal.
3. Projektet er omkostningseffektivt, jf. bilag 5, jf. dog stk. 2.
4. Projektet fører ikke til en forøget fosforudledning, der har en væsentlig negativ effekt på omgivelserne. Stk. 2. En samlet pris, der overstiger maksimumomkostningerne for vurdering af projektets omkostningseffektivitet, jf. bilag 5, kan efter en konkret vurdering anses som omkostningseffektiv, hvis projektet vil have en betydelig effekt i forhold til formålet med indsatsen for restaurering af ådale.

Forpligtelser

§ 17. Tilsagnshaver er forpligtet til følgende, når tilsagn er givet:

1. Gennemføre projektet i overensstemmelse med tilsagnet.
2. Sikre opnåelse af de nødvendige tilladelser og dispensationer fra offentlige myndigheder, jf. § 29, stk. 3, nr. 5.
3. Sende udbetalingsansøgningen for det afsluttede projekt rettidigt, jf. § 29, stk. 4, sammen med det materiale, der fremgår af § 29, stk. 2 og 3.
4. Have et særskilt regnskabssystem eller en regnskabskode for alle transaktioner med tilknytning til projektet.
5. Sikre, at der ved etablering af et vand- og klimaprojekt tinglyses en servitut, jf. § 21, på samtlige ejendomme inden for det endelige projektområde inden datoen for slutudbetaling. Stk. 2. Der kan fastsættes yderligere forpligtelser i tilsagnet, herunder at forundersøgelser skal belyse forholdet til tidligere gennemførte projekter i tilknytning til projektområdet, at data fra tidligere forundersøgelser i tilknytning til projektområdet skal genbruges så vidt muligt, og at servitutter for projektområdet skal indeholde yderligere bestemmelser, herunder om afvandingsforholdene og vedligeholdelse af anlæg, end anført i § 21. Stk. 3. For projekter om forundersøgelser er tilsagnshaver endvidere forpligtet til at udarbejde en teknisk forundersøgelse og en ejendomsmæssig forundersøgelse, der skal indeholde de oplysninger, der fremgår af § 7, stk. 1, nr. 3 og 4. Stk. 4. Kravet om at udarbejde en teknisk og en ejendomsmæssig forundersøgelse, jf. stk. 3, kan fraviges, hvis det ikke findes nødvendigt til etableringen af projektet, eller hvis det ikke er muligt at gennemføre projektet. Stk. 5. Tilsagnshaver skal inden anlægsarbejdet i forbindelse med etableringen af et vand- og klimaprojekt indsende to direkte sammenlignelige tilbud for udgifter over 100.000 kr., hvis tilbuddene ikke er indsendt sammen med ansøgning om tilsagn om tilskud, jf. § 7, stk. 1, nr. 5. Stk. 6. For projekter om etableringer er tilsagnshaver endvidere forpligtet til at gennemføre projektet i overensstemmelse med den projektbeskrivelse, som er vedlagt ansøgningen, jf. § 7, stk. 1, nr. 3, litra a, jf. dog § 24.

§ 18. Ved etablering af vand- og klimaprojekter er tilsagnshaver forpligtet til at opsætte varige skilte eller tavler, hvis de samlede offentlige udgifter overstiger 3.600.000 kr. Skiltene eller tavlerne skal

1. opsættes på et sted, som er tydeligt synligt for offentligheden,
2. være læsbare,
3. være vind- og vejrbestandige,
4. informere om projektet, herunder projektets titel, mål og resultater samt en kort beskrivelse af projektet,
5. fremhæve tilskuddet fra Den Europæiske Union, og
6. vise EU-logoet, jf. bilag 8. Stk. 2. Ved forundersøgelse og etablering af vand- og klimaprojekter er tilsagnshaver forpligtet til at skilte, hvis tilsagnshaver har et officielt websted eller en officiel profil på en social medieplatform ved at
7. informere om projektet, herunder projektets titel, mål og resultater samt en kort beskrivelse af projektet,
8. fremhæve tilskuddet fra Den Europæiske Union, og
9. vise EU-logoet, jf. bilag 8. Stk. 3. Ved forundersøgelse og etablering af vand- og klimaprojekter, hvor projektet omfatter dokumenter og kommunikationsmateriale, der vedrører gennemførelsen af projektet, og som er beregnet til offentligheden eller deltagerne, er tilsagnshaver forpligtet til at skilte på materialet ved at
10. informere om projektet, herunder projektets titel, mål og resultater samt en kort beskrivelse af projektet,
11. fremhæve tilskuddet fra Den Europæiske Union, og
12. vise EU-logoet, jf. bilag 8. Stk. 4. Skiltning efter stk. 1 skal ske, så snart projektet fysisk påbegyndes og indtil datoen for slutudbetaling. Skiltning efter stk. 2 og 3 skal ske senest 7 dage efter tilsagnsdatoen og indtil datoen for slutudbetaling. Stk. 5. Hvis de samlede offentlige udgifter ikke overstiger den i stk. 1 anførte beløbsgrænse på datoen for modtagelse af tilsagn om tilskud, skal der skiltes, så snart tilsagnsbeløbet forhøjes, jf. § 24, og beløbsgrænsen nås og indtil datoen for slutudbetaling.

§ 19. Tilsagnshaver skal forud for ansøgning om udbetaling for så vidt angår etablering af vand- og klimaprojekter indsende en slutredegørelse. Stk. 2. Slutredegørelsen skal indeholde følgende:

1. Redegørelse for det afsluttede projekt.
2. Beskrivelse af de udførte anlægsarbejder, herunder dokumentation i form af fotos.
3. Beskrivelse af eventuelle afvigelser i forhold til tilsagn og begrundelse herfor.
4. Før- og efterfotos af projektområdet.
5. Oversigtskort indeholdende: a) Den endelige projektafgrænsning. b) Nye- og reetablerede vandløbsstrækninger. c) Arealer, der periodevist oversvømmes samt arealer, der anvendes til overrisling. d) Etablerede søer. e) Markering af hvor anlægsarbejderne er gennemført. f) Markering af hvor afværgeforanstaltningerne er gennemført. g) Markering af hvor før- og efterfotos er taget, jf. nr. 4. Stk. 3. Det vurderes på baggrund af slutredegørelsen, hvorvidt vand- og klimaprojektet er gennemført i overensstemmelse med projektbeskrivelsen, jf. § 17, stk. 6, og kriterierne til etableringsprojektet i tilsagnet om tilskud, der var gældende på tilsagnstidspunktet, jf. §§ 13-16. Stk. 4. Hvis det vurderes, at der ikke er overensstemmelse mellem projektbeskrivelsen, jf. § 17, stk. 6, og kriterierne til etableringsprojektet i tilsagnet om tilskud, jf. §§ 13-16, og det gennemførte projekt, skal tilsagnshaver indsende en ny slutredegørelse, når uoverensstemmelsen er afhjulpet.

§ 20. Tilsagnshaver er endvidere forpligtet til følgende, når projektet er afsluttet:

1. Holde udbetalingsansøgningen med tilhørende regnskabsbilag tilgængelig i mindst 5 år og 6 måneder, regnet fra datoen for slutudbetaling af tilskud.
2. Holde dokumentation for, at lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren og udbudsloven er overholdt, tilgængelig i mindst 5 år og 6 måneder fra datoen for udbetaling af tilskud, hvis projektet eller dele heraf er omfattet af disse regler.
3. Sikre, at kontrolmyndigheden har adgang til projektområdet og det fysiske og digitale projektmateriale i forbindelse med kontrol.

§ 21. Der skal ved etablering af vand- og klimaprojekter tinglyses en servitut om projektet på samtlige ejendomme med arealer inden for projektområdet. I servitutterne skal styrelsen være anført som påtaleberettiget. Stk. 2. Servitutten skal indeholde bestemmelser om følgende:

1. For projektet gælder, at arealer permanent skal henligge som vådområde eller lavbundsområde og fastholdes som græs- eller naturarealer med naturlig vandstand i overensstemmelse med tilsagnet, og at det kan anvendes til vedvarende energi i et omfang, der er foreneligt med projektets effekter.
2. Arealerne må ikke omlægges.
3. Arealerne må ikke tilføres gødning, bortset fra den gødning, der efterlades af græssende husdyr.
4. Arealerne må ikke tilføres jordforbedringsmidler.
5. Arealerne må ikke tilføres plantebeskyttelsesmidler.
6. Arealerne må ikke anvendes til etablering af skov eller energi-, lav- eller stævningsskov.
7. Arealerne må ikke anvendes til dyrkning af afgrøder, herunder ikke anvendes til frøproduktion og til dyrkning af energiafgrøder, prydvækster, pyntegrønt og juletræer. Dette er dog ikke til hinder for, at græs og anden plantevækst på arealerne kan anvendes til græsning, slæt, rørskær, høst af biomasse eller lignende.
8. Der må ikke tilskudsfodres på arealerne. Tilskudsfodring af kalve under 6 måneder i kalveskjul og halm til strøelse er dog tilladt. Mineraler betragtes ikke som tilskudsfoder.
9. Aktiviteter, bortset fra afgræsning, som ejere og forpagtere iværksætter eller tillader på den del af arealerne, der ligger nærmere end 5 meter fra åbne vandløb, søer over 100 m² og kystlinjer, skal udføres på en måde, der ikke medfører erosion af nævnte del af arealerne. Afstanden regnes fra vandløbets eller søens øverste kant eller for så vidt angår kystlinjer fra årets normale højeste vandstandslinje.
10. Kontrolmyndigheden skal have adgang til projektområdet i forbindelse med kontrol.
11. Der skal være den adgang til projektområdet, der er nødvendig for at kunne opfylde bestemmelser vedrørende vedligeholdelse af anlæg, jf. § 17, stk. 2.
12. Den, som styrelsen bemyndiger dertil, skal have adgang til arealer i projektområdet i forbindelse med målinger af effekten af projektet på vandmiljøet, naturen og klimaet, herunder til at tage jord- og vandprøver.

§ 22. Der kan opnås tilskud til projektudgifter til projekter, som er nødvendige for og direkte relaterede til projektet. Det kan være udgifter til følgende:

1. Den direkte lønudgift til tilsagnshavers personale, der er beskæftiget med projektet, tillagt 15 pct. overhead, jf. dog stk. 3-5.
2. Undersøgelser.
3. Information og møder.
4. Konsulenter, dog højest á en timepris på 1.200 kr. Konsulentens udgifter til rejser, kørsel, fortæring og repræsentation skal være indeholdt i timeprisen. Stk. 2. Ved etablering af vand- og klimaprojekter kan der endvidere opnås tilskud til følgende udgifter:
5. Køb af varer og tjenesteydelser, herunder entreprenørydelser.
6. Anlægsarbejde.
7. Tinglysning af servitut om vand- og klimaprojekter, jf. § 21. Stk. 3. Udgifter til løn til tilsagnshavers personale, der er beskæftiget med projektet, er tilskudsberettigede, hvis opgaverne ikke normalt finansieres af offentlige institutioner, offentlige virksomheder eller kommunale fællesskaber, og udgifterne kan dokumenteres. Stk. 4. Der ydes tilskud til lønudgifter, jf. stk. 1, nr. 1, efter følgende maksimale timepriser:
8. Til almindeligt ledelsesarbejde og projektledelse: 710 kr.
9. Til arbejde, der forudsætter viden på højt niveau inden for naturvidenskab, ingeniørarbejde, økonomi, administration, jura eller samfundsvidenskab: 480 kr.
10. Til arbejde, der ikke er omfattet af nr. 1 og 2: 360 kr. Stk. 5. I særlige tilfælde kan lønudgifter, jf. stk. 4, nr. 1, omfatte arbejde, der forudsætter særlig erfaring og relevant specialviden på højeste niveau inden for et fagområde, som skal tilgodeses i projektet, og som ikke er almindeligt ledelsesarbejde eller projektledelse. Stk. 6. Der kan godkendes andre projektudgifter end de i stk. 1 og 2 anførte som tilskudsberettigede, hvis disse er af væsentlig betydning for at gennemføre projektet. Stk. 7. For udgifter over 100.000 kr. ydes tilskuddet alene til det billigste tilbud på baggrund af to direkte sammenlignelige tilbud, jf. § 6, stk. 1, nr. 3 og § 7, stk. 1, nr. 5. Stk. 8. Der ydes tilskud på 100 pct. af de tilskudsberettigede projektudgifter.

§ 23. Der kan ikke opnås tilskud til følgende projektudgifter:

1. Udgifter, hvortil der gives andre EU-tilskud.
2. Udgifter, hvortil der er modtaget tilskud fra anden offentlig myndighed.
3. Udgifter til køb af brugt udstyr og materiel.
4. Udgifter til leje og leasing af udstyr og materiel.
5. Udgifter til reparation af udstyr.
6. Udgifter til moms, medmindre denne endeligt bæres af tilsagnshaver, jf. artikel 69, stk. 3, litra c, i forordning nr. 1303/2013.
7. Finansierings- og pengeinstitutomkostninger, jf. artikel 69, stk. 3, litra a, i forordning nr. 1303/2013.
8. Advokat- og revisionsomkostninger.
9. Udgifter i form af naturalydelser, som omhandlet i artikel 69, i forordning nr. 1303/2013.
10. Udgifter vedrørende aktiviteter, som tilsagnshaver eller en ejer eller forpagter af arealer i projektområdet er forpligtet til at gennemføre i medfør af anden lovgivning.
11. Udgifter, som tilsagnshaver har afholdt inden den 1. januar 2023.
12. Udgifter til simple genanskaffelser.
13. Almindelige driftsomkostninger.
14. Udgifter, der ikke er specificerede i budgettet.
15. Udgifter til forskning, overvågning og teknologisk udvikling.
16. Udgifter til at varetage sædvanlige myndighedsopgaver.
17. Udgifter til aktiviteter vedrørende anlægsarbejder på arealer, der anvendes som brandbælter.
18. Udgifter til rekreative formål, herunder stier og udkigstårne.

§ 24. Der kan godkendes ændringer af et projekt, herunder også ændringer af oplysninger om den reserverede økonomiske ramme til lodsejerkompensation og forlængelse af projektperioden, hvis projektet i sin ændrede form ville være blevet prioriteret, jf. §§ 8-11, og projektet fortsat opfylder kriterierne, jf. §§ 12-16. Ændringer vurderes i forhold til de kriterier for projektet, der var gældende på tilsagnstidspunktet. Stk. 2. Reservationen af de økonomiske rammer til køb af projektjord, herunder kompensation for værditab, jordfordeling eller tilsagn om tilskud til fastholdelse af arealer i vand- og klimaprojekter kan ændres ved en omfordeling mellem disse. Stk. 3. Ubrugte midler inden for tilsagnsbudgettet i tilsagn om tilskud til vand- og klimaprojekter kan i forbindelse med en ændring af projektet søges flyttet til de økonomiske rammer til lodsejerkompensation, som er reserveret til jordkøb, jordfordeling, tilsagn om tilskud til fastholdelse af arealer i vand- og klimaprojekter og kompensation for værditab. Stk. 4. Tilsagnshaver kan forhøje en eller flere tilskudsberettigede udgifter, hvis det ligger inden for det samlede tilsagnsbeløb ved en omfordeling mellem de tilskudsberettigede udgifter, hvor en anden udgift reduceres. En forhøjelse af en tilskudsberettiget udgift på mere end 10 pct. skal dog godkendes af styrelsen, jf. stk. 7. Stk. 5. Tilsagnsbeløbet kan ikke forhøjes i forbindelse med ændring af et projekt, jf. dog stk. 6. Stk. 6. Tilsagnsbeløbet til etablering af vand- og klimaprojekter kan forhøjes i ganske særlige tilfælde i forbindelse med ændring af projektet. Stk. 7. Ændring af et projekt kan iværksættes af tilsagnshaver for egen regning og risiko inden ansøgning til og godkendelse af styrelsen.

§ 25. Ansøgning om ændringer af projekter skal vedlægges følgende:

1. Begrundelse for ændringen.
2. Beskrivelse af ændringen.
3. Beskrivelse af, hvad ændringen betyder for projektet, herunder effekten i forhold til kvælstof, fosfor, CO 2 eller målopfyldelse for vandområdet.
4. Ved ændring af projektgrænser indtegnes ændringen i IMK, og der medsendes kort over ændringerne.
5. Opdaterede effektberegninger. Stk. 2. Ansøgning om ændring af budgettet skal vedlægges følgende:
6. Begrundelse for ændringen.
7. Et nyt budget.
8. Nye tilbud, hvis budgetændringen omfatter indkøb af varer eller ydelser med en pris over 100.000 kr. Stk. 3. Ansøgning om forlængelse af projektperioden skal vedlægges følgende:
9. Kort redegørelse for årsagen til, at projektet er forsinket.
10. Angivelse af dato for, hvornår projektet kan afsluttes.
11. Begrundet redegørelse for, hvordan projektet realistisk kan gennemføres inden for den forlængede periode, herunder en tidsplan for gennemførelse af projektet. Stk. 4. Styrelsen kan af egen drift forlænge projektperioden, hvis der fortsat gennemføres en jordfordeling, eller hvis en indsendt slutredegørelse endnu ikke er vurderet.

§ 29. Udbetaling af tilskud sker på baggrund af tilsagnshavers opgørelse over betalte og dokumenterede tilskudsberettigede udgifter. Stk. 2. Ansøgning om udbetaling af tilskud til forundersøgelse af vand- og klimaprojekter skal indeholde:

1. Udbetalingsskemaet med de påkrævede oplysninger, herunder om ansøger, omkostninger, delprojekter, udbetaling, slutrapport og bilag.
2. Alle udgiftsbilag, herunder dokumentation for udført arbejde i form af specificeret timeregistrering og dokumentation for lønudgiften i form af lønsedler.
3. Dokumentation for betaling af udgifterne.
4. Dokumentation for eventuelle afholdte udbud.
5. En teknisk og en ejendomsmæssig forundersøgelsesrapport, jf. dog stk. 6.
6. Dokumentation for korrekt udført skiltning på officielt websted og officiel profil på social medieplatform, jf. § 18, stk. 2. Som dokumentation angives adressen på webstedet samt brugernavn til den sociale medieprofil, og der sendes daterede skærmbilleder af webstedet og den sociale medieprofil, der viser skiltningen inklusive dato.
7. Dokumentation for korrekt udført skiltning på dokumenter og kommunikationsmateriale, jf. § 18, stk. 3. Som dokumentation indsendes selve publikationen i elektronisk form, et dateret foto eller scan af publikationen inklusive dato, eller angivelsen af adressen på webstedet, hvor publikationen ligger. Stk. 3. Ansøgning om udbetaling af tilskud til etablering af vand- og klimaprojekter skal indeholde:
8. Udbetalingsskemaet med de påkrævede oplysninger, herunder om ansøger, omkostninger, delprojekter, udbetaling, slutrapport og bilag.
9. Alle udgiftsbilag, herunder dokumentation for udført arbejde i form af specificeret timeregistrering og dokumentation for lønudgiften i form af lønsedler.
10. Dokumentation for betaling af udgifterne.
11. Dokumentation for eventuelle afholdte udbud.
12. De nødvendige tilladelser og dispensationer til projektet fra offentlige myndigheder.
13. Dokumentation for tinglysning af projektområdet.
14. Dokumentation for korrekt udført fysisk skiltning, jf. § 18, stk. 1. Som dokumentation indsendes to fotos inklusive dato, der viser henholdsvis skiltene eller tavlerne og deres placering.
15. Dokumentation for korrekt udført skiltning på officielt websted og officiel profil på social medieplatform, jf. § 18, stk. 2. Som dokumentation angives adressen på webstedet samt brugernavn til den sociale medieprofil, og der sendes daterede skærmbilleder af webstedet og den sociale medieprofil, der viser skiltningen inklusive dato.
16. Dokumentation for korrekt udført skiltning på dokumenter og kommunikationsmateriale, jf. § 18, stk. 3. Som dokumentation indsendes selve publikationen i elektronisk form, et dateret foto eller scan af publikationen inklusive dato, eller angivelsen af adressen på webstedet, hvor publikationen ligger.
17. Slutredegørelsen. Stk. 4. Ansøgning om udbetaling skal være modtaget senest 6 måneder efter den dato, som fremgår af tilsagnet, hvor projektet senest skal være afsluttet. Fristen kan efter en konkret vurdering fraviges i særlige tilfælde.

§ 32. Hvis et eller flere kriterier for støtteberettigelse i §§ 12-16 ikke er overholdt, kan der træffes afgørelse om hel eller delvis nedsættelse af tilskud på baggrund af en konkret vurdering. Hvis tilskuddet nedsættes helt, træffes der samtidig afgørelse om, at tilsagnet bortfalder. Udbetalt tilskud på baggrund af det pågældende tilsagn, som er omfattet heraf, skal tilbagebetales. Stk. 2. Ved manglende opfyldelse af en forpligtelse, jf. § 17, stk. 1, nr. 1, 2, 4, 5 og stk. 2-6, § 19 og § 20, kan der træffes afgørelse om hel eller delvis nedsættelse af tilskud på baggrund af en konkret vurdering. Hvis tilskuddet nedsættes helt, træffes der samtidig afgørelse om, at tilsagnet bortfalder. Udbetalt tilskud på baggrund af det pågældende tilsagn, som er omfattet heraf, skal tilbagebetales.

§ 36. Afgørelser og partshøringer efter forvaltningslovens § 19 sendes via Tast selv. Stk. 2. Ansøgninger om tilsagn om tilskud, jf. §§ 6 og 7, projektændringer, jf. § 25, stk. 1 og 2, og udbetalinger, jf. § 29, skal indgives via Tast selv, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Bilag til ansøgninger om tilsagn om tilskud, jf. §§ 6 og 7, projektændringer, jf. § 25, stk. 1 og 2, og udbetalinger, jf. § 29, skal indgives via e-mail til vkp@lbst.dk eller via Digital Post. Stk. 4. Ansøgning og bilag om projektforlængelse, jf. § 25, stk. 3, og om projektoverdragelser, jf. § 28, skal indgives via e-mail til vkp@lbst.dk eller via Digital Post.

§ 38. Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. januar 2025. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 817 af 25. juni 2024 om tilskud til vand- og klimaprojekter 2024 og 2025 ophæves.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø /Lars Gregersen / Asger Petersen/

Bilag 1 Kvælstofindsatsbehov for kvælstofvådområder, jf. § 12, stk. 1, nr. 1 og 2 og § 13, stk. 1, nr. 1 og 2 og stk. 3.

Det anførte kvælstofindsatsbehov i kolonnerne ”Kvælstofindsatsbehov i VP3” og ”Forventet yderligere indsats i VP3” er baseret på bilag 1 i vandområdeplanerne 2021-2027. I kolonnerne ”Resterende kvælstofindsatsbehov” og ”Resterende forventet yderligere indsats” fremgår det forventede resterende kvælstofindsatsbehov på baggrund af ansøgningerne i 2023. Kvælstofindsatsbehov for kvælstofvådområder i 2024 Hovedfarvandsområde Kystvand - delopland Kystvandgruppe (ID) Kvælstofindsatsbehov i VP3 (ton N/år) Forventet yderligere indsats i VP3 (ton N/år) Resterende kvælstofindsatsbehov (ton N/år) Resterende forventet yderligere indsats (ton N/år) 1 Nordsøen 111 Lister Dyb 119 195,6 648,2 181,7 648,2 1 Nordsøen 107 Juvre Dyb 1 Nordsøen 120 Knudedyb 1 Nordsøen 121 Grådyb 1 Nordsøen 119 Vesterhavet, syd 1 Nordsøen 132 Ringkøbing Fjord 133 226,4 697,8 226,4 671,2 1 Nordsøen 131 Nissum Fjord, Felsted Kog 1 Nordsøen 130 Nissum Fjord, mellem 1 Nordsøen 129 Nissum Fjord, ydre 1 Nordsøen 133 Vesterhavet, nord 2 Skagerrak 221 Skagerrak 221 - - - - 3 Kattegat 225 Nordlige Kattegat, Ålbæk Bugt 225 - - - - 3 Kattegat 232 Nissum Bredning 235 101,1 715,4 92,3 715,4 3 Kattegat 233 Kås Bredning og Venø Bugt 3 Kattegat 234 Løgstør Bredning 3 Kattegat 236 Thisted Bredning 3 Kattegat 158 Hjarbæk Fjord 3 Kattegat 157 Bjørnholms Bugt, Riisgårde Bredning, Skive Fjord og Lovns Bredning 3 Kattegat 238 Halkær Bredning 3 Kattegat 235 Nibe Bredning og Langerak 3 Kattegat 159 Mariager Fjord, indre 222 1,4 58,3 1,4 41,3 3 Kattegat 160 Mariager Fjord, ydre 3 Kattegat 222 Kattegat, Aalborg Bugt 3 Kattegat 136 Randers Fjord, indre 138 82,2 - 82,2 - 3 Kattegat 137 Randers Fjord, ydre 3 Kattegat 138 Hevring Bugt 3 Kattegat 139 Anholt 139 - - - - 3 Kattegat 154 Kattegat, Læsø 154 - - - - 3 Kattegat 165 Isefjord, indre 200 39,6 96,7 39,6 96,7 3 Kattegat 24 Isefjord, ydre 3 Kattegat 2 Roskilde Fjord, indre 3 Kattegat 1 Roskilde Fjord, ydre 3 Kattegat 200 Kattegat, Nordsjælland 4 Nordlige Bælthav 140 Djursland Øst 140 28,5 46,5 28,5 33,7 4 Nordlige Bælthav 141 Ebeltoft Vig 141 0,2 - 0,2 - 4 Nordlige Bælthav 144 Knebel Vig 147 1,1 - 1,1 - 4 Nordlige Bælthav 145 Kalø Vig 4 Nordlige Bælthav 147 Århus Bugt og Begtrup Vig 4 Nordlige Bælthav 146 Norsminde Fjord 219 35,1 156,8 35,1 156,8 4 Nordlige Bælthav 128 Horsens Fjord, indre 4 Nordlige Bælthav 127 Horsens Fjord, ydre 4 Nordlige Bælthav 59 Nærå Strand 4 Nordlige Bælthav 93 Odense Fjord, Seden Strand 4 Nordlige Bælthav 92 Odense Fjord, ydre 4 Nordlige Bælthav 62 Lillestrand 4 Nordlige Bælthav 142 Stavns Fjord 4 Nordlige Bælthav 219 Århus Bugt syd, Samsø og Nordlige Bælthav 4 Nordlige Bælthav 28 Sejerø Bugt 28 - - - - 5 Lillebælt 123 Vejle Fjord, indre 224 6,5 18,5 5,3 18,5 5 Lillebælt 122 Vejle Fjord, ydre 5 Lillebælt 224 Nordlige Lillebælt 5 Lillebælt 124 Kolding Fjord, indre 231 2,3 114,6 2,3 114,6 5 Lillebælt 125 Kolding Fjord, ydre 5 Lillebælt 80 Gamborg Fjord 5 Lillebælt 231 Lillebælt, Snævringen 5 Lillebælt 109 Hejlsminde Nor 217 5,3 137,3 -9,8 119,3 5 Lillebælt 108 Avnø Vig 5 Lillebælt 106 Haderslev Fjord 5 Lillebælt 82 Aborg Minde Nor 5 Lillebælt 74 Bredningen 5 Lillebælt 217 Lillebælt, Bredningen 5 Lillebælt 113 Flensborg Fjord, indre 216 4,4 4,4 4,4 4,4 5 Lillebælt 114 Flensborg Fjord, ydre 5 Lillebælt 110 Nybøl Nor 5 Lillebælt 105 Augustenborg Fjord 5 Lillebælt 104 Als Sund 5 Lillebælt 103 Als Fjord 5 Lillebælt 102 Åbenrå Fjord 5 Lillebælt 101 Genner Bugt 5 Lillebælt 87 Helnæs Bugt 5 Lillebælt 216 Lillebælt, syd 6 Storebælt 29 Kalundborg Fjord 29 0,5 - 0,5 - 6 Storebælt 204 Jammerland Bugt og Musholm Bugt 204 9,5 - 9,5 - 6 Storebælt 85 Kertinge Nor 96 0,8 - 0,8 - 6 Storebælt 84 Kerteminde Fjord 6 Storebælt 96 Storebælt, NV 6 Storebælt 95 Storebælt, SV 95 - - - - 6 Storebælt 83 Holckenhavn Fjord 90 2,0 48,7 2,0 48,7 6 Storebælt 86 Nyborg Fjord 6 Storebælt 89 Lunkebugten 6 Storebælt 90 Langelandssund 6 Storebælt 68 Lindelse Nor 214 2,1 14,0 2,1 14,0 6 Storebælt 72 Kløven 6 Storebælt 212 Faaborg Fjord 6 Storebælt 214 Det sydfynske Øhav 6 Storebælt 16 Korsør Nor 206 5,5 - 5,5 - 6 Storebælt 25 Skælskør Fjord og Nor 6 Storebælt 17 Basnæs Nor 6 Storebælt 18 Holsteinborg Nor 6 Storebælt 35 Karrebæk Fjord 6 Storebælt 36 Dybsø Fjord 6 Storebælt 37 Avnø Fjord 6 Storebælt 206 Smålandsfarvandet, åbne del 6 Storebælt 34 Smålandsfarvandet, syd 34 - - - - 6 Storebælt 38 Guldborgsund 38 - - - - 6 Storebælt 45 Grønsund 45 1,0 - 1,0 - 7 Sydlige Bælthav 207 Nakskov Fjord 208 11,1 59,6 11,1 59,6 7 Sydlige Bælthav 209 Rødsand og Bredningen 7 Sydlige Bælthav 208 Femerbælt 8 Øresund 6 Nordlige Øresund 6 - - - - 8 Øresund 201 Køge Bugt 201 - - - - 9 Østersøen 49 Stege Nor 48 0,0 2,1 0,0 2,1 9 Østersøen 48 Stege Bugt 9 Østersøen 47 Præstø Fjord 46 0,4 - 0,4 - 9 Østersøen 46 Fakse Bugt 9 Østersøen 44 Hjelm Bugt 44 - - - - 9 Østersøen 57 Østersøen, Christiansø 57 - - - - 9 Østersøen 56 Østersøen, Bornholm 56 0,6 181,3 0,6 181,3 Sum 763 3.000 724 2.926

Det anførte kvælstofindsatsbehov i kolonnerne ”Kvælstofindsatsbehov i VP3” og ”Forventet yderligere indsats i VP3” er baseret på bilag 1 i vandområdeplanerne 2021-2027. I kolonnerne ”Resterende kvælstofindsatsbehov” og ”Resterende forventet yderligere indsats” fremgår det forventede resterende kvælstofindsatsbehov på baggrund af ansøgningerne i 2024. Kvælstofindsatsbehov for kvælstofområder i 2025 Hovedfarvandsområde Kystvand - delopland Kyst-vand-gruppe (ID) Kvælstof-indsatsbehov i VP3 (ton N/år) Forventet yderligere indsats i VP3 (ton N/år) Resterende kvælstof-indsatsbehov (ton N/år) Resterende forventet yderligere indsats (ton N/år) 1 Nordsøen 111 Lister Dyb 119 195,6 648,2 182,5 622,6 1 Nordsøen 107 Juvre Dyb 1 Nordsøen 120 Knudedyb 1 Nordsøen 121 Grådyb 1 Nordsøen 119 Vesterhavet, syd 1 Nordsøen 132 Ringkøbing Fjord 133 226,4 697,8 191,3 653,3 1 Nordsøen 131 Nissum Fjord, Felsted Kog 1 Nordsøen 130 Nissum Fjord, mellem 1 Nordsøen 129 Nissum Fjord, ydre 1 Nordsøen 133 Vesterhavet, nord 2 Skagerrak 221 Skagerrak 221 - - - - 3 Kattegat 225 Nordlige Kattegat, Ålbæk Bugt 225 - - - - 3 Kattegat 232 Nissum Bredning 235 101,1 715,4 86,4 689,8 3 Kattegat 233 Kås Bredning og Venø Bugt 3 Kattegat 234 Løgstør Bredning 3 Kattegat 236 Thisted Bredning 3 Kattegat 158 Hjarbæk Fjord 3 Kattegat 157 Bjørnholms Bugt, Riisgårde Bredning, Skive Fjord og Lovns Bredning 3 Kattegat 238 Halkær Bredning 3 Kattegat 235 Nibe Bredning og Langerak 3 Kattegat 159 Mariager Fjord, indre 222 1,4 58,3 1,4 37,4 3 Kattegat 160 Mariager Fjord, ydre 3 Kattegat 222 Kattegat, Aalborg Bugt 3 Kattegat 136 Randers Fjord, indre 138 82,2 - 82,2 - 3 Kattegat 137 Randers Fjord, ydre 3 Kattegat 138 Hevring Bugt 3 Kattegat 139 Anholt 139 - - - - 3 Kattegat 154 Kattegat, Læsø 154 - - - - 3 Kattegat 165 Isefjord, indre 200 39,6 96,7 39,6 96,7 3 Kattegat 24 Isefjord, ydre 3 Kattegat 2 Roskilde Fjord, indre 3 Kattegat 1 Roskilde Fjord, ydre 3 Kattegat 200 Kattegat, Nordsjælland 4 Nordlige Bælthav 140 Djursland Øst 140 28,5 46,5 28,5 34,0 4 Nordlige Bælthav 141 Ebeltoft Vig 141 0,2 - 0,2 - 4 Nordlige Bælthav 144 Knebel Vig 147 1,1 - 1,1 - 4 Nordlige Bælthav 145 Kalø Vig 4 Nordlige Bælthav 147 Århus Bugt og Begtrup Vig 4 Nordlige Bælthav 146 Norsminde Fjord 219 35,1 156,8 28,8 156,8 4 Nordlige Bælthav 128 Horsens Fjord, indre 4 Nordlige Bælthav 127 Horsens Fjord, ydre 4 Nordlige Bælthav 59 Nærå Strand 4 Nordlige Bælthav 93 Odense Fjord, Seden Strand 4 Nordlige Bælthav 92 Odense Fjord, ydre 4 Nordlige Bælthav 62 Lillestrand 4 Nordlige Bælthav 142 Stavns Fjord 4 Nordlige Bælthav 219 Århus Bugt syd, Samsø og Nordlige Bælthav 4 Nordlige Bælthav 28 Sejerø Bugt 28 - - - - 5 Lillebælt 123 Vejle Fjord, indre 224 6,5 18,5 4,0 17,9 5 Lillebælt 122 Vejle Fjord, ydre 5 Lillebælt 224 Nordlige Lillebælt 5 Lillebælt 124 Kolding Fjord, indre 231 2,3 114,6 2,3 114,6 5 Lillebælt 125 Kolding Fjord, ydre 5 Lillebælt 80 Gamborg Fjord 5 Lillebælt 231 Lillebælt, Snævringen 5 Lillebælt 109 Hejlsminde Nor 217 5,3 137,3 -12,2 114,4 5 Lillebælt 108 Avnø Vig 5 Lillebælt 106 Haderslev Fjord 5 Lillebælt 82 Aborg Minde Nor 5 Lillebælt 74 Bredningen 5 Lillebælt 217 Lillebælt, Bredningen 5 Lillebælt 113 Flensborg Fjord, indre 216 4,4 4,4 0,0 4,4 5 Lillebælt 114 Flensborg Fjord, ydre 5 Lillebælt 110 Nybøl Nor 5 Lillebælt 105 Augustenborg Fjord 5 Lillebælt 104 Als Sund 5 Lillebælt 103 Als Fjord 5 Lillebælt 102 Åbenrå Fjord 5 Lillebælt 101 Genner Bugt 5 Lillebælt 87 Helnæs Bugt 5 Lillebælt 216 Lillebælt, syd 6 Storebælt 29 Kalundborg Fjord 29 0,5 - 0,5 - 6 Storebælt 204 Jammerland Bugt og Musholm Bugt 204 9,5 - 9,5 - 6 Storebælt 85 Kertinge Nor 96 0,8 - 0,8 - 6 Storebælt 84 Kerteminde Fjord 6 Storebælt 96 Storebælt, NV 6 Storebælt 95 Storebælt, SV 95 - - - - 6 Storebælt 83 Holckenhavn Fjord 90 2,0 48,7 2,0 48,7 6 Storebælt 86 Nyborg Fjord 6 Storebælt 89 Lunkebugten 6 Storebælt 90 Langelandssund 6 Storebælt 68 Lindelse Nor 214 2,1 14,0 2,1 14,0 6 Storebælt 72 Kløven 6 Storebælt 212 Faaborg Fjord 6 Storebælt 214 Det sydfynske Øhav 6 Storebælt 16 Korsør Nor 206 5,5 - -0,3 - 6 Storebælt 25 Skælskør Fjord og Nor 6 Storebælt 17 Basnæs Nor 6 Storebælt 18 Holsteinborg Nor 6 Storebælt 35 Karrebæk Fjord 6 Storebælt 36 Dybsø Fjord 6 Storebælt 37 Avnø Fjord 6 Storebælt 206 Smålandsfarvandet, åbne del 6 Storebælt 34 Smålandsfarvandet, syd 34 - - - - 6 Storebælt 38 Guldborgsund 38 - - - - 6 Storebælt 45 Grønsund 45 1,0 - 1,0 - 7 Sydlige Bælthav 207 Nakskov Fjord 208 11,1 59,6 3,4 50,9 7 Sydlige Bælthav 209 Rødsand og Bredningen 7 Sydlige Bælthav 208 Femerbælt 8 Øresund 6 Nordlige Øresund 6 - - - - 8 Øresund 201 Køge Bugt 201 - - - - 9 Østersøen 49 Stege Nor 48 0,0 2,1 0,0 2,1 9 Østersøen 48 Stege Bugt 9 Østersøen 47 Præstø Fjord 46 0,4 - 0,4 - 9 Østersøen 46 Fakse Bugt 9 Østersøen 44 Hjelm Bugt 44 - - - - 9 Østersøen 57 Østersøen, Christiansø 57 - - - - 9 Østersøen 56 Østersøen, Bornholm 56 0,6 181,3 0,0 0,0 Sum 763 3.000 655 2.657

Bilag 2 Kvælstofindsatsbehov for lavbundsprojekter, jf. § 9, stk. 4 og 5.

Det anførte kvælstofindsatsbehov i kolonnerne ”Kvælstofindsatsbehov i VP3” og ”Forventet yderligere indsats i VP3” er baseret på bilag 1 i vandområdeplanerne 2021-2027. I kolonnerne ”Resterende kvælstofindsatsbehov” og ”Resterende forventet yderligere indsats” fremgår det forventede resterende kvælstofindsatsbehov på baggrund af ansøgningerne i 2023. Kvælstofindsatsbehov for lavbundsprojekter i 2024 Hovedfarvandsområde Kystvand - delopland Kystvandgruppe (ID) Kvælstofindsatsbehov i VP3 (ton N/år) Forventet yderligere indsats i VP3 (ton N/år) Resterende kvælstofindsatsbehov (ton N/år) Resterende forventet yderligere indsats (ton N/år) 1 Nordsøen 111 Lister Dyb 119 15,4 648,2 11,1 648,2 1 Nordsøen 107 Juvre Dyb 1 Nordsøen 120 Knudedyb 1 Nordsøen 121 Grådyb 1 Nordsøen 119 Vesterhavet, syd 1 Nordsøen 132 Ringkøbing Fjord 133 20,0 697,8 -21,6 671,2 1 Nordsøen 131 Nissum Fjord, Felsted Kog 1 Nordsøen 130 Nissum Fjord, mellem 1 Nordsøen 129 Nissum Fjord, ydre 1 Nordsøen 133 Vesterhavet, nord 2 Skagerrak 221 Skagerrak 221 - - - - 3 Kattegat 225 Nordlige Kattegat, Ålbæk Bugt 225 - - - - 3 Kattegat 232 Nissum Bredning 235 19,7 715,4 19,7 715,4 3 Kattegat 233 Kås Bredning og Venø Bugt 3 Kattegat 234 Løgstør Bredning 3 Kattegat 236 Thisted Bredning 3 Kattegat 158 Hjarbæk Fjord 3 Kattegat 157 Bjørnholms Bugt, Riisgårde Bredning, Skive Fjord og Lovns Bredning 3 Kattegat 238 Halkær Bredning 3 Kattegat 235 Nibe Bredning og Langerak 3 Kattegat 159 Mariager Fjord, indre 222 0,7 58,3 -16,9 41,3 3 Kattegat 160 Mariager Fjord, ydre 3 Kattegat 222 Kattegat, Aalborg Bugt 3 Kattegat 136 Randers Fjord, indre 138 7,8 - 0,1 - 3 Kattegat 137 Randers Fjord, ydre 3 Kattegat 138 Hevring Bugt 3 Kattegat 139 Anholt 139 - - - - 3 Kattegat 154 Kattegat, Læsø 154 - - - - 3 Kattegat 165 Isefjord, indre 200 5,0 96,7 5,0 96,7 3 Kattegat 24 Isefjord, ydre 3 Kattegat 2 Roskilde Fjord, indre 3 Kattegat 1 Roskilde Fjord, ydre 3 Kattegat 200 Kattegat, Nordsjælland 4 Nordlige Bælthav 140 Djursland Øst 140 5,2 46,5 -12,8 33,7 4 Nordlige Bælthav 141 Ebeltoft Vig 141 0,0 - 0,0 - 4 Nordlige Bælthav 144 Knebel Vig 147 0,0 - 0,0 - 4 Nordlige Bælthav 145 Kalø Vig 4 Nordlige Bælthav 147 Århus Bugt og Begtrup Vig 4 Nordlige Bælthav 146 Norsminde Fjord 219 3,4 156,8 3,4 156,8 4 Nordlige Bælthav 128 Horsens Fjord, indre 4 Nordlige Bælthav 127 Horsens Fjord, ydre 4 Nordlige Bælthav 59 Nærå Strand 4 Nordlige Bælthav 93 Odense Fjord, Seden Strand 4 Nordlige Bælthav 92 Odense Fjord, ydre 4 Nordlige Bælthav 62 Lillestrand 4 Nordlige Bælthav 142 Stavns Fjord 4 Nordlige Bælthav 219 Århus Bugt syd, Samsø og Nordlige Bælthav 4 Nordlige Bælthav 28 Sejerø Bugt 28 - - - - 5 Lillebælt 123 Vejle Fjord, indre 224 1,5 18,5 1,5 18,5 5 Lillebælt 122 Vejle Fjord, ydre 5 Lillebælt 224 Nordlige Lillebælt 5 Lillebælt 124 Kolding Fjord, indre 231 0,9 114,6 0,9 114,6 5 Lillebælt 125 Kolding Fjord, ydre 5 Lillebælt 80 Gamborg Fjord 5 Lillebælt 231 Lillebælt, Snævringen 5 Lillebælt 109 Hejlsminde Nor 217 1,4 137,3 -3,6 119,3 5 Lillebælt 108 Avnø Vig 5 Lillebælt 106 Haderslev Fjord 5 Lillebælt 82 Aborg Minde Nor 5 Lillebælt 74 Bredningen 5 Lillebælt 217 Lillebælt, Bredningen 5 Lillebælt 113 Flensborg Fjord, indre 216 1,3 4,4 0,9 4,4 5 Lillebælt 114 Flensborg Fjord, ydre 5 Lillebælt 110 Nybøl Nor 5 Lillebælt 105 Augustenborg Fjord 5 Lillebælt 104 Als Sund 5 Lillebælt 103 Als Fjord 5 Lillebælt 102 Åbenrå Fjord 5 Lillebælt 101 Genner Bugt 5 Lillebælt 87 Helnæs Bugt 5 Lillebælt 216 Lillebælt, syd 6 Storebælt 29 Kalundborg Fjord 29 0,0 - 0,0 - 6 Storebælt 204 Jammerland Bugt og Musholm Bugt 204 3,3 - 3,3 - 6 Storebælt 85 Kertinge Nor 96 0,1 - 0,1 - 6 Storebælt 84 Kerteminde Fjord 6 Storebælt 96 Storebælt, NV 6 Storebælt 95 Storebælt, SV 95 - - - - 6 Storebælt 83 Holckenhavn Fjord 90 0,4 48,7 0,4 48,7 6 Storebælt 86 Nyborg Fjord 6 Storebælt 89 Lunkebugten 6 Storebælt 90 Langelandssund 6 Storebælt 68 Lindelse Nor 214 0,8 14,0 0,8 14,0 6 Storebælt 72 Kløven 6 Storebælt 212 Faaborg Fjord 6 Storebælt 214 Det sydfynske Øhav 6 Storebælt 16 Korsør Nor 206 1,8 - 1,8 - 6 Storebælt 25 Skælskør Fjord og Nor 6 Storebælt 17 Basnæs Nor 6 Storebælt 18 Holsteinborg Nor 6 Storebælt 35 Karrebæk Fjord 6 Storebælt 36 Dybsø Fjord 6 Storebælt 37 Avnø Fjord 6 Storebælt 206 Smålandsfarvandet, åbne del 6 Storebælt 34 Smålandsfarvandet, syd 34 - - - - 6 Storebælt 38 Guldborgsund 38 - - - - 6 Storebælt 45 Grønsund 45 0,2 - 0,2 - 7 Sydlige Bælthav 207 Nakskov Fjord 208 0,9 59,6 0,9 59,6 7 Sydlige Bælthav 209 Rødsand og Bredningen 7 Sydlige Bælthav 208 Femerbælt 8 Øresund 6 Nordlige Øresund 6 - - - - 8 Øresund 201 Køge Bugt 201 - - - - 9 Østersøen 49 Stege Nor 48 - 2,1 - 2,1 9 Østersøen 48 Stege Bugt 9 Østersøen 47 Præstø Fjord 46 0,2 - 0,2 - 9 Østersøen 46 Fakse Bugt 9 Østersøen 44 Hjelm Bugt 44 - - - - 9 Østersøen 57 Østersøen, Christiansø 57 - - - - 9 Østersøen 56 Østersøen, Bornholm 56 0,3 181,3 0,3 181,3 Sum 90 3.000 -4 2.926

Det anførte kvælstofindsatsbehov i kolonnerne ”Kvælstofindsatsbehov i VP3” og ”Forventet yderligere indsats i VP3” er baseret på bilag 1 i vandområdeplanerne 2021-2027. I kolonnerne ”Resterende kvælstofindsatsbehov” og ”Resterende forventet yderligere indsats” fremgår det forventede resterende kvælstofindsatsbehov på baggrund af ansøgningerne i 2024. Kvælstofindsatsbehov for lavbundsprojekter i 2025 Hovedfarvandsområde Kystvand - delopland Kystvandgruppe (ID) Kvælstof-indsatsbehov i VP3 (ton N/år) Forventet yderligere indsats i VP3 (ton N/år) Resterende kvælstof-indsatsbehov (ton N/år) Resterende forventet yderligere indsats (ton N/år) 1 Nordsøen 111 Lister Dyb 119 15,4 648,2 -25,4 622,6 1 Nordsøen 107 Juvre Dyb 1 Nordsøen 120 Knudedyb 1 Nordsøen 121 Grådyb 1 Nordsøen 119 Vesterhavet, syd 1 Nordsøen 132 Ringkøbing Fjord 133 20,0 697,8 -36,9 653,3 1 Nordsøen 131 Nissum Fjord, Felsted Kog 1 Nordsøen 130 Nissum Fjord, mellem 1 Nordsøen 129 Nissum Fjord, ydre 1 Nordsøen 133 Vesterhavet, nord 2 Skagerrak 221 Skagerrak 221 - - - - 3 Kattegat 225 Nordlige Kattegat, Ålbæk Bugt 225 - - - - 3 Kattegat 232 Nissum Bredning 235 19,7 715,4 -61,5 689,8 3 Kattegat 233 Kås Bredning og Venø Bugt 3 Kattegat 234 Løgstør Bredning 3 Kattegat 236 Thisted Bredning 3 Kattegat 158 Hjarbæk Fjord 3 Kattegat 157 Bjørnholms Bugt, Riisgårde Bredning, Skive Fjord og Lovns Bredning 3 Kattegat 238 Halkær Bredning 3 Kattegat 235 Nibe Bredning og Langerak 3 Kattegat 159 Mariager Fjord, indre 222 0,7 58,3 -20,9 37,4 3 Kattegat 160 Mariager Fjord, ydre 3 Kattegat 222 Kattegat, Aalborg Bugt 3 Kattegat 136 Randers Fjord, indre 138 7,8 - -14,2 - 3 Kattegat 137 Randers Fjord, ydre 3 Kattegat 138 Hevring Bugt 3 Kattegat 139 Anholt 139 - - - - 3 Kattegat 154 Kattegat, Læsø 154 - - - - 3 Kattegat 165 Isefjord, indre 200 5,0 96,7 5,0 96,7 3 Kattegat 24 Isefjord, ydre 3 Kattegat 2 Roskilde Fjord, indre 3 Kattegat 1 Roskilde Fjord, ydre 3 Kattegat 200 Kattegat, Nordsjælland 4 Nordlige Bælthav 140 Djursland Øst 140 5,2 46,5 -12,6 34,0 4 Nordlige Bælthav 141 Ebeltoft Vig 141 0,0 - 0,0 - 4 Nordlige Bælthav 144 Knebel Vig 147 0,0 - 0,0 - 4 Nordlige Bælthav 145 Kalø Vig 4 Nordlige Bælthav 147 Århus Bugt og Begtrup Vig 4 Nordlige Bælthav 146 Norsminde Fjord 219 3,4 156,8 3,4 156,8 4 Nordlige Bælthav 128 Horsens Fjord, indre 4 Nordlige Bælthav 127 Horsens Fjord, ydre 4 Nordlige Bælthav 59 Nærå Strand 4 Nordlige Bælthav 93 Odense Fjord, Seden Strand 4 Nordlige Bælthav 92 Odense Fjord, ydre 4 Nordlige Bælthav 62 Lillestrand 4 Nordlige Bælthav 142 Stavns Fjord 4 Nordlige Bælthav 219 Århus Bugt syd, Samsø og Nordlige Bælthav 4 Nordlige Bælthav 28 Sejerø Bugt 28 - - - - 5 Lillebælt 123 Vejle Fjord, indre 224 1,5 18,5 0,4 17,9 5 Lillebælt 122 Vejle Fjord, ydre 5 Lillebælt 224 Nordlige Lillebælt 5 Lillebælt 124 Kolding Fjord, indre 231 0,9 114,6 0,3 114,6 5 Lillebælt 125 Kolding Fjord, ydre 5 Lillebælt 80 Gamborg Fjord 5 Lillebælt 231 Lillebælt, Snævringen 5 Lillebælt 109 Hejlsminde Nor 217 1,4 137,3 -6,3 114,4 5 Lillebælt 108 Avnø Vig 5 Lillebælt 106 Haderslev Fjord 5 Lillebælt 82 Aborg Minde Nor 5 Lillebælt 74 Bredningen 5 Lillebælt 217 Lillebælt, Bredningen 5 Lillebælt 113 Flensborg Fjord, indre 216 1,3 4,4 -0,9 4,4 5 Lillebælt 114 Flensborg Fjord, ydre 5 Lillebælt 110 Nybøl Nor 5 Lillebælt 105 Augustenborg Fjord 5 Lillebælt 104 Als Sund 5 Lillebælt 103 Als Fjord 5 Lillebælt 102 Åbenrå Fjord 5 Lillebælt 101 Genner Bugt 5 Lillebælt 87 Helnæs Bugt 5 Lillebælt 216 Lillebælt, syd 6 Storebælt 29 Kalundborg Fjord 29 0,0 - 0,0 - 6 Storebælt 204 Jammerland Bugt og Musholm Bugt 204 3,3 - 3,3 - 6 Storebælt 85 Kertinge Nor 96 0,1 - 0,1 - 6 Storebælt 84 Kerteminde Fjord 6 Storebælt 96 Storebælt, NV 6 Storebælt 95 Storebælt, SV 95 - - - - 6 Storebælt 83 Holckenhavn Fjord 90 0,4 48,7 0,4 48,7 6 Storebælt 86 Nyborg Fjord 6 Storebælt 89 Lunkebugten 6 Storebælt 90 Langelandssund 6 Storebælt 68 Lindelse Nor 214 0,8 14,0 0,8 14,0 6 Storebælt 72 Kløven 6 Storebælt 212 Faaborg Fjord 6 Storebælt 214 Det sydfynske Øhav 6 Storebælt 16 Korsør Nor 206 1,8 - 1,8 - 6 Storebælt 25 Skælskør Fjord og Nor 6 Storebælt 17 Basnæs Nor 6 Storebælt 18 Holsteinborg Nor 6 Storebælt 35 Karrebæk Fjord 6 Storebælt 36 Dybsø Fjord 6 Storebælt 37 Avnø Fjord 6 Storebælt 206 Smålandsfarvandet, åbne del 6 Storebælt 34 Smålandsfarvandet, syd 34 - - - - 6 Storebælt 38 Guldborgsund 38 - - - - 6 Storebælt 45 Grønsund 45 0,2 - 0,2 - 7 Sydlige Bælthav 207 Nakskov Fjord 208 0,9 59,6 -3,8 50,9 7 Sydlige Bælthav 209 Rødsand og Bredningen 7 Sydlige Bælthav 208 Femerbælt 8 Øresund 6 Nordlige Øresund 6 - - - - 8 Øresund 201 Køge Bugt 201 - - - - 9 Østersøen 49 Stege Nor 48 - 2,1 - 2,1 9 Østersøen 48 Stege Bugt 9 Østersøen 47 Præstø Fjord 46 0,2 - 0,2 - 9 Østersøen 46 Fakse Bugt 9 Østersøen 44 Hjelm Bugt 44 - - - - 9 Østersøen 57 Østersøen, Christiansø 57 - - - - 9 Østersøen 56 Østersøen, Bornholm 56 0,3 181,3 0,3 181,3 Sum 90 3.000 -167 2.839

Bilag 3 Søer med behov for reduktion af fosforbelastning, jf. § 12, stk. 1, nr. 3 og § 15, stk. 1, nr. 1.

Hovedvandopland Indsatsbehovet for fjernelse af fosfor for søer fremgår af bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter. Sønavn Primær beliggenhedskommune Kommunenr. Indsatsbehov (Kg P/år) 1.10 Bønstrup Sø Kolding 621 22 1.10 Fidde Sø Varde 573 62 1.10 Filsø - Mellemsø Varde 573 2490 1.10 Filsø - Søndersø Varde 573 828 1.10 Jels Midtsø Vejen 575 115 1.10 Jels Oversø Vejen 575 213 1.10 Marbæk Sø - Vest Esbjerg 561 75 1.10 Munkesø Esbjerg 561 178 1.10 Søgård Sø Kolding 621 843 1.10 Søvigsund Sø Varde 573 451 1.11 Dons Nørresø Kolding 621 253 1.11 Dons Søndersø Kolding 621 887 1.11 Ejsbøl Sø Haderslev 510 52 1.11 Engelsholm Sø Vejle 630 91 1.11 Fuglsø Haderslev 510 77 1.11 Fårup Sø Vejle 630 112 1.11 Gråsten Slotssø Sønderborg 540 233 1.11 Haderslev Dam Haderslev 510 2220 1.11 Hejlskov Sø Vejle 630 11 1.11 Hindemaj Haderslev 510 1423 1.11 Ketting Nor Sønderborg 540 194 1.11 Lillehav Sønderborg 540 258 1.11 Mjang Dam Sønderborg 540 346 1.11 Nordborg Sø Sønderborg 540 183 1.11 Oldenor Sønderborg 540 27 1.11 Rands Fjord Vejle 630 1786 1.11 Sandbjerg Mølledam Sønderborg 540 136 1.11 Stallerup Sø Kolding 621 1339 1.11 Vedbøl Sø Haderslev 510 167 1.12 Nordby Sø Assens 420 84 1.12 Sønderby Sø Assens 420 12 1.13 Brændegård Sø Faaborg-Midtfyn 430 41 1.13 Langesø Nordfyns 480 56 1.13 Nr. Søby Sø Faaborg-Midtfyn 430 87 1.13 Søbo Sø Assens 420 51 1.14 Gammelmølle Sø Nyborg 450 17 1.14 Hjulby Sø Nyborg 450 185 1.14 Kobbermose Nyborg 450 30 1.14 Vomme Sø Kerteminde 440 22 1.15 Hvidkilde Sø Svendborg 479 184 1.15 Ollerup Sø Svendborg 479 482 1.15 Sørup Sø Svendborg 479 19 1.2 Borbjerg Møllesø Holstebro 661 61 1.2 Bredmose Fjends Viborg 791 32 1.2 Brokholm Sø Skive 779 775 1.2 Ferring Sø Lemvig 665 880 1.2 Flade Sø Thisted 787 229 1.2 Flyndersø nordlige del Skive 779 391 1.2 Glenstrup Sø Mariagerfjord 846 737 1.2 Gravlev Sø Rebild 840 64 1.2 Hauge Sø Silkeborg 740 24 1.2 Hjerk Nor Skive 779 1082 1.2 Holmgård Sø Holstebro 661 451 1.2 Horn Sø Lemvig 665 415 1.2 Hygum Nor Lemvig 665 444 1.2 Jølby Nor Morsø 773 3119 1.2 Kallerup Kær Struer 671 445 1.2 Kilen Struer 671 857 1.2 Klejtrup Sø Viborg 791 245 1.2 Klokkerholm Møllesø Brønderslev 810 190 1.2 Kås Sø Skive 779 129 1.2 Legind Sø Morsø 773 103 1.2 Lemvig Sø Lemvig 665 684 1.2 Louns Sø Vesthimmerlands 820 15 1.2 Lund Fjord Thisted 787 163 1.2 Lønnerup Fjord Thisted 787 4702 1.2 Mellemvese Lemvig 665 835 1.2 Mollerup Sø Skive 779 626 1.2 Movsø Viborg 791 292 1.2 Noret Lemvig 665 406 1.2 Nørhå Sø Thisted 787 2602 1.2 Nørremose Sø Viborg 791 26 1.2 Nørrevese Lemvig 665 553 1.2 Ove Sø Thisted 787 4563 1.2 Rodenbjerg Sø Thisted 787 3587 1.2 Rødsø Viborg 791 206 1.2 Smedshave vese Lemvig 665 371 1.2 Spøttrup Sø Skive 779 348 1.2 Stubbergård Sø Holstebro 661 55 1.2 Sønder Lem Vig Skive 779 1239 1.2 Søndervese Lemvig 665 1227 1.2 Tjele Langsø Viborg 791 1007 1.2 Vansø Viborg 791 211 1.2 Vullum Sø Thisted 787 139 1.2 Ørslevkloster Sø Skive 779 129 1.2 Ørum Sø Thisted 787 6338 1.2 Østerild Fjord Thisted 787 1353 1.3 Hobro Vesterfjord Mariagerfjord 846 1055 1.3 Kjellerup Sø Mariagerfjord 846 41 1.4 Gødstrup Sø Herning 657 50 1.4 Holstebro Vandkraftsø Holstebro 661 13064 1.5 Alling Sø Silkeborg 740 857 1.5 Avnsø Silkeborg 740 23 1.5 Borre Sø Silkeborg 740 2798 1.5 Brassø Silkeborg 740 1703 1.5 Bredvad Sø Horsens 615 5016 1.5 Bryrup Langsø Silkeborg 740 99 1.5 Engetved Sø Silkeborg 740 136 1.5 Gudensø Skanderborg 746 5257 1.5 Hald Sø Viborg 791 191 1.5 Halle Sø Horsens 615 318 1.5 Hinge Sø Silkeborg 740 808 1.5 Hummel Sø Silkeborg 740 52 1.5 Hund Sø Silkeborg 740 10 1.5 Julsø Skanderborg 746 2776 1.5 Karlsø Horsens 615 38 1.5 Køge Sø Horsens 615 33 1.5 Loldrup Sø Viborg 791 461 1.5 Mossø Skanderborg 746 2432 1.5 Mørke Mose, nord Syddjurs 706 221 1.5 Mørksø N f. Salten Lang Silkeborg 740 19 1.5 Naldal Sø Horsens 615 15 1.5 Ormstrup Sø Viborg 791 26 1.5 Salten Langsø Horsens 615 758 1.5 Silkeborg Langsø midt Silkeborg 740 96 1.5 Silkeborg Langsø øst Silkeborg 740 1030 1.5 Skanderborg Lillesø Skanderborg 746 138 1.5 Skanderborg Sø Skanderborg 746 1526 1.5 Stigsholm Sø Horsens 615 329 1.5 Søbygård Sø Favrskov 710 300 1.5 Viborg Søndremose Viborg 791 25 1.5 Tange Sø Silkeborg 740 7925 1.5 Thorsø Silkeborg 740 108 1.5 Torup Sø Silkeborg 740 10 1.5 Tåning Sø Skanderborg 746 2476 1.5 Vedsø, Nonbo Viborg 791 2125 1.5 Vedsø, Rindsholm Viborg 791 3636 1.5 Vestbirk Sø Horsens 615 4127 1.5 Viborg Nørresø Viborg 791 736 1.5 Viborg Søndersø Viborg 791 884 1.5 Vintmølle Sø Viborg 791 374 1.5 Vrold Sø Skanderborg 746 2242 1.5 Ørn Sø Silkeborg 740 1396 1.6 Løvenholm Langsø Norddjurs 707 12 1.6 Rugård Søndersø Syddjurs 706 20 1.6 Rugård Østersø Syddjurs 706 11 1.6 Stubbe Sø Syddjurs 706 190 1.6 Vallum Sø Syddjurs 706 47 1.6 Øje Sø Syddjurs 706 12 1.7 Brabrand Sø Aarhus 751 2647 1.7 Lading Sø Skanderborg 746 12 1.7 Stilling-Solbjerg Sø Skanderborg 746 978 1.8 Stadil Fjord Ringkøbing-Skjern 760 972 1.8 Svanholm Sø Herning 657 44 1.9 Bygholm Sø Horsens 615 5110 1.9 Dallerup Sø Horsens 615 49 1.9 Nørrestrand Horsens 615 3071 1.9 Tebstrup Sø Skanderborg 746 88 2.1 Bliden Kalundborg 326 19 2.1 Dyssemose Holbæk 316 19 2.1 Gudmindrup Mose Odsherred 306 102 2.1 Tissø Kalundborg 326 1439 2.2 Arresø Gribskov 270 2244 2.2 Buesø Lejre 350 1407 2.2 Favrholm Sø Hillerød 219 91 2.2 Frederiksborg Slotssø Hillerød 219 98 2.2 Gundsømagle Sø Roskilde 265 639 2.2 Kornerup Sø Lejre 350 1601 2.2 Selsø Sø Frederikssund 250 176 2.2 Store Kattinge Sø Lejre 350 1394 2.2 Stormosen Egedal 240 32 2.2 Svogerslev Sø Lejre 350 1671 2.2 Torbenfeld Sø Holbæk 316 36 2.3 Bagsværd Sø Gladsaxe 159 10 2.3 Birkerød Sø Rudersdal 230 11 2.3 Bøgeholm Sø Helsingør 217 27 2.3 Donse Storedam Fredensborg 210 48 2.3 Furesø Lyngby-Taarbæk 173 172 2.3 Hornbæk Sø Helsingør 217 29 2.3 Lyngby Sø Gladsaxe 159 339 2.3 Sjælsø Hørsholm 223 259 2.3 Skåningedam Helsingør 217 79 2.3 Søllerød Sø Rudersdal 230 44 2.3 Utterslev Mose Københavns 101 355 2.3 Vejlesø Rudersdal 230 79 2.4 Borup Sø Køge 259 53 2.4 Holmesø Brøndby 153 416 2.4 Kimmerslev Sø Køge 259 53 2.4 Stubbesø Brøndby 153 71 2.5 Bavelse Sø Næstved 370 5759 2.5 Glumsø Sø Næstved 370 120 2.5 Gyrstinge Sø Holbæk 316 537 2.5 Gørlev Sø Ringsted 329 374 2.5 Haraldsted Langesø Ringsted 329 325 2.5 Haraldsted Lillesø Ringsted 329 321 2.5 Kongskilde Møllesø Sorø 340 48 2.5 Nakskov Indrefjord Lolland 360 943 2.5 Nysø v. Slagelse Slagelse 330 14 2.5 Nørresø ved Maribo Lolland 360 158 2.5 Pedersborg Sø Sorø 340 98 2.5 Rosengård sø Ringsted 329 22 2.5 Sorø Sø Sorø 340 22 2.5 Søgård Sø v. Herlufmagle Næstved 370 57 2.5 Tuel Sø Sorø 340 145 2.5 Tystrup Sø Sorø 340 1397 2.6 Even Vordingborg 390 10 2.6 Maglemosen Vordingborg 390 12 2.6 Snesere Sø Næstved 370 12 2.6 Stengård Sø Lolland 360 115 3.1 Dammemose Bornholms Regionsk. 400 20 1.11 Kruså Møllesø Aabenraa 580 356 4.1 Lille Søgård Sø Aabenraa 580 627 4.1 Store Søgård Sø Aabenraa 580 718 1.5 Silkeborg Langsø vest Silkeborg 740 97 1.8 Kragsø ved Hampen Ikast-Brande 756 32 2.6 Rørsøen v. Nysted Guldborgsund 376 16 2.5 Sø v. Keldernæs Lolland 360 12 1.12 Tryggelev Nor Langeland 482 86

Bilag 4 Udvalgte vandområder til restaurering af ådale, jf. § 12, stk. 1, nr. 4 og § 16, stk. 1, nr. 1.

Vandområdenr. Kommune: Vandløbsnavn: o8996 Slagelse Vårby Å o8295 Slagelse Vårby Å c00352 Slagelse Seerdrup Å - Styrterenden o8980 Faaborg-Midtfyn Odense Å o8887_a Mariagerfjord Villestrup Å o7373_x Mariagerfjord Hummelbæk o7390 Mariagerfjord Villestrup Å o8957 Brønderslev Ry Å o8800_a Lemvig Fåremølle Å o7032 Struer Kirstens Bæk

Bilag 5 Maksimum omkostninger for vurdering af projektets omkostningseffektivitet, jf. § 13, stk. 1, nr. 5, og stk. 2, § 14, stk. 1, nr. 5 og stk. 2, § 15, stk. 1, nr. 3 og stk. 2 og § 16, stk. 1, nr. 3 og stk. 2.

Kvælstofvådområder Maksimum omkostning pr. kg fjernet kvælstof for kvælstofvådområder:

• Etablering: 5.100 kr. pr. kg kvælstof Maksimum omkostning pr. kg fjernet kvælstof svarer til 3 gange den vejledende gennemsnitlige referenceværdi (1.700 kr. pr. kg kvælstof) for kvælstofvådområder. Lavbundsprojekter Maksimum omkostning pr. ton fjernet CO 2 -ækvivalenter for lavbundsprojekter:
• Etablering: 20.000 kr. pr. ton CO 2 -ækvivalenter Maksimum omkostning pr. ton fjernet CO 2 -ækvivalenter svarer til 4 gange den vejledende gennemsnitlige referenceværdi (5.000 kr. pr. ton CO 2 -ækvivalenter) for lavbundsprojekter. Fosforvådområder Maksimum omkostning pr. kg fjernet fosfor for fosforvådområder:
• Etablering: 16.500 kr. pr. kg fosfor Maksimum omkostning pr. kg fjernes fosfor svarer til den vejledende gennemsnitlige referenceværdi for fosforvådområder. Projekter om restaurering af ådale Maksimum omkostning pr. km vandområde for projekter om restaurering af ådale:
• Etablering: 1.200.000 kr. pr. km vandområde

Bilag 6 Prioriteringskriterier for lavbundsprojekter, jf. § 9, stk. 2, 4 og 5.

POINT Vægtning Total Prioriteringskriterie 0 1 2 1. Omkostningseffektivitet kr. pr. ton CO 2 -ækv. > 20.000 20.000 - 10.000 < 10.000 POINT 40 pct. 2. Arealeffektivitet for N-reduktion Point skala for projektets N-arealeffektivitet: 0 = Ingen N-effekt eller ingen kvælstofindsatsbehov. 1 = N-effekt større end nul og mindre end 30 kg N/ha 2 = N-effekt mindst 30 kg N/ha Reduceret kvælstofudledning i kg N pr. ha. 0 > 0 til > 30 ≥ 30 POINT 35 pct. 3. Nærhed til kortlagte habitatnaturtyper eller levesteder for arter på udpegningsgrundlaget kortlagt indenfor de Natura 2000-områder, der er listet i bilag 7. > 300 meters afstand 100 - 300 meters afstand < 100 meters afstand POINT 25 pct. SAMLET POINTSUM

Bilag 7 Liste over Natura 2000-områder, hvor lavbundsindsatsen kan bidrage til at udvide eller understøtte habitatnaturtyper eller artslevesteder, jf. § 9, stk. 2.

Natura 2000-områdenr. Disse områder er udpeget i henhold til bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (Habitatbekendtgørelsen). Navn 3 Jerup Hede, Råbjerg og Tolshave Mose 8 Åsted Ådal, Bangsbo ådal og omkringliggende overdrev 12 Store Vildmose 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal 16 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg 17 Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov 18 Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø 21 Ejstrup Klit, Egvands Bakker og Lien med Underlien 24 Hanstholm Reservat, Hanstholm Knuden, Nors Sø og Vandet Sø 27 Hvidbjerg Å, Ove Sø og Ørum Sø 28 Agger Tange, Nissum Bredning, Skibsted Fjord og Agerø 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals Ådal 32 Sønder Lem Vig og Geddal Strandenge 33 Tjele Langsø og Vinge Møllebæk 35 Hald Ege, Stanghede og Dollerup Bakker 37 Rosborg Sø 38 Bredsgård Sø 39 Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber og Mønsted Ådal 40 Karup Å, Kongenshus og Hessellund Heder 41 Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø 47 Eldrup Skov og søer og moser i Løvenholm Skov 48 Stubbe Sø 49 Gudenå og Gjern Bakker 52 Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå 53 Sepstrup Sande, Vrads Sande, Velling Skov og Palsgård Skov 59 Kysing Fjord 64 Heder og klitter på Skovbjerg Bakkeø, Idom Å og Ormstrup Hede 65 Nissum Fjord 66 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord 67 Borris Hede 68 Skjern Å 69 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen 72 Husby Sø og Nørresø 75 Harrild Hede, Ulvemosen og heder i Nørlund Plantage 76 Store Vandskel, Rørbæk Sø, Tinnet Krat og Holtum Ådal øvre del 77 Uldum Kær, Tørring Kær og Ølholm Kær 78 Skove langs nordsiden af Vejle Fjord 81 Øvre Grejs Ådal 84 Kallesmærsk Hede, Grærup Langsø, Fiilsø og Kærgård Klitplantage 85 Hedeområder ved Store Råbjerg 86 Vejen Mose 87 Nørrebæk ved Tvilho 88 Nørholm Hede, Nørholm Skov og Varde Å øst for Varde 89 Vadehavet 90 Sneum Å og Holsted Å 91 Kongeå 92 Pamhule Skov og Stevning Dam 93 Lindet Skov, Hønning Mose, Hønning Plantage og Lovrup Skov 95 Hostrup Sø, Assenholm Mose og Felsted Vestermark 97 Frøslev Mose 98 Tinglev Sø og Mose, Ulvemose og Terkelsbøl Mose 99 Kongens Mose og Draved Skov 100 Sølsted Mose 103 Kogsbøl og Skast Mose 108 Æbelø, havet syd for og Nærå 112 Lillebælt 113 Urup Dam, Brabæk Mose, Birkende Mose og Illemose 114 Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å 120 Skove og søer syd for Brahetrolleborg 121 Arreskov Sø 127 Sydfynske Øhav 130 Teglstrup Hegn og Hammermølle Skov 131 Gurre Sø 133 Gribskov, Esrum Sø, Esrum Å og Skævret Skov 134 Arresø, Ellemose og Lille Lyngby Mose 135 Tisvilde Hegn og Melby Overdrev 136 Roskilde Fjord og Jægerpris Nordskov 139 Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov 140 Vasby Mose og Sengeløse Mose 146 Hejede Overdrev, Valborup Skov og Valsølille Sø 148 Køge Å 149 Tryggevælde Ådal 150 Gammel Havdrup Mose 151 Ramsø Mose 154 Sejerø Bugt, Saltbæk Vig, Bjergene, Diesebjerg og Bollinge Bakke 155 Udby Vig 156 Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å 157 Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken 163 Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen, Holmegårds Mose og Porsmose 168 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund 173 Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand 175 Horreby Lyng og Listrup Lyng 177 Maribosøerne 183 Busemarke Mose og Råby Sø 186 Almindingen, Ølene og Paradisbakkerne 222 Villestrup Ådal 223 Kastbjerg Ådal 224 Flynder Å og heder i Klosterhede Plantage 226 Svanemose 227 Mols Bjerge med kystvande 228 Stenholt Skov og Stenholt Mose 232 Lillering Skov, Stjær Skov, Tåstrup Sø og Tåstrup Mose 233 Brabrand Sø med omgivelser 238 Egtved Ådal 253 Stensbæk Plantage og Heder 261 Freerslev hegn

Bilag 8 Anvendelse af og tekniske karakteristika for Unionens logo (»logoet«), jf. § 18, stk. 1, nr. 6, § 18, stk. 2, nr. 3 og § 18, stk. 3, nr. 3.

1. Logoet skal være tydeligt afbildet på alt kommunikationsmateriale, (såsom tryksager, digitale publikationer, websteder og disses versioner for mobile enheder) vedrørende gennemførelsen af en operation, som er rettet til almenheden eller til deltagerne.
2. Teksten »finansieret af Den Europæiske Union« eller »Medfinansieret af Den Europæiske Union« skal være skrevet fuldt ud og anbragt ved siden af logoet.
3. Den skrifttype, der skal anvendes i forbindelse med logoet, kan være en af følgende: Arial, Auto, Calibri, Garamond, Trebuchet, Tahoma, Verdana eller Ubuntu. Der må ikke anvendes kursiv, understregede varianter eller andre skrifttypevarianter.
4. Tekstens placering i forhold til logoet må ikke berøre logoet på nogen måde.
5. Den anvendte skriftstørrelse skal være proportional med logoets størrelse.
6. Skriftens farve skal være »reflex blue«, sort eller hvid, afhængigt af baggrunden.
7. Logoet må ikke ændres eller kombineres med andre grafiske elementer eller tekster. Hvis der vises andre symboler ud over logoet, skal logoet have mindst samme størrelse målt i højde eller bredde som det største af de øvrige symboler. Der må ikke afbildes nogen andre former for visuel identitet eller symboler end logoet til at illustrere støtten fra Unionen.
8. Hvis der gennemføres flere operationer på samme sted med støtte fra samme eller forskellige finansieringsinstrumenter, eller hvis der ydes supplerende finansiering til samme operation på et senere tidspunkt, vises der mindst ét skilt eller én tavle.
9. Grafiske standarder for gengivelse af logoet og definition af standardfarverne: A) SYMBOLBESKRIVELSE Med en blå himmel som baggrund danner 12 gyldne stjerner en cirkel, der symboliserer foreningen af Europas folk. Der er altid 12 stjerner, idet tallet 12 er symbol på fuldkommenhed og enhed. A) HERALDISK BESKRIVELSE På azurblå bund en cirkel bestående af 12 gyldne femtakkede stjerner, hvis spidser ikke rører hinanden. A) GEOMETRISK BESKRIVELSE Logoet består af et rektangulært blåt flag, hvis længde er halvanden gang dets bredde. Tolv gyldne stjerner er placeret med lige stor indbyrdes afstand på omkredsen af en usynlig cirkel, hvis centrum befinder sig i skæringspunktet for rektanglets diagonaler. Cirklens radius er lig med en tredjedel af flagets højde. Hver af stjernerne har fem spidser, som er beliggende på periferien af en usynlig cirkel, hvis radius er lig med en attendedel af flagets højde. Alle stjerner er opretstående, dvs. med én spids pegende opad og to spidser på samme linje vinkelret på flagets sidekant. Cirklen er anbragt, så stjernernes placering svarer til timetallene på en urskive. Antallet af stjerner er uforanderligt. A) STANDARDFARVER Logoets farver er følgende: Rektanglets bund: PANTONE REFLEX BLUE Stjernerne: PANTONE YELLOW A) FIRFARVETRYK Ved firfarvetryk fås de to standardfarver ved at anvende farverne fra firfarveserien.

PANTONE YELLOW fås med 100 % »Process Yellow«. PANTONE REFLEX BLUE fås ved at blande 100 % »Process Cyan« og 80 % »Process Magenta«. PANTONE REFLEX BLUE svarer i web-paletten til farve RGB: 0/51/153 (hexadecimal: 003399), og PANTONE YELLOW svarer i web-paletten til farve RGB: 255/204/0 (hexadecimal: FFCC00). GENGIVELSE I ÉN FARVE Hvis man kun disponerer over farven sort, kan rektanglet omgives med en sort streg, og stjernerne indsættes i sort på hvid bund. Hvis blå (dvs. Reflex Blue) er den eneste disponible farve, skal den anvendes 100 % med stjernerne i hvid negativ. GENGIVELSE PÅ FARVEBUND Kan farvebund ikke undgås, skal rektanglet omgives med en hvid ramme af en tykkelse på 1/25 af rektanglets højde. Principperne for tredjemands brug af logoet er fastsat i den administrative aftale med Europarådet om tredjemands brug af det europæiske logo (EUT C 271 af 8.9.2012, s. 5).